Du bliver undersøgt for bipolar lidelse gennem én eller flere samtaler med en læge eller en specialpsykolog. Du skal også gennemgå et psykiatrisk interview, som er en samtale ud fra en struktureret guide.

Lægen eller specialpsykologen vil spørge ind til din aktuelle tilstand. I vil også tale om, hvorvidt du tidligere i dit liv har haft perioder med unaturlige ændringer i dit humør, dine tanker og dit energiniveau.

Lægen eller specialpsykologen vil vurdere, hvilke symptomer du har haft, hvor længe de har varet, hvor svære de har været, og hvordan de har påvirket din evne til at fungere i dagligdagen.

Dine pårørende kan bidrage med vigtige oplysninger om, hvordan de oplever din tilstand.

Du bliver også undersøgt for anden sygdom. Lægen ser på, om du har fysiske sygdomme eller andre psykiske sygdomme, fx misbrug, angst, personlighedsforstyrrelse eller ADHD. 

Man kan få diagnosen bipolar lidelse, hvis man har haft mindst to sygdomsepisoder, hvoraf den ene er en mani, en hypomani eller en blandingstilstand. Har man derimod udelukkende haft en enkeltstående mani, hypomani eller blandingstilstand, kaldes det en enkeltepisode.

Cyklotymi er en lettere variant af bipolar lidelse. Når man har cyklotymi, har man vedvarende udsving i manisk eller depressiv retning (i mindst to år), hvor kriterierne for mani eller depression på intet tidspunkt er opfyldt.

Det er forskelligt fra person til person, hvordan sygdommen forløber. Der er forskel på, hvor mange sygdomsepisoder man har, hvor svære de er, hvor længe de varer, og hvilken type de er.

Nogle har den klassiske form for bipolar lidelse med manier og depressioner, mens andre udelukkende har hypomanier og depressioner. Og nogle har sygdomsforløb med blandingstilstande og depressioner.

Undersøgelser tyder på, at depressioner optræder tre gange oftere end manier hos mennesker med bipolar lidelse.

Man vil ofte have stabile perioder mellem sygdomsepisoderne. De stabile perioder kan have forskellige længde - fra uger til år eller årtier.

En del personer med bipolar lidelse vil dog opleve lettere depressive eller maniske symptomer uden for de alvorlige sygdomsepisoder.

Man kan have restsymptomer i flere uger eller måneder efter en sygdomsepisode. Man kan være mere træt, have mindre energi eller kognitive vanskeligheder. Det vil sige problemer med opmærksomhed, hukommelse, planlægning og overblik.

Hos nogle mennesker med bipolar lidelse kan der være vedvarende kognitive vanskeligheder uden for sygdomsepisoderne. Hvis man konstant har problemer med opmærksomhed, hukommelse, planlægning og overblik kan det påvirke ens evne til at fungere på arbejde eller uddannelse. Også selvom man er inde i en stabil periode.

Prognosen for den enkelte sygdomsepisode er relativt god. Prognosen på længere sigt (år) vil variere fra person til person.

Relevant behandling, gode personlige ressourcer, stabil livsførelse og støtte fra andre vil have en positiv effekt på ens sygdomsforløb. Til gengæld vil det typisk forværre prognosen, hvis der er misbrug eller andre psykiske sygdomme til stede samtidigt. 

Mange med bipolar lidelse har også andre psykiske sygdomme. Især misbrug og forskellige former for angstlidelser, ADHD m. fl.