Diagnoser som angst og depression viser sig ved symptomer, man ikke er vant til at leve med. Det kan fx være tristhed eller hjertebanken. I modsætning hertil viser personlighedsforstyrrelser sig i form af bestemte karaktertræk. Har du en personlighedsforstyrrelse, vil du derfor ofte opleve dine reaktioner som naturlige, fordi de har været der længe.

Et eksempel kan være en kvinde med en personlighedsforstyrrelse, der oplever, at hun er et uønsket menneske. Hun vil være stille og tilbageholdende og ikke vise ret meget af sig selv i sociale sammenhænge af frygt for at gøre eller sige noget, andre vil tage afstand fra.

Hun vil ikke tænke, at hendes oplevelse er noget, der kan tales om og nuanceres. I stedet vil hun se det som en sandhed. I kontakt med andre mennesker vil hun derfor tænke, at hun er forkert, pinlig eller uønsket.

Hvis hun fx flere gange har oplevet, at andre ikke henvender sig til hende og overser hende, vil hun se det som et bevis for sine tanker om sig selv. Den oplevelse vil gentage sig i nye situationer, hvor hun vil være tilbageholdende og overbevist om, at andre synes, hun er forkert eller pinlig. Hun vil være meget opmærksom på tegn på, at andre ikke henvender sig til hende eller taler hen over hende, som om hun var en, man ikke ønsker kontakt med.

Oplevelsen af at blive overset og være uønsket vil typisk gøre hende trist og måske også vred, fremfor at hun vil prøve at forstå det som et mønster i sine oplevelser.

En personlighedsforstyrrelse viser sig ofte i to yderpoler: indadvendt og udadvendt.

I den ene yderpol vil personen være indadvendt og ydmyg i relation til andre. Det kan ses som et forsøg på at undgå angst og konflikter.

I den anden yderpol vil personen være udadvendt og impulsiv. Det kan ses som et forsøg på at dominere relationen til andre.

Det mest typiske er, at en person med personlighedsforstyrrelse er mest domineret af enten den ene eller den anden pol. Det kan dog veksle. I nogle situationer vil personen så fremstå hæmmet, mens han/hun i andre situationer vil være mere dominerende og eksplosiv.

De to yderpoler kan komme til udtryk ved:

• Enten stor afhængighed af kæreste, familie og venner eller gentagne konflikter i forhold til samme
• Enten overdreven selvkontrol eller mangel på selvkontrol
• Problemer med at forstå og sætte grænser. Man kommer enten til at acceptere at andre overskrider ens grænser eller opfører sig grænseoverskridende overfor andre
• Vedvarende problemer på uddannelse eller arbejdsplads. Nogle undgår relevante arbejdsopgaver og er stille og anonyme. Andre er for kontrollerende, ustabile og lyststyrede i deres arbejdsindsats.

Udefra kan de forskellige typer af personlighedsforstyrrelser se meget forskellige ud. Men de har mange fællestræk. De fleste med personlighedsforstyrrelse har:

• Meget negativ selvopfattelse
• Svært ved at tilpasse deres følelser og impulser. Nogle overregulerer følelser og impulser og mærker dem næsten ikke. Andre underregulerer følelser og impulser og mærker dem alt for meget
• Tendens til at opfatte sociale situationer ud fra eget perspektiv og besvær med at tage andres perspektiv.

Det er især i de første 2-3 år af livet, at vi udvikler vores personlighed. Det barnet her lærer om at rumme modgang samt egne og andres behov har stor betydning for de relationsmønstre, det får.

Selvom de første 2-3 år har stor betydning, udvikler personligheden sig frem til, man er 10-12 år. De mønstre der er grundlagt i de tidlige år kan forstærkes. Det sker, hvis barnets forhold til andre fortsætter i samme spor. Omvendt kan mønstrene justeres, hvis samværet ændrer sig.

En grundlæggende sikker tilknytning kan derfor blive lidt usikker. Det kan ske, hvis der pludselig sker store forandringer i barnets liv. På samme måde kan en usikker tilknytning blive mere sikker, hvis omsorgspersonerne bliver mere stabile og nærværende.

De overordnede kriterier siger noget om, hvorvidt man har en personlighedsforstyrrelse eller ej. Derudover er der kriterier for specifikke typer af personlighedsforstyrrelser.

