• Sygdommen rammer ca. 1-2 % af Danmarks befolkning.
• Bipolar lidelse ses lige hyppigt hos kvinder og mænd.
• Sygdommen begynder som regel i ungdomsårene eller i den tidlige voksenalder.
• Der går i gennemsnit 8-9 år fra man får de første symptomer, til man får stillet diagnosen. Det kan skyldes, at lægen ikke ser ens depression som en del af en bipolar lidelse. Eller måske overses tegn på hypomani eller blandingstilstand.
• Der er høj risiko for tilbagefald. Men behandling og forebyggelse kan i høj grad være med til at mildne ens sygdomsforløb. Herved mindskes også de psykologiske og sociale omkostninger, som bipolar lidelse kan have - både for den enkelte og for familien.

Det er som regel ikke muligt at udpege én særlig årsag til, at man får en sygdomsepisode. I nogle tilfælde kan man dog fastslå en eller flere faktorer, som har været med til at udløse episoden.

Følgende faktorer kan have betydning for, om man udvikler symptomer på mani eller depression:

• Lys: Lyspåvirkning har i nogle tilfælde indflydelse på sygdommens forløb. Der er flest maniske episoder i forårs- og sommermånederne, mens nogle former for depression især ses i de mørke vintermåneder.
  
  
• Hormoner: Hos kvinder kan hormonelle forandringer være med til at fremprovokere en mani, depression eller blandingstilstand. Fx i forbindelse med graviditet og fødsel.
  
  
• Døgnrytme: Forstyrrelser af døgnrytmen spiller en stor rolle for udviklingen af en sygdomsepisode. En mani kan fx opstå, hvis man lader være med at sove eller i forbindelse med jetlag ved rejser gennem tidszoner.
  
  
• Stoffer: Hash, alkohol, speed og kokain kan være med til at udløse både mani, blandingstilstand og depression. Mange mennesker føler, at fx hash har en umiddelbar beroligende effekt, men reelt øger det risikoen for episoder. Det er derfor meget vigtigt, at man ikke bruger hash eller andre stoffer.
  
  
• Medicin: Antidepressiv medicin samt nogle andre former for medicin kan af og til fremprovokere en sygdomsepisode hos personer med grundliggende bipolar lidelse.
  
  
• Begivenheder: Både positive og negative begivenheder eller forandringer i livet kan føre til psykisk stress og være med til at aktivere maniske eller depressive symptomer. Ens sårbarhed over for stress øges med antallet af sygdomsepisoder.
  
  
• Sociale forhold: Tab, krænkelser, mangel på støtte og familiemæssige konflikter er noget af det, der typisk kan være med til at udløse en sygdomsepisode.
  
  
• Øget engagement: Målrettet adfærd og øget engagement, fx i forbindelse med eksamen, overarbejde eller forelskelse, kan være med til at udvikle sygdomsepisode.

Hvis du har en bipolar lidelse, vil du opleve unaturligt store udsving i energi og humør. Du vil have gentagne sygdomsperioder med mani, hypomani, depression eller blandingstilstand. En sygdomsperiode kan vare fra få uger op til flere måneder.

Imellem sygdomsperioderne vil du typisk have stabile perioder, hvor du mærker ingen – eller kun meget lette – tegn på sygdom.

• I perioder med mani kan du føle dig i ekstremt godt humør eller ligefrem euforisk, optimistisk, udadvendt, iderig og usædvanligt hurtigtænkende.
• Samtidig kan du føle, at du har meget mere energi og mindre behov for søvn. Det kan også være, at du har en ubehagelig rastløshed i kroppen.
• Du kan have mange planer og ideer. Du taler meget og skifter ofte emne.
• Du kan også være mere irritabel og måske virke vred eller aggressiv.
• Generelt kan man i en mani have tendens til at overvurdere sig selv. Ens dømmekraft kan være forringet, og man kan miste sin selvkontrol. Det kan resultere i en hasarderet og hæmningsløs adfærd. Fx et urealistisk stort pengeforbrug, misbrug eller øget seksuel lyst og aktivitet.
• I svære tilfælde af mani kan man opleve psykotiske symptomer i form af enten vrangforestillinger eller hallucinationer. 

I en manisk periode vil du ofte have brug for indlæggelse.

Hypomani er en let form for mani.

• Du kan føle dig lettere opstemt eller mere irritabel.
• Du kan have øget energi, mere selvtillid og føle dig bedre tilpas.
• Du er typisk mere produktiv end normalt.
• Dit søvnbehov kan være nedsat med to til tre timer.

