Depression udvikler sig forskelligt fra person til person. Hos de fleste kommer sygdommen snigende over måneder, men symptomerne kan også komme pludseligt i løbet af få dage eller en uge. Depression kan opstå i alle aldre hos både børn, unge, voksne og ældre. 

Ca. 25 % af de personer, der udvikler depression, har kun én depression i løbet af livet. Risikoen for at få nye depressioner øges med antallet af depressioner, man har haft. I 10-20 procent af tilfældene varer depressionen i mere end to år.

I flere uger til måneder efter en depression ses ofte såkaldte restsymptomer. Det kan fx være træthed, nedsat energi, søvnforstyrrelser eller kognitive vanskeligheder (problemer med koncentration, overblik, initiativ og hukommelse).

Hos de personer, der har tilbagevendende depressioner, er der mange, der har helt symptomfri perioder af forskellig længde, dvs. fra uger til år eller årtier. Nogle vil dog mellem selve depressionerne fortsat opleve depressive symptomer af forskellig sværhedsgrad og hyppighed. 

Det er meget forskelligt, hvordan en depression forløber. Det afhænger af flere forhold. Fx bliver prognosen bedre, hvis man får relevant og tidlig behandling, og når der er et godt samarbejde med ens behandler. Forhold som personlighedsmæssige ressourcer og social støtte har også positiv indflydelse på forløbet.

De biologiske faktorer, som kan spille en rolle ved udvikling af depressive lidelser, er blandt andet arvemæssige (genetiske) og hormonelle forhold. 

Familiestudier viser, at risikoen for at udvikle en depression er 3 gange større (end for normalbefolkningen), hvis man har en forælder eller søskende, der lider af depression.

Når det gælder hormonelle forandringer, er graviditet og fødsel en risikofaktor for udvikling af depression. Stofskiftesygdomme og sygdomme med under- eller overproduktion af binyrebarkhormon kan ligeledes føre til depression.

Visse neurologiske sygdomme som fx Parkinsons sygdom, dissemineret sklerose og blodprop/blødning i hjernen kan også ledsages af depression. Ligeledes kan hjerte, -gigt og kræftsygdomme være en risikofaktor.

Endelig kan brugen af en lang række lægemidler og misbrugsstoffer føre til depression. Det kan fx være lægemidler som binyrebarkhormon og betablokkere (midler mod hjertelidelse og forhøjet blodtryk), eller et misbrugsstof som alkohol.

Man ved, at nedsat påvirkning af dagslys kan udløse depression hos nogle personer. Forklaringen herpå er ikke blot, at døgnrytmen understøttes af lys (via blandt andet signalstoffet melatonin), men at lys også indvirker på dannelse og frigivelse af signalstoffet serotonin.

Psykologiske og sociale faktorer kan spille en rolle i udviklingen af depression. Tidlige tab, omsorgssvigt, mobning, samt fysiske og seksuelle overgreb i barndommen kan bidrage til udviklingen af en sår barhed, der i voksenalderen øger risikoen for depression. Social isolation, fattigdom og ensomhed kan også øge sårbarheden for at udvikle depression.

Nogle mennesker har en personlighed, der gør dem mere sårbare for at udvikle depression. Hvis man har lavt selvværd, er meget følelsesmæssig påvirkelig, er udpræget perfektionistisk eller meget afhængig af andre, kan det være forbundet med øget risiko for depression.

Forskellige former for stress samt kritiske hændelser som tab, belastning, tab af social status, økonomiske problemer, arbejdsløshed, skuffede forventninger og konflikter kan udløse depressioner.

Hvorvidt en særlig begivenhed eller særlige forhold fremkalder en depression, afhænger delvist af ens egen tolkning og håndtering af situationen.

Forskning tyder på, at betydningen af psykologiske og sociale forhold som udløsende faktorer, er mest tydelig ved de første depressioner. Flere gentagne depressioner synes i sig selv at bidrage til at øge sårbarheden overfor udviklingen af nye depressioner, således at der med tiden skal mindre og mindre belastning til for at udløse en ny depression.

Nedtrykthed

Humøret svarer ikke til det, man normalt kender. Man er trist, kommer let til at græde og føler en indre tomhed og håbløshed.

