Der er flere ting, du kan gøre som pårørende. Det kan du læse om herunder.
Spørg ind, hvis du har mistanke
Har du mistanke om, at en person er ved at udvikle en spiseforstyrrelse, er det vigtigt at spørge ind til, hvordan personen har det, og om hvilken situation, de står i lige nu.
Du kan fx spørge om:
- vedkommende mistrives
- der er noget, der føles særligt svært i øjeblikket
Det kan også være relevant at tale højt om dine bekymringer og overvejelser i forhold til personens forhold til mad, vægt eller figur. Hvis du er i tvivl, kan du fx kontakte egen læge eller en professionel telefonrådgivning.
Det er vigtigt, at du som pårørende får så megen viden som muligt om spiseforstyrrelser. Det kan ruste dig til at forholde dig til de mange og belastende udfordringer i sygdomsforløbet. Samtidig er det også vigtigt, at du tilgodeser dine egne behov. Ellers bliver det svært at bevare ressourcer til at klare de forskellige belastninger.
Sørg for faste rammer
Personen med spiseforstyrrelse kan blive voldsomt påvirket af angst og usikkerhed, hvis der ikke er faste rammer omkring spisetider, mængden af mad, omfang af motion og lignende.
Hvis der ikke er klare rammer, vil personen ofte spise for lidt eller have svært ved at turde spise efter kostplanen. De fleste, der er kommet i behandling for spiseforstyrrelse ønsker, at forældrene/nære pårørende tydeligt siger til og fra med hensyn til kost, motion og lignende.
Det kan du bl.a. gøre ved at:
- deltage aktivt i behandlingsforløbet
- fastholde de aftaler, der kan støtte den syge i at blive rask. Det kan fx være aftaler om, at:
- I spiser måltider sammen
- måltider skal spises på bestemte tidspunkter
- måltidet skal tilpasses kostplanen
- et måltid kun må vare 30 minutter
- planlægge en aktivitet efter måltidet for at:
- undgå tvangsmotionering
- undgå opkastninger
- aflede de mange tanker om mad, vægt og figur, som ofte opstår efter måltidet.
Personen med spiseforstyrrelse kan reagere voldsomt mod dine krav. Men det er vigtigt, at du står fast og er konsekvent. Denne støtte er helt central for at blive rask og genetablere et normalt forhold til mad, vægt og figur.
Vis dine følelser og bekymringer
- Vær ikke bange for at vise din bekymring.
- Tal med den syge om symptomer, følelser, tanker og om livet med og uden spiseforstyrrelse.
- Anerkend hvor svært det er at lide af en spiseforstyrrelse.
Dine opgaver som pårørende
Der er særlige opgaver, som du må påtage dig i en periode, da personen med spiseforstyrrelse uden støtte vil have meget svært ved at klare selv at blive rask.
Disse opgaver kan fx handle om at støtte den syge i at:
- Følge kostvejledning typisk i form af en kostplan
- Spise regelmæssigt
- Undgå overspisninger
- Undgå kompenserende adfærd, som f.eks. tvangsmotion, opkastninger og misbrug af afføringsmidler.
- Det er af stor værdi for personen med en spiseforstyrrelse, at du støtter op om behandlingen samt tør sætte rammer og være konsekvent.