Vi har alle en personlighed. Den består af en række karaktertræk. De kommer til udtryk den måde vi oplever, tænker, reagerer, og udtrykker følelser på. Personligheden er samtidig udtryk for den måde, personen ser sig selv i forhold til andre. Det kaldes vores selvbillede.

Personligheden dannes i løbet af de første 10-12 leveår. I de år har relationer stor betydning for, hvordan personligheden udvikles.

Har du en personlighedsforstyrrelse, har du forstyrrelser i personligheden. Det vil sige, at der er en forstyrrelse i den måde, du oplever, føler, tænker, reagerer og handler på. Der findes forskellige personlighedsforstyrrelser. Bl.a. ængstelig-evasiv, emotionel ustabil og narcissistisk personlighedsstruktur.

Personer med personlighedsforstyrrelser kan reagere meget forskelligt på deres oplevelse af sig selv og andre. Nogle er ekstremt hæmmede og undgår helst sociale arrangementer. Andre er meget styret af impulser og giver kraftigt udtryk for deres følelser.

På samme måde som personligheden dannes i de første 10-12 leveår, dannes forstyrrelserne i personligheden også her. De første tegn på en personlighedsforstyrrelse viser sig derfor typisk i de tidlige ungdomsår.

Det er muligt at behandle en personlighedsforstyrrelse. Men hvis du ikke får behandling, er en personlighedsforstyrrelse noget, der kan påvirke dig hele livet.

Kendetegn

Diagnoser som angst og depression viser sig ved symptomer, man ikke er vant til at leve med. Det kan fx være tristhed eller hjertebanken. I modsætning hertil viser personlighedsforstyrrelser sig i form af bestemte karaktertræk. Har du en personlighedsforstyrrelse, vil du derfor ofte opleve dine reaktioner som naturlige, fordi de har været der længe.

Et eksempel kan være en kvinde med en personlighedsforstyrrelse, der oplever, at hun er et uønsket menneske. Hun vil være stille og tilbageholdende og ikke vise ret meget af sig selv i sociale sammenhænge af frygt for at gøre eller sige noget, andre vil tage afstand fra.

Hun vil ikke tænke, at hendes oplevelse er noget, der kan tales om og nuanceres. I stedet vil hun se det som en sandhed. I kontakt med andre mennesker vil hun derfor tænke, at hun er forkert, pinlig eller uønsket.

Hvis hun fx flere gange har oplevet, at andre ikke henvender sig til hende og overser hende, vil hun se det som et bevis for sine tanker om sig selv. Den oplevelse vil gentage sig i nye situationer, hvor hun vil være tilbageholdende og overbevist om, at andre synes, hun er forkert eller pinlig. Hun vil være meget opmærksom på tegn på, at andre ikke henvender sig til hende eller taler hen over hende, som om hun var en, man ikke ønsker kontakt med.

Oplevelsen af at blive overset og være uønsket vil typisk gøre hende trist og måske også vred, fremfor at hun vil prøve at forstå det som et mønster i sine oplevelser.

To yderpoler

En personlighedsforstyrrelse viser sig ofte i to yderpoler: indadvendt og udadvendt.

I den ene yderpol vil personen være indadvendt og ydmyg i relation til andre. Det kan ses som et forsøg på at undgå angst og konflikter.

I den anden yderpol vil personen være udadvendt og impulsiv. Det kan ses som et forsøg på at dominere relationen til andre.

Det mest typiske er, at en person med personlighedsforstyrrelse er mest domineret af enten den ene eller den anden pol. Det kan dog veksle. I nogle situationer vil personen så fremstå hæmmet, mens han/hun i andre situationer vil være mere dominerende og eksplosiv.

De to yderpoler kan komme til udtryk ved:

• Enten stor afhængighed af kæreste, familie og venner eller gentagne konflikter i forhold til samme
• Enten overdreven selvkontrol eller mangel på selvkontrol
• Problemer med at forstå og sætte grænser. Man kommer enten til at acceptere at andre overskrider ens grænser eller opfører sig grænseoverskridende overfor andre
• Vedvarende problemer på uddannelse eller arbejdsplads. Nogle undgår relevante arbejdsopgaver og er stille og anonyme. Andre er for kontrollerende, ustabile og lyststyrede i deres arbejdsindsats.

Fællestræk ved de forskellige former for personlighedsforstyrrelser

Udefra kan de forskellige typer af personlighedsforstyrrelser se meget forskellige ud. Men de har mange fællestræk. De fleste med personlighedsforstyrrelse har:

• Meget negativ selvopfattelse.
• Svært ved at tilpasse deres følelser og impulser. Nogle overregulerer følelser og impulser og mærker dem næsten ikke. Andre underregulerer følelser og impulser og mærker dem alt for meget.
• Tendens til at opfatte sociale situationer ud fra eget perspektiv og besvær med at tage andres perspektiv.