Kernen i den paranoide personlighedsforstyrrelse er angst for ydmygelse og generel utryghed ved andre mennesker. Det kommer ofte til udtryk ved:

• Generel mistænksomhed
• Man oplever andre menneskers som ondsindede og krænkende
• Man reagerer ofte med vrede

Kernen i den skizoide personlighedsforstyrrelse er, at kontakten med andre opleves alt for overvældende. Den vækker derfor ubehag og angst. Det kommer ofte til udtryk ved:

• Manglende interesse for at være social
• Man isolerer sig
• Man virker kølig over for andre

Kernen i den dyssociale personlighedsforstyrrelse er en mangel på medfølelse. Man har typisk haft en barndom med omsorgssvigt og har derfor ingen positive forventninger til andre. En dyssocial personlighedsforstyrrelse kommer ofte til udtryk ved:

• Stor impulsivitet. Ofte i form af kriminalitet uden tanke for, om det går ud over andre
• Mangel på samvittighed

Kernen i den emotionelt ustabile personlighedsforstyrrelse er angsten for at blive forladt. Angsten er et udtryk for, at man har en følelse af kun at være noget i kraft af andre. Derfor føler man en dyb længsel efter at være ét med en anden. Det kommer ofte til udtryk ved:

• Angst for at blive forladt
• Usikkerhed på egen identitet
• Selvdestruktiv og impulsiv adfærd
• Stærke følelsesmæssige udsving (alt afhængig af om den anden opleves med eller imod en)
• Indre tomhedsfølelse
• Sort/hvid tænkning (enten /eller)

Kernen i den histrioniske personlighedsforstyrrelse er en angst for ikke at have den andens opmærksomhed. Det vil give en oplevelse af ikke at være noget. Det kommer ofte til udtryk ved:

• Et stort behov for at være i centrum
• Hurtigt skiftende stærke og dramatiske følelsesudtryk
• Flirten og seksualisering af kontakten med andre (uden nødvendigvis at ville noget seksuelt)

Kernen i den tvangsprægede personlighedsforstyrrelse er angsten for ikke at være perfekt. Det kommer ofte til udtryk ved:

• Opstilling af lister, regler og skemaer
• Perfektionisme
• Stort behov for kontrol
• Stædighed

Kernen i den ængstelig-evasive personlighedsforstyrrelse er angsten for at være pinlig, samt for kritik og afvisning. Samtidig ses et dybt ønske om nærhed. Det kommer typisk til udtryk ved:

• Man er ængstelig i sociale situationer
• Man føler sig utilstrækkelig
• Overdreven hæmning af adfærd

Kernen i den dependente personlighedsstruktur er en angst for ikke at kunne klare sig, uden hjælp og vejledning. Det kommer ofte til udtryk ved:

• Praktisk og følelsesmæssig afhængighed af andre
• Generel uselvstændighed

Kernen i den narcissistiske personlighedsforstyrrelse er angsten for ikke at blive set og anerkendt. Det kommer typisk til udtryk ved:

• Behov for overdreven anerkendelse og beundring
• Overvurdering af sig selv
• Arrogance og selvoptagethed

Denne betegnelse er ikke udtryk for nogen specifik type. Personen opfylder de generelle kriterier for en personlighedsforstyrrelse, men passer ikke på en specifik type.

Denne betegnelse bruger man, hvis en person har symptomer, som knytter sig til flere forskellige personlighedsforstyrrelser.

Psykoterapi kan enten foregå individuelt eller i gruppe. I nogle tilfælde kan man kombinere de to former. Behandlingen består af samtaler. I samtalerne undersøger man relationsmønstre, opfattelse af sociale situationer og opfattelser af dig selv og andre.

Formålet med både den individuelle og gruppebehandlingen er at styrke din evne til at kunne rumme svære følelser. På den måde kan du udvikle en oplevelse af større indre sikkerhed. Jo mere det lykkes, des mere robust bliver du over for modgang, og jo bedre relationer får man til andre.

Psykoedukation er en vigtig del af behandlingen. Her lærer du, hvad det vil sige at have en personlighedsforstyrrelse. I gennemgår, hvad baggrunden er for en personlighedsforstyrrelse, hvordan forstyrrelsen kommer til udtryk, og hvad behandlingen går ud på.