Der kan være tale om hypomani, hvis symptomerne har varet i mindst fire døgn.

Det er ikke altid, at en hypomani vil påvirke din evne til at fungere i dagligdagen, men dine nærmeste vil som regel lægge mærke til, at din sindstilstand er forandret.

Hos nogle kan en hypomani være forstadie til mani, hos andre kan en hypomani pludselig slå over i en depression.

• I perioder med depression kan du mangle energi og lyst, være nedtrykt, have dårlig selvtillid og hukommelsesproblemer.
• Du kan have svært ved at overskue dine daglige gøremål, føle håbløshed og måske få selvmordstanker.
• Nogle mennesker med depression sover mere end normalt, mens andre har sværere ved at sove.

For at man kan stille diagnosen depression, skal symptomerne have varet mindst 14 dage.

Sværhedsgrad:

Man inddeler depressioner efter sværhedsgrad:

• Lettere depression
• Moderat depression
• Svær depression
• Svær depression med psykotiske symptomer (Du kan læse mere på siden om depression hos voksne)

Ved de moderate og svære depressioner er der ofte selvmordstanker eller i værste fald egentlige planer om selvmord.

Ved svære depressioner ses af og til psykotiske symptomer i form af vrangforestillinger eller hallucinationer. Man kan fx høre stemmer, der opfordrer én til selvmord.

Når du har en blandingstilstand, kan du opleve at få maniske og depressive symptomer på én gang, eller du kan svinge hurtigt mellem manisk og depressiv tilstand (fra time til time eller dag til dag).

En blandingstilstand kan være en selvstændig sygdomsepisode, eller den kan opstå i forbindelse med overgang fra mani til depression eller fra depression til mani.

I nogle tilfælde fylder symptomer på mani og depression lige meget. I andre tilfælde er der tale om en overvejende manisk blandingstilstand eller en overvejende depressiv blandingstilstand.

Risikoen for selvmord er forhøjet i en blandingstilstand, fordi man samtidig med at være deprimeret, også har en voldsom destruktiv energi i sig. Man kan på samme tid have selvmordstanker og øget energi og handlekraft.

En blandingstilstand er noget af det mest ubehagelige, man kan opleve - specielt hvis man har symptomer på mani og symptomer på depression på samme tid.

For at man kan stille diagnosen blandingstilstand, skal symptomerne have varet mindst 14 dage.

Du bliver undersøgt for bipolar lidelse gennem én eller flere samtaler med en læge eller en specialpsykolog. Du skal også gennemgå et psykiatrisk interview, som er en samtale ud fra en struktureret guide.

Lægen eller specialpsykologen vil spørge ind til din aktuelle tilstand. I vil også tale om, hvorvidt du tidligere i dit liv har haft perioder med unaturlige ændringer i dit humør, dine tanker og dit energiniveau.

Lægen eller specialpsykologen vil vurdere, hvilke symptomer du har haft, hvor længe de har varet, hvor svære de har været, og hvordan de har påvirket din evne til at fungere i dagligdagen.

Dine pårørende kan bidrage med vigtige oplysninger om, hvordan de oplever din tilstand.

Du bliver også undersøgt for anden sygdom. Lægen ser på, om du har fysiske sygdomme eller andre psykiske sygdomme, fx misbrug, angst, personlighedsforstyrrelse eller ADHD. 

Man kan få diagnosen bipolar lidelse, hvis man har haft mindst to sygdomsepisoder, hvoraf den ene er en mani, en hypomani eller en blandingstilstand. Har man derimod udelukkende haft en enkeltstående mani, hypomani eller blandingstilstand, kaldes det en enkeltepisode.

Cyklotymi er en lettere variant af bipolar lidelse. Når man har cyklotymi, har man vedvarende udsving i manisk eller depressiv retning (i mindst to år), hvor kriterierne for mani eller depression på intet tidspunkt er opfyldt.

Det er forskelligt fra person til person, hvordan sygdommen forløber. Der er forskel på, hvor mange sygdomsepisoder man har, hvor svære de er, hvor længe de varer, og hvilken type de er.

Nogle har den klassiske form for bipolar lidelse med manier og depressioner, mens andre udelukkende har hypomanier og depressioner. Og nogle har sygdomsforløb med blandingstilstande og depressioner.

Undersøgelser tyder på, at depressioner optræder tre gange oftere end manier hos mennesker med bipolar lidelse.

