Når man lærer om sin sygdom, kaldes det psykoedukation. Det er vigtigt for alle unge med depression, og for deres forældre og nærmeste pårørende, at lære noget om hvad depression er.

I skal lære om:

• Tegnene på depression
• Hvad der er særligt svært for dig
• Hvordan dine forældre kan hjælpe dig
• Hvad du selv kan gøre for at blive rask igen.

Ved at lære om depression kan du og dine forældre lære, hvad der skal til for at støtte dig, så du efterhånden får det bedre.

Aflastning kan også hjælpe. Aflastning betyder, at du måske i en periode ikke skal leve op til de samme krav, som du plejer. Fx skal du måske gå kortere tid i skole, lave færre lektier eller have færre opgaver derhjemme. Meningen med aflastning er, at du sparer på dine kræfter og prøver at undgå oplevelser, du ikke kan klare, fordi du er træt og ked af det.

Aflastning betyder ikke, at du ikke skal lave noget som helst. Du skal stadig lave noget og have nogle opgaver. Det hjælper nemlig på en depression at holde sig selv lidt i gang. Det kan eksempelvis være med lettere korte skoleopgaver eller små jobs derhjemme. Måske er det uoverskueligt for dig at rydde op på dit værelse, men nemmere at tømme opvaskemaskinen.

Det er også meget vigtigt, at du foretager dig noget, som kan gøre dig gladere eller mere tilfreds. Måske kan du ikke klare en klassefest, men et besøg af en kammerat i nogle timer er okay. Det vigtige ved aflastning er, at du sammen med dine forældre finder frem til opgaver og aktiviteter, du kan klare og som kan give dig glæde.

Psykoterapi er et andet ord for samtalebehandling. Det betyder, at du taler med en behandler (som regel læge eller psykolog) om, hvordan du har det, og hvad du kan gøre for at få det bedre. Som regel er dine forældre også med i samtalerne – enten i hele samtalen eller dele af den. På den måde kan dine forældre også tale med dig og din behandler om, hvad der fungerer bedst for dig.

Nogle unge, der har været deprimerede længe eller har mange selvmordstanker, har også brug for medicin for at blive raske igen. Medicinen er ikke et tryllemiddel, så du pludselig bliver glad igen. Men den kan hjælpe lidt på dit humør og give dig mere energi. Det kan tage 2-8 uger, før medicinen begynder at virke. Medicin kan have forskellig virkning fra person til person. Nogle unge oplever, at medicin ikke hjælper dem så godt.

Det er lægen, som sammen med dig og dine forældre beslutter, om medicin vil være en god idé. Inden du starter på at tage medicin, fortæller lægen om, hvordan den virker. Lægen fortæller også, hvilke bivirkninger, der kan være. Bivirkninger er ting, der sker i kroppen – ting, som man ikke ønsker, men som kan følge med, når kroppen bliver påvirket af medicinen.

Bivirkninger

Bivirkninger ved medicinen kan fx være mavepine eller problemer med at sove. Som regel går bivirkningerne over, når din krop har vænnet sig til medicinen. Men hos nogle fortsætter bivirkningerne. Sker det, må det aftales med lægen, om du skal stoppe med medicinen eller skifte til en anden slags medicin. Når du tager medicin, skal du især i begyndelsen jævnligt til samtaler med din læge. Lægen skal tjekke, om medicinen virker, og om der er bivirkninger.

En depression går desværre ikke lige pludselig over. I stedet får man det bedre lidt efter lidt. På et tidspunkt vil du mærke, at du får mere energi og kan klare flere ting i længere tid ad gangen. Efterhånden bliver du gladere lidt oftere, og du har færre perioder, hvor du føler dig trist. Du tænker nok også mindre på, hvad du ikke synes, du duer til.

Hvis du har haft selvmordstanker, kommer tankerne sjældent eller holder helt op. Til sidst er du for det meste glad og kun ked af det en gang i mellem - ligesom det er almindeligt for alle mennesker, som ikke er ramt af sygdom.