Depression udvikler sig forskelligt fra person til person. Hos de fleste kommer sygdommen snigende over måneder, men symptomerne kan også komme pludseligt i løbet af få dage eller en uge. Depression kan opstå i alle aldre hos både børn, unge, voksne og ældre. 

Ca. 25 % af de personer, der udvikler depression, har kun én depression i løbet af livet. Risikoen for at få nye depressioner øges med antallet af depressioner, man har haft. I 10-20 procent af tilfældene varer depressionen i mere end to år.

I flere uger til måneder efter en depression ses ofte såkaldte restsymptomer. Det kan fx være træthed, nedsat energi, søvnforstyrrelser eller kognitive vanskeligheder (problemer med koncentration, overblik, initiativ og hukommelse).

Hos de personer, der har tilbagevendende depressioner, er der mange, der har helt symptomfri perioder af forskellig længde, dvs. fra uger til år eller årtier. Nogle vil dog mellem selve depressionerne fortsat opleve depressive symptomer af forskellig sværhedsgrad og hyppighed. 

Det er meget forskelligt, hvordan en depression forløber. Det afhænger af flere forhold. Fx bliver prognosen bedre, hvis man får relevant og tidlig behandling, og når der er et godt samarbejde med ens behandler. Forhold som personlighedsmæssige ressourcer og social støtte har også positiv indflydelse på forløbet.

De biologiske faktorer, som kan spille en rolle ved udvikling af depressive lidelser, er blandt andet arvemæssige (genetiske) og hormonelle forhold. 

Familiestudier viser, at risikoen for at udvikle en depression er 3 gange større (end for normalbefolkningen), hvis man har en forælder eller søskende, der lider af depression.

Når det gælder hormonelle forandringer, er graviditet og fødsel en risikofaktor for udvikling af depression. Stofskiftesygdomme og sygdomme med under- eller overproduktion af binyrebarkhormon kan ligeledes føre til depression.

Visse neurologiske sygdomme som fx Parkinsons sygdom, dissemineret sklerose og blodprop/blødning i hjernen kan også ledsages af depression. Ligeledes kan hjerte, -gigt og kræftsygdomme være en risikofaktor.

Endelig kan brugen af en lang række lægemidler og misbrugsstoffer føre til depression. Det kan fx være lægemidler som binyrebarkhormon og betablokkere (midler mod hjertelidelse og forhøjet blodtryk), eller et misbrugsstof som alkohol.

Man ved, at nedsat påvirkning af dagslys kan udløse depression hos nogle personer. Forklaringen herpå er ikke blot, at døgnrytmen understøttes af lys (via blandt andet signalstoffet melatonin), men at lys også indvirker på dannelse og frigivelse af signalstoffet serotonin.

Psykologiske og sociale faktorer kan spille en rolle i udviklingen af depression. Tidlige tab, omsorgssvigt, mobning, samt fysiske og seksuelle overgreb i barndommen kan bidrage til udviklingen af en sår barhed, der i voksenalderen øger risikoen for depression. Social isolation, fattigdom og ensomhed kan også øge sårbarheden for at udvikle depression.

Nogle mennesker har en personlighed, der gør dem mere sårbare for at udvikle depression. Hvis man har lavt selvværd, er meget følelsesmæssig påvirkelig, er udpræget perfektionistisk eller meget afhængig af andre, kan det være forbundet med øget risiko for depression.

Forskellige former for stress samt kritiske hændelser som tab, belastning, tab af social status, økonomiske problemer, arbejdsløshed, skuffede forventninger og konflikter kan udløse depressioner.

Hvorvidt en særlig begivenhed eller særlige forhold fremkalder en depression, afhænger delvist af ens egen tolkning og håndtering af situationen.

Forskning tyder på, at betydningen af psykologiske og sociale forhold som udløsende faktorer, er mest tydelig ved de første depressioner. Flere gentagne depressioner synes i sig selv at bidrage til at øge sårbarheden overfor udviklingen af nye depressioner, således at der med tiden skal mindre og mindre belastning til for at udløse en ny depression.

Nedtrykthed

Humøret svarer ikke til det, man normalt kender. Man er trist, kommer let til at græde og føler en indre tomhed og håbløshed.