Man vil ofte have stabile perioder mellem sygdomsepisoderne. De stabile perioder kan have forskellige længde - fra uger til år eller årtier.

En del personer med bipolar lidelse vil dog opleve lettere depressive eller maniske symptomer uden for de alvorlige sygdomsepisoder.

Man kan have restsymptomer i flere uger eller måneder efter en sygdomsepisode. Man kan være mere træt, have mindre energi eller kognitive vanskeligheder. Det vil sige problemer med opmærksomhed, hukommelse, planlægning og overblik.

Hos nogle mennesker med bipolar lidelse kan der være vedvarende kognitive vanskeligheder uden for sygdomsepisoderne. Hvis man konstant har problemer med opmærksomhed, hukommelse, planlægning og overblik kan det påvirke ens evne til at fungere på arbejde eller uddannelse. Også selvom man er inde i en stabil periode.

Prognosen for den enkelte sygdomsepisode er relativt god. Prognosen på længere sigt (år) vil variere fra person til person.

Relevant behandling, gode personlige ressourcer, stabil livsførelse og støtte fra andre vil have en positiv effekt på ens sygdomsforløb. Til gengæld vil det typisk forværre prognosen, hvis der er misbrug eller andre psykiske sygdomme til stede samtidigt. 

Mange med bipolar lidelse har også andre psykiske sygdomme. Især misbrug og forskellige former for angstlidelser, ADHD m. fl.

Formålet med at behandle din bipolare lidelse er at forebygge sygdomsperioder og derved øge din livskvalitet. Behandlingen bliver tilpasset dig og de forskellige faser af dit sygdomsforløb. Det kan også være et element i behandlingen at inddrage dine pårørende.

Det er ofte nødvendigt at blive indlagt, hvis man har en mani, en svær depression eller en svær blandingstilstand. For nogle kan det være nødvendigt at blive tvangsindlagt.

Lettere sygdomsepisoder kan behandles uden indlæggelse hos praktiserende psykiater, på psykiatrisk klinik eller hos praktiserende læge. 

Hvis man er gravid eller forsøger at blive gravid, vil man blive henvist til hospitalspsykiatrien, da der er øget risiko for tilbagefald i forbindelse med graviditet. Samtidig er der behov for rådgivning om, hvilken forebyggende medicin, der er den rette under graviditeten.

Medicin mod bipolar lidelse – stemningsstabiliserende medicin – kan behandle og forebygge depression, mani og blandingstilstand hos de fleste.

Der findes tre overordnede typer af stemningsstabiliserende medicin:

• Lithium
• Medicin mod epilepsi (antiepileptika)
• Medicin mod psykoser (antipsykotika)

De fleste med bipolar lidelse bliver anbefalet en langvarig forebyggende medicinsk behandling.

Nogle vil få anbefalet forebyggende behandling allerede efter første sygdomsepisode.

Hvilken behandling, lægen anbefaler til dig, afhænger blandt andet af, hvilke virkninger og bivirkninger, du tidligere har haft med medicin og af det hidtidige sygdomsforløb.

Læs mere på siden om Stemningsstabiliserende medicin.

De fleste mennesker med bipolar lidelse kan i perioder have svært ved at acceptere, at det er nødvendigt at skulle tage medicin. Det kan skyldes ens opfattelse af sygdommen, ubehagelige bivirkninger eller en længsel efter hypomane perioder.

Nogle føler at 'det maniske jeg' er deres 'rigtige' jeg. Det kan derfor være svært og føles forkert at tage medicin, når man er i en stabil periode. Hvis du har det sådan, er det vigtigt at du tager en snak med din behandler og ser på fordele og ulemper ved den medicinske behandling.

Psykoedukation er undervisning i egen sygdom. Du kan deltage i psykoedukation som en del af din personlige behandling eller som en del af et gruppeforløb.

Til psykoedukation får du blandt andet information om:

• Din diagnose
• Fremtidsudsigter
• Årsager
• Muligheder for behandling og forebyggelse.

Til psykoedukation er der særligt fokus på forhold, der er væsentlige for din håndtering af sygdommen og for forebyggelsen af tilbagefald.

Når du er i en nogenlunde stabil fase, er det en god ide at udarbejde en personlig forebyggelsesplan. Det kan evt. være i samarbejde med dine pårørende.

I en forebyggelsesplan skriver du:

• Dine tidlige advarselstegn ved hypomani/mani, blandingstilstand og depression
• Eventuelle udløsende faktorer
• En plan for, hvad du kan gøre, hvis der er tegn på, at en sygdomsepisode er under udvikling.

