Optagethed af kost, figur og vægt er en uproblematisk del af tilværelsen for mange mennesker. Det er ikke i sig selv sygeligt at fokusere på krop og vægt eller på mad og spisning, så længe dette fokus ikke skubber andre normale hverdagsting til side. Det er vigtigt at kunne se, hvornår et uproblematisk fokus på krop og mad bliver sygeligt.

En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, der påvirker dit forhold til mad og din vægt og krop. En spiseforstyrrelse påvirker dig også psykisk og socialt. Du vil ofte være træt, trist og have problemer med at koncentrere dig. Mange trækker sig fra venner og familie – både for at undgå spisesituationer, men også fordi man bare ikke kan overskue at være sammen med andre.

En spiseforstyrrelse kan komme til udtryk på mange måder. Har du en spiseforstyrrelse, kan dit mål være at:

• fokusere så meget på mad, at du slipper for at tænke på negative ting i dit liv
• være tynd eller at have en bestemt vægt
• at spise ekstremt sundt eller på en bestemt måde

Måske synes du ikke selv, der er noget galt. Derfor føler du ikke, du har behov for hjælp.

Hvornår er det en spiseforstyrrelse?

Mange piger/kvinder og nogle drenge/mænd føler på et tidspunkt i deres liv, at de er for tykke. Også selvom de ikke er det. Mange har også perioder, hvor de forsøger at tabe sig ved at følge en slankekur, spise mindre eller motionere.

Nogle kender også til overspisning og har ikke kontrol over den mængde mad, de indtager. Det kan være, at man spiser uden at være sulten, eller til man er ubehagelig mæt.

Man kan først tale om en spiseforstyrrelse, når man har svært ved at fokusere på andet end sit forhold til mad og sin krop. Ved de fleste spiseforstyrrelser vil vægten også være væsentligt påvirket.

Typer af spiseforstyrrelser

Der findes forskellige typer af spiseforstyrrelser. Det drejer sig blandt andet om:

• Binge eating disorder (herefter forkortet BED)
• Anoreksi
• Bulimi

Der findes også andre spiseforstyrrelser:

• Forskellige variationer af anoreksi og bulimi
• Ortoreksi: overdrevet fokus på sundhed og stramme spiseregler
• Megareksi: overdrevet fokus på at få en muskuløs krop

Du kan læse mere om kendetegnene ved de enkelte typer under "symptomer".

I denne video kan du få en kort introduktion til tvangsoverspisning, bulimi og anoreksi. 

Videoen er produceret af DR i 2019. 

Der findes ikke én grund til, at man udvikler en spiseforstyrrelse. Herunder kan du læse om forskellige faktorer, der påvirker risikoen.

Sårbarhed

Du har måske en sårbarhed. Den kan skyldes enten biologiske, sociale eller psykologiske faktorer.

Det kan f.eks. være, at:

• andre i din familie har haft en spiseforstyrrelse eller anden psykiatrisk lidelse
• du har oplevet nogle belastende ting i din barndom som f.eks. skilsmisse eller dødsfald i din familie
• du lider af lavt selvværd.

Udløsende faktorer

Udløsende faktorer er begivenheder i dit liv, som får din spiseforstyrrelse til at vise sig.

Det kan f.eks. være:

• Længerevarende stress
• Brud i vigtige relationer (familie, venner, kæreste etc.)

Fastholdende faktorer

Har du først udviklet en spiseforstyrrelse, er der flere ting, der kan fastholde den. Det kan f.eks. være:

Kropslige forandringer

Spiser du sparsomt, kan din mavesæk f.eks. skrumpe, så du meget hurtigt føler dig overmæt, og derfor spiser mindre. Modsat vil længere tids overspisning udvide din mavesæk, og du skal derfor spise mere, for at føle dig mæt.

Ritualer og regler

Vaner omkring maden kan blive meget indgroede. Måske har du behov for at spise bestemte typer af mad – og at overspise dem for at føle dig tilpas. Det kan også være, at man har en regel, der lyder: "jeg skal spise mindre i dag end i går!".

Ændringer i selvopfattelse

En person med anoreksi eller bulimi ser typisk sig selv som tyk. Det medfører for de fleste et fortsat ønske om vægttab.  Har man BED kan overspisninger derimod føre til overvægt. Det kan bidrage til den følelse af skam, der måske i første omgang førte til overspisninger. På den måde er man havnet i en ond spiral.