Der er ikke én forklaring på, at nogle udvikler en personlighedsforstyrrelse.

Forskning viser, at udviklingen af personligheden sker i et komplekst samspil. Her spiller både gener, modning af hjernen og den tidlige opvækst ind.

Forholdet til far, mor og andre nære kontakter har stor betydning for barnets mulighed for at udvikle relationer til andre. Det er afgørende for udviklingen af personligheden.

Følelsesmæssigt svære belastninger i barndommen giver risiko for at udvikle en personlighedsforstyrrelse. De største risikofaktorer er omsorgssvigt og gentagne fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb.

Udvikling af personligheden fra 0-12 år

Det er især i de første 2-3 år af livet, at vi udvikler vores personlighed. Det barnet her lærer om at rumme modgang samt egne og andres behov har stor betydning for de relationsmønstre, det får.

Selvom de første 2-3 år har stor betydning, udvikler personligheden sig frem til, man er 10-12 år. De mønstre der er grundlagt i de tidlige år kan forstærkes. Det sker, hvis barnets forhold til andre fortsætter i samme spor. Omvendt kan mønstrene justeres, hvis samværet ændrer sig.

En grundlæggende sikker tilknytning kan derfor blive lidt usikker. Det kan ske, hvis der pludselig sker store forandringer i barnets liv. På samme måde kan en usikker tilknytning blive mere sikker, hvis omsorgspersonerne bliver mere stabile og nærværende.

Hvem kan henvise dig?

Kontakt din egen læge, hvis du har symptomer på psykisk sygdom. Din læge vil vurdere, om du skal have en henvisning til Psykiatrien i Region Midtjylland.

Lægevagten, privatpraktiserende psykiater eller læge i rusmiddelcentret i kommunen kan også henvise til psykiatrien.

Hvis du bliver henvist

Hvis du bliver henvist til psykiatrien, vil din henvisning blive vurderet i Psykiatriens Centrale Visitation. Her ser man på, om du er i målgruppen for undersøgelse (udredning) eller behandling i Psykiatrien i Region Midtjylland. Hvis du er i målgruppen, vil du blive indkaldt til en samtale. Du får indkaldelsen med Digital Post (e-boks).

Hvis du ikke er i målgruppen, får både du og den, der har henvist dig (fx egen læge), besked. Vi anbefaler, at du herefter tager kontakt til egen læge for at høre, hvilke andre tilbud og behandlingsmuligheder der kan være relevante for dig.

Psykiatrisk udredning

Diagnosen bliver stillet på baggrund af en psykiatrisk udredning. Den består ofte af samtaler. I dem fokuserer man på din udvikling, dine psykiske problemer samt evne til at føre en normal hverdag.

Typisk udfører man også et interview. Det skal vise, hvilken specifik personlighedsforstyrrelser der er tale om.

De overordnede kriterier lægger først og fremmest vægt på, om der er tale om et vedvarende mønster. Opstår problemerne en enkelt gang eller to? Så er en personlighedsforstyrrelse ikke årsagen.

I stedet kigger man bl.a. på, om adfærden:

1. Har karakteristiske vedvarende mønstre, som afviger fra det i sammenhængen forventede og accepterede for mindst to af disse områder:
   • Erkendelse og holdning
   • Følelsesliv
   • Impulskontrol og behovstilfredsstillelse
   • Mellemmenneskelige forhold
2. Er meget unuanceret, utilpasset, uhensigtsmæssig
3. Går ud over en selv eller ens omgivelser
4. Har været sådan siden barndom eller teenageårene

Desuden skal det udelukkes, at adfærden skyldes en skade i hjernen eller en anden psykisk sygdom.

Forskellige sværhedsgrader

Personlighedsforstyrrelser kan være lettere eller sværere. Hvor svær en personlighedsforstyrrelse man har, afhænger af ens evne til at fungere i samfundet. Kan man fx tage en uddannelse, passe et job og have nære forhold til andre?

Overordnede kriterier og kriterier for specifikke typer af personlighedsforstyrrelser

De overordnede kriterier siger noget om, hvorvidt man har en personlighedsforstyrrelse eller ej. Derudover er der kriterier for specifikke typer af personlighedsforstyrrelser.