Medicin kan efter behov kombineres med støttende samtaler eller psykoterapi. Samtalebehandlingen kan foregå individuelt eller i gruppe.

Indholdet i dit behandlingsforløb afhænger af dit behov og tilpasses løbende de enkelte faser i dit sygdomsforløb.

• Hvis du er i en depressiv fase, vil du typisk have brug for hjælp til at bryde depressive adfærdsmønstre. Det kan fx være inaktivitet, isolation og passivitet. Gøremål, der virker uoverkommelige, kan deles op i mindre og mere overskuelige opgaver.
  
  
• Når de værste depressive symptomer er trådt i baggrunden, kan du arbejde med den depressive tænkning. Det sker med henblik på at finde alternative og mere nuancerede måder at tænke på.
  
  
• Hvis du udvikler lettere symptomer på mani, kan behandleren hjælpe dig med at begrænse aktiviteter og stimuli. Behandleren kan også støtte dig i at overveje fordele og ulemper ved at handle på impulser eller ”gode ideer”.
  
  
• Et vigtigt mål i den forebyggende behandling er at lære at håndtere stress eller at undgå stress på en hensigtsmæssig måde. Det kan fx være stresshåndtering i forhold til job, uddannelse, fritid eller nære forhold. Du kan også få hjælp til at stabilisere daglige rutiner, sociale aktiviteter og søvnmønstre.
  
  
• På det følelsesmæssige plan kan du have behov for at bearbejde tab, krænkelser og nederlag, der typisk følger i kølvandet på sygdommen. Det kan fx være sorg over tab af nære relationer eller sorg over at måtte afbryde et studie eller et arbejdsforhold.
  
  
• Et andet tema er skyld og skam knyttet til handlinger udført i maniske eller depressive perioder. Nogle kan have behov for hjælp til at forholde sig til en oplevelse af stigmatisering, dvs. en følelse af at være anderledes og mærket på grund af sygdommen.
  
  
• Andre kan have behov for at arbejde med personlighedsmæssige vanskeligheder, der kan være en konsekvens af selve sygdommen og/eller hænge sammen med temperament, opvækstforhold og øvrig livshistorie.

Der er en række ting, som du selv kan forsøge at gøre for at håndtere sygdommen og bidrage til at forebygge nye episoder. Om du er i stand til at følge rådene afhænger blandt andet af din aktuelle tilstand, og om du får den nødvendige støtte fra dine omgivelser.

Det er en god idé at lære noget om bipolar lidelse, om symptomer og faser.

Det tager ofte tid at erkende og acceptere sygdommen. Hvis du har haft sygdommen i lang tid inden du fik stillet diagnosen, kan det i sig selv være en stor udfordring at skulle se tilbage og forsøge at skabe et overblik over de perioder, hvor du har været syg.

Det tager tid at lære at skelne mellem normale følelsesmæssige udsving og symptomer på mani/hypomani eller depression. Det kan være en udfordring at lære at balancere mellem på den ene side at være opmærksom på tegn på sygdom, og på den anden side ikke lade frygten for nye sygdomsepisoder fylde hele tiden.

Når du er i en stabil fase, kan du udarbejde en personlig forebyggelsesplan i samarbejde med din behandler og evt. dine pårørende.

For de fleste mennesker med bipolar lidelse tager det tid at finde balancen mellem at benægte og at overidentificere sig med sygdommen. Et væsentligt mål kan være at lære at definere sig selv på andre måder end kun gennem sygdommen.

Det er vigtigt at have fokus på hvilke aktiviteter, der skaber indhold i livet og giver mening i dagligdagen. Gør det der er godt for dig! Uanset om det er at tegne, strikke, gå ture i naturen, have kæledyr, styrketræne eller noget helt andet. Det er vigtigt, at du tager dig tid til de aktiviteter, der er gode for dig.

Hvis du er deprimeret, kan det måske hjælpe at udføre enkle og overkommelige aktiviteter, som kan være med til at gøre dit humør bedre. Det kan være at ringe og snakke med en ven, få en god kop kaffe eller gå en tur. Husk at tage hensyn til dit aktuelle energiniveau og din evne til at koncentrere dig.

Hvis du er sværere deprimeret, har du typisk brug for, at dine omgivelser hjælper dig med at lægge en dagsplan og med at gennemføre aktiviteter. Motion og bevægelse kan være med til at mildne tegn på depression.