Nedsat lyst eller interesse

Man mister lysten til at beskæftige sig med det, man ellers holder af. Man mister interessen for andre mennesker og aktiviteter og kan ikke glædes over det, der normalt er forbundet med glæde. Man kan endda opleve at ens følelser er fuldstændig væk.

Nedsat energi og øget træthed

Man føler sig træt, udmattet og orker ingenting. Alt kræver overvindelse. Trætheden er ofte til stede, før tristheden sætter ind, og den varer ofte ved, efter de andre symptomer er forsvundet.

Nedsat selvtillid eller selvfølelse

Man føler sig ikke god nok, og synes ikke at man slår til. Man tænker negativt om sig selv, for eksempel at man ingenting kan, og at man er uden betydning.

Selvbebrejdelser eller skyldfølelse

Man har urimelige selvbebrejdelser, oplever at man har gjort mange ting forkert, føler sig til besvær og vender alt mod sig selv.

Tanker om død eller selvmord

Varierende grader af selvmordstanker kan ofte være til stede, fra en fornemmelse af, at det kunne være en lettelse ikke at vågne om morgenen til egentlige tanker eller ligefrem planer om selvmord.

Tænke- eller koncentrationsbesvær

Man har svært ved at samle tankerne, kan ikke koncentrere sig og husker dårligt. Man bliver rådvild og ubeslutsom.

Agitation eller hæmning

Agitation viser sig ved, at man ikke kan holde sig i ro, er rastløs og går hvileløst rundt. Hæmning viser sig f.eks. ved, at man bevæger sig langsommere end normalt eller sidder helt stivnet og mimikfattig. I de sværeste tilfælde af hæmning kan man ligge helt ubevægelig og kan hverken indtage væske eller mad.

Søvnforstyrrelser

Man kan have svært ved at falde i søvn, vågne mange gange eller vågne meget tidligt. Mange vågner ved fire–fem tiden med hovedet fyldt med depressive tanker, der uden pause kværner rundt.

Alt virker fuldstændig håbløst. Nogle får det bedre hen på eftermiddagen, hvilket kaldes aftenlysning. Nogle kan også have en trang til at sove hele tiden, men uanset hvor meget man sover, er man alligevel stadig træt og uoplagt.

Appetit- og vægtændring

Man spiser mere eller mindre, end man plejer, og som følge deraf tager man på eller taber sig i vægt.

I tillæg til ovenstående ses ofte en række andre symptomer. Disse symptomer kan i nogle tilfælde være så fremtrædende, at depressionen overses:

• Angst i varierende grad. Angsten kan spænde fra letvakt ængstelse til vedvarende angst. Af og til optræder egentlige angstanfald, ligesom angst i sociale sammenhænge ikke er ualmindeligt. Angst for at dø eller at lide af alvorlig fysisk sygdom ses også.
• Fysiske smerter som hovedpine, brystsmerter, ryg- og mavesmerter
• Aggressivitet, negativitet og irritabel adfærd
• Tab af sexlyst

Ved lette depressioner er der mindst to kernesymptomer og to ledsagesymptomer til stede. Den deprimerede er som regel i stand til at fortsætte en normal hverdag med arbejde og fritidsaktiviteter, men med nedsat livskvalitet. Lettere depressioner går ofte over af sig selv.

Ved moderate depressioner er der mindst to kernesymptomer og fire ledsagesymptomer til stede. Den deprimerede har ofte vanskeligheder med at fungere normalt i sit arbejde, i familien og i fritidslivet. Moderat depression bør behandles enten psykologisk eller medicinsk.

Ved svære depressioner er alle tre kernesymptomer og mindst fem ledsagesymptomer til stede. Tilstanden er yderst pinefuld for den deprimerede, og medfører ofte tanker om selvmord. Ved svære depressioner kan der nogle gange opstå psykotiske symptomer i form af vrangforestillinger eller hallucinationer.

En vrangforestilling ved depression kan være, at man er fuldstændig overbevist om, at man er skyld i en alvorlig ulykke eller mene, at verden og ens nærmeste er bedre tjent uden én. Hallucinationer kan være, at man hører stemmer, der taler nedsættende om én eller opfordrer til selvmord.