Depression er en fællesbetegnelse for tilstande, der spænder fra forbigående lettere tilstande til alvorlige, langvarige og tilbagevendende sygdomme.

Symptomerne viser sig om en markant ændring af følelsesliv, tænkning, motivation og adfærd. De mest fremtrædende symptomer er nedtrykthed, overdrevet negativ tænkning, manglende energi og initiativ, vanskeligheder med opmærksomhed og overblik,  søvnproblemer, selvmordstanker, angst og uro.

Symptomerne varierer meget fra person til person. Nogle personer har få og relativt milde symptomer, mens andre har mange og svære symptomer. Symptomerne kan ses i forskellige kombinationer og sværhedsgrader.

En depression begrænser ens evne til at fungere som normalt i arbejds-, familie- og fritidslivet. Livskvaliteten er nedsat.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at depression ligger på en fjerdeplads blandt de 10 mest alvorlige sygdomme i verden, når man regner ud, hvor stort et tab af livskvalitet og leveår en sygdom medfører.

Der findes ikke en enkel forklaring på, hvorfor nogle mennesker får en depression. Generelt kan depression ses som et resultat af et komplekst samspil mellem biologiske (fysiske), psykologiske og sociale faktorer.

En alment accepteret forståelsesmodel er den såkaldte sårbarheds-stressmodel, hvor det psykiske og biologiske ses som en helhed. Ud fra denne model antages det, at særlige biologiske og/eller psykologiske forhold kan gøre en person sårbar over for at udvikle en depression, hvis der opstår forskellige former for stress-situationer. Jo højere grad af sårbarhed, desto mindre stress skal der til for at udløse depressive symptomer.

Stress kan i denne forbindelse defineres bredt som psykiske, sociale eller fysiske belastninger.

Depression rammer bredt i forhold til personens normale funktionsniveau. Den påvirker følelsesliv, krop, tænkning, adfærd og motivation. Flere af de depressive symptomer er genkendelige for de fleste mennesker.

Det er almindeligt at føle sig lidt trist indimellem, mangle lyst og energi eller have lettere søvnproblemer. For at der er tale om en depression, skal symptomerne have en vis sværhedsgrad, der skal være et vist antal symptomer til stede, og de skal have varet det meste af tiden i mindst 14 dage.

Forsænket stemningsleje, nedsat energi og nedsat lyst udgør kernesymptomer ved depression, mens ledsagesymptomer omfatter en række psykologiske og fysiologiske symptomer, bl.a. nedsat selvtillid, selvbebrejdelser, tænke- og koncentrationsbesvær, selvmordstanker, søvnforstyrrelser og ændringer i appetitten. Afhængig af symptomernes antal og sværhedsgrad inddeles depression i henholdsvis let, moderat og svær depression.

Diagnosen depression stilles på baggrund af grundige samtaler og særlige interviews med den person, det drejer sig om. Ved undersøgelsen lægges vægt på de enkelte symptomers tilstedeværelse, sværhedsgrad og varighed.

I vurderingen tages der hensyn til, hvad der forekommer rimeligt og passende for en given situation, ligesom der tages højde for, hvad der er den enkelte persons normale tilstand.

Det undersøges samtidig, om personen tidligere har haft episoder med depression, og om personen evt. har andre psykiske lidelser, som f.eks. angst, tvangstanker eller tvangshandlinger. Desuden spørges ind til fysiske (somatiske) lidelser og symptomer.

Pårørende eller andre tilknyttede personer kan ofte bidrage med væsentlige oplysninger i udredningen af depression.

Diagnosticeringen er vigtig med henblik på at iværksætte den rigtige behandling.

Mange personer med depression har også andre psykiske lidelser. Især misbrug eller angstlidelser, panikangst, agorafobi, OCD eller socialfobi, optræder hyppigt sammen med depression. Spiseforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD), personlighedsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser samt autismelidelser giver også øget risiko for depression.

Hvis man foruden depression har andre psykiske lidelser, vil det typisk påvirke forløbet af depressionen negativt. Det kan også gøre behandlingen mere kompliceret.

Mange personer med depression har samtidig livsstilssygdomme, som fx hjerte-kredsløbslidelser. Samtidig øger en række fysiske lidelser risikoen for at få en depression, især hormonsygdomme og neurologiske sygdomme.

Ofte overses depression, der er til stede sammen med fysisk sygdom. Omvendt kan fysisk sygdom, der er tilstede ved depression, også blive overset. Det har vist sig, at depression samtidig med fysisk sygdom generelt forringer prognosen for den fysiske sygdom.

Følelsesmæssig sårbarhed

På det personlige plan er depression ofte forbundet med en række forbigående eller længerevarende konsekvenser, der i nogle tilfælde i sig selv kan bidrage til en øget sårbarhed overfor nye depressioner. Almindelige problemer er nedsat selvværd, nedsat livskvalitet, ensomhed og social isolation.

