Om PTSD hos voksne

PTSD står for Post Traumatic Stress Disorder – på dansk posttraumatisk belastningsreaktion.

PTSD er en psykisk lidelse. PTSD kan ramme alle, som har oplevet noget af exceptionel truende eller katastrofeagtig karakter. Det kan både være noget, man har været vidne til, eller noget man selv har været udsat for.

Typiske oplevelser, der kan medføre PTSD, er biluheld, krig, tortur, voldtægt, overfald og brand.

Traumatiske oplevelser ses også i forbindelse med andre psykiske lidelser, som fx personlighedsforstyrrelse eller depression. Det er derfor vigtigt, at man bliver grundigt undersøgt (udredt), så man kan få stillet den rette diagnose.

Nogle mennesker har større risiko for at få PTSD. Selvom to venner oplever det samme traume, er det ikke sikkert, at begge udvikler PTSD. Der findes ingen enkel forklaring på hvorfor.

Traumets karakter, omfang og varighed har betydning. Men også den enkelte persons tolkning, sårbarhed og håndtering af traumet påvirker risikoen for, om man får PTSD eller ej.

Både biologiske, psykologiske og sociale forhold påvirker, hvor sårbar man er. Jo mere sårbar man er, jo mindre skal der til for at udløse PTSD.

Som barn kan overgreb, omsorgssvigt, mobning og svære tab øge sårbarheden. I voksenlivet kan sårbarheden stige, hvis man tidligere har oplevet mange traumatiske begivenheder.

Hvordan er forløbet ved PTSD?

De fleste mennesker vil reagere på en traumatisk begivenhed. Det kan fx være med angst, sorg eller vrede. Det er helt normale reaktioner på en barsk situation. Aftager symptomerne ikke inden for en måned, kan der udvikles PTSD. Det er derfor vigtigt, at familie, venner og kolleger holder øje med ændret adfærd. Bliver det nødvendigt, kan de gribe ind og få fat i professionel hjælp.

De første symptomer på PTSD viser sig normalt 1-6 måneder efter den voldsomme begivenhed. Men det sker, at PTSD først udløses flere år efter. Som regel vil der dog inden da have været symptomer på angst eller lignende. For cirka en tredjedel af de personer, der udvikler PTSD, bliver tilstanden kronisk.

For at forstå PTSD, er det nødvendigt at vide lidt om forholdet mellem tanker, krop og følelser.

Ens følelser har altid betydning for, hvordan man reagerer. Man vil forsøge at opsøge det, der giver en glæde, og undgå det, der giver frygt eller angst.

Hvis man oplever noget traumatisk, vil man reagere lynhurtigt med fokus på at sikre overlevelse. Man vil være i en alarmtilstand, hvor man får ekstra energi og handler instinktivt. Den måde, man reagerer på, er ikke noget, man er bevidst om, eller noget man gør med vilje. Tværtimod handler man helt instinktivt. Det kan fx være ved at løbe væk.

Som mennesker var vi tidligere meget afhængige af denne måde at handle instinktivt på. Vores forgængere levede som jægere og måtte jage for at sikre vores overlevelse eller bekæmpe trusler, der kunne dræbe os. Her var det gavnligt hurtigt at kunne aktivere energi. De vilde dyr lever hele tiden med disse instinkter. Som oftest udløser dyrene energien gennem kamp eller flugt – altså gennem voldsom fysisk aktivitet.

Er det ikke muligt at flygte eller kæmpe, har vi udviklet en tredje strategi, nemlig at "spille død". Det jagede dyr går i en slags lammet tilstand og stivner. Den indre speeder – hormonproduktionen – fortsætter, men risikoen forbundet med handling holder reaktionen tilbage. Først når, der ses en udvej, frigives den opsparede energi, og dyret kan flygte med ekstra kraft.

Om man udvikler PTSD, afhænger af, om man er i stand til at komme ud af den alarmtilstand, som er aktiveret. Jo mere man har oplevet sig truet på livet, jo sværere kan det være at dæmpe alarmtilstanden igen. Det giver en større risiko for at udvikle PTSD.

På den måde kan et traumatiseret menneske fastholdes i en "overlevelsestilstand", hvor man ikke registrerer rationelle signaler om, at den farlige situation er overstået.

Overdreven vagtsomhed

Det kan være ekstremt trættende at være i denne overlevelsestilstand, hvor man hele tiden er på vagt. Når man er i denne tilstand, får man sværere ved at huske og holde opmærksomheden på det, man er i gang med lige nu. Det kan være nærmest uoverkommeligt at have en normal dagligdag. Det kan fx føles uoverskueligt at skrive indkøbsliste, være sammen med sine venner eller at se en film.