Nedsat lyst eller interesse

Man mister lysten til at beskæftige sig med det, man ellers holder af. Man mister interessen for andre mennesker og aktiviteter og kan ikke glædes over det, der normalt er forbundet med glæde. Man kan endda opleve at ens følelser er fuldstændig væk.

Nedsat energi og øget træthed

Man føler sig træt, udmattet og orker ingenting. Alt kræver overvindelse. Trætheden er ofte til stede, før tristheden sætter ind, og den varer ofte ved, efter de andre symptomer er forsvundet.

Nedsat selvtillid eller selvfølelse

Man føler sig ikke god nok, og synes ikke at man slår til. Man tænker negativt om sig selv, for eksempel at man ingenting kan, og at man er uden betydning.

Selvbebrejdelser eller skyldfølelse

Man har urimelige selvbebrejdelser, oplever at man har gjort mange ting forkert, føler sig til besvær og vender alt mod sig selv.

Tanker om død eller selvmord

Varierende grader af selvmordstanker kan ofte være til stede, fra en fornemmelse af, at det kunne være en lettelse ikke at vågne om morgenen til egentlige tanker eller ligefrem planer om selvmord.

Tænke- eller koncentrationsbesvær

Man har svært ved at samle tankerne, kan ikke koncentrere sig og husker dårligt. Man bliver rådvild og ubeslutsom.

Agitation eller hæmning

Agitation viser sig ved, at man ikke kan holde sig i ro, er rastløs og går hvileløst rundt. Hæmning viser sig f.eks. ved, at man bevæger sig langsommere end normalt eller sidder helt stivnet og mimikfattig. I de sværeste tilfælde af hæmning kan man ligge helt ubevægelig og kan hverken indtage væske eller mad.

Søvnforstyrrelser

Man kan have svært ved at falde i søvn, vågne mange gange eller vågne meget tidligt. Mange vågner ved fire–fem tiden med hovedet fyldt med depressive tanker, der uden pause kværner rundt.

Alt virker fuldstændig håbløst. Nogle får det bedre hen på eftermiddagen, hvilket kaldes aftenlysning. Nogle kan også have en trang til at sove hele tiden, men uanset hvor meget man sover, er man alligevel stadig træt og uoplagt.

Appetit- og vægtændring

Man spiser mere eller mindre, end man plejer, og som følge deraf tager man på eller taber sig i vægt.

I tillæg til ovenstående ses ofte en række andre symptomer. Disse symptomer kan i nogle tilfælde være så fremtrædende, at depressionen overses:

• Angst i varierende grad. Angsten kan spænde fra letvakt ængstelse til vedvarende angst. Af og til optræder egentlige angstanfald, ligesom angst i sociale sammenhænge ikke er ualmindeligt. Angst for at dø eller at lide af alvorlig fysisk sygdom ses også.
• Fysiske smerter som hovedpine, brystsmerter, ryg- og mavesmerter
• Aggressivitet, negativitet og irritabel adfærd
• Tab af sexlyst

Ved lette depressioner er der mindst to kernesymptomer og to ledsagesymptomer til stede. Den deprimerede er som regel i stand til at fortsætte en normal hverdag med arbejde og fritidsaktiviteter, men med nedsat livskvalitet. Lettere depressioner går ofte over af sig selv.

Ved moderate depressioner er der mindst to kernesymptomer og fire ledsagesymptomer til stede. Den deprimerede har ofte vanskeligheder med at fungere normalt i sit arbejde, i familien og i fritidslivet. Moderat depression bør behandles enten psykologisk eller medicinsk.

Ved svære depressioner er alle tre kernesymptomer og mindst fem ledsagesymptomer til stede. Tilstanden er yderst pinefuld for den deprimerede, og medfører ofte tanker om selvmord. Ved svære depressioner kan der nogle gange opstå psykotiske symptomer i form af vrangforestillinger eller hallucinationer.

En vrangforestilling ved depression kan være, at man er fuldstændig overbevist om, at man er skyld i en alvorlig ulykke eller mene, at verden og ens nærmeste er bedre tjent uden én. Hallucinationer kan være, at man hører stemmer, der taler nedsættende om én eller opfordrer til selvmord.

Diagnosen depression stilles på baggrund af grundige samtaler og særlige interviews med den person, det drejer sig om. Ved undersøgelsen lægges vægt på de enkelte symptomers tilstedeværelse, sværhedsgrad og varighed.