Nogle personer med depression har været særligt følsomme eller sårbare forud for deres første depression. Andre har tidligere oplevet sig selv som robuste, men oplever som konsekvens af langvarig depression eller gentagne depressioner en øget følelsesmæssig sårbarhed. Sårbarheden kan vise sig som en øget følelsesmæssig afhængighed af andre, en tendens til hurtigt at få aktiveret negative tankemønstre eller reagere stærkt på oplevelse af afvisning, kritik eller uoverensstemmelser.

En del personer med depression udvikler desuden meget uhensigtsmæssige tanke- og reaktionsmønstre, i form af vedvarende grublerier, bekymringer og belastende selvkritik.

Kognitive vanskeligheder

Depression er ofte forbundet med kognitive vanskeligheder. Det vil sige problemer med at holde fokus, at dele og fastholde opmærksomheden, med at huske og med at bevare overblikket.

Man kan have stort besvær med at tage beslutninger eller at planlægge, igangsætte og gennemføre aktiviteter. 

Nogle personer med depression har haft kognitive problemer, fx problemer med opmærksomhed og overblik, forud for den første depression. Det er fx tilfældet hos personer med opmærksomhedsforstyrrelse. 

Mens nogle personer primært har kognitive vanskeligheder under selve depressionen, oplever andre også en markant påvirkning af kognitive funktioner i en længere periode efter selve depressionen. Mens de fleste gradvist vender tilbage til deres normale kognitive formåen, fortsætter nogle med at have store problemer med opmærksomhed, hukommelse og overblik.

I nogle tilfælde forværres de kognitive problemer med antallet af depressioner. Vedvarende kognitive vanskeligheder er i sig selv forbundet med øget sårbarhed over for stress og belastning og udgør en væsentlig sårbarhedsfaktor i forhold til nye depressioner.

Problemer med opmærksomhed, hukommelse og overblik giver let anledning til selvbebrejdelser og skamfølelse over, at man ikke lever op til sine egne og andres forventninger om, hvad man skal kunne i hjemmet, i fritiden, på uddannelsen og på arbejdspladsen. Både en selv og omgivelserne kan fejlagtig komme til at tolke de kognitive forstyrrelser som udtryk for dumhed, dovenskab eller manglende engagement og vilje.

Der er forskellige former for behandling, der kan have effekt på en depression eller være med til at forebygge nye depressioner. Ved svære depressioner og ved nogle moderate depressioner spiller medicin en afgørende rolle. Medicin bør dog kombineres med forskellige former for samtale.

Inden behandlingen sættes i gang, vil du have en samtale med din behandler. Her taler I om, hvilke former for behandling, der vil passe bedst til dig.

En meget vigtig del af din behandling er samtaler med din kontaktperson og kontaktlæge. Det gælder uanset om du er indlagt eller i ambulant behandling. Er du svært forpint af din depression, er samtalerne af støttende karakter og tager udgangspunkt i her-og-nu situationer.

Når depressionen letter, og du bedre kan koncentrere dig og huske, kan I tale om andre forhold. Sammen med din læge kan I undersøge de mulige årsager til depressionen, tale sygdomsforløbet grundigt igennem og sammen udarbejde planer for den nærmeste fremtid. Hvis I kan finde frem til, hvad der udløste depressionen, kan du måske undgå det i fremtiden.

Du kan få tilbudt undervisning i relevante forhold omkring depressionen, og hvordan du kan håndtere den. Det samme kan dine pårørende. Det er vigtigt at vide så meget som muligt, for at du kan forholde dig til depressionen og om muligt forebygge tilbagefald.

Undervisningen kan både foregå i grupper og individuelt.

Depressioner kan lede til uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre. Det kan hænge sammen med forskellige psykologiske problemstillinger, fx tab, traumer og personlige forhold. Disse problemer kan være med til at vedligeholde eller udløse nye depressioner.

I psykoterapi arbejder man typisk med nogle af de forhold, der kan være med til at udløse eller vedligeholde depressionen. Samtalerne kan foregå individuelt, i gruppe eller over for par eller familier. Formålet med terapien er at dæmpe dine depressive symptomer, forebygge selvmord, forebygge nye depressioner samt at forbedre din evne til at fungere i dagligdagen.

Hvorvidt du kan have nytte af psykoterapi afhænger blandt andet af din aktuelle tilstand (herunder depressionens sværhedsgrad), tidligere sygdomsforløb og motivation.

Der er forskellige terapeutiske metoder, som har god effekt i behandling af depressioner. Fx kognitiv adfærdsterapi, interpersonel terapi eller psykodynamisk korttidsterapi. Det enkelte psykoterapeutiske forløb varierer i forhold til indhold, målsætning, metoder og varighed. Men relationen mellem dig og din terapeut har altid stor betydning.

Medicin anbefales som regel til behandling af svær depression. I visse tilfælde bruges det også til behandling af moderat depression.

Antidepressiv medicin virker på nogle af de kemiske processer, der er i ubalance i hjernen i forbindelse med en depression. Medicinen normaliserer blandt andet niveauet af stresshormonet kortisol og hjernens signalstoffer serotonin og noradrenalin. De har betydning for humør, koncentrationsevne og hukommelse. Desuden har et normalt niveau af disse stoffer også betydning for, at du får en normal døgn- og søvnrytme.

