Personlighedsforstyrrelser hos voksne
Her kan du læse om personlighedsforstyrrelser.
Psykiatrien i Region Midtjylland behandler personlighedsforstyrrelser i disse teams:
- AUH Psykiatrien i Skejby: Enhed for Personlighedsforstyrrelser
- Regionspsykiatrien Horsens: Team for personlighedsforstyrrelser, Psykiatrisk Klinik 2
- Regionspsykiatrien Midt: Team for affektive lidelser i Viborg og Skive og Team for Personlighedsforstyrrelser i Silkeborg
- Regionspsykiatrien Randers: Psykiatrisk Klinik 2 og Psykiatrisk Klinik Rønde
- Regionspsykiatrien Gødstrup: Team for Personlighedsforstyrrelser
Vi har alle en personlighed. Den består af en række karaktertræk. De kommer til udtryk den måde vi oplever, tænker, reagerer, og udtrykker følelser på. Personligheden er samtidig udtryk for den måde, personen ser sig selv i forhold til andre. Det kaldes vores selvbillede.
Personligheden dannes i løbet af de første 10-12 leveår. I de år har relationer stor betydning for, hvordan personligheden udvikles.
Har du en personlighedsforstyrrelse, har du forstyrrelser i personligheden. Det vil sige, at der er en forstyrrelse i den måde, du oplever, føler, tænker, reagerer og handler på. Der findes forskellige personlighedsforstyrrelser. Bl.a. ængstelig-evasiv, emotionel ustabil og narcissistisk personlighedsstruktur.
Personer med personlighedsforstyrrelser kan reagere meget forskelligt på deres oplevelse af sig selv og andre. Nogle er ekstremt hæmmede og undgår helst sociale arrangementer. Andre er meget styret af impulser og giver kraftigt udtryk for deres følelser.
På samme måde som personligheden dannes i de første 10-12 leveår, dannes forstyrrelserne i personligheden også her. De første tegn på en personlighedsforstyrrelse viser sig derfor typisk i de tidlige ungdomsår.
Det er muligt at behandle en personlighedsforstyrrelse. Men hvis du ikke får behandling, er en personlighedsforstyrrelse noget, der kan påvirke dig hele livet.
Der er ikke én forklaring på, at nogle udvikler en personlighedsforstyrrelse.
Forskning viser, at udviklingen af personligheden sker i et komplekst samspil. Her spiller både gener, modning af hjernen og den tidlige opvækst ind.
Forholdet til far, mor og andre nære kontakter har stor betydning for barnets mulighed for at udvikle relationer til andre. Det er afgørende for udviklingen af personligheden.
Følelsesmæssigt svære belastninger i barndommen giver risiko for at udvikle en personlighedsforstyrrelse. De største risikofaktorer er omsorgssvigt og gentagne fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb.
Diagnosen bliver stillet på baggrund af en psykiatrisk udredning. Den består ofte af samtaler. I dem fokuserer man på din udvikling, dine psykiske problemer samt evne til at føre en normal hverdag.
Typisk udfører man også et interview. Det skal vise, hvilken specifik personlighedsforstyrrelser der er tale om.
De overordnede kriterier lægger først og fremmest vægt på, om der er tale om et vedvarende mønster. Opstår problemerne en enkelt gang eller to? Så er en personlighedsforstyrrelse ikke årsagen.
I stedet kigger man bl.a. på, om adfærden:
- Har karakteristiske vedvarende mønstre, som afviger fra det i sammenhængen forventede og accepterede for mindst to af disse områder:
- Erkendelse og holdning
- Følelsesliv
- Impulskontrol og behovstilfredsstillelse
- Mellemmenneskelige forhold
- Er meget unuanceret, utilpasset, uhensigtsmæssig
- Går ud over en selv eller ens omgivelser
- Har været sådan siden barndom eller teenageårene
Desuden skal det udelukkes, at adfærden skyldes en skade i hjernen eller en anden psykisk sygdom.

Forskellige sværhedsgrader
Personlighedsforstyrrelser kan være lettere eller sværere. Hvor svær en personlighedsforstyrrelse man har, afhænger af ens evne til at fungere i samfundet. Kan man fx tage en uddannelse, passe et job og have nære forhold til andre?
Direkte link til denne side: www.print.pf.ps.rm.dk