Gode råd til dig, der har ADHD

Hvilke muligheder er der for forebyggelse?

For de fleste er ADHD noget, man skal leve med hele livet. Du kan dog sagtens opleve perioder, hvor du har det bedre end normalt. Tilsvarende kan der også være særligt vanskelige perioder. Det kan fx være, hvis du oplever mobning eller dødsfald i familien. 

Der er flere ting du kan gøre for at gøre din dagligdag lettere:

Husk din medicin

For at forebygge, at du får det dårligere, er det vigtigt, at du tager din medicin som aftalt. Når man har ADHD, kan der dog være en risiko for, at man glemmer at tage sin medicin. Det kan også være svært at opretholde struktur og rytme.

Oprethold en normal døgnrytme og en dagstruktur

Som voksen med ADHD kan du have brug for dagligt at anvende hjælpemidler og huskeregler til at strukturere dagligdagen.

Inddrag pårørende i behandlingen

Dine pårørende kan fx hjælpe dig med at huske medicin. De kan også være med til at opretholde struktur i din hverdag. Dine pårørende vil oftest være dem, der først ser ændringer i din adfærd og dit temperament. De kan ofte også være opmærksomme på, om en depression er under opsejling.

Hvad kan du selv gøre, hvis du lider af ADHD?

Lær din ADHD at kende

Modtag tilbud om undervisning.

Følg den medicinske behandling

Hold ikke op med medicin på egen hånd. Drøft det først med din læge.

Gør brug af din kontaktperson i psykiatrien

Tal med din læge, sygeplejerske eller psykolog.

Tal med dine nærmeste

Det er vigtigt, at du taler med dine pårørende om de vanskeligheder, der er i forbindelse med din ADHD.

Undgå alkohol i større mængder

Det er også vigtigt, at du undgår sovemedicin og beroligende medicin, der ofte forværrer tilstanden.

Få motion

Det kan ofte være med til at formind­ske stress og indvendig uro og følelse af ubehag.

Stil fornuftige krav til dig selv

Mange med ADHD tror, at de kan nå meget mere, end de kan.

Sørg for at planlægge din dag

Brug en ugekalender og et struktu­reret dagskema. Udfyld kalenderen sammen med dine nærmeste.

Sørg for at få en god søvn og sund kost

Gode vaner kan give dig et ekstra overskud

Sluk computer og tv til faste tider

Det er vigtigt, at du kan opretholde din døgnrytme. Stil evt. en alarm til at gøre dig opmærksom på, når du skal gå i seng.

Vær åben om din sygdom, når det er hensigtsmæssigt

Det gælder både i familien, under uddannelse og på arbejde.

Voksen med ADHD

Hyperaktivitet dæmpes oftest med årene. Derfor troede man før, at ADHD var noget, man ’voksede fra’. I dag ved vi fra forskning, at cirka to ud af tre børn, der har fået diagnosen ADHD, også er påvirkede som voksne.

Kernesymptomerne kan føre til, at man har svært ved at fungere i sin dagligdag. Det kan både være i familien, på arbejdet og i fritiden. Vanskelighederne kan desuden stige med voksende krav. Det kan eksempelvis være, når man flytter hjemmefra, eller når man får børn. Udfordringerne kan føre til lavt selvværd. Voksne med ADHD kan også have betydelige forstyrrelser ift. søvn. Det kan forværre symptomerne i dagtimerne.

Forskning har vist, at helt op til 80% af voksne med ADHD udvikler andre psykiske lidelser. Det drejer sig blandt andet om depression og angst.

Film om livet med ADHD

I studiet står Olivia og Rasmus, der begge har ADHD, samt psykolog Anne-Mette Lange fra psykiatrien i Region Midtjylland. Vært er Jesper Dessau fra PsykInfo Midt.

Filmen er delt op i fire kapitler:

  1. Hvad er ADHD? 
  2. Hvordan er det at leve med ADHD? 
  3. Behandlingsmuligheder
  4. Gode råd.

"Livet med ADHD" - Kapitel 1: Hvad er ADHD?

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

"Livet med ADHD" - Kapitel 2: Hvordan er det at leve med ADHD?

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

"Livet med ADHD" - Kapitel 3: Behandlingsmuligheder

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

"Livet med ADHD" - Kapitel 4: Gode råd

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

I videoen kan du høre Olivia fortælle om, hvordan det har været at gå i folkeskole, på gymnasium og på en videregående uddannelse, når man har ADHD.

Videoen er produceret i samarbejde med ANTV og PsykInfo. 

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Podcasts

Podcast: Tanja har ADHD og så er hun psykolog

Podcasten "Særklassen" indeholder fortællinger om autisme og ADHD. 

Du kan blandt andet høre episoden "Psykolog med ADHD", der handler om Tanja, der har ADHD og er uddannet psykolog.

Lyt til podcasten

Podcast: Livet med ADHD

I podcasten kan du bl.a. høre tidligere socialminister, Manu Sareen, fortælle om, hvordan det var for ham først at få dignosen ADHD i en alder af 50 år. Han fortæller også om, hvilken betydning ADHD har i hans hverdag. Lyt til podcasten.

Podcasten er produceret af DR i 2023. 

Tekst på denne side er opdateret januar 2022 (version 1.04).

Senest revideret af: Charlotte Emborg Mafi, ledende overlæge på Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

Direkte link til vores sider om ADHD hos voksne: www.adhd2.ps.rm.dk