I vurderingen tages der hensyn til, hvad der forekommer rimeligt og passende for en given situation, ligesom der tages højde for, hvad der er den enkelte persons normale tilstand.

Det undersøges samtidig, om personen tidligere har haft episoder med depression, og om personen evt. har andre psykiske lidelser, som f.eks. angst, tvangstanker eller tvangshandlinger. Desuden spørges ind til fysiske (somatiske) lidelser og symptomer.

Pårørende eller andre tilknyttede personer kan ofte bidrage med væsentlige oplysninger i udredningen af depression.

Diagnosticeringen er vigtig med henblik på at iværksætte den rigtige behandling.

Mange personer med depression har også andre psykiske lidelser. Især misbrug eller angstlidelser, panikangst, agorafobi, OCD eller socialfobi, optræder hyppigt sammen med depression. Spiseforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD), personlighedsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser samt autismelidelser giver også øget risiko for depression.

Hvis man foruden depression har andre psykiske lidelser, vil det typisk påvirke forløbet af depressionen negativt. Det kan også gøre behandlingen mere kompliceret.

Mange personer med depression har samtidig livsstilssygdomme, som fx hjerte-kredsløbslidelser. Samtidig øger en række fysiske lidelser risikoen for at få en depression, især hormonsygdomme og neurologiske sygdomme.

Ofte overses depression, der er til stede sammen med fysisk sygdom. Omvendt kan fysisk sygdom, der er tilstede ved depression, også blive overset. Det har vist sig, at depression samtidig med fysisk sygdom generelt forringer prognosen for den fysiske sygdom.

Følelsesmæssig sårbarhed

På det personlige plan er depression ofte forbundet med en række forbigående eller længerevarende konsekvenser, der i nogle tilfælde i sig selv kan bidrage til en øget sårbarhed overfor nye depressioner. Almindelige problemer er nedsat selvværd, nedsat livskvalitet, ensomhed og social isolation.

Nogle personer med depression har været særligt følsomme eller sårbare forud for deres første depression. Andre har tidligere oplevet sig selv som robuste, men oplever som konsekvens af langvarig depression eller gentagne depressioner en øget følelsesmæssig sårbarhed. Sårbarheden kan vise sig som en øget følelsesmæssig afhængighed af andre, en tendens til hurtigt at få aktiveret negative tankemønstre eller reagere stærkt på oplevelse af afvisning, kritik eller uoverensstemmelser.

En del personer med depression udvikler desuden meget uhensigtsmæssige tanke- og reaktionsmønstre, i form af vedvarende grublerier, bekymringer og belastende selvkritik.

Kognitive vanskeligheder

Depression er ofte forbundet med kognitive vanskeligheder. Det vil sige problemer med at holde fokus, at dele og fastholde opmærksomheden, med at huske og med at bevare overblikket.

Man kan have stort besvær med at tage beslutninger eller at planlægge, igangsætte og gennemføre aktiviteter. 

Nogle personer med depression har haft kognitive problemer, fx problemer med opmærksomhed og overblik, forud for den første depression. Det er fx tilfældet hos personer med opmærksomhedsforstyrrelse. 

Mens nogle personer primært har kognitive vanskeligheder under selve depressionen, oplever andre også en markant påvirkning af kognitive funktioner i en længere periode efter selve depressionen. Mens de fleste gradvist vender tilbage til deres normale kognitive formåen, fortsætter nogle med at have store problemer med opmærksomhed, hukommelse og overblik.

I nogle tilfælde forværres de kognitive problemer med antallet af depressioner. Vedvarende kognitive vanskeligheder er i sig selv forbundet med øget sårbarhed over for stress og belastning og udgør en væsentlig sårbarhedsfaktor i forhold til nye depressioner.

Problemer med opmærksomhed, hukommelse og overblik giver let anledning til selvbebrejdelser og skamfølelse over, at man ikke lever op til sine egne og andres forventninger om, hvad man skal kunne i hjemmet, i fritiden, på uddannelsen og på arbejdspladsen. Både en selv og omgivelserne kan fejlagtig komme til at tolke de kognitive forstyrrelser som udtryk for dumhed, dovenskab eller manglende engagement og vilje.

