Der er forskellige former for behandling, der kan have effekt på en depression eller være med til at forebygge nye depressioner.

Ved svære depressioner og ved nogle moderate depressioner spiller medicin en afgørende rolle. Medicin bør dog kombineres med forskellige former for samtale.

Inden behandlingen sættes i gang, vil man have en samtale med sin behandler. Her taler man om, hvilke former for behandling, der vil passe bedst.

En meget vigtig del af behandlingen er samtaler med kontaktperson og kontaktlæge. Det gælder uanset om man er indlagt eller i ambulant behandling. Er man svært forpint af sin depression, er samtalerne af støttende karakter og tager udgangspunkt i her-og-nu situationer. Når depressionen letter, og man bedre kan koncentrere sig og huske, kan man tale om andre forhold. Man kan undersøge de mulige årsager til depressionen, tale sygdomsforløbet grundigt igennem og sammen udarbejde planer for den nærmeste fremtid. Hvis man kan finde frem til, hvad der udløste depressionen, kan man måske undgå det i fremtiden.

Man får tilbud om undervisning i alle relevante forhold omkring depressionen, og hvordan man kan håndtere den. Det samme gør ens pårørende. Det er vigtigt at vide så meget som muligt, for at man kan forholde sig til depressionen, håndtere den og om muligt forebygge tilbagefald eller hurtigt komme i behandling igen, hvis man på ny begynder at få symptomer. Undervisningen kan både foregå i grupper og individuelt.

Depressioner kan lede til uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre og kan hænge sammen med forskellige psykologiske problemstillinger, f.eks. tab, traumer, opvæksthistorie og personlighedsmæssige forhold. Disse problemer kan være med til at vedligeholde eller udløse nye depressioner.

I psykoterapi arbejder man typisk med nogle af de forhold, der kan være med til at udløse eller vedligeholde depressionen. Samtalerne kan foregå individuelt, i gruppe eller over for par eller familier. Formålet med terapien er at dæmpe depressive symptomer, at forebygge selvmord, at forebygge nye depressioner samt at forbedre ens evne til at fungere.

Hvorvidt man kan have nytte af psykoterapi afhænger blandt andet af ens aktuelle tilstand (herunder depressionens sværhedsgrad), tidligere sygdomsforløb, personlighedsmæssige ressourcer, motivation, aktuelle og tidligere livsforhold.

Der er forskellige terapeutiske retninger, som har vist sig at have god effekt i behandling eller forebyggelse af depressioner. Fx kognitiv adfærdsterapi, mindfulnessbaseret kognitiv terapi, interpersonel terapi eller psykodynamisk korttidsterapi. Det enkelte psykoterapeutiske forløb varierer i forhold til forståelsesmodel, form, indhold, målsætning, metoder og varighed - men relationen mellem terapeut og patient har altid stor betydning.

Medicin anbefales som regel til behandling af svær depression og i visse tilfælde til behandling af moderat depression.

Antidepressiv medicin virker på nogle af de kemiske processer, der er i ubalance i hjernen i forbindelse med en depression. Medicinen normaliserer blandt andet niveauet af stresshormonet kortisol og hjernens signalstoffer serotonin og noradrenalin, der har betydning for stemningsleje, koncentrationsevne og hukommelse. Desuden har et normalt niveau af disse stoffer også betydning for, at man får en normal døgn- og søvnrytme.

Der kan gå op til 4-6 uger, før man kan afgøre, om medicinen virker. Nogle gange er man nødt til at sætte dosis op eller forsøge med et nyt lægemiddel, hvis den ønskede virkning udebliver, eller hvis man får ubehagelige bivirkninger. I tilrettelæggelsen af behandlingen tager man blandt andet hensyn til personens alder, depressionens sværhedsgrad og antallet af tidligere depressioner.

ECT er en yderst effektiv behandling ved svære depressioner, hvor der er overhængende livsfare enten på grund af selvmordsrisiko, eller fordi man holder op med at spise og drikke. Desuden bruges behandlingen, hvis andre behandlinger ikke har haft effekt.

Behandlingen består i at man, under narkose, får tilført en smule strøm til bestemte dele af hjernen via to elektroder, der er placeret på hovedet. Forskellige studier tyder på, at ECT behandlinger øger dannelsen af nye hjerneceller. For at forebygge tilbagefald supplerer man typisk med medicin og i nogle tilfælde forebyggende ECT.