Man kan være arveligt disponeret for at udvikle tics. Det vil sige, at man er født med nogle gener, som øger ens risiko for at udvikle tics. Tics forekommer derfor oftere i nogle familier. Der er også en sammenhæng med andre psykiske sygdomme som OCD og ADHD. Det kan fx være, at et barn, der har tics, har en forælder med ADHD eller OCD.

Hvis man er arveligt disponeret for tics og samtidig oplever noget belastende, kan lidelsen komme til udtryk. En belastning kan fx være at blive mobbet i skolen, at ens forældre bliver skilt, eller at man er i sorg, fx på grund af dødsfald i familien. Også infektioner (fx halsbetændelse) kan udløse tics hos nogle. Ofte finder man dog ikke en klar årsag til, hvorfor et barn eller en ung udvikler tics eller Tourettes Syndrom.

Simple bevægelsestics er en hurtig bevægelse med en eller få muskelgrupper. For eksempel:

• blinke med øjnene
• rynke på næsen
• lave grimasse med munden
• gabe
• hurtig bevægelse med hovedet
• ryk i skulder
• ryk i ben eller fod.

Komplekse bevægelsestics er sammensatte tics, hvor man bruger flere muskelgrupper. For eksempel:

• bøje arm bag om nakken
• klappe
• hoppe
• sparke sig selv
• lægge sig ned.

Simple lydtics er en hurtig og pludselig lyd. For eksempel:

• snøfte
• rømme sig
• hoste
• kort skrig
• puste.

Komplekse lydtics er mere komplicerede lyde. For eksempel:

• ord
• sætninger
• spørgsmål.

Tics kan også vise sig som en følelse af, at noget ikke føles rigtigt. Det kan fx være, at man har rørt på den ene side af et bord, og at man herefter også skal røre ved den anden side af bordet for, at det føles rigtigt.

Nogle børn og unge har også mentale tics. Det vil sige ord eller sætninger, der gentager sig i hovedet. Det kan f.eks. være ordet 'nej' eller en sætning som 'solen er så rød', der ligesom kører i ring inden i hovedet. Mentale tics kan sammenlignes med at have en sang på hjernen. Det er ord eller billeder, der er svære at slippe igen, og som er irriterende, men som man ikke bliver bange for.

Nogle gange kan man mærke en forudgående spænding eller ubehag i det område, hvor et tic er på vej. Det kalder man for prætic. Efter at have haft ticet vil man typisk opleve en lettelse. Det kan minde om den lettelse, man føler, når man slapper af efter at have spændt op i musklerne.

Nogle børn og unge kan holde tics tilbage, men det giver ofte et stigende ubehag i kroppen. Det kan et barn for eksempel opleve i en skoletime, hvor barnet bare ikke vil have opmærksomhed og derfor kæmper for at holde ticet tilbage.