Der er forskellige former for behandling, der kan have effekt på en depression eller være med til at forebygge nye depressioner. Ved svære depressioner og ved nogle moderate depressioner spiller medicin en afgørende rolle. Medicin bør dog kombineres med forskellige former for samtale.

Inden behandlingen sættes i gang, vil du have en samtale med din behandler. Her taler I om, hvilke former for behandling, der vil passe bedst til dig.

En meget vigtig del af din behandling er samtaler med din kontaktperson og kontaktlæge. Det gælder uanset om du er indlagt eller i ambulant behandling. Er du svært forpint af din depression, er samtalerne af støttende karakter og tager udgangspunkt i her-og-nu situationer.

Når depressionen letter, og du bedre kan koncentrere dig og huske, kan I tale om andre forhold. Sammen med din læge kan I undersøge de mulige årsager til depressionen, tale sygdomsforløbet grundigt igennem og sammen udarbejde planer for den nærmeste fremtid. Hvis I kan finde frem til, hvad der udløste depressionen, kan du måske undgå det i fremtiden.

Du kan få tilbudt undervisning i relevante forhold omkring depressionen, og hvordan du kan håndtere den. Det samme kan dine pårørende. Det er vigtigt at vide så meget som muligt, for at du kan forholde dig til depressionen og om muligt forebygge tilbagefald.

Undervisningen kan både foregå i grupper og individuelt.

Depressioner kan lede til uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre. Det kan hænge sammen med forskellige psykologiske problemstillinger, fx tab, traumer og personlige forhold. Disse problemer kan være med til at vedligeholde eller udløse nye depressioner.

I psykoterapi arbejder man typisk med nogle af de forhold, der kan være med til at udløse eller vedligeholde depressionen. Samtalerne kan foregå individuelt, i gruppe eller over for par eller familier. Formålet med terapien er at dæmpe dine depressive symptomer, forebygge selvmord, forebygge nye depressioner samt at forbedre din evne til at fungere i dagligdagen.

Hvorvidt du kan have nytte af psykoterapi afhænger blandt andet af din aktuelle tilstand (herunder depressionens sværhedsgrad), tidligere sygdomsforløb og motivation.

Der er forskellige terapeutiske metoder, som har god effekt i behandling af depressioner. Fx kognitiv adfærdsterapi, interpersonel terapi eller psykodynamisk korttidsterapi. Det enkelte psykoterapeutiske forløb varierer i forhold til indhold, målsætning, metoder og varighed. Men relationen mellem dig og din terapeut har altid stor betydning.

Medicin anbefales som regel til behandling af svær depression. I visse tilfælde bruges det også til behandling af moderat depression.

Antidepressiv medicin virker på nogle af de kemiske processer, der er i ubalance i hjernen i forbindelse med en depression. Medicinen normaliserer blandt andet niveauet af stresshormonet kortisol og hjernens signalstoffer serotonin og noradrenalin. De har betydning for humør, koncentrationsevne og hukommelse. Desuden har et normalt niveau af disse stoffer også betydning for, at du får en normal døgn- og søvnrytme.

Der kan gå op til 4-6 uger, før man kan afgøre, om medicinen virker. Nogle gange er man nødt til at sætte dosis op eller forsøge med et nyt lægemiddel, hvis den ønskede virkning udebliver, eller hvis du får ubehagelige bivirkninger. I tilrettelæggelsen af behandlingen tager man blandt andet hensyn til din alder, depressionens sværhedsgrad og antallet af tidligere depressioner.

ECT er en yderst effektiv behandling ved svære depressioner, hvor der er overhængende livsfare enten på grund af selvmordsrisiko, eller fordi man holder op med at spise og drikke. Desuden bruges behandlingen, hvis andre behandlinger ikke har virket.

Behandlingen består i at man, under narkose, får tilført en smule strøm til bestemte dele af hjernen via to elektroder, der er placeret på hovedet. Forskellige studier tyder på, at ECT-behandlinger øger dannelsen af nye hjerneceller. For at forebygge tilbagefald supplerer man typisk med medicin og i nogle tilfælde forebyggende ECT.

Der er en høj risiko for, at depressioner vender tilbage senere i livet - især hvis man i forvejen har haft flere depressioner. Derfor er det vigtigt at forebygge nye depressive perioder.