Der kan gå op til 4-6 uger, før man kan afgøre, om medicinen virker. Nogle gange er man nødt til at sætte dosis op eller forsøge med et nyt lægemiddel, hvis den ønskede virkning udebliver, eller hvis du får ubehagelige bivirkninger. I tilrettelæggelsen af behandlingen tager man blandt andet hensyn til din alder, depressionens sværhedsgrad og antallet af tidligere depressioner.

ECT er en yderst effektiv behandling ved svære depressioner, hvor der er overhængende livsfare enten på grund af selvmordsrisiko, eller fordi man holder op med at spise og drikke. Desuden bruges behandlingen, hvis andre behandlinger ikke har virket.

Behandlingen består i at man, under narkose, får tilført en smule strøm til bestemte dele af hjernen via to elektroder, der er placeret på hovedet. Forskellige studier tyder på, at ECT-behandlinger øger dannelsen af nye hjerneceller. For at forebygge tilbagefald supplerer man typisk med medicin og i nogle tilfælde forebyggende ECT.

Der er en høj risiko for, at depressioner vender tilbage senere i livet - især hvis man i forvejen har haft flere depressioner. Derfor er det vigtigt at forebygge nye depressive perioder.

Forebyggelse er en del af behandlingen, men du kan også selv gøre noget for at mindske risikoen for tilbagefald.

Nogle af de vigtigste områder i forebyggelsesarbejdet bliver beskrevet her.

Bliv klog på belastninger og tidlige tegn

Det er vigtigt at få talt depressionsforløbet godt igennem både for at få lagt det bag sig og for at lære af det. Hvis der har været belastninger, der har været med til at udløse depressionen, er der måske en mulighed for, at man fremadrettet kan forsøge at undgå at komme i lignende belastende situationer, eller man kan lære at håndtere belastninger på en ny måde.

Kan man finde frem til hvilke symptomer, der viste sig som de første tegn, vil det være lettere at søge hjælp i tide. Tidlige depressionstegn kan være, at man begynder at vågne tidligt, har mange negative tanker og har svært ved at huske. Man kan få hjælp til at kortlægge tidlige tegn, udløsende forhold samt hensigtsmæssige strategier via dialog med en læge, sygeplejerske eller psykolog.

Inddrag de pårørende

De pårørende spiller en vigtig rolle i det forebyggende arbejde. Pårørende kan deltage i samtaler, mens behandlingen står på. De kan få viden om sygdommen, forløbet og behandlingen samt vejledning om, hvordan de bedst kan forholde sig i de forskellige faser af forløbet. 

De pårørende kan bidrage med vigtige informationer. De har som regel et godt kendskab til den deprimerede person. Ofte er det pårørende, der bemærker de første ændringer i adfærden i begyndelsen af en depression eller registrerer eventuelle belastende forhold.

Skulle en ny depression være under opsejling, kan de støtte den deprimerede i at reagere hensigtsmæssigt og søge professionel hjælp.

Medicin

Medicinsk behandling kan være med til at mindske risikoen for nye depressioner. Det er almindeligt at overveje at stoppe med at tage medicin, når man har fået det godt igen.

Det er dog vigtigt, at den deprimerede følger lægens anvisninger i forhold til såvel dosis som varighed af behandlingen. Hvis man har ubehagelige bivirkninger, må man søge at finde en løsning sammen med lægen.

Det anbefales generelt, at man fortsætter den medicinske behandling mindst et halvt til et helt år, efter man er kommet ud af den første depression.

Anbefalinger om behandlingens varighed afhænger bl.a. af antallet af tidligere depressioner.
Nogle har behov for behandling gennem flere år, og andre har behov for livslang behandling.

• Lær din sygdom at kende. Skaf dig viden, så du bedre kan håndtere din sygdom
• Følg den medicinske behandling. Hold ikke op med medicin på egen hånd, før du har drøftet det med din læge
• Gør brug af din læge, sygeplejerske eller psykolog
• Tal med dine nærmeste om de ting, der kan være svære i forbindelse med sygdommen
• Undgå alkohol i større mængder samt sove- og angstdæmpende medicin. Det kan øge risikoen for en ny depression
• Få motion. Det kan være med til at aflede triste tanker og reducere stress og ubehag
• Kræv mindre af dig selv. Du vil være mere træt, have mindre energi og overskud en tid efter en depression
• Sørg for at planlægge din dag. Brug en kalender eller et dagsskema. Husk at planlægge nærende aktiviteter
• Vær åben om din sygdom, når det er hensigtsmæssigt
• Sørg for at få en god søvn og sund kost
• Øv dig i at udfordre negative tanker
• Læg pauser ind i din hverdag. Hvile kan reducere stressniveauet
• Hvis du har problemer med opmærksomhed og hukommelse, bør du tage hensyn til det. Du kan f.eks. skrive ting ned og gøre andre opmærksomme på dine vanskeligheder
• Tillad dig at fejle. Alle begår fejl
• Tal med andre, der har haft en depression