Kontakt din læge

Er du eller dine pårørende i tvivl om, om du har en spiseforstyrrelse, skal du kontakte din egen læge. Vurderer lægen, at dine symptomer kan være tegn på spiseforstyrrelse, får vi på hospitalet en henvisning - altså en besked om at indkalde dig til undersøgelse.

Henvist – hvad nu?

Har din læge henvist dig til undersøgelse for en spiseforstyrrelse, skal du:

• afvente en invitation (indkaldelse) fra en af vores afdelinger i din e-boks
• deltage i en afklarende samtale - gerne sammen med dine pårørende
• være forberedt på, at du måske skal igennem flere forskellige undersøgelser, før det kan endeligt bekræftes, om du har en spiseforstyrrelse.

Du bliver indkaldt til en af disse klinikker afhængigt af, hvor du bor:

• Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser i Herning (Gødstrup)
• Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser i Aarhus (Skejby)

Samtale og undersøgelse

Normalt vil det være din læge eller en psykiater, som stiller diagnosen. Den stilles på baggrund af en eller flere samtaler og fysiske undersøgelser.

I samtalerne har din behandler blandt andet fokus på:

• Spiseforstyrrelsens start og udvikling
• Restriktioner og regler i forhold til kost og spisning
• Overspisninger
• Psykiske symptomer i form af:
  • Vægtangst
  • Fedmefølelse
  • Koncentrationsbesvær på grund af tanker om mad og spisning.

Endelig foretages en fysisk undersøgelse, som inkluderer:

• Blodprøve med henblik på at vurdere, i hvilken grad dine organer er påvirkede af spiseforstyrrelsen
• EKG for at vurdere om dit hjerte er påvirket.

Efter undersøgelsen

Du er velkommen til at kontakte den klinik, der har undersøgt dig, mens du venter på svar på din undersøgelse. Det kan f.eks. være, hvis dine symptomer pludselig er forværret, eller hvis der er noget, du er blevet i tvivl om. Vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dig.

Involvering af pårørende

Vejen til at komme i behandling kan være kompliceret og vanskelig både for dig, der har en spiseforstyrrelse og dine pårørende.

Dine pårørende kan blive i tvivl om:

• hvad der er "normalt", og hvad der er sygeligt
• om du spiser sundt og tilstrækkeligt eller alt for ensidigt og usundt
• hvorvidt de har et ansvar for ikke at have set symptomerne tidligere
• hvordan de skal overbevise dig om, at du har behov for komme i behandling.

Ved børn og unge under 18 år inddrages pårørende i udredningen. Ved voksne tilstræbes det, at pårørende deltager.

Dine pårørende kan hjælpe dig med at sætte ord på dine symptomer

Mange, som lider af en spiseforstyrrelse har svært ved at beskrive deres symptomer, fordi det er vanskeligt for dem at mærke og sætte ord på følelser og adfærd. Eksempelvis kan mange være tilbøjelige til at:

• Underdrive symptomer
  Måske fortæller de, at de motionerer som andre, selvom de overmotionerer, f.eks. ved at tage 500 mavebøjninger dagligt.
• Fortælle, at de spiser til alle måltider
  Derfor siger de, at de spiser normalt, men glemmer at fortælle, at de undgår al mad, der indeholder fedt eller kulhydrater.
• Skamme sig over ikke at have kontrol over spisningen
  Derfor får de ikke fortalt, at de regelmæssigt overspiser og kaster op.

Forældre eller andre pårørende kan ofte nuancere oplysningerne, så lægen eller andre behandlere får et mere realistisk indtryk af personens spiseforstyrrelse, og hvor påvirket personen er i sin dagligdag.

Hvis du er ved at udvikle en spiseforstyrrelse

Er du ved at udvikle anoreksi, vil du ofte have svært ved at erkende din sygdom. Derfor vil du tit fastholde at have styr på dit liv og modsætte dig tanken om at skulle i behandling.

Er du ved at udvikle bulimi eller BED, vil du ofte føle stor skam. Selvom du ønsker at blive rask, kan det føles så skamfuldt at fortælle om dine symptomer, at det kan virke lettere ikke at søge hjælp.

Det er vigtigt, at forældre eller andre pårørende ved, at en person der lider af en spiseforstyrrelse, kan være syg i mange år uden selv at søge hjælp. Det er derfor af stor betydning, at de pårørende hjælper personen med at komme i behandling.

Fysiske konsekvenser af overvægt

De fysiske konsekvenser af overvægt kan blandt andet være:

• Type 2-diabetes
• Forhøjet blodtryk
• Slidgigt i hofte og knæ
• Nedsat fertilitet
• Risiko for blodpropper

Disse følger kan i de fleste tilfælde bedres eller helt forsvinde, hvis du taber dig.

Fysiske konsekvenser af undervægt

De fysiske konsekvenser af undervægt kan blandt andet være:

• Forsinket pubertet og udeblivelse af menstruation hos piger/kvinder
• Lav kropstemperatur, langsom puls og forstoppelse
• Generel svækkelse af muskler
• Væskeansamlinger og hævelser
• Hormonelle forstyrrelser der kan føre til manglende sexlyst og -evne
• Øget hårvækst på krop og i ansigtet.

Hvis du i gennem længere tid er meget undervægtig, kan der støde varige mén til. Det drejer sig bl.a. om knogleskørhed, hjerteproblemer og hjernesvind. Men de fleste af ovennævnte følger vil aftage eller helt forsvinde, hvis du tager på i vægt.

Fysiske konsekvenser af kompenserende adfærd

Kompenserende adfærd er handlinger, man udfører for at tabe sig. Det kan f.eks. være fremprovokerede opkastninger eller overdreven motionering. Det kan have flere konsekvenser, blandt andet:

• Tandskader og sår i mundvigene pga. ætsninger fra mavesyren som følge af opkastninger
• Store vægtsvingninger på 5 til 20 kg inden for korte perioder
• Dårlig tarmfunktion med træg og oppustet mave som følge af lang tids brug af afføringsmidler eller slankemidler
• Skader på muskler, knogler, led og sener
• Menstruationsforstyrrelser og eventuelt ophør af menstruation hos kvinder/piger
• Forsinket eller manglende kønsudvikling
• Forstyrret saltbalance, der kan føre til muskelkramper, hjerterytmeforstyrrelser og hjertesvigt.

Hvis adfærden stopper, kan en stor del af følgerne mindskes eller helt forsvinde igen.