Forebyggelse er en del af behandlingen, men du kan også selv gøre noget for at mindske risikoen for tilbagefald.

Nogle af de vigtigste områder i forebyggelsesarbejdet bliver beskrevet her.

Bliv klog på belastninger og tidlige tegn

Det er vigtigt at få talt depressionsforløbet godt igennem både for at få lagt det bag sig og for at lære af det. Hvis der har været belastninger, der har været med til at udløse depressionen, er der måske en mulighed for, at man fremadrettet kan forsøge at undgå at komme i lignende belastende situationer, eller man kan lære at håndtere belastninger på en ny måde.

Kan man finde frem til hvilke symptomer, der viste sig som de første tegn, vil det være lettere at søge hjælp i tide. Tidlige depressionstegn kan være, at man begynder at vågne tidligt, har mange negative tanker og har svært ved at huske. Man kan få hjælp til at kortlægge tidlige tegn, udløsende forhold samt hensigtsmæssige strategier via dialog med en læge, sygeplejerske eller psykolog.

Inddrag de pårørende

De pårørende spiller en vigtig rolle i det forebyggende arbejde. Pårørende kan deltage i samtaler, mens behandlingen står på. De kan få viden om sygdommen, forløbet og behandlingen samt vejledning om, hvordan de bedst kan forholde sig i de forskellige faser af forløbet. 

De pårørende kan bidrage med vigtige informationer. De har som regel et godt kendskab til den deprimerede person. Ofte er det pårørende, der bemærker de første ændringer i adfærden i begyndelsen af en depression eller registrerer eventuelle belastende forhold.

Skulle en ny depression være under opsejling, kan de støtte den deprimerede i at reagere hensigtsmæssigt og søge professionel hjælp.

Medicin

Medicinsk behandling kan være med til at mindske risikoen for nye depressioner. Det er almindeligt at overveje at stoppe med at tage medicin, når man har fået det godt igen.

Det er dog vigtigt, at den deprimerede følger lægens anvisninger i forhold til såvel dosis som varighed af behandlingen. Hvis man har ubehagelige bivirkninger, må man søge at finde en løsning sammen med lægen.

Det anbefales generelt, at man fortsætter den medicinske behandling mindst et halvt til et helt år, efter man er kommet ud af den første depression.

Anbefalinger om behandlingens varighed afhænger bl.a. af antallet af tidligere depressioner.
Nogle har behov for behandling gennem flere år, og andre har behov for livslang behandling.

• Lær din sygdom at kende. Skaf dig viden, så du bedre kan håndtere din sygdom
• Følg den medicinske behandling. Hold ikke op med medicin på egen hånd, før du har drøftet det med din læge
• Gør brug af din læge, sygeplejerske eller psykolog
• Tal med dine nærmeste om de ting, der kan være svære i forbindelse med sygdommen
• Undgå alkohol i større mængder samt sove- og angstdæmpende medicin. Det kan øge risikoen for en ny depression
• Få motion. Det kan være med til at aflede triste tanker og reducere stress og ubehag
• Kræv mindre af dig selv. Du vil være mere træt, have mindre energi og overskud en tid efter en depression
• Sørg for at planlægge din dag. Brug en kalender eller et dagsskema. Husk at planlægge nærende aktiviteter
• Vær åben om din sygdom, når det er hensigtsmæssigt
• Sørg for at få en god søvn og sund kost
• Øv dig i at udfordre negative tanker
• Læg pauser ind i din hverdag. Hvile kan reducere stressniveauet
• Hvis du har problemer med opmærksomhed og hukommelse, bør du tage hensyn til det. Du kan f.eks. skrive ting ned og gøre andre opmærksomme på dine vanskeligheder
• Tillad dig at fejle. Alle begår fejl
• Tal med andre, der har haft en depression

Det kan være udfordrende at være pårørende til et menneske, der lider af depression. Det sætter mange følelser i gang. Tristhed, usikkerhed, irritation, frustration og angst er almindelige reaktioner hos pårørende.

Ofte er man meget berørt af at se den lidelse, ens nære gennemlever. Mange føler afmagt, fordi man umiddelbart ikke kan gøre noget for at bringe lidelsen til ophør. 

