Pårørende psykiatrien Horsens

Gode råd til dig, der er pårørende

Hvad kan pårørende gøre?

Det er ofte en udfordring at være pårørende til et menneske, der har en bipolar lidelse. Tristhed, usikkerhed, angst, irritation og afmagt er helt almindelige reaktioner hos de nærmeste.

Som pårørende til en person med bipolar lidelse, har man behov for viden om sygdommen, om de vigtigste symptomer, og de forskellige faser i et sygdomsforløb.

Viden om sygdommen kan være med til at give en forståelse for, hvorfor personen reagerer, som han eller hun gør, hvordan du bedst kan forholde dig til det, og hvad du måske må prøve at acceptere i en periode.

Hvis du ønsker at støtte den syge, kan du undersøge, hvad han eller hun har brug for i de forskellige faser af forløbet. I den forbindelse kan det være en hjælp med en fællessamtale hos en behandler.

Det er vigtigt, at du som pårørende bakker op om behandlingen - både i den akutte fase og i forebyggelsesfasen.

Hvad kan pårørende gøre i akutte situationer?

Ved både depression, mani og blandingstilstand er det vigtigt at se de første tegn på udsving og at hjælpe den, der er syg, med at komme i behandling.

I akutte situationer, fx ved manier, svære depressioner eller blandingstilstande, hvor personen har påtrængende selvmordstanker, kan du hjælpe med at få kontakt til praktiserende læge, vagtlægen eller psykiatrisk akutmodtagelse.

Hvis den syge allerede er i behandling, kan du med personens samtykke i første omgang kontakte behandlingsstedet.

I særlige situationer, fx ved alvorlige trusler eller vold, kan du være nødt til at kontakte politiet.

Hvordan kan pårørende give støtte ved depression og selvmordstanker?

Hvis du er i tvivl om, hvordan du bedst kan støtte i en depressiv fase, er det en god idé at spørge personen selv. Du kan tilbyde kontakt, men det er meget forskelligt, hvad den, der har en depression, har brug for og kan magte. Mens nogle mennesker med depression gerne vil tale om, hvordan de har det, foretrækker andre at blive afledt, fx ved at tale om helt andre ting.

Du kan støtte den, der har en depression, i at bevare håbet om at få det bedre og holde sig i gang i sit eget tempo. Det er vigtigt, at du anerkender hans eller hendes indsats. For helt almindelige gøremål, fx at gå i bad eller stå op, kræver en kraftanstrengelse, hvis man er svært deprimeret.

I nogle tilfælde kan der være behov for, at du som pårørende aflaster den syge fuldstændigt. I andre tilfælde er det bedre, at I gør noget sammen, frem for at du overtager alle opgaver og funktioner.

Selvmordstanker er ofte en del af en depression eller en blandingstilstand. Hvis du er bekymret for, om din nærmeste har selvmordstanker, må du forsøge at tale med personen om det. Måske kan du hjælpe ham eller hende med at se andre løsninger - men frem for alt er det vigtigt, at du ikke fordømmer personen.

Er selvmordstankerne påtrængende, bør den deprimerede ikke være alene, og det er vigtigt at kontakte behandlingsstedet, praktiserende læge, vagtlægen eller psykiatrisk skadestue.

Akut hjælp - Sådan kommer du i kontakt med psykiatrien.

Hvordan kan pårørende støtte ved hypomani og mani?

Under en mani kan der opstå vanskeligheder mellem den, der er syg, og hans eller hendes omgivelser.  En manisk person vil ofte ikke erkende sin sygdom, og det kan være en stor udfordring for de pårørende. Det nytter som regel ikke at argumentere for meget med ham eller hende. I værste fald kan det bidrage til at køre tilstanden yderligere op. 

Under en hypomani kan du måske støtte personen i at få sin nattesøvn og begrænse aftaler og aktiviteter, som kan forværre tilstanden. Du må dog tage højde for, at personen selv kan betragte den hypomane fase som en positiv del af sin normale tilstand.

I stabile faser kan det være vigtig at få talt om, hvordan du som pårørende bedst kan støtte, hvis der kommer tegn på hypomani eller mani.

Tilpasning af forventninger

Efter en sygdomsepisode er personen typisk mere træt og sårbar. Ofte er evnen til at være opmærksom, at huske og have overblik nedsat.

Du kan støtte personen på forskellige måder.

  • Du kan hjælpe med at strukturere hverdagen og opretholde en stabil rytme.
  • Du kan være opmærksom på, hvordan du selv giver beskeder og laver aftaler. Der kan være behov for, at du gentager vigtige informationer og beskeder eller skriver dem ned.
  • Måske kan du støtte i at planlægge, igangsætte og udføre konkrete gøremål, f.eks. husarbejde, indkøb, havearbejde og fritidsaktiviteter.

