• er uønskede tanker, impulser eller forestillingsbilleder.
• er ofte skræmmende og handler om forfærdelige ting, der kan ske.
• er ubehagelige og opleves som påtrængende.De medfører ofte angst eller væmmelse.

Tvangstanker er tanker som konstant presser sig på i bevidstheden. Tankerne er meget ubehagelige og stærkt generende. De fleste børn og unge med OCD erkender deres tvangstanker og tvangshandlinger er overdrevne eller urimelige, og de vil forsøge at lægge afstand til dem med deres fornuft. En del, især mindre børn, kan ikke fuldt ud tage rationel afstand til tankerne. 

Tvangshandlinger kendetegnes ved:

• gentagne handlinger (fx håndvask eller tjekkeadfærd) eller mentale ritualer (fx at tælle eller gentage ord), som man føler sig tvunget til at udføre
• at de udføres med det formål at mindske ubehag eller angst.
• at de skal udføres på en ganske bestemt måde eller efter et bestemt mønster.

Bag handlingerne ligger ofte en tvangstanke om, at du ved at udføre handlingerne kan undgå en katastrofe, du ellers frygter. Det kan fx være, at du skal banke tre gange i bordet, hver gang du sætter dig ned, ellers vil en god ven dø.

Hos nogen børn og unge med OCD er der ingen sikre tvangstanker bag handlingerne. Det gælder især mindre børn. De oplever dog alligevel et stærkt ubehag, hvis ikke de udfører handlingerne.

I dag betragter man OCD som en lidelse i hjernen. Her ses en forstyrrelse i hjernens signalstoffer. Hovedsageligt serotonin spiller en vigtig rolle. Ved behandling der har en effekt, kan man se på scanningsbilleder af hjernen, at forstyrrelsen i signalstoffet bliver mere normalt.

Man ved dog fortsat kun lidt om, hvordan psykologiske forhold og biologiske forhold i hjernen spiller sammen ved OCD.

Mange børn og unge med OCD har arvet risikoen for at få sygdommen. Du har en højere risiko for at få OCD, hvis en i din familie har OCD.

Nogle børn og unge med OCD har særlige personlighedstræk. Det kan være udpræget ordenssans eller overdreven forsigtighed. En stor del af børn og unge med OCD har dog ikke disse træk.

Oplevelser i dit liv kan af og til fastholde dine tvangssymptomer. De kan også direkte forstærke dem. Det kan fx være mobning, dødsfald og alvorlige ulykker. Dårlig stemning i familien kan også påvirke dine symptomer negativt. Derfor er det ofte vigtigt at kigge på mange forhold i dit liv. Din familie og andre nøglepersoner bør også involveres.

Mange gemmer deres symptomer

OCD har tidligere været opfattet som en relativt sjælden tilstand. Mange OCD-ramte opfatter deres tvangstanker og tvangshandlinger som absurde og pinlige. Derfor synes de ofte, at det er pinligt at afsløre dem overfor omgivelserne. Det betyder, at mange har gået med deres symptomer i lang tid, inden de får behandling.

Derfor er det ofte kun dem selv og den nærmeste familie, som kender til symptomerne og ved, hvordan symptomerne påvirker dagligdagen.

Symptomerne kommer typisk snigende over flere år. Ofte starter de med få daglige ritualer, som lige så stille udvikler sig til flere og flere ting, der skal gøres. Symptomerne kan dog  også opstå pludseligt. Oftest ses symptomerne første gang i 8-10-års alderen eller14-15- års alderen

Mange pårørende kan have svært ved at forstå, at den OCD-ramte ikke bare ”kan tage sig sammen” og stoppe med at udføre tvangshandlinger. Men at gå imod tvangssymptomerne fremkalder tit så meget angst og ubehag, at mange børn og unge har opgivet kampen, når de kommer til undersøgelse og behandling.

Har man OCD er der en risiko for, at man bliver socialt isoleret. Det sker, fordi det kan være svært at være sammen med andre mennesker. Måske skal du vaske hænder mange gange om dagen og er konstant i tvivl om, hvorvidt du har vasket dem grundigt nok. Andre har svært ved at forlade deres hjem, fordi de bange for at komme til at afsløre de tvangssymptomer, de prøver at skjule.