Man kan ikke behandle tilknytningsmønstre eller evne til at rumme følelser med medicin. Derfor findes der ingen specifik medicin mod personlighedsforstyrrelse. Nogle gange kan man dog forsøge at dulme visse symptomer. Fx kan man i nogle tilfælde forsøge sig med stemningsstabiliserende medicin. Det kan mindske voldsomme følelsesudsving mellem vrede, tristhed og andre følelser.

Nogle får symptomer på angst eller depression. Her kan man i nogle tilfælde behandle med antidepressiv medicin. Det kan bruges mod både depression og angst. Hvis man oplever tankemylder, søvnbesvær eller uvirkelighedsfornemmelser kan man af og til have gavn af antipsykotisk medicin i meget små doser.

Det vil ofte være sådan, at medicinen ikke har en særlig stor effekt på symptomerne. Det hænger sammen med, at symptomerne udspringer af de underliggende personlighedsmønstre. Hvis du får angst eller depression (uafhængig af personlighedsforstyrrelsen), vil medicinen virke bedre på symptomerne.

Vi er født med en evne til at knytte os følelsesmæssigt til andre. Den evne kalder man for vores tilknytningssystem. Som nyfødte er vi hjælpeløse og afhængige af vores far og mor. Vores tilknytningssystem sikrer, at vi knytter os til dem. Det bånd sikrer os mad, drikke og varme. 

Når vi føler os truede, sikrer evnen også, at vi søger hjælp og beskyttelse hos nogle, der er ”stærkere” end os. Tilknytningssystemet sørger på den måde for, at vi tidligt i livet hjælpes ind i den komplekse menneskelige verden. Her lærer vi, hvordan man skal opføre sig, hvad der er rigtigt og forkert, og hvad andre kan forvente sig af os.

Tilknytningsmønster

Den måde, vi forholder os til andre mennesker, udspringer af vores tidlige erfaringer. Hvad har vi lært, at vi kan forvente os af andre? Hvad forventer andre af os? Og hvordan reagerer de på os?Disse erfaringer kalder man for tilknytningsstilen.

Har man en sikker tilknytningsstil, forventer man naturligt, at andre mennesker ønsker en det godt. Har man derimod en usikker tilknytningsstil, har man mistillid til andre. Derfor forventer man som udgangspunkt, at andre mennesker er afvisende eller fjendtlige. Jo mere sikker en persons tilknytningsstil er, jo mere vil forholdet til de nærmeste derfor være præget af tillid. Jo mere usikker en persons tilknytningsstil er, jo større er risikoen for, at hun føler sig utryg og afvist i sine relationer.

En forventning om afvisning vil fx påvirke en persons adfærd over for andre. Det kan fx. være ift. hans kæreste. Alt afhængig af, om han har tendens til at underkaste sig eller dominere, vil han reagere klyngende eller dominerende. Det kan fx være ved at ville vide alt om, hvad hun foretager sig. Omvendt kan det også være, at han vil prøve på at undgå hende, fordi han ikke tror, at hun kan give ham den tryghed, han søger.

Samvær med andre

For mange er samvær med andre rart. Har du en personlighedsforstyrrelse kan samvær dog vække en indre uro og usikkerhed. Følelserne kan blive forstærket på grund af den usikre tilknytning, som kan få dig til at forvente, at andre ikke ønsker dig det godt.

Du kan fx reagere ved at lukke dig inde i dig selv og blive afvisende. Du kan også reagere med uventede følelsesudbrud, overforbrug af alkohol eller uhæmmet opførsel.Alle disse måder at reagere på stammer fra den tilknytningsstil, der er blevet grundlagt i barndommen.

Personligheden er udtryk for forståelsen af, hvem du er, og hvad du forventer af andre.Tilknytningsstilen spiller en central rolle i den forståelse, som kan være mere eller mindre bevidst for dig. Det vil komme til udtryk i din måde at være sammen med andre.

Har du en sikker tilknytning vil du oftest have en nogenlunde realistisk vurdering af en situation. Du kan se, hvordan du bidrager. Du er også i stand til at se situationen fra andres synspunkter.Har du i stedet en personlighedsforstyrrelse vil du være præget af, om den usikre tilknytning aktiveres. Det vil få dig til at føle dig utryg i en situation. Du kan fx føle dig afvist, svigtet eller forladt.

Hvis tilknytningssystemet aktiveres, vil oplevelsen være farvet af den indre utryghed. I den situation vil du derfor ofte have besvær med at se situationen fra andre synsvinkler end din egen.