Som pårørende kan man blive træt og udkørt. Man kan være hængt op af flere praktiske opgaver, end man plejer. Man vil gerne støtte den syge, samtidig med at man skal passe sit arbejde, sin uddannelse eller andre gøremål.

Hvis du gennem længere tid skal yde støtte til en person der lider af depression, er du også nødt til at tilgodese dine egne behov og prøve at leve en så normal tilværelse som muligt. Du må søge at acceptere, du ikke altid har overskud til at yde hjælp. Der er ingen, der altid kan være nærværende, positiv og tilgængelig. Det kan være nødvendigt at tage en kortere eller længere pause indimellem.

Det er en fordel, hvis du kan dele ansvaret med andre pårørende, så du ikke bærer hele ansvaret selv. Udover kontakt til behandlere, kan du evt. have glæde af at tage kontakt til patient- og pårørendeforeninger, som f.eks. SINDs Pårørenderådgivning, Bedre Psykiatri eller Depressionsforeningen, der alle har telefonrådgivning.

Hvis du selv oplever, at du gennem længere tid er følelsesmæssigt overbelastet og/eller udvikler udtalt angst eller depressive symptomer, bør du opsøge din egen læge for at få hjælp og støtte. I nogle tilfælde vil der være mulighed for henvisning til praktiserende psykolog med sygesikringstilskud.

Når den deprimerede har børn, bør der være særlig opmærksomhed på deres behov og reaktioner. Det er vigtigt, at man taler med barnet om forælderens sygdom. Det er muligt at få en familiesamtale på behandlingsstedet, og i nogle kommuner kan barnet deltage i en børnegruppe med andre børn af forældre med depression.

Som pårørende til et menneske med depression, er det en god ide, at du får viden om sygdommen, de vigtigste symptomer og behandlingen. Hvis du har overskud til at støtte den deprimerede, kan du undersøge, hvad personen har brug for i de forskellige faser i forløbet. I den forbindelse kan en fællessamtale med en behandler måske være hjælpsom.

I akutte situationer, f.eks. ved svære depressioner, hvor personen har påtrængende selvmordstanker, kan du hjælpe med at etablere kontakt til praktiserende læge, vagtlægen eller en psykiatrisk skadestue. Hvis den syge allerede er i behandling, kan du med personens tilsagn i første omgang kontakte behandlingsstedet, hvis der opstår en alvorlig forværring i tilstanden.

Hvis du er tvivl om, hvordan du bedst kan støtte under en depression, kan du spørge personen selv. Du kan tilbyde kontakt, men det er meget forskelligt, hvad en deprimeret har brug for og kan magte. Mens nogle mennesker med depression gerne vil tale om, hvordan de har det, foretrækker andre at blive afledt, f.eks. ved at tale om helt andre ting end sygdommen.

Den deprimerede bør støttes i at bevare håbet om at få det bedre og holde sig i gang i sit eget tempo. Anerkendelse af personens indsats er central. Helt almindelige gøremål, som f.eks. at gå i bad eller stå op kræver en kraftanstrengelse, hvis man er svært deprimeret. I nogle tilfælde kan der være behov for, at du aflaster den syge fuldstændigt. I andre tilfælde er det bedst, at I udfører opgaver sammen frem for, at du som pårørende overtager alle gøremål og funktioner.

Hvis du er bekymret for, at den deprimerede har selvmordstanker, bør du forsøge at tale med vedkommende om det. Måske kan du hjælpe ham eller hende med at se andre løsninger, og frem for alt er det vigtigt, at du ikke fordømmer vedkommende. Er selvmordstankerne påtrængende, bør personen ikke være alene.

Efter en depression er man typisk mere træt og sårbar. Evnen til at være opmærksom, huske og have overblik er ofte nedsat. Som pårørende kan du støtte på forskellige måder. Du kan hjælpe med at strukturere hverdagen og opretholde en stabil rytme. Der kan være behov for, at du gentager vigtige informationer og beskeder eller skriver dem ned. Du kan også undersøge, om personen har brug for støtte til at planlægge, igangsætte og udføre konkrete gøremål, f.eks. husarbejde, indkøb, havearbejde og fritidsaktiviteter. Hvis det i første omgang ikke er muligt for personen at vende tilbage til sit gamle funktionsniveau, må du prøve at tilpasse dine forventninger, selvom det kan være svært.