Hos børn og unge med OCD ses mange forskellige tvangstanker og tvangshandlinger.  Over tid kan tvangssymptomerne skifte indhold og karakter.

Det mest almindelige tvangssymptom er angst for snavs og smitte. Denne angst medfører ofte ritualer som overdreven håndvask eller brusebadning. Her kredser tankerne konstant omkring faren for selv at pådrage sig sygdom eller forårsage at andre bliver smittet eller måske endda dør. Det kan fx være kræft eller aids.

Kontrolritualer er et andet almindeligt tvangssymptom. Kontrolritualer betyder, at man igen og igen tjekker bestemte ting. Fx om vandet løber i badeværelset, lyset er slukket i kælderen, eller ovnen stadig er tændt. For nogle kan kontrolritualerne betyde, at det kan være meget svært at forlade hjemmet, fordi de ikke kan afslutte ritualerne.

Nogle med OCD har tvangstanker om døden eller angst for at komme til at gøre andre eller sig selv skade. Nogle er plaget af tvangstanker og indre billeder om at begå overgreb eller slå en ihjel.

En del OCD-ramte har mentale ritualer. Mentale ritualer er tvangshandlinger, man udfører i tankerne. De er altså ikke synlige for andre. 

De mentale ritualer kan være tællemanier, hvor man skal tælle bestemte ting omkring sig. Det kan også være, at man skal sige bestemte ord for sig selv.

De mentale ritualer kan være lige så forstyrrende som de synlige. De er ofte sværere at få øje på for andre, fordi de synlige tegn på mentale ritualer blot kan være nedsat koncentrationsevne, irritabilitet eller træthed.

Hos børn og unge kan symptomer på mentale ritualer vise sig ved, at de får sværere ved at passe deres skolearbejde. Det kan være, at man fx skal tælle bogstaver eller tal et bestemt antal gange, før man kan gå videre med sine lektier.

Nogle OCD-ramte har tvangshandlinger omkring symmetri. Det vil sige, at man gerne vil have, at tingene omkring sig står på en helt bestemt måde. Andre skal udføre tingene et bestemt antal gange.

Mange børn og unge kan holde symptomerne på OCD skjult for omverdenen og "spare symptomerne op".

Det ses fx ved indlæggelse, eller når den OCD-ramte skal deltage i lejrture. Her kan nogle undertrykke trangen til at udføre deres ritualer. Det ses derfor ofte, at den OCD-ramte ikke har tydelige symptomer udenfor hjemmet. Fx i skoletiden. Derhjemme blusser symptomerne derimod voldsomt op. 

Ofte kan børn og unge fortælle, at de har ført et nøje regnskab over, hvilke tvangshandlinger, de havde "til gode", når de kom hjem fra skole.

I hjemmet ses det ofte, at barnet eller den unge:

• Udfører langvarige ritualer (fx håndvask eller brusebade)
• Har undgåelsesadfærd, dvs. undgår bestemte steder i huset eller undgår at røre bestemte ting
• Isolerer sig
• Spørger forældrene utallige gange, om det har opført sig korrekt
• Er bange og ked af det
• Bliver rasende, desperat og angst, når det ikke kan komme til at udføre sine tvangshandlinger
• Involverer forældrene i sine ritualer
• Ikke kan koncentrere sig om lektier, bøger eller film 

Måske ses ingen symptomer i skolen, da mange børn med OCD kan skjule symptomerne og synes, det er pinligt at afsløre dem. Ses der symptomer, er det ofte, at barnet eller den unge:

• Skal ud midt i timen pga. trang til at vaske hænder
• Kan have svært ved at koncentrere sig i timerne pga. tvangstanker
• Undgår at røre andre eller andres ting
• Virker anspændt og ked af det
• Reagerer voldsomt, hvis nogen forstyrrer dets behov for orden

Mange har også et stort behov for at inddrage deres forældre i ritualerne. Det kan fx være, at barnet har behov for at forældrene bekræfter, at det har fået tingene gjort godt nok i løbet af dagen.

Ofte bliver forældrene dog også mere direkte involveret i ritualerne.  Måske skal de sige ja eller nej på en ganske bestemt måde, når barnet stiller talrige spørgsmål om aftenen. Det kan også være, at moderen skal åbne og lukke døre, før og efter at barnet har vasket hænder, komme med håndklæder osv.