PTSD står for for Post Traumatic Stress Disorder – på dansk posttraumatisk belastningsreaktion.

PTSD er en psykisk lidelse. Den kan ramme alle, der har været udsat for voldsomme oplevelser. Det kan både være noget, man har været vidne til, eller noget man selv været udsat for. Typiske oplevelser, der kan medføre PTSD er biluheld, krig, tortur, voldtægt, overfald og brand.

Fælles for oplevelserne er, at de har været så voldsomme, at man har følt sig truet på livet. Nogle har reelt været i livsfare, mens andre har haft følelsen af at være det. Det er ikke afgørende. Det afgørende er i stedet, hvordan faren føltes, og hvordan hjernen har reageret.

Typiske kendetegn ved PTSD

Et markant kendetegn for mennesker med PTSD er den evige frygt for igen at havne i en traumatisk situation. Man gør derfor alt for at undgå det, der minder om traumet.

Et andet typisk træk er, at den PTSD-ramte hele tiden "forstyrres" af genoplevelsen af traumet. Det giver et mylder af tanker og følelser, som ikke kan kontrolleres. Mange har kort lunte og har let til overdreven angst eller vrede. Det gælder dog ikke for alle. Oveni dette kan andre symptomer støde til, f.eks. depression og smerter.

Symptomerne kan give en oplevelse af ikke længere at have kontrol over sig selv.  Mange oplever også ikke længere at kunne genkende den person, man plejede at være. Troen på, at man kan have en normal hverdag forsvinder, og man isolerer sig. Det er derfor vigtigt at opsøge professionel hjælp – i første omgang egen læge. Professionel hjælp kan lindre symptomerne ved PTSD.

Nogle mennesker har større risiko for at få PTSD end andre. Selvom to venner oplever det samme traume, er det ikke sikkert, at begge udvikler PTSD. Der findes ingen enkel forklaring på hvorfor.

Traumets karakter, omfang og varighed har betydning. Men også den enkelte persons tolkning, sårbarhed og håndtering af traumet påvirker risikoen for, om man får PTSD eller ej.

Både biologiske, psykologiske og sociale forhold påvirker, hvor sårbar man er. Jo mere sårbar man er, jo mindre skal der til for at udløse PTSD.  Som barn kan overgreb, mobning og svære tab øge sårbarheden. I voksenlivet kan sårbarheden stige, hvis man tidligere har oplevet mange traumatiske begivenheder.

Hvordan er forløbet ved PTSD?

De fleste mennesker vil reagere på en traumatisk begivenhed. Det kan f.eks. være med angst, sorg eller vrede. Det er helt normale reaktioner på en barsk situation.

Forsvinder symptomerne ikke inden for en måned, kan der udvikles PTSD. Det er derfor vigtigt, at familie, venner og kolleger holder øje med ændret adfærd. Bliver det nødvendigt, kan de gribe ind og få fat i professionel hjælp.

De første symptomer på PTSD viser sig normalt 1-6 måneder efter den voldsomme begivenhed. Men det sker, at PTSD først udløses flere år efter. Som regel vil der dog have være symptomer på angst eller lignende før da. For cirka en tredjedel af de personer, der udvikler PTSD, bliver tilstanden kronisk.

For at forstå PTSD er det nødvendigt at vide lidt om hjernen. Hjernen er hjemsted for både tænkning og følelser. At tænke og forstå ting er unikt for mennesker. Men den del af hjernen, som er bosted for følelser, har vi tilfælles med dyrene. Den del kaldes krybdyrhjernen.

Krybdyrhjernen sikrer vores overlevelse. Den fortæller os, hvornår noget er rart, og hvornår noget er farligt.

Det, der kendetegner en traumatisk oplevelse er, at man føler, at man er truet på livet og ikke kan gøre noget for at hindre det. Det afgørende er altså ikke, om man reelt er truet, men hvordan oplevelsen føles.

Trusler på livet handler om overlevelse. Derfor går alarmen direkte til krybdyrhjernen. Der er ikke tid til logiske overvejelser, når der skal handles inden for få sekunder. Ved alarmen udløses stresshormoner. De sikrer, at kroppen kan løbe stærkt, hvis den skal flygte, eller slå hårdt, hvis fjenden skal bekæmpes.

Som mennesker var vi tidligere meget afhængige af dette system. Vores forgængere levede som jægere og måtte jage for at sikre vores overlevelse eller bekæmpe trusler, der kunne dræbe os. Her var det gavnligt hurtigt at kunne aktivere energi. De vilde dyr lever hele tiden med disse instinkter. Som oftest udløser dyrene energien gennem kamp eller flugt – altså gennem voldsom fysisk aktivitet.

Er det ikke muligt at flygte eller kæmpe, har nervesystemet en tredje strategi, nemlig at "spille død". Det jagede dyr går i en slags lammet tilstand og stivner. Den indre speeder – hormonproduktionen – fortsætter, men bremsen holder reaktionen tilbage. Først når, der ses en udvej, frigives den opsparede energi, og dyret kan flygte med ekstra kraft.

Hvad er afgørende for, om man bliver traumatiseret efter en voldsom oplevelse?