Paranoid personlighedsstruktur

Kernen i den paranoide personlighedsforstyrrelse er angst for ydmygelse og generel utryghed ved andre mennesker. Det kommer ofte til udtryk ved:

• Generel mistænksomhed
• Man oplever andre menneskers som ondsindede og krænkende
• Man reagerer ofte med vrede

Skizoid personlighedsstruktur

Kernen i den skizoide personlighedsforstyrrelse er, at kontakten med andre opleves alt for overvældende. Den vækker derfor ubehag og angst. Det kommer ofte til udtryk ved:

• Manglende interesse for at være social
• Man isolerer sig
• Man virker kølig over for andre

Dyssocial personlighedsstruktur

Kernen i den dyssociale personlighedsforstyrrelse er en mangel på medfølelse. Man har typisk haft en barndom med omsorgssvigt og har derfor ingen positive forventninger til andre. En dyssocial personlighedsforstyrrelse kommer ofte til udtryk ved:

• Stor impulsivitet. Ofte i form af kriminalitet uden tanke for, om det går ud over andre
• Mangel på samvittighed

Vi tilbyder ikke behandling for dyssocial personlighedsstruktur i Psykiatrien i Region Midtjylland, da vi ikke har behandlingsmuligheder for denne personlighedsforstyrrelse.

Emotionelt ustabil personlighedsstruktur (impulsiv og borderlinetype)

Kernen i den emotionelt ustabile personlighedsforstyrrelse er angsten for at blive forladt. Angsten er et udtryk for, at man har en følelse af kun at være noget i kraft af andre. Derfor føler man en dyb længsel efter at være ét med en anden. Det kommer ofte til udtryk ved:

• Angst for at blive forladt
• Usikkerhed på egen identitet
• Selvdestruktiv og impulsiv adfærd
• Stærke følelsesmæssige udsving (alt afhængig af om den anden opleves med eller imod en)
• Indre tomhedsfølelse
• Sort/hvid tænkning (enten /eller)

Histrionisk personlighedsstruktur

Kernen i den histrioniske personlighedsforstyrrelse er en angst for ikke at have den andens opmærksomhed. Det vil give en oplevelse af ikke at være noget. Det kommer ofte til udtryk ved:

• Et stort behov for at være i centrum
• Hurtigt skiftende stærke og dramatiske følelsesudtryk
• Flirten og seksualisering af kontakten med andre (uden nødvendigvis at ville noget seksuelt)

Tvangspræget personlighedsstruktur

Kernen i den tvangsprægede personlighedsforstyrrelse er angsten for ikke at være perfekt. Det kommer ofte til udtryk ved:

• Opstilling af lister, regler og skemaer
• Perfektionisme
• Stort behov for kontrol
• Stædighed

Ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur

Kernen i den ængstelig-evasive personlighedsforstyrrelse er angsten for at være pinlig, samt for kritik og afvisning. Samtidig ses et dybt ønske om nærhed. Det kommer typisk til udtryk ved:

• Man er ængstelig i sociale situationer
• Man føler sig utilstrækkelig
• Overdreven hæmning af adfærd

Dependent personlighedsstruktur

Kernen i den dependente personlighedsstruktur er en angst for ikke at kunne klare sig, uden hjælp og vejledning. Det kommer ofte til udtryk ved:

• Praktisk og følelsesmæssig afhængighed af andre
• Generel uselvstændighed

Narcissistisk personlighedsstruktur

Kernen i den narcissistiske personlighedsforstyrrelse er angsten for ikke at blive set og anerkendt. Det kommer typisk til udtryk ved:

• Behov for overdreven anerkendelse og beundring
• Overvurdering af sig selv
• Arrogance og selvoptagethed

Forstyrrelse i personlighedsstrukturen uden nogen specifikation

Denne betegnelse er ikke udtryk for nogen specifik type. Personen opfylder de generelle kriterier for en personlighedsforstyrrelse, men passer ikke på en specifik type.

Forstyrret personlighedsstruktur, blandet og anden type

Denne betegnelse bruger man, hvis en person har symptomer, som knytter sig til flere forskellige personlighedsforstyrrelser.

Psykiatrien i Region Midtjylland behandler personlighedsforstyrrelser i disse teams:

• AUH Psykiatrien i Skejby: Enhed for Personlighedsforstyrrelser
• Regionspsykiatrien Horsens: Team for personlighedsforstyrrelser, Psykiatrisk Klinik 2
• Regionspsykiatrien Midt: Team for Personlighedsforstyrrelser i Viborg og Skive og Team for Personlighedsforstyrrelser i Silkeborg
• Regionspsykiatrien Randers: Psykiatrisk Klinik 2 og Psykiatrisk Klinik Rønde
• Regionspsykiatrien Gødstrup: Team for Personlighedsforstyrrelser

Den primære behandling af personlighedsforstyrrelser er psykoterapi i mindst et år. Derudover kan man også få undervisning om sygdommen og forsøge at dulme visse symptomer med medicin.

Psykoterapi

Psykoterapi kan enten foregå individuelt eller i gruppe. I nogle tilfælde kan man kombinere de to former. Behandlingen består af samtaler. I samtalerne undersøger man relationsmønstre, opfattelse af sociale situationer og opfattelser af dig selv og andre.

