Om teamet

I Team for Personlighedsforstyrrelser behandler vi dig, der er over 18 år, og både har:

Vi tilbyder dog ikke behandling, hvis du har en dyssocial personlighedsforstyrrelse.

For at komme i behandling hos os, skal du have en henvisning fra:

  • Din egen læge
  • Et andet sted i psykiatrien.

Du skal desuden bo i enten:

  • Herning Kommune
  • Holstebro Kommune
  • Ikast-Brande Kommune
  • Lemvig Kommune
  • Ringkøbing-Skjern Kommune
  • Struer Kommune.

Dit forløb hos os foregår uden indlæggelse. I klinikken møder du:

  • Psykologer
  • Sygeplejersker med terapierfaring.

Vi har også sekretærer, en specialpsykolog og en speciallæge tilknyttet. Vi er et uddannelsessted for sygeplejestuderende og psykologpraktikanter, som du også kan forvente at møde hos os.

Teamet har særligt fokus på brug af mentaliseringsbaseret terapi (MBT). Her øger vi din evne til at forstå dit eget og andres følelsesliv gennem individuel terapi, gruppeterapi og undervisning i din egen diagnose. Mentalisering betyder bl.a., at du forstår dine egne og andres adfærd ud fra indre mentale tilstande som:

  • Følelser
  • Behov
  • Intentioner
  • Tanker
  • Motiver

Dit besøg

Når du har fået en henvisning, indkalder vi dig til en indledende samtale med en sygeplejerske eller en psykolog. Du modtager indkaldelsesbrevet i din e-Boks.

Til den indledende samtale taler vi om:

  • Din sygdomshistorie
  • De udfordringer du har i forbindelse med din diagnose
  • Dine forventninger til behandling.

Du er velkommen til at tage en pårørende og/eller din kommunale støtteperson med. De kan støtte, lytte og bidrage til din behandling.

Vi vil efter samtalen drøfte i vores team, om et forløb i Team for Personlighedsforstyrrelser er relevant for dig.

Det er ikke sikkert, vi kan tilbyde dig et forløb. Det er som regel fordi, et andet tilbud er mere relevant for dig. Hvis det er tilfældet, vejleder vi dig om alternative muligheder, f.eks. et kommunalt tilbud.

I behandling

Din behandling vil bestå af:

  • Individuel behandling i den indledende fase
  • Undervisning i personlighedsforstyrrelser i gruppe.

I den første del af dit behandlingsforløb møder du den samme behandler, som du mødte til din indledende samtale.

Vi udfaser efterfølgende din individuelle behandling, og du bliver tilbudt mentaliseringsbaseret terapi i gruppe.

Fra gang til gang skal du overveje en situation, som du ønsker at arbejde med i dagens terapi. Det foregår først individuelt og senere i gruppe.

Vi vil gerne inddrage dine pårørende

Dine pårørende kan være vigtige, når vi skal finde ud af, hvordan vi giver dig det bedste forløb. Derfor vil vi gerne inddrage dem i din behandling og invitere dem med til dine samtaler. Vi inddrager kun dine pårørende, hvis du ønsker det.

Din egen læge og kommune kan også være gode samarbejdspartnere.

Når dit forløb hos os slutter

Vi kan ikke på forhånd sige, hvor længe du skal være i behandling hos os. Det er afhængigt af din diagnose, og hvor meget den belaster dig.

Når dit forløb hos os slutter, kan du have brug for fortsat støtte. Du har altid din egen læge, men der kan også være f.eks. et kommunalt tilbud, der er relevant for dig.

Måske sker der forandringer i din tilstand, som gør, at du har behov for tilbud i et andet psykiatrisk team. Hvis det er tilfældet, henviser vi dig til dem.

Du kan også altid søge råd og vejledning hos forskellige organisationer for patienter og pårørende.

Patientvejledninger

I klinikken har vi udarbejdet information om undersøgelser og behandlinger samt vejledninger inden for relevante emner. 

Til pårørende

Som pårørende er du vigtig. Vi vil derfor gerne involvere dig i behandlingen, da du kan være en støtte for patienten og en god samarbejdspartner for personalet.

Du kan f.eks. være med til den indledende samtale eller til samtaler, hvor vi underviser jer i patientens psykiske lidelse. Du har ikke mulighed for at være til stede til patientens gruppebehandling.

Samtidig er vi opmærksomme på dig, dine ressourcer og den situation, du som pårørende står i.

Det er ikke sikkert, at patienten har lyst til, at du er involveret i behandlingen. I det tilfælde er vi nødt til at respektere deres ønske og kan ikke fortælle om behandlingen.

Du er dog altid velkommen til at ringe til os og fortælle om din oplevelse af patientens sygdom. Hvis de ikke ønsker at inddrage dig, vil vi stadig gerne hjælpe og rådgive dig som pårørende på et generelt plan.

Vær opmærksom på at behandleren har journalpligt – også når du ringer.

Vi tilbyder ikke pårørende at tale med lægen alene.

Læs mere om psykiatriens tilbud og informationer til pårørende her.

Find vej

Adresse og kort

Se vores interaktive oversigtskort med parkeringsmuligheder på www.m.rm.dk ved at klikke på billedet.

Regionspsykiatrien Gødstrup

Hospitalsparken 15

7400 Herning

Psykiatriens afdelinger i Gødstrup ligger i fløj S, T, U og V.

Kontakt

Telefon

7847 4500 (vælg klinik 2)

Telefontid

Alle hverdage fra 08.00-13.00

Ved akut opstået behov eller afbud med kort frist kan vi også træffes i følgende tidsrum:

Mandag til onsdag: 13.00-15.30
Torsdag: 13.00-17.00
Fredag: 13.00-14.30

I ferieperioder kan der være andre åbningstider. Dem oplyser vi på telefonsvareren.

Send mail via borger.dk

Adresse

Team for Personlighedsforstyrrelser

Regionspsykiatrien Gødstrup

Hospitalsparken 15

7400 Herning

Akut hjælp

Se hvem du kan kontakte, hvis du har akut brug for hjælp