Hypomani vil ofte føles som en positiv tilstand, hvor du kan have en stærk trang til at handle. Ofte har man mange ideer, og der er ikke langt fra tanke til handling.

Det kan være en hjælp at afveje fordele og ulemper ved nye ideer og drøfte dem med en eller to personer, som du har tillid til. Du kan også øve dig i at udsætte risikofyldte beslutninger, fx i tre dage.

Efter en periode med sygdom er man typisk mere sårbar. Måske kommer du til at gå for hurtigt i gang med gøremål og overser, at du ikke har så meget overskud og energi, som du plejer. Der kan komme dage med pludselige stemningsdyk eller opture. I nogle tilfælde er der behov for særlig opmærksomhed på, om tilstanden svinger over i den modsatte pol.

Et vigtigt mål kan være at justere eventuelle urealistiske høje forventninger til dig selv og lære at sige fra i forskellige sammenhænge. Det er ofte en lang og udfordrende proces at justere sine forventninger. Det kan være svært at acceptere, at man ikke længere kan præstere så meget, eller påtage sig så stort et ansvar, som man kunne tidligere.

Efter en sygdomsperiode kan du have problemer med opmærksomhed, overblik, hukommelse og initiativ. Det er vigtigt, at du tager hensyn til det og ikke overbelaster dig selv. Hvis du har overskud til det, er der en række ting, du kan gøre for at mindske eventuelle kognitive udfordringer.

En kalender kan være en god støtte, hvis du har problemer med overblik og planlægning. Hvis du fører aftaler og opgaver i kalenderen, bliver det nemmere at overskue, hvad der skal ske i løbet af ugen. Og hvor meget det er realistisk at nå på en dag eller en uge. Faste rutiner, bestemte systemer og brug af kalender kan hjælpe dig med at huske ting og aftaler.

Det er almindeligt, at man i perioder har svært ved at acceptere at skulle tage medicin. Drøft tvivl og overvejelser i forhold til medicinen med din behandler. Det er vigtigt, at du ikke stopper med medicinen, før du har talt med din behandler.

Forstyrrelser i døgnrytmen har stor betydning ved bipolar lidelse. Et vigtigt personligt mål kan derfor være at etablere daglige rutiner, faste sociale aktiviteter og et stabilt søvnmønster.

Det anbefales at have en fast døgnrytme, hvor man står op og går i seng nogenlunde samme tid hver dag. Sund og regelmæssig kost samt regelmæssig motion er også vigtigt. 

Nogle mennesker med bipolar lidelse har i perioder et øget forbrug af rusmidler. Det kan være i forbindelse med sygdomsepisoder, hvor man drikker mere eller begynder at ryge hash. Rusmidler kan udløse, forværre og vedligeholde symptomer på mani eller depression, lige som et misbrug på sigt kan påvirke hukommelse og indlæring negativt. Har du svært ved at styre dit forbrug, er det vigtigt at søge hjælp.

Hvor åben man skal være om sin sygdom er et tilbagevendende spørgsmål for de fleste mennesker med bipolar lidelse. Hvornår skal man fortælle andre, at man har en bipolar lidelse? Og hvornår skal man lade være?

Der er ikke noget klart svar på spørgsmålet, men som regel er det en god idé, at du overvejer fordele og ulemper på kort og på lang sigt. Tal med din behandler om det. 

Det er ofte en udfordring at være pårørende til et menneske, der har en bipolar lidelse. Tristhed, usikkerhed, angst, irritation og afmagt er helt almindelige reaktioner hos de nærmeste.

Som pårørende til en person med bipolar lidelse, har man behov for viden om sygdommen, om de vigtigste symptomer, og de forskellige faser i et sygdomsforløb.

Viden om sygdommen kan være med til at give en forståelse for, hvorfor personen reagerer, som han eller hun gør, hvordan du bedst kan forholde dig til det, og hvad du måske må prøve at acceptere i en periode.

Hvis du ønsker at støtte den syge, kan du undersøge, hvad han eller hun har brug for i de forskellige faser af forløbet. I den forbindelse kan det være en hjælp med en fællessamtale hos en behandler.

Det er vigtigt, at du som pårørende bakker op om behandlingen - både i den akutte fase og i forebyggelsesfasen.

Ved både depression, mani og blandingstilstand er det vigtigt at se de første tegn på udsving og at hjælpe den, der er syg, med at komme i behandling.