Om en voldsom oplevelse bliver traumatisk afhænger af, om man er i stand til at komme ud af den alarmtilstand, som er aktiveret i hjernen. Jo mere man har følt sig truet på livet, jo sværere kan det være at slukke for alarmtilstanden igen. Det giver en større er risiko for at udvikle PTSD.

Krybdyrhjernen kan på den måde fastholde et traumatiseret menneske i en "overlevelsestilstand". I den tilstand registrerer man ikke rationelle signaler om, at den farlige situation er overstået. Den indre alarmknap slår hurtigere til, og stresshormoner pumpes ud i kroppen. Det kan være en tanke, en følelse eller et minde om det, der skete, som tænder alarmen.

Overdreven vagtsomhed

Det kan være ekstremt trættende konstant at være på vagt. Det gør det sværere at huske og holde opmærksomheden. Derfor kan det være nærmest uoverkommeligt at have en normal dagligdag.

F.eks. kan det føles uoverskueligt at lave indkøbslister, være sammen med venner eller se en film. Det er, som om balancen er flyttet, og det mere handler om de traumatiske oplevelser end om livet her og nu.

Behandlingen af PTSD handler derfor i høj grad om at genetablere balancen, så man igen kan forholde sig til den nuværende virkelighed og føle sig tryg i den.

Ikke alle rammes på samme måde af PTSD. Man kan blive påvirket på følelser, krop, tænkning, adfærd og motivation. Nogle bliver påvirket i lettere grad og vil opleve enkelte gener i dagligdagen.

Andre kan blive svært invaliderede og selvmordstruede. Alt efter symptomernes antal, karakter og sværhedsgrad inddeles PTSD i let, moderat og svær PTSD. Symptomerne på PTSD kan være:

Påtrængende erindringer og flashbacks

Et af de mest markante symptomer på PTSD er, at man ufrivilligt føres tilbage til oplevelsen af den traumatiske begivenhed. Det kan ske pludseligt og uden større foranledning. For eksempel kan en lugt eller en lyd, som forbindes med traumet, lede tankerne tilbage til den voldsomme begivenhed og fremkalde billeder for det indre blik. 

Hukommelses- og koncentrationsbesvær

Nogle oplever, at hukommelsen og koncentrationen bliver dårligere, bl.a. fordi alle kræfter er fokuserede på ”liv, død og overlevelse”. Det er ekstremt trættende konstant at være på vagt over for lyde og andre ting, der kan få traumet til at vende tilbage. Man glemmer dagligdagens vigtige rutiner, kan ikke huske aftaler, har svært ved at planlægge.

Søvnproblemer og mareridt

Man kan have svært ved at falde i søvn, vågne mange gange og meget tidligt. Mange vågner med hovedet fyldt med tanker, der kværner rundt. Dertil kommer mareridt, ofte flere gange hver nat. Uanset hvor meget man sover, er man stadig træt og uoplagt.

Depression

Depression ledsages ofte af skyldfølelse og skam. Selvværdet er lavt, og man tænker negativt om sig selv. Mange med PTSD får en moderat depression. Andre rammes i svær grad. Depressionen kan øge tendensen til isolation og gøre det endnu svære at slås mod sygdommen. Selvmordstanker er også ofte til stede.

Vagtsomhed og undgåelse

Mange oplever angst. Angsten kan spænde fra let fremkaldt ængstelse til vedvarende svær angst. Har du PTSD kan du have tendens til at fare sammen ved den mindste lyd. Derfor er grænsen for, hvor meget støj og larm man kan tåle, meget lav. Det kan give en kort lunte.

Forandringer i personligheden

Mange oplever, at deres personlighed forandres efter sygdommen er brudt ud. Det viser sig bl.a. ved anfald af vrede, irritation eller angst, som man ikke kan kontrollere. Anfaldene kan virke meget umotiverede og upassende i styrke, og derfor kan det være vanskeligt for den PTSD-ramte at omgås andre. Man kan miste lysten til at lave det, man ellers holdt af. Dertil kommer manglende sexlyst.

Dissociative forstyrrelser og hallucinationer

Dissociative forstyrrelser er en følelse af uvirkelighed. Kroppen kan f.eks. føles uvirkelig. Andre handler i trance, hvor de pludselig vågner op et ukendt sted uden at vide, hvordan de er kommet derhen. Man kan også opleve hallucinationer, hvor man hører stemmer fra folk, der deltog i den traumatiske begivenhed. Andre glemmer helt eller delvist den traumatiske begivenhed. Man har gjort alt for at fortrænge begivenheden og har nu tabt evnen til at huske den. Men selvom der umiddelbart er ”lagt låg på”, er angsten stadig i kroppen.

Kropslige symptomer

Ofte ses svære kropslige symptomer, som kan være vanskelige at diagnosticere. De medfører derfor mange undersøgelser hos egen læge og evt. speciallæger. Traumetilstanden og den langvarige anspændthed belaster kroppen og kan have vidtgående konsekvenser. Ofte plages man af hjertebanken, brystsmerter, synkebesvær, mavebesvær og smerter fra kroppen. Desuden er der øget risiko for sukkersyge, forhøjet blodtryk og gigtsygdomme.

Misbrugsproblemer

Misbrug – især af alkohol eller angstdæmpende medicin – er ret hyppigt. Det vanskeliggør behandlingen, da evnen til at løse problemer bliver meget ringere. Misbrug er desuden dokumenteret sundhedsskadeligt.