Regionspsykiatrien Horsens

Hvad er autisme?

Autisme er en udviklingsforstyrrelse. Den ses både hos mennesker med normal eller høj begavelse og hos mennesker med udviklingshæmning. Mennesker med autisme kan have vidt forskellige færdigheder. Det er derfor også forskelligt, hvilket behov de har for støtte i dagligdagen.

Film: om autisme

I denne video kan  du møde Line, der er mor til to børn med autisme, og Emil, som selv har autisme. De vil fortælle om, hvordan diagnosen påvirker deres dagligdag. Derudover fortæller ergoterapeut Orla Jakobsen fortælle mere om symptomerne på autisme.

Filmen er produceret af Region Midtjylland i 2021.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Tegn på autisme

Kendetegn ved autisme

Visse træk er karakteristiske for alle typer autisme. De træk kaldes for autismens kerneområder. Trækkene er gældende for alle med autisme - uanset deres intellektuelle evner og øvrige formåen. De er kort skitseret her:

  • Udfordret social interaktion
    Det kan være i form af problemer med at aflæse sociale signaler og sammenhænge. Derfor kan det være svært at vide, hvordan man skal forholde sig i sociale relationer.
  • Begrænset eller gentagende adfærd
    Man har bestemte rutiner eller særligt intense interesser. Personer med autisme er ofte optaget af nuet. De kan derfor have svært ved at gøre sig forestillinger om fremtiden, eller noget som ikke er konkret. 
  • Udfordret kommunikation
    Mange med autisme har svært ved at udtrykke sig sprogligt. Det er også vanskeligt for et menneske med autisme at forstå, hvad andre mener og ønsker, når de siger noget. Desuden kan det være svært at aflæse tonefald, mimik og kropssprog.
  • Anderledes sanse-oplevelser
    Det kan både være i form af stor og lav følsomhed i forhold til sanseindtryk. Oftest drejer det sig om høre- og synssans. Men det kan også dreje sig om de andre sanser.

Omgivelserne påvirker autisme

Når der stilles en diagnose, er der ofte fokus på de udfordringer, personen selv eller omgivelserne oplever. Det er dog vigtigt at vide, at det der kan give udfordringer i én situation, kan være en ressource i en anden. For mennesker med autisme kan det fx være en kompetence at kunne fokusere på detaljer. Mange har også en særlig evne til fordybelse og vedholdenhed.

Mennesker med autisme beskrives også ofte som loyale, ærlige og med en kreativ tænkning. Der er nogle mennesker med autisme, der har særlige talenter. Det betyder dog ikke, at alle mennesker med autisme har et særligt talent.

Flere mænd får en autismediagnose

Der diagnosticeres tre til fire gange flere mænd og drenge med autisme. Gennemsnitligt diagnosticeres kvinder desuden senere end mænd. Forskning har vist, at kvinder skal have flere tydelige symptomer på autisme end mænd, før de får diagnosen. Derfor mener flere forskere, at mange kvinder med autisme aldrig får diagnosen.

Det betyder, at forskellen mellem kønnene måske ikke er så stor, som den ser ud.  En af de mulige forklaringer herpå er, at kvinder er bedre til at skjule deres sociale vanskeligheder. Det gør de ved at imitere deres omgivelser, så deres adfærd ikke vækker opsigt. Det kan have store konsekvenser for den enkelte, da det ofte vil kræve meget energi at skjule autistiske træk.

Hvad skyldes autisme?

Der findes ikke én enkelt årsag til, at man udvikler autisme. Forskning viser dog, at genetik udgør den væsentligste årsag. Her er mange gener involveret. Der findes altså ikke ét gen, som giver autisme.

Forskning har desuden vist, at en del nære slægtninge til personer med autisme har det, man kalder "den brede fænotype". Det betyder, at de har flere træk fra autisme end resten af befolkningen uden at opfylde kriterierne for autisme.  

Miljø har også betydning

Den fremherskende teori er, at den anderledes udvikling begynder i fosterstadiet. Det drejer sig blandt andet om ændringer i forbindelser mellem centrale områder af hjernen.

Genetik kan ikke alene forklare forandringerne i hjernen. På samme måde kan genetik ikke forklare de store variationer, som er inden for autismespektret.

Også ydre omstændigheder har altså betydning. Blandt andet øger for tidlig fødsel og visse påvirkninger af det ufødte barn risikoen. Disse påvirkninger kan fx være infektioner eller giftige stoffer.

I langt de fleste tilfælde af autisme kendes den præcise årsag ikke. Uanset årsag er der dog tale om en medfødt tilstand.  Den giver anledning til en anderledes udvikling af hjernen.

På en måde er jeg frygtelig dårlig udstyret til at overleve i denne verden, jeg er som et rumvæsen, der er strandet uden en orienteringsmanual. Men min værdi som menneske er intakt. Min selvbevidsthed er uskadt. Jeg finder stor betydning, værdi og mening i mit liv – og jeg har ikke et ønske om at blive kureret for at være mig selv. Indse at vi står lige fremmede overfor hinanden, at min væremåde ikke blot er en beskadiget udgave af din måde.
Jim Sinclair - voksen med autisme

Autisme er stadig en gåde

Der er ingen tvivl om, at det er ændringer i hjernen, som er årsag til den adfærd, som er karakteristisk for autisme. Derfor anses autisme som et livslangt handicap.

Man mener, at autisme skyldes ændringer i forbindelserne mellem de enkelte områder af hjernen. De forandringer påvirker blandt andet de eksekutive funktioner. Dem kan du læse mere om herunder.

De eksekutive funktioner er påvirkede

De eksekutive funktioner er en betegnelse for hjernens styringsredskaber. Derfor bliver også kaldet hjernens ’direktør’. Det handler bl.a. om evnen til at:

  • planlægge
  • organisere
  • impulshæmme
  • igangsætte
  • styre sin opmærksomhed
  • være fleksibel i sin problemløsning.

Har du autisme er disse funktioner nedsat.

Tekst på denne side er opdateret april 2022 (version 1.04).

Senest revideret af: Ulla Klänning overlæge ved Klinik for Psykoser, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

Direkte link til vores sider om autisme hos voksne: www.aut2.ps.rm.dk