De samfundsmæssige og kulturelle faktorer

Samfundsmæssige og kulturelle faktorer har også en betydning for udviklingen af en spiseforstyrrelse. I vores kultur er der ekstrem fokus på kroppen, på det at se "rigtig" ud og på at iscenesætte sig selv. Medier og magasiner er fyldt med træningsprogrammer og kostregler, som skal hjælpe os med at blive lidt tyndere.

Igennem de sidste 50 år er de kroppe som fremstilles i medierne som "de rigtige og smukke" blevet tyndere, mens vores fysiske kroppe er blevet større. Det betyder, at vi gennem medierne får en oplevelse af, at der er noget i vejen med os: Vi er for tykke.

Afhængig af vores aktuelle livssituation, baggrund, vores fysiske og psykiske struktur og netværk kan vi være i større eller mindre risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Særligt piger og unge kvinder i alderen 12-24 år har den største risiko for at udvikle spiseforstyrrelser. Drenge kan også få spiseforstyrrelser, men for hver 10-12 piger, der har en spiseforstyrrelse, er der kun cirka 1 dreng.

Psykologiske symptomer

Der er flere psykologiske symptomer ved spiseforstyrrelser. Måske kan du genkende et eller flere:

• En følelse af skam som følge af det ændrede forhold til mad
• Øget behov for at kontrollere. Det kan være alt fra kalorieindtag, skolearbejde, motion, til pårørende
• Modstand mod at acceptere at være syg og behøve behandling
• Koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder, irritabilitet og tristhed
• Ændringer i adfærd - tanken om mad, spisning, vægt og figur kan fylde så meget, at alt andet mister betydning
• Social isolation på grund af vanskeligheder med at spise med andre
• Lavt selvværd og dårligt selvbillede.

Symptomer på BED

BED kaldes på dansk også tvangsoverspisning. Tegnene på BED kan være:

• Tilbagevendende episoder med overspisning. Overspisning er når:
  • du spiser store mængder mad inden for kort tid. Større end, hvad andre "normalt" kan spise
  • du har en følelse af at miste kontrol med spisningen. Du kan ikke holde op med at spise, eller du kan ikke forhindre spisningen
• Du har negative tanker og lavt selvværd
• Du føler skam efter at have overspist 

I modsætning til bulimi kaster du typisk ikke op efter at have overspist.

Symptomer på anoreksi

Tegnene på anoreksi kan være:

• Vægttab der fører til undervægt. Det kan skyldes at:
  • du spiser for lidt
  • du kaster op
• Du motionerer ud fra et træningsprogram, som du følger meget stramt
• Du bruger slankemidler eller afføringsmidler
• Du har en følelse af at være for tyk
• Du er meget optaget af din vægt og/eller figur
• Hormonelle forstyrrelser der kan betyde, at du mister lysten og evnen til sex, eller at din menstruation udebliver, hvis du er en kvinde
• Hos børn ses manglende fysisk udvikling i form af manglende vækst eller utilstrækkelig vægtøgning.

Symptomer på bulimi

Tegnene på bulimi kan være:

• Tilbagevendende episoder med overspisning. Overspisning er når:
  • du spiser store mængder mad inden for kort tid. Større end, hvad andre "normalt" kan spise
  • du har en følelse af at miste kontrol i forbindelse med spisningen. Du kan ikke holde op med at spise, eller du kan ikke forhindre spisningen.
• Du er meget optaget af din vægt og/eller figur
• Du forsøger at undgå at tage på ved at:
  • begrænse hvor meget du spiser
  • kaste op
  • motionere meget
  • bruge slankepiller, afføringsmidler eller lignende.

Er du ved at udvikle bulimi, vil du ofte føle stor skam. Selvom du ønsker at blive rask, føles det måske så pinligt at fortælle om dine symptomer, at det er lettere ikke at søge hjælp.

Andre spiseforstyrrelser

Der findes også andre typer af spiseforstyrrelser. To af dem kan du læse om herunder.

Ortoreksi

Har du ortoreksi er du ekstremt fokuseret på, at din kost er sund.  Det fokus er så stort, at det går udover din dagligdag. Man kan derfor sige, at ortoreksi er kendetegnet ved, at sundt bliver usundt.  

Megareksi

Har du megareksi har du et ønske om at få en mere muskuløs og større krop. Derfor træner du ofte ekstremt meget, og går meget op i at spise på en måde, så dine muskler kan blive større.

Denne side omhandler dog fortrinsvis spiseforstyrrelserne BED, anoreksi, og bulimi.