Formålet med både den individuelle og gruppebehandlingen er at styrke din evne til at kunne rumme svære følelser. På den måde kan du udvikle en oplevelse af større indre sikkerhed. Jo mere det lykkes, des mere robust bliver du over for modgang, og jo bedre relationer får man til andre.

Psykoedukation

Psykoedukation er en vigtig del af behandlingen. Her lærer du, hvad det vil sige at have en personlighedsforstyrrelse. I gennemgår, hvad baggrunden er for en personlighedsforstyrrelse, hvordan forstyrrelsen kommer til udtryk, og hvad behandlingen går ud på.

Man kan ikke behandle tilknytningsmønstre eller evne til at rumme følelser med medicin. Derfor findes der ingen specifik medicin mod personlighedsforstyrrelse. Nogle gange kan man dog forsøge at dulme visse symptomer. Fx kan man i nogle tilfælde forsøge sig med stemningsstabiliserende medicin. Det kan mindske voldsomme følelsesudsving mellem vrede, tristhed og andre følelser.

Nogle får symptomer på angst eller depression. Her kan man i nogle tilfælde behandle med antidepressiv medicin. Det kan bruges mod både depression og angst. Hvis man oplever tankemylder, søvnbesvær eller uvirkelighedsfornemmelser kan man af og til have gavn af antipsykotisk medicin i meget små doser.

Det vil ofte være sådan, at medicinen ikke har en særlig stor effekt på symptomerne. Det hænger sammen med, at symptomerne udspringer af de underliggende personlighedsmønstre. Hvis du får angst eller depression (uafhængig af personlighedsforstyrrelsen), vil medicinen virke bedre på symptomerne.

• Det bedste råd til dig, der har en personlighedsforstyrrelse, er at søge behandling.
• Når du er kommet i behandling, er det vigtigt at være tålmodig og stole på, at dine behandlere prøver at hjælpe. Du vil ikke mærke effekt med det samme, men vil først efter noget tid opdage, at noget har forandret sig.
• Du må forvente, at de vanskeligheder, du har i forhold til andre, også vil vise sig i din relation til din behandler eller andre gruppedeltagere. Det giver mulighed for at undersøge og forandre de opfattelser, du har af dig selv og andre.
• Deltag aktivt i din behandling. Et eller to år kan lyde som lang tid. Men det tager lang tid at ændre på indgroede vaner og opfattelser. Jo mere du forsøger at undersøge oplevelser og mønstre og rumme svære følelser, jo hurtigere vil du kunne udvikle dig.
• Deltag i psykoedukation, hvis det udbydes. Det vil give dig bedre mulighed for at forstå, hvad det er for mønstre du har, og hvad det kræver at forandre disse dem.
• Vær forsigtig med at søge information på nettet. Noget af det, du kan finde, er ganske udmærket. Men der er også meget, der er forældet og direkte forkert.
• Undgå rusmidler og alkohol. Det forværrer ofte dine symptomer.
• Prioriter din søvn. En god nattesøvn forebygger stress. Det giver mere overskud til at bruge dine kræfter på dig selv og din behandling.
• Forvent ikke at være ‘færdig’, når din behandling afsluttes. Du vil skulle fortsætte med at arbejde med det, du har lært i din behandling, også efter din behandling er afsluttet.

• Opsøg viden om, hvad personlighedsforstyrrelse er. Deltag fx i psykoedukation, hvis det udbydes til pårørende, eller deltag i temaaftener hos PsykInfo Midt
• Hvis den, der har en personlighedsforstyrrelse, reagerer på måder, der kan virke overdrevne eller voldsomme, så prøv ikke at tage det personligt. Husk på, at disse reaktioner skyldes personlighedsforstyrrelsen
• Husk dig selv. Det kan kræve mange ressourcer at være tæt på en person, der har en personlighedsforstyrrelse. Hvis du gennem længere tid skal støtte og hjælpe din pårørende, er det vigtigt, at du også tilgodeser dine egne behov
• Du må acceptere, at du ikke altid har overskud til at hjælpe. Der er ingen, der altid kan være nærværende, positiv og tilgængelig.
• Tag eventuelt kontakt til patient- og pårørendeforeninger, som fx SIND eller Bedre Psykiatri, der kan hjælpe med råd og støtte
• I akutte situationer, fx hvis din pårørende er selvskadende eller har selvmordstanker, kan du tage kontakt til egen læge, psykiatrisk skadestue eller den psykiatriske rådgivningstelefon. 

Mindhelper - guider unge gennem hårde tider

Råd og vejledning til unge mellem 13-20 år
mindhelper.dk

Snak om det

Inspiration til snak med børn om sindet og psykiske lidelser
snakomdet.dk

Headspace

Rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år
headspace.dk

BørneTelefonen

Rådgivningstilbud til børn. Man kan ringe, skrive eller chatte med BørneTelefonen.
bornetelefonen.dk 
Telefon: 116 111