Hvis det i første omgang ikke er muligt for personen at vende tilbage til sit gamle funktionsniveau, må du prøve at tilpasse dine forventninger, selvom det kan være forbundet med sorg, skuffelse og frustration.

Hvad kan du som pårørende gøre for dig selv?

Hvis du gennem længere tid skal kunne yde støtte og hjælp, er du nødt til  også at tilgodese dine egne behov og at prøve at leve en så normal tilværelse som muligt.

Du må forsøge at acceptere, at du ikke altid har kræfter eller overskud til at yde hjælp. Det kan være nødvendigt at tage en kortere eller længere pause indimellem. Derfor er det en fordel, hvis du kan dele ansvaret med andre pårørende, så du ikke bærer hele ansvaret alene.

Udover kontakt til behandlere, kan du måske have glæde af kontakt til andre pårørende og patient- og pårørendeforeninger, fx SIND, Bedre Psykiatri eller Depressionsforeningen, der også har telefonlinjer.

Hvis du selv oplever, at du gennem længere tid er følelsesmæssigt overbelastet og/eller udvikler udtalt angst eller depressive symptomer, kan du opsøge din egen læge for at få hjælp og støtte. I nogle tilfælde vil der være mulighed for henvisning til praktiserende psykolog med sygesikringstilskud.

Børn i familien

Husk børn og søskende

Når en person med bipolar lidelse har børn eller søskende, bør der være særlig
opmærksomhed på deres behov og reaktioner. Det er vigtigt at tale med barnet om forældres eller søskendes sygdom.

Nogle steder i landet er der tilbud om en familiesamtale hos behandleren og/ eller mulighed for at barnet kan deltage i en børne- eller søskendegruppe med andre børn af forældre med psykisk lidelse. 

Har din mor eller far en psykisk sygdom?

- så tag et kig på vores side om at være barn i en familie med psykisk sygdom. Her er vigtig viden og gode råd til dig, der har en forælder med en psykisk sygdom.

Foreninger og tilbud til børn og unge

Mindhelper - guider unge gennem hårde tider

Råd og vejledning til unge mellem 13-20 år
www.mindhelper.dk


Snak om det

Inspiration til snak med børn om sindet og psykiske lidelser
www.snakomdet.dk 


Som andre - når mor eller far har en psykisk lidelse

www.somandre.dk


En som mig - når søskende eller forældre har en psykisk sygdom

For unge mellem 12-17 år.
Ensommig.net


Headspace

Rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år
www.headspace.dk

Foreninger

Depressionsforeningen

Depressionsforeningen tilbyder hjælp og støtte til mennesker med depression og bipolar lidelse samt deres pårørende.

Depressionsforeningen tilbyder telefonrådgivning:

Foreninger for pårørende

Bedre Psykiatri

Bedre Psykiatri er en landsforening for pårørende. De tilbyder både telefonisk og online rådgivning.

Landsforeningen SIND

SIND er en landsforening for psykisk sygdom. Foreningen står blandt andet for undervisning til pårørende og rådgivning. Du kan læse mere om deres tilbud til pårørende her.

Psykiatrifonden

Psykiatrifonden tilbyder kurser og rådgivning - både til brugere af psykiatrien og deres pårørende.

Temaaftener og andre tilbud

Kom til temaaften

PsykInfo Midt (Psykiatriens Informationscenter i Region Midtjylland) afholder løbende temaaftener i Region Midtjylland.

Til hver temaaften bliver der sat fokus på en psykisk sygdom eller problemstilling. Du kan opleve både et personligt og et fagligt oplæg, og der er altid mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne. 

Temaaftener i Region Midtjylland

Undervisningsforløb for pårørende

På vores side om undervisning for pårørende kan du læse om undervisningsforløb for voksne pårørende.

Podcast

Podcast: Lyden af et sundt sind

Hør personlige fortællinger og få eksperternes råd om bl.a. årsager, symptomer og behandlingsmuligheder i forhold til depression og bipolar lidelse. 

Lyt til podcasten

Podcast: Tabuland

De tre episoder "Når manien forsvinder, og depressionen tager over" handler om livet med bipolar lidelse.

Vi hører om Katrine, der lever med en bipolar lidelse, og om Katrines mor Ellen, der som pårørende står på sidelinjen og forsøger at støtte sin datter gennem et voldsomt sygdomsforløb. 

Lyt til podcasten

Rådgivningstelefonen

Den Psykiatriske Rådgivningstelefon

Du kan døgnet rundt ringe anonymt til Psykiatrisk Rådgivningstelefon og få rådgivning på 78 47 04 70. Her sidder psykiatriske medarbejdere, der kan give dig vejledning.

Rådgiverne kan ikke yde behandling og du kan ikke blive indlagt via Rådgivningstelefonen.

Tekst på denne side er opdateret november 2021.

Senest revideret af: Maike Andreasen, overlæge, Afdeling for Depression og Angst, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. 

Direkte link til denne side: bip4.ps.rm.dk