En depression rammer både dine følelser, din krop, dine tanker, din adfærd og din motivation.

Hvis du har en depression, vil du have mindst to ud af de tre kernesymptomer: nedtrykthed, nedsat energi og nedsat lyst eller interesse.

Udover kernesymptomerne kan du også have en række ledsagesymptomer som nedsat selvtillid, selvbebrejdelser, tænke- og koncentrationsbesvær, selvmordstanker, søvnforstyrrelser og ændringer i appetitten.

De fleste mennesker kender til flere af symptomerne på depression. Det er almindeligt at føle sig trist indimellem, mangle lyst og energi eller have lettere søvnproblemer – det betyder ikke, at man har en depression. 

For at der er tale om en depression, skal man have svære symptomer. Der skal være en del symptomer til stede, og de skal have været der det meste af tiden i mindst fjorten dage.

Kernesymptomer

• Nedtrykthed
• Nedsat lyst eller interesse
• Nedsat energi eller øget træthed

Ledsagesymptomer

• Nedsat selvtillid eller selvfølelse
• Selvbebrejdelser eller skyldfølelse
• Tanker om død og selvmord
• Tænke- eller koncentrationsbesvær
• Uro i kroppen eller langsom tale og bevægelser
• Søvnforstyrrelser
• Appetit- og vægtændring
• Andre symptomer, fx angst, fysiske smerter, tab af sexlyst

Medicin mod depression bliver især brugt til at behandle moderate eller svære depressioner.

Medicinen kan også bruges til at behandle andre psykiske lidelser fx angst.

Medicin mod depression kan inddeles i forskellige grupper:

SSRI (selective serotonin reuptake inhibitors)

• Sertralin
• Citalopram
• Escitalopram
• Fluoxetin
• Paroxetin
• Fluvoxamin

Medicin af typen SSRI bruges mod moderate og svære depressioner. SSRI-medicin er ofte førstevalg i behandlingen, fordi den som regel giver færre bivirkninger end andre former for medicin.

Medicinen kan også bruges til behandling af angst, da den både har en antidepressiv og en angstdæmpende effekt.

De hyppigste bivirkninger er kvalme, opkastning eller forstoppelse, som oftest går hurtigt over. I begyndelsen af behandlingen kan man opleve søvnbesvær, nervøsitet, ængstelse og uro i kroppen. En anden hyppig bivirkning er seksuelle forstyrrelser, fx nedsat lyst eller rejsningsbesvær.

I meget sjældne tilfælde har især unge med depression fået nye eller forværrede selvmordstanker i den første tid med medicinen.

TCA (tricykliske antidepressiva)

• Nortriptylin
• Amitriptylin
• Clomipramin
• Imipramin

Medicin af typen TCA bruges især mod svære depressioner, eller hvis anden medicin ikke virker.

En hyppig bivirkning er mundtørhed, som man typisk vil have under hele behandlingen.

Man kan i nogle tilfælde opleve et mindre fald i blodtrykket, hvis man rejser sig for hurtigt op. Andre kan opleve en forstyrrelse af hjerterytmen, som betyder, at det for nogle kan være nødvendigt at skifte til en anden type medicin. Lægen vil holde øje med, at blodtryk og hjerterytme er normal.

Andre former for medicin mod depression

• Venlafaxin
• Agomelatin
• Duloxetin
• Vortioxetin
• Mirtazapin

Disse lægemidler kan bruges mod moderate og svære depressioner, hvis SSRI-medicin ikke virker.

Mirtazapin bruges ofte, hvis man har søvnproblemer.

De almindeligste bivirkninger er mundtørhed og kvalme.

Hvis man får Venlafaxin kan man også opleve, at man sveder mere end normalt.

Hvilken behandling der passer til dig, afhænger blandt andet af hvor svær din depression er, og om du tidligere har haft en depression.

Let depression

Hvis du har en let depression, behøver du sædvanligvis ikke få medicin. I stedet vil din behandler – typisk din praktiserende læge – holde øje med hvordan du har det og hjælpe dig med vejledning og støtte.

Moderat depression

Hvis du har en moderat depression, vil du som regel blive tilbudt medicin.

For de fleste med moderat depression vil medicin være nødvendig for at få det bedre. Nogle kan dog komme gennem depressionen alene med støttende samtaler eller samtaleterapi - fx kognitiv terapi eller interpersonel terapi.

Hvis du har en moderat depression og ikke tidligere har haft depressioner, vil din behandler typisk foreslå medicin af typen SSRI.

Svær depression

Hvis du har en svær depression, er medicin som regel altid nødvendig.

Hvis du har en svær depression med psykotiske symptomer, vil du som regel blive indlagt på en psykiatrisk afdeling. Her kan det være, at du, foruden antidepressiv medicin, også skal have medicin mod psykose i en periode.

Nogle svære depressioner behandles også med elektrostimulationsbehandling (ECT).

ECT er en yderst effektiv behandling ved svære depressioner, hvor der er stor livsfare fx på grund af risiko for selvmord. Man kan også bruge ECT, hvis andre behandlinger ikke har haft effekt.

Behandlingen består i at man, under narkose, får tilført strøm til bestemte dele af kraniet for at fremkalde et kort krampeanfald.