I akutte situationer, fx ved manier, svære depressioner eller blandingstilstande, hvor personen har påtrængende selvmordstanker, kan du hjælpe med at få kontakt til praktiserende læge, vagtlægen eller psykiatrisk akutmodtagelse.

Hvis den syge allerede er i behandling, kan du med personens samtykke i første omgang kontakte behandlingsstedet.

I særlige situationer, fx ved alvorlige trusler eller vold, kan du være nødt til at kontakte politiet.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du bedst kan støtte i en depressiv fase, er det en god idé at spørge personen selv. Du kan tilbyde kontakt, men det er meget forskelligt, hvad den, der har en depression, har brug for og kan magte. Mens nogle mennesker med depression gerne vil tale om, hvordan de har det, foretrækker andre at blive afledt, fx ved at tale om helt andre ting.

Du kan støtte den, der har en depression, i at bevare håbet om at få det bedre og holde sig i gang i sit eget tempo. Det er vigtigt, at du anerkender hans eller hendes indsats. For helt almindelige gøremål, fx at gå i bad eller stå op, kræver en kraftanstrengelse, hvis man er svært deprimeret.

I nogle tilfælde kan der være behov for, at du som pårørende aflaster den syge fuldstændigt. I andre tilfælde er det bedre, at I gør noget sammen, frem for at du overtager alle opgaver og funktioner.

Selvmordstanker er ofte en del af en depression eller en blandingstilstand. Hvis du er bekymret for, om din nærmeste har selvmordstanker, må du forsøge at tale med personen om det. Måske kan du hjælpe ham eller hende med at se andre løsninger - men frem for alt er det vigtigt, at du ikke fordømmer personen.

Er selvmordstankerne påtrængende, bør den deprimerede ikke være alene, og det er vigtigt at kontakte behandlingsstedet, praktiserende læge, vagtlægen eller psykiatrisk skadestue.

Akut hjælp - Sådan kommer du i kontakt med psykiatrien.

Under en mani kan der opstå vanskeligheder mellem den, der er syg, og hans eller hendes omgivelser.  En manisk person vil ofte ikke erkende sin sygdom, og det kan være en stor udfordring for de pårørende. Det nytter som regel ikke at argumentere for meget med ham eller hende. I værste fald kan det bidrage til at køre tilstanden yderligere op. 

Under en hypomani kan du måske støtte personen i at få sin nattesøvn og begrænse aftaler og aktiviteter, som kan forværre tilstanden. Du må dog tage højde for, at personen selv kan betragte den hypomane fase som en positiv del af sin normale tilstand.

I stabile faser kan det være vigtig at få talt om, hvordan du som pårørende bedst kan støtte, hvis der kommer tegn på hypomani eller mani.

Efter en sygdomsepisode er personen typisk mere træt og sårbar. Ofte er evnen til at være opmærksom, at huske og have overblik nedsat.

Du kan støtte personen på forskellige måder.

• Du kan hjælpe med at strukturere hverdagen og opretholde en stabil rytme.
• Du kan være opmærksom på, hvordan du selv giver beskeder og laver aftaler. Der kan være behov for, at du gentager vigtige informationer og beskeder eller skriver dem ned.
• Måske kan du støtte i at planlægge, igangsætte og udføre konkrete gøremål, f.eks. husarbejde, indkøb, havearbejde og fritidsaktiviteter.

Hvis det i første omgang ikke er muligt for personen at vende tilbage til sit gamle funktionsniveau, må du prøve at tilpasse dine forventninger, selvom det kan være forbundet med sorg, skuffelse og frustration.

Hvis du gennem længere tid skal kunne yde støtte og hjælp, er du nødt til  også at tilgodese dine egne behov og at prøve at leve en så normal tilværelse som muligt.

Du må forsøge at acceptere, at du ikke altid har kræfter eller overskud til at yde hjælp. Det kan være nødvendigt at tage en kortere eller længere pause indimellem. Derfor er det en fordel, hvis du kan dele ansvaret med andre pårørende, så du ikke bærer hele ansvaret alene.

Udover kontakt til behandlere, kan du måske have glæde af kontakt til andre pårørende og patient- og pårørendeforeninger, fx SIND, Bedre Psykiatri eller Depressionsforeningen, der også har telefonlinjer.

Hvis du selv oplever, at du gennem længere tid er følelsesmæssigt overbelastet og/eller udvikler udtalt angst eller depressive symptomer, kan du opsøge din egen læge for at få hjælp og støtte. I nogle tilfælde vil der være mulighed for henvisning til praktiserende psykolog med sygesikringstilskud.