Medicindepot

Behandlingssteder

Psykiatrien i Region Midtjylland behandler ADHD i disse teams:

Hvordan behandler man ADHD?

Det er din kontaktperson i psykiatrien, der sammen med dig tager stilling til, hvordan din behandling skal tilrettelægges. Det sker på baggrund af en faglig vurdering samt i nogle tilfælde samtaler med læge eller psykolog.

Herunder skriver vi om forskellige behandlingsformer. Du vil ikke altid få tilbudt alle former for behandling. Medicin vil typisk være en central del af behandlingen.

Behandlingsmuligheder

Medicinsk behandling

Hvis du har ADHD, er medicinsk behandling ofte nødvendig. Medicinen virker ved at påvirke udvalgte signalstoffer i hjernen.

De mest anvendte lægemidler er methylphenidat og lisdexamfetamin. Atomoxetin bliver også ofte anvendt. Methylphenidat og lisdexamfetamin virker hurtigere på symptomerne.

Principperne for behandlingen er, at man skal have effekt af medicinen i de timer af dagen, hvor man har behov for den.

Nogle gange vil der være brug for, at man øger eller nedsætter mængden af medicin eller skifter til et andet lægemiddel for at opnå den bedste effekt og undgå bivirkninger. Der er god dokumentation for effekt og sikkerhed af den medicinske behandling.

Inden du starter på medicinen, vil du blive spurgt om, hvorvidt du har andre fysiske eller psykiske lidelser, der kan have betydning for valg af medicin. Du vil få målt blodtryk, puls, vægt og højde. Du vil også få taget blodprøver og målt din hjerterytme med et EKG (elektrokardiogram). Du vil ligeledes blive spurgt ind til din livssituation.

 

Medicin mod ADHD og andre former for medicin

Medicinsk behandling for ADHD kan kombineres med medicinsk behandling for andre psykiske og fysiske lidelser. Det kan f.eks. være medicin mod angst eller depression.

Undervisning om ADHD

Du vil muligvis blive tilbudt undervisning om ADHD. Undervisning om psykiske lidelser kaldes også for psykoedukation. Her vil du blive undervist i relevante forhold omkring ADHD. Der vil især blive lagt vægt på, hvordan du håndterer livet med ADHD. Du vil også få viden om, hvilke støttemuligheder der er i hjemmet, på arbejdet eller uddannelsen. Undervisningen foregår som regel i grupper.

Samtaler

Samtaler med læge, psykolog eller sygeplejerske er en del af behandlingen. I starten vil samtalerne dreje sig meget om den medicinske behandling, så den kan blive tilpasset dig.

Samtalerne vil også fokusere på, hvordan du alene og sammen med dine pårørende kan håndtere de vanskeligheder, der er forbundet med at have ADHD. Herunder vil man typisk komme ind på, om der er hjælpemidler, som du kan bruge i hverdagen. Det kan fx være huskesedler eller alarmer, der hjælper dig med at huske opgaver.

I forbindelse med behandlingen vil der ofte også komme psykiske reaktioner. Det kan fx være frustrationer og sorgreaktioner. Det tager dig og din kontaktperson også hånd om i samtalerne.

Igennem samtalerne kan det være, din behandler ser tegn på, at du kan have en anden fysisk eller psykisk sygdom. I så fald vil du blive undersøgt for det. Læs mere på siden om undersøgelse for ADHD hos voksne.

Hvis du har andre sygdomme

Det kan være, du skal have behandling for anden fysisk eller psykisk sygdom, før du kan få behandling for din ADHD. Hvis du har et misbrug, skal der måske også tages hånd om det, før du kan få ADHD-behandling.

Psykoterapi

Psykoterapi er generelt ikke en del af behandlingstilbuddet. Det kan dog blive tilbudt i sjældne tilfælde. Her vil det typisk være en forudsætning, at man samtidig er i medicinsk behandling.

Undersøgelser peger på, at psykoterapi i form af kognitiv adfærdsterapi kan have god effekt i kombination med medicin. Denne terapiform er meget struktureret og fokuserer på de daglige udfordringer, der er forbundet med ADHD.

Sociale støttemuligheder

Ofte vil der være brug for støtte fra kommunen. Din kontaktperson i psykiatrien kan hjælpe dig med at skabe og vedligeholde kontakt til kommunen. Hvis du har en mestringsvejleder, kan han eller hun også deltage i samtalerne.

Der kan fx være behov for hjælp til de daglige funktioner i hjemmet eller for en mentorordning på din arbejdsplads. Det kan også være, at du har behov for at søge om handicap-kompenserende SU, hvis du er under uddannelse. Ofte kan der også være brug for ændringer af de fysiske rammer på dit uddannelsessted eller din arbejdsplads. Det kan være i form af afskærmning fra ydre distraherende stimuli.

Tekst på denne side er opdateret oktober 2022.

Senest revideret af: Simon Hjerrild, overlæge på Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

Direkte link til vores sider om ADHD hos voksne: www.adhd2.ps.rm.dk