Eksempel

Et eksempel kan være en kæreste, der hilser godmorgen lidt kort for hovedet. En person med en sikker tilknytning vil være i stand til at overveje, om han har sovet dårligt, eller måske er stresset. Det kan også være, at hun vil spørge direkte, om der er noget galt. 

En person med en emotionel ustabil personlighedsstruktur vil derimod blive usikker på deres forhold. Hun kunne tænke: "Hvorfor er han sur? Kan han ikke lide mig mere?  Jeg er heller ikke noget værd!". På grund af disse tanker vil hun ændre sin adfærd. Måske ved at starte et stort skænderi. Måske ved at trække sig og ignorere ham. Bagefter vil hun have svært ved at se sit eget bidrag til den følelsesmæssige kulde, der vil opstå.

Følelsesmæssige reaktioner

Har du en personlighedsforstyrrelse, vil dine relationer til andre ofte være forbundet med en grad af utryghed. Derfor vil tilknytningssystemet ofte være aktiveret, når du er sammen med andre. Det vil være styrende for, hvordan du reagerer.

Typisk vil man have større udsving i sine følelser i sociale sammenhænge end andre personer. Nogle bliver nemt vrede og skælder ud. Måske kaster man med ting. Hos andre er den følelsesmæssige reaktion mindre synlig, fordi den foregår i personens tanker og følelser.Små sociale signaler, som andre slet ikke ville registrere, fx et suk eller en rynken på næsen, kan blive opfattet som afvisende eller hånlige.

Det kan være, at du er tilbøjelig til at opfatte det som en afvisning, når andre giver udtryk for andre holdninger end dine. Det kan få dig til at reagere med kulde.Det kan også være, at du føler dig mindreværdig i andres selskab. For at bevare relationen til andre, lader nogle derfor andre tale og bestemme retningen for samværet.

Forskning tyder på, at de anlæg for temperament, du er født med, har indflydelse på udviklingen af din personlighed. Forskningen viser dog også, at medfødte træk altid formes i samspil det miljø, man vokser op i. Dit temperament siger noget om, hvordan du reagerer på forskellige fysiske eller følelsesmæssige påvirkninger. Nogle bliver let irriterede og føler sig forstyrrede, mens der skal meget til for at forstyrre andre.

Når du har en personlighedsforstyrrelse, er alle områder påvirkede. Det betyder, at en person med personlighedsforstyrrelse lettere bliver stresset. Samtidig har man også svært ved at vende tilbage til et stabilt humør. Ofte vil man have vanskeligt ved at berolige sig selv, og være stresset i længere tid end andre. Det kan gøre en oplevelse mere følelsesladet, end den vil være for andre.

Har du en personlighedsforstyrrelse, kan du reagere på flere måder. Reaktionerne spænder lige fra mangel på reaktion til overdrevne reaktioner i form af gråd og vrede.Det betyder, at en person med en personlighedsforstyrrelse ofte har problemer i forhold til andre mennesker.

Temperament viser sig på forskellige områder:

• Hvor længe og hvor intenst, man bliver påvirket af en oplevelse
• Hvor hæmmet eller hurtigt man reagerer i sociale sammenhænge
• Hvor realistisk og opmærksom, man er i forhold til sine omgivelser 

Alle mennesker kender til det at have ubehagelige følelser som angst, vrede og skam. Har du en sikker tilknytning, vil følelserne kun sjældent overstige grænsen for, hvad du kan rumme. Det vil sige, at du på trods af følelserne stadig evner at være opmærksom, planlægge og udføre opgaver.  Du kan få ro på kroppen og tankerne igen. Og du kan give dig selv ro til at forstå det, der sker.

Har du i stedet en personlighedsforstyrrelse, vil følelser som skam, angst og vrede skabe utryghed og stort ubehag. På grund af den grundlæggende utryghed vil dine evner til at rumme følelser være forstyrret. Du vil derfor opleve, at du ikke kan berolige dig selv. Du vil heller ikke være i stand til at kontrollere påtrængende og måske uforståelige følelser.

Det vil føre til en stærk trang til at bekæmpe eller komme væk fra disse følelser. Det kan man gøre ved at undertrykke sine følelser, eller ved at forsøge at fjerne kilden til følelserne. Du vil hurtigt føle dig stresset og have svært ved at bevare overblikket. Det nedsætter din evne til at være opmærksom på andre ting, fastholde et mål og tilpasse dig en situation.