Det er som om, at balancen i ens liv er ændret, så det handler mere om den traumatiske oplevelse, end om livet her og nu. Derfor handler behandling af PTSD i høj grad om at genetablere balancen, så man igen kan forholde sig til den nuværende virkelighed og føle sig tryg i den.

Det er forskelligt fra person til person, hvordan PTSD kommer til udtryk. PTSD kan påvirke:

• følelser
• krop
• tænkning
• adfærd
• motivation.

Nogle personer bliver påvirket i lettere grad. De oplever kun enkelte gener i dagligdagen. Andre kan være svært invaliderede og selvmordstruede.

Man inddeler PTSD i let, moderat og svær PTSD. Det afhænger af hvilke, hvor svære og hvor mange symptomer, man har.

I Psykiatrien i Region Midtjylland behandler vi primært svær PTSD. Let og moderat PTSD behandles via egen læge. Man kan evt. få en henvisning til psykolog.

Genoplevelser

Det mest karakteristiske symptom på PTSD er genoplevelser af traumet. Det kan være flashbacks, mareridt eller invaliderende tanker om traumet.

• Flashbacks
  Ved flashbacks bliver man ufrivilligt ført tilbage til oplevelsen af den traumatiske begivenhed. Det kan ske pludseligt, fx ved at man sanser noget, som man forbinder med traumet. Det kan være en lugt eller en lyd, der leder tankerne tilbage til og fremkalder billeder for ens indre blik.
• Invaliderende tanker
  Man kan have påtrængende tanker om traumet, som bliver ved med at komme, og som kan være svære at slippe.
• Mareridt
  I mareridt genoplever man traumet i drømme. Ofte vågner man badet i sved og har efterfølgende svært ved at sove.

Undgåelsesadfærd

Et andet symptom på PTSD er en evig frygt for igen at havne i en traumatisk situation. Denne frygt gør, at man gør alt for at undgå det, der minder om traumet.

Eksempelvis kan en person, der har været involveret i en trafikulykke, forsøge at undgå ulykker ved ikke at køre bil. Denne undgåelse er ikke hensigtsmæssig, da en del af at kunne bearbejde oplevelsen, netop er at opleve, at der ikke sker ulykker, selvom man kører bil.

Angst eller vrede

De fleste med PTSD er i en form for alarmtilstand, fordi de (måske ubevidst) vil være parate til at kunne håndtere en ny krisesituation. Denne alarmtilstand viser sig som symptomer på angst. Man er konstant på vagt og er meget følsom over for pludselige lyde eller andet, der kan minde en om traumet. Fordi man er meget opmærksom på potentielle farer, kan det være svært at finde ro og tryghed.

Nogle gange kan man reagere på noget - fx en pludselig lyd - som om man er i traumet igen. Eksempelvis kan man blive voldsomt vred, hvis en dør smækker i. Denne reaktion kan for andre virke helt overdreven. De kan opfatte vreden som ”kort lunte”. Her er det vigtigt at forstå, at reaktionen skyldes, at man har oplevelsen af igen at befinde sig i den traumatiske situation.

Hukommelses- og koncentrationsbesvær

Man kan opleve, at ens hukommelse og koncentration bliver dårligere. Det skyldes, at man bruger næsten alle sine kræfter på at være på vagt og forholde sig til traumet.

Det er ekstremt trættende konstant at være i alarmberedskab. Derfor har man mindre overskud til dagligdagens rutiner.

Søvnproblemer og mareridt

Mange med PTSD har søvnproblemer. Man kan have svært ved at falde i søvn, vågne mange gange i løbet af natten eller have tidlig opvågnen, hvor man ikke får tilstrækkelig søvn.

Ofte er det svært at falde i søvn, fordi man ikke kan finde ro. Det kan også være, at man frygter at få mareridt.

Man kan vågne mange gange i løbet af natten. Måske fordi man sover let (man er ubevidst opmærksom på fare). Det kan også være, at man vågner på grund af mareridt om traumet.

Man kan også have tidlig opvågnen. Det vil sige, at man vågner efter få timers søvn, og derefter ikke kan falde i søvn igen.

På grund af den nedsatte søvnkvalitet kan man være træt og uoplagt, selvom man har forsøgt at sove.

Dissociative forstyrrelser

Dissociative forstyrrelser er en følelse af uvirkelighed. Ens krop kan føles uvirkelig, og man kan fx opleve at miste fornemmelse for tid og sted i korte eller længere perioder. Man kan også have flashbacks, hvor man hører stemmer fra folk, der deltog i den traumatiske begivenhed.

Nogle glemmer helt eller delvist den traumatiske begivenhed. Man har gjort alt for at fortrænge begivenheden og derved mistet evnen til at huske den. Selvom der herved umiddelbart er ”lagt låg på”, sidder angsten stadig i kroppen.