ECT-apparatet afgiver strøm til hjernen i ganske få sekunder. Mængden af energi svarer til cirka en tiendedel af den energi, som bruges til behandling af hjertestop.

Forskellige studier tyder på, at ECT virker ved at øge dannelsen af nye hjerneceller.

Medicin spiller en afgørende rolle i behandlingen af de fleste svære og mange moderate depressioner. Men medicin kan ikke stå alene. Det er vigtigt, at du også får en støttende samtale med din læge, sygeplejerske eller psykolog.

I samtalen taler I om, hvad der kan have udløst din depression. I snakker også om, hvad du kan gøre, for at forebygge en ny depression.

Hvis din behandler vurderer, at du kan have behov for mere dybdegående samtaleterapi, kan du blive tilbudt et forløb med fx kognitiv terapi eller interpersonel psykoterapi.

Kognitiv terapi

Her arbejder man systematisk med tænkning, følelser og adfærd.

Interpersonel psykoterapi

Her får man hjælp til at håndtere tab og løse konflikter med andre.

Når du får medicin mod depression, er det en behandlingsansvarlig læge, der fornyer dine recepter og sørger for, at retningslinjerne for din behandling bliver fulgt.

Lægen vil spørge, hvordan du oplever medicinens virkning og bivirkninger. I nogle tilfælde følges behandlingen med blodprøver og hjertekardiogram (EKG) og måling af blodtryk.

Der kan gå to til seks uger, før man kan se, om din medicin virker. Hvis du får ubehagelige bivirkninger, eller hvis du ikke oplever den ønskede effekt, kan det være nødvendigt at sætte dosis op eller skifte til en anden form for medicin.

Når du i samarbejde med din læge har fundet en medicin, der virker godt, er det en god ide at fortsætte med behandlingen i et godt stykke tid efter, at du er kommet ud af depressionen.

Hvor længe du skal blive ved med at tage medicin, afhænger blandt andet af, om det er din første depression, eller om du tidligere har haft en eller flere depressioner.

Hvis det er din første depression, kan du som regel udtrappe behandlingen seks til tolv måneder efter, at du er kommet ud af depressionen. Husk at tale med din læge, inden du trapper ud af medicinen.

Hvis du tidligere har haft en eller flere depressioner, skal du som udgangspunkt fortsætte med at tage medicin i længere tid. Nogle har behov for behandling gennem flere år, andre har behov for livslang behandling.

Det er almindeligt at overveje at stoppe med at tage medicin, så snart man er kommet over sin depression. For at forebygge en ny depression er det dog vigtigt, at du fortsætter med at tage medicin et godt stykke tid efter, at du har lagt sygdommen bag dig.

Hvis du ønsker at stoppe med din medicin, er det meget vigtigt, at du i samarbejde med din læge lægger en plan for, hvordan du langsomt kan trappe ud af behandlingen.

Hvis du ikke trapper ud af medicinen, men stopper behandlingen brat, er der en risiko for, at du kan få ophørssymptomer. Det kan fx være rysten på hænderne, ufrivillige bevægelser, svedeture, mareridt, kvalme og influenzalignende symptomer.

Når du én gang har haft en depression, er der en øget risiko for, at du senere kan få en depression igen. Derfor er det vigtigt, at du arbejder på at forebygge tilbagefald. Det kan du dels gøre ved at følge lægens anvisning i forhold til medicin, men også ved at kende dine tidlige tegn på depression.

Det er vigtigt, at du får talt dit depressionsforløb godt igennem, fx med din læge, sygeplejerske eller psykolog. På den måde kan du bedre lægge det bag dig og lære noget af det. Var der særlige forhold eller belastninger, som var med til at udløse din depression? – så er det vigtigt, at du i fremtiden så vidt muligt undgår at komme i lignende situationer, eller at du lærer at håndtere belastningerne på en ny måde.

Var du fx meget stresset, da du fik din depression, så er det vigtigt at arbejde på at undgå stressfaktorer i din hverdag. Du kan også lægge en plan for, hvad du skal gøre, hvis du alligevel bliver stresset på et tidspunkt.

Når du lærer dine tidlige tegn på depression at kende, vil det være lettere for dig at søge hjælp i tide.

Tidlige tegn på depression kan fx være, at du begynder at vågne tidligt, har mange negative tanker eller har svært ved at huske.

• 20-30 procent af alle depressionsramte oplever kun en enkelt
  depression
• 70 – 80 procent får to eller flere depressioner gennem livet
• Jo flere depressioner man har haft, desto større risiko er der for at få en ny 
• Den største risiko for tilbagefald er i de første seks måneder efter
  depressionen er ovre 
• Der er høj risiko for, at depressioner vender tilbage senere i livet. Især hvis man tidligere har haft flere depressioner. Derfor er det vigtigt at forebygge, fx med medicin

Dine pårørende spiller en vigtig rolle i din behandling. De kan deltage i samtaler med din læge, sygeplejerske eller psykolog og få viden om sygdommen, forløbet og behandlingen. Dine pårørende kan også få vejledning i, hvordan de bedst støtter dig gennem dit sygdomsforløb.

Hvis du er ved at udvikle en ny depression, vil det ofte være dine pårørende, der bemærker de første tegn på sygdommen. De kan støtte dig i situationen og hjælpe dig med at søge professionel hjælp.