Om spiseforstyrrelser
En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, der påvirker dit forhold til mad og din vægt og krop. Det kan f.eks. være anoreksi, bulimi eller tvangsoverspisning

Her kan du læse om spiseforstyrrelser hos børn, unge og voksne.
Optagethed af kost, figur og vægt er en uproblematisk del af tilværelsen for mange mennesker. Det er ikke i sig selv sygeligt at fokusere på krop og vægt eller på mad og spisning, så længe dette fokus ikke skubber andre normale hverdagsting til side. Det er vigtigt at kunne se, hvornår et uproblematisk fokus på krop og mad bliver sygeligt.
I Region Midtjylland foregår behandlingen af spiseforstyrrelser på Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, der har afdelinger i Aarhus og Herning.
Vi håber, at informationen kan være en hjælp til, at du og dine pårørende bliver klogere på spiseforstyrrelser og kommer i behandling, hvis det er nødvendigt. Vi opfordrer til, at du drøfter indholdet med relevante pårørende, venner og behandlere.
Hvad er spiseforstyrrelser?
En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, der påvirker dit forhold til mad og din vægt og krop. En spiseforstyrrelse påvirker dig også psykisk og socialt. Du vil ofte være træt, trist og have problemer med at koncentrere dig. Mange trækker sig fra venner og familie – både for at undgå spisesituationer, men også fordi man bare ikke kan overskue at være sammen med andre.
En spiseforstyrrelse kan komme til udtryk på mange måder. Har du en spiseforstyrrelse, kan dit mål være at:
- fokusere så meget på mad, at du slipper for at tænke på negative ting i dit liv
- være tynd eller at have en bestemt vægt
- at spise ekstremt sundt eller på en bestemt måde
Måske synes du ikke selv, der er noget galt. Derfor føler du ikke, du har behov for hjælp.
Hvorfor får nogle en spiseforstyrrelse?

Symptomer på spiseforstyrrelser
Direkte link til denne side: www.spis1.ps.rm.dk