Modtagelse på psykiatrisk afsnit

Her kan du læse om personlighedsforstyrrelser.

Psykiatrien i Region Midtjylland behandler personlighedsforstyrrelser i disse teams:

Hvad er en personlighedsforstyrrelse?

Vi har alle en personlighed. Den består af en række karaktertræk. De kommer til udtryk den måde vi oplever, tænker, reagerer, og udtrykker følelser på. Personligheden er samtidig udtryk for den måde, personen ser sig selv i forhold til andre. Det kaldes vores selvbillede.

Personligheden dannes i løbet af de første 10-12 leveår. I de år har relationer stor betydning for, hvordan personligheden udvikles.

Har du en personlighedsforstyrrelse, har du forstyrrelser i personligheden. Det vil sige, at der er en forstyrrelse i den måde, du oplever, føler, tænker, reagerer og handler på. Der findes forskellige personlighedsforstyrrelser. Bl.a. ængstelig-evasiv, emotionel ustabil og narcissistisk personlighedsstruktur.

Personer med personlighedsforstyrrelser kan reagere meget forskelligt på deres oplevelse af sig selv og andre. Nogle er ekstremt hæmmede og undgår helst sociale arrangementer. Andre er meget styret af impulser og giver kraftigt udtryk for deres følelser.

På samme måde som personligheden dannes i de første 10-12 leveår, dannes forstyrrelserne i personligheden også her. De første tegn på en personlighedsforstyrrelse viser sig derfor typisk i de tidlige ungdomsår.

Det er muligt at behandle en personlighedsforstyrrelse. Men hvis du ikke får behandling, er en personlighedsforstyrrelse noget, der kan påvirke dig hele livet.

Symptomer på personlighedsforstyrrelse

Kendetegn

To yderpoler

Fællestræk ved de forskellige former for personlighedsforstyrrelser

Hvorfor får nogle en personlighedsforstyrrelse?

Der er ikke én forklaring på, at nogle udvikler en personlighedsforstyrrelse.

Forskning viser, at udviklingen af personligheden sker i et komplekst samspil. Her spiller både gener, modning af hjernen og den tidlige opvækst ind.

Forholdet til far, mor og andre nære kontakter har stor betydning for barnets mulighed for at udvikle relationer til andre. Det er afgørende for udviklingen af personligheden.

Følelsesmæssigt svære belastninger i barndommen giver risiko for at udvikle en personlighedsforstyrrelse. De største risikofaktorer er omsorgssvigt og gentagne fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb.

Udvikling af personligheden fra 0-12 år

Undersøgelse for personlighedsforstyrrelse

Diagnosen bliver stillet på baggrund af en psykiatrisk udredning. Den består ofte af samtaler. I dem fokuserer man på din udvikling, dine psykiske problemer samt evne til at føre en normal hverdag.

Typisk udfører man også et interview. Det skal vise, hvilken specifik personlighedsforstyrrelser der er tale om.

De overordnede kriterier lægger først og fremmest vægt på, om der er tale om et vedvarende mønster. Opstår problemerne en enkelt gang eller to? Så er en personlighedsforstyrrelse ikke årsagen.

I stedet kigger man bl.a. på, om adfærden:

  1. Har karakteristiske vedvarende mønstre, som afviger fra det i sammenhængen forventede og accepterede for mindst to af disse områder:
    1. Erkendelse og holdning
    2. Følelsesliv
    3. Impulskontrol og behovstilfredsstillelse
    4. Mellemmenneskelige forhold
  2. Er meget unuanceret, utilpasset, uhensigtsmæssig
  3. Går ud over en selv eller ens omgivelser
  4. Har været sådan siden barndom eller teenageårene

Desuden skal det udelukkes, at adfærden skyldes en skade i hjernen eller en anden psykisk sygdom.

Forskellige sværhedsgrader

Personlighedsforstyrrelser kan være lettere eller sværere. Hvor svær en personlighedsforstyrrelse man har, afhænger af ens evne til at fungere i samfundet. Kan man fx tage en uddannelse, passe et job og have nære forhold til andre?

Overordnede kriterier og kriterier for specifikke typer af personlighedsforstyrrelser

Typer af personlighedsforstyrrelser

Paranoid personlighedsstruktur

Skizoid personlighedsstruktur

Dyssocial personlighedsstruktur

Emotionelt ustabil personlighedsstruktur (impulsiv og borderlinetype)

Jeg vidste ikke, at jeg var borderline. Jeg anede slet ikke, hvad det ville sige. Jeg vidste godt, at jeg var en fiasko. Det var tydeligt for mig.
Kvinde med borderline, 35 år

Histrionisk personlighedsstruktur

Tvangspræget personlighedsstruktur

Ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur

Dependent personlighedsstruktur

Narcissistisk personlighedsstruktur

Forstyrrelse i personlighedsstrukturen uden nogen specifikation

Forstyrret personlighedsstruktur, blandet og anden type

Behandling for personlighedsforstyrrelser

Den primære behandling af personlighedsforstyrrelser er psykoterapi i mindst et år. Derudover kan man også få undervisning om sygdommen og forsøge at dulme visse symptomer med medicin.

Psykoterapi

Klap på skulderen samtaleterapi

Psykoedukation

Medicin

At leve med en personlighedsforstyrrelse

Tilknytning

Relationsmønstre

Temperament

Evnen til at rumme følelser og stress

Når jeg selvskader, kan jeg ikke se anden udvej. Jeg føler ikke, jeg kan være i mig selv, og det går lynhurtigt. Men bagefter hader jeg mig selv for det.
Mand, 27 år

Selvskade

Gode råd til dig, der har en personlighedsforstyrrelse

Gode råd til dig, der har en personlighedsforstyrrelse

Gode råd til dig, der er pårørende

Gode råd til pårørende

Tekst på denne side er opdateret november 2021 (version 1.02).

Senest revideret af: Rikke Bøye, ledende psykolog i Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien

Direkte link til denne side: www.print.pf.ps.rm.dk