Når du er pårørende til et barn, en ung eller en voksen med spiseforstyrrelse
Hjælp og gode råd til dig, der er pårørende til et barn, en ung eller voksen med en spiseforstyrrelse.

Gode råd til dig, der er pårørende
Hvad kan pårørende gøre?
Der er flere ting, du kan gøre som pårørende. Det kan du læse om herunder.
Spørg ind, hvis du har mistanke
Har du mistanke om, at en person er ved at udvikle en spiseforstyrrelse, er det vigtigt at spørge ind til, hvordan personen har det, og om hvilken situation, de står i lige nu.
Du kan fx spørge om:
- vedkommende mistrives
- der er noget, der føles særligt svært i øjeblikket
Det kan også være relevant at tale højt om dine bekymringer og overvejelser i forhold til personens forhold til mad, vægt eller figur. Hvis du er i tvivl, kan du fx kontakte egen læge eller en professionel telefonrådgivning.
Det er vigtigt, at du som pårørende får så megen viden som muligt om spiseforstyrrelser. Det kan ruste dig til at forholde dig til de mange og belastende udfordringer i sygdomsforløbet. Samtidig er det også vigtigt, at du tilgodeser dine egne behov. Ellers bliver det svært at bevare ressourcer til at klare de forskellige belastninger.
Sørg for faste rammer
Personen med spiseforstyrrelse kan blive voldsomt påvirket af angst og usikkerhed, hvis der ikke er faste rammer omkring spisetider, mængden af mad, omfang af motion og lignende.
Hvis der ikke er klare rammer, vil personen ofte spise for lidt eller have svært ved at turde spise efter kostplanen. De fleste, der er kommet i behandling for spiseforstyrrelse ønsker, at forældrene/nære pårørende tydeligt siger til og fra med hensyn til kost, motion og lignende.
Det kan du bl.a. gøre ved at:
- deltage aktivt i behandlingsforløbet
- fastholde de aftaler, der kan støtte den syge i at blive rask. Det kan fx være aftaler om, at:
- I spiser måltider sammen
- måltider skal spises på bestemte tidspunkter
- måltidet skal tilpasses kostplanen
- et måltid kun må vare 30 minutter
- planlægge en aktivitet efter måltidet for at:
- undgå tvangsmotionering
- undgå opkastninger
- aflede de mange tanker om mad, vægt og figur, som ofte opstår efter måltidet.
Personen med spiseforstyrrelse kan reagere voldsomt mod dine krav. Men det er vigtigt, at du står fast og er konsekvent. Denne støtte er helt central for at blive rask og genetablere et normalt forhold til mad, vægt og figur.
Vis dine følelser og bekymringer
- Vær ikke bange for at vise din bekymring.
- Tal med den syge om symptomer, følelser, tanker og om livet med og uden spiseforstyrrelse.
- Anerkend hvor svært det er at lide af en spiseforstyrrelse.
Dine opgaver som pårørende
Der er særlige opgaver, som du må påtage dig i en periode, da personen med spiseforstyrrelse uden støtte vil have meget svært ved at klare selv at blive rask.
Disse opgaver kan fx handle om at støtte den syge i at:
- Følge kostvejledning typisk i form af en kostplan
- Spise regelmæssigt
- Undgå overspisninger
- Undgå kompenserende adfærd, som f.eks. tvangsmotion, opkastninger og misbrug af afføringsmidler.
- Det er af stor værdi for personen med en spiseforstyrrelse, at du støtter op om behandlingen samt tør sætte rammer og være konsekvent.
Hjælp til pårørende
De fleste pårørende har brug for at tale med andre pårørende, og de har brug for at være i sammenhænge, hvor andre forstår de vanskeligheder, de dagligt står i.
Måske kan du få tilstrækkelig støtte og hjælp fra familie og venner. Måske kan du have glæde af at møde andre pårørende, som forstår din situation. Det kan også være, at du har brug for særlig støtte i form af psykologsamtaler eller lignende. Du kan også have brug for at blive frikøbt fra dit arbejde i en periode for at kunne støtte dit barn.Hvis du skal frikøbes fra dit arbejde i en periode, kan du kontakte Socialforvaltningen.
Hvis du er forælder til et barn under 18 år, har din egen læge mulighed for at henvise dig til psykologsamtaler. Det er også muligt at søge hjælp på hjemmesider, kontakte telefonrådgivningen eller pårørendeforeninger. Dem kan du læse mere om herunder.
Søg støtte hos kommunen
Du kan søge støtte og rådgivning hos din kommune. Det er fx gennem kommunen, at du kan søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, pædagogisk støtte i hjemmet som familiebehandling eller kontaktperson til dit barn.
På borger.dk kan du læse mere om dine muligheder for støtte. Her finder du også ansøgningsskemaer og kontaktinformation på din kommune.
- Børn med handicap (borger.dk): Læs om tabt arbejdsfortjeneste, pasning af sygt barn m.m.
- Støtte til udsatte børn og unge (borger.dk): Læs om rådgivning, familiebehandling m.m.
Børn i familien

Har din mor, far, søster eller bror en spiseforstyrrelse?
- så tag et kig på vores side om at være barn i en familie med psykisk sygdom. Her er vigtig viden og gode råd til dig, der har en søskende eller forælder med en psykisk sygdom.
Foreninger og tilbud til børn og unge
Mindhelper - guider unge gennem hårde tider
Råd og vejledning til unge mellem 13-20 år
www.mindhelper.dk
Snak om det
Inspiration til snak med børn om sindet og psykiske lidelser
www.snakomdet.dk
Som andre - når mor eller far har en psykisk lidelse
En som mig - når søskende eller forældre har en psykisk sygdom
For unge mellem 12-17 år.
Ensommig.net
Headspace
Rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år
www.headspace.dk
Foreninger
Foreningen spiseforstyrrelser og selskade har tilbud og rådgivning til personer, der er berørt af en spiseforstyrrelse.
På foreningens hjemmeside kan du finde:
Foreninger for pårørende
Bedre Psykiatri
Bedre Psykiatri er en landsforening for pårørende. De tilbyder både telefonisk og online rådgivning.
Landsforeningen SIND
SIND er en landsforening for psykisk sygdom. Foreningen står blandt andet for undervisning til pårørende og rådgivning. Du kan læse mere om deres tilbud til pårørende her.
Psykiatrifonden
Psykiatrifonden tilbyder kurser og rådgivning - både til brugere af psykiatrien og deres pårørende.
Temaaftener og andre tilbud
Kom til temaaften
PsykInfo Midt (Psykiatriens Informationscenter i Region Midtjylland) afholder løbende temaaftener i Region Midtjylland.
Til hver temaaften bliver der sat fokus på en psykisk sygdom eller problemstilling. Du kan opleve både et personligt og et fagligt oplæg, og der er altid mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne.
Undervisningsforløb for pårørende
På vores side om undervisning for pårørende kan du læse om undervisningsforløb for voksne pårørende.
Podcast

Podcast: Siris søster havde en spiseforstyrrelse
Hvordan er det at være søskende til en bror eller søster med en spiseforstyrrelse? - Det kan du høre mere om i denne episode af podcasten Skinny Bitch.
Film
Rådgivningstelefonen
Den Psykiatriske Rådgivningstelefon
Du kan døgnet rundt ringe anonymt til Psykiatrisk Rådgivningstelefon og få rådgivning på 78 47 04 70. Her sidder psykiatriske medarbejdere, der kan give dig vejledning.
Rådgiverne kan ikke yde behandling og du kan ikke blive indlagt via Rådgivningstelefonen.
Direkte link til denne side: spis3.ps.rm.dk