Der er flere ting, du kan gøre som pårørende. Det kan du læse om herunder.

Spørg ind, hvis du har mistanke

Har du mistanke om, at en person er ved at udvikle en spiseforstyrrelse, er det vigtigt at spørge ind til, hvordan personen har det, og om hvilken situation, de står i lige nu.

Du kan fx spørge om:

• vedkommende mistrives
• der er noget, der føles særligt svært i øjeblikket

Det kan også være relevant at tale højt om dine bekymringer og overvejelser i forhold til personens forhold til mad, vægt eller figur. Hvis du er i tvivl, kan du fx kontakte egen læge eller en professionel telefonrådgivning.

Det er vigtigt, at du som pårørende får så megen viden som muligt om spiseforstyrrelser. Det kan ruste dig til at forholde dig til de mange og belastende udfordringer i sygdomsforløbet. Samtidig er det også vigtigt, at du tilgodeser dine egne behov. Ellers bliver det svært at bevare ressourcer til at klare de forskellige belastninger.

Sørg for faste rammer

Personen med spiseforstyrrelse kan blive voldsomt påvirket af angst og usikkerhed, hvis der ikke er faste rammer omkring spisetider, mængden af mad, omfang af motion og lignende.

Hvis der ikke er klare rammer, vil personen ofte spise for lidt eller have svært ved at turde spise efter kostplanen. De fleste, der er kommet i behandling for spiseforstyrrelse ønsker, at forældrene/nære pårørende tydeligt siger til og fra med hensyn til kost, motion og lignende.

Det kan du bl.a. gøre ved at:

• deltage aktivt i behandlingsforløbet
• fastholde de aftaler, der kan støtte den syge i at blive rask. Det kan fx være aftaler om, at:
  • I spiser måltider sammen
  • måltider skal spises på bestemte tidspunkter
  • måltidet skal tilpasses kostplanen
  • et måltid kun må vare 30 minutter
• planlægge en aktivitet efter måltidet for at:
  • undgå tvangsmotionering
  • undgå opkastninger
  • aflede de mange tanker om mad, vægt og figur, som ofte opstår efter måltidet.

Personen med spiseforstyrrelse kan reagere voldsomt mod dine krav. Men det er vigtigt, at du står fast og er konsekvent. Denne støtte er helt central for at blive rask og genetablere et normalt forhold til mad, vægt og figur.

Vis dine følelser og bekymringer

• Vær ikke bange for at vise din bekymring.
• Tal med den syge om symptomer, følelser, tanker og om livet med og uden spiseforstyrrelse.
• Anerkend hvor svært det er at lide af en spiseforstyrrelse.

Dine opgaver som pårørende

Der er særlige opgaver, som du må påtage dig i en periode, da personen med spiseforstyrrelse uden støtte vil have meget svært ved at klare selv at blive rask.

Disse opgaver kan fx handle om at støtte den syge i at:

• Følge kostvejledning typisk i form af en kostplan
• Spise regelmæssigt
• Undgå overspisninger
• Undgå kompenserende adfærd, som f.eks. tvangsmotion, opkastninger og misbrug af afføringsmidler.
• Det er af stor værdi for personen med en spiseforstyrrelse, at du støtter op om behandlingen samt tør sætte rammer og være konsekvent.

De fleste pårørende har brug for at tale med andre pårørende, og de har brug for at være i sammenhænge, hvor andre forstår de vanskeligheder, de dagligt står i.

Måske kan du få tilstrækkelig støtte og hjælp fra familie og venner. Måske kan du have glæde af at møde andre pårørende, som forstår din situation. Det kan også være, at du har brug for særlig støtte i form af psykologsamtaler eller lignende. Du kan også have brug for at blive frikøbt fra dit arbejde i en periode for at kunne støtte dit barn.Hvis du skal frikøbes fra dit arbejde i en periode, kan du kontakte Socialforvaltningen.

Hvis du er forælder til et barn under 18 år, har din egen læge mulighed for at henvise dig til psykologsamtaler. Det er også muligt at søge hjælp på hjemmesider, kontakte telefonrådgivningen eller pårørendeforeninger. Dem kan du læse mere om herunder.

Du kan søge støtte og rådgivning hos din kommune. Det er fx gennem kommunen, at du kan søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, pædagogisk støtte i hjemmet som familiebehandling eller kontaktperson til dit barn.

På borger.dk kan du læse mere om dine muligheder for støtte. Her finder du også ansøgningsskemaer og kontaktinformation på din kommune.

• Børn med handicap (borger.dk): Læs om tabt arbejdsfortjeneste, pasning af sygt barn m.m.
• Støtte til udsatte børn og unge (borger.dk): Læs om rådgivning, familiebehandling m.m.

- så tag et kig på vores side om at være barn i en familie med psykisk sygdom. Her er vigtig viden og gode råd til dig, der har en søskende eller forælder med en psykisk sygdom.

Mindhelper - guider unge gennem hårde tider

Foreningen spiseforstyrrelser og selskade har tilbud og rådgivning til personer, der er berørt af en spiseforstyrrelse. 

På foreningens hjemmeside kan du finde:

• Muligheder for rådgivning (telefon, chat, video m.m.)
• Tilbud og behandling
• Gode råd 

Bedre Psykiatri

Bedre Psykiatri er en landsforening for pårørende. De tilbyder både telefonisk og online rådgivning.

Landsforeningen SIND

SIND er en landsforening for psykisk sygdom. Foreningen står blandt andet for undervisning til pårørende og rådgivning. Du kan læse mere om deres tilbud til pårørende her.

Psykiatrifonden

Psykiatrifonden tilbyder kurser og rådgivning - både til brugere af psykiatrien og deres pårørende.

PsykInfo Midt (Psykiatriens Informationscenter i Region Midtjylland) afholder løbende temaaftener i Region Midtjylland.

Til hver temaaften bliver der sat fokus på en psykisk sygdom eller problemstilling. Du kan opleve både et personligt og et fagligt oplæg, og der er altid mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne. 

Temaaftener i Region Midtjylland

På vores side om undervisning for pårørende kan du læse om undervisningsforløb for voksne pårørende.

Ditte fortæller om, hvordan hendes datter blev syg og om de svære udfordringer, der fulgte med. 

Direkte link til denne side: spis3.ps.rm.dk