På grund af trangen til at dulme eller fjerne ubehaget vil man ofte reagere impulsivt. Fx med selvskade. Der er risiko for, at det vil resultere i en følelse af tomhed.

Selvskade er et alvorligt symptom på en begrænset evne til at rumme intense eller ubehagelige følelser. Det er især personer med emotionelt ustabil personlighedsstruktur, der forsøger at håndtere negative følelser ved at skade sig selv.

Når selvskade er symptom ved personlighedsforstyrrelse, vil det ofte være en adfærd, som gentager sig. Formålet er at dulme følelser, man ikke kan kommunikere på anden vis. Det vil typisk være i situationer, hvor man føler sig svigtet eller afvist.

I situationen kan man opleve, at man ikke kan rumme eller justere sin følelser. Man kan ikke finde ord til at fortælle andre om sine oplevelser. Man er heller ikke i stand til at berolige sig selv på andre måder. I stedet forsøger man at bekæmpe følelsen ved at skære sig, slå sig selv eller brænde sig. Der kan også være situationer, hvor man forsøger at få andre til at udøve skade på sig.

Cutting

Cutting – at ridse eller skære i sig selv - er en mildere form for selvskade. Det er et fænomen, der også kan ses hos personer med en anden psykisk sygdom, fx depression. Det ses også hos nogle unge piger i teenagealderen i forbindelse med kriser.

• Det bedste råd til dig, der har en personlighedsforstyrrelse, er at søge behandling.
  
  
• Når du er kommet i behandling, er det vigtigt at være tålmodig og stole på, at dine behandlere prøver at hjælpe. Du vil ikke mærke effekt med det samme, men vil først efter noget tid opdage, at noget har forandret sig.
  
  
• Du må forvente, at de vanskeligheder, du har i forhold til andre, også vil vise sig i din relation til din behandler eller andre gruppedeltagere. Det giver mulighed for at undersøge og forandre de opfattelser, du har af dig selv og andre.
  
  
• Deltag aktivt i din behandling. Et eller to år kan lyde som lang tid. Men det tager lang tid at ændre på indgroede vaner og opfattelser. Jo mere du forsøger at undersøge oplevelser og mønstre og rumme svære følelser, jo hurtigere vil du kunne udvikle dig.
  
  
• Deltag i psykoedukation, hvis det udbydes. Det vil give dig bedre mulighed for at forstå, hvad det er for mønstre du har, og hvad det kræver at forandre disse dem.
  
  
• Vær forsigtig med at søge information på nettet. Noget af det, du kan finde, er ganske udmærket. Men der er også meget, der er forældet og direkte forkert.
  
  
• Undgå stoffer og alkohol. Det forværrer ofte dine symptomer.
  
  
• Prioriter din søvn. En god nattesøvn forebygger stress. Det giver mere overskud til at bruge dine kræfter på dig selv og din behandling.
  
  
• Forvent ikke at være ‘færdig’, når din behandling afsluttes. Du vil skulle fortsætte med at arbejde med det, du har lært i din behandling, også efter din behandling er afsluttet.

• Opsøg viden om, hvad personlighedsforstyrrelse er. Deltag fx i psykoedukation, hvis det udbydes til pårørende, eller deltag i temaaftener hos PsykInfo Midt.
  
  
• Hvis den, der har en personlighedsforstyrrelse, reagerer på måder, der kan virke overdrevne eller voldsomme, så prøv ikke at tage det personligt. Husk på, at disse reaktioner skyldes personlighedsforstyrrelsen.
  
  
• Husk dig selv. Det kan kræve mange ressourcer at være tæt på en person, der har en personlighedsforstyrrelse. Hvis du gennem længere tid skal støtte og hjælpe din pårørende, er det vigtigt, at du også tilgodeser dine egne behov.
  
  
• Du må acceptere, at du ikke altid har overskud til at hjælpe. Der er ingen, der altid kan være nærværende, positiv og tilgængelig.
  
  
• Tag eventuelt kontakt til patient- og pårørendeforeninger, som fx SIND eller Bedre Psykiatri, der kan hjælpe med råd og støtte.
  
  
• I akutte situationer, fx hvis din pårørende er selvskadende eller har selvmordstanker, kan du tage kontakt til egen læge, psykiatrisk skadestue eller den psykiatriske rådgivningstelefon.