I studiet står Mette og Christian, der begge har en bipolar lidelse, samt specialpsykolog Krista Straarup fra psykiatrien i Region Midtjylland. Vært er Jesper Dessau fra PsykInfo Midt.

Filmen er delt op i fire kapitler:

1) Hvad er bipolar lidelse? 

2) Hvordan er det at leve med bipolar lidelse? 

3) Behandlingsmuligheder

4) Gode råd.

Der er en række ting, som du selv kan forsøge at gøre for at håndtere sygdommen og bidrage til at forebygge nye episoder. Om du er i stand til at følge rådene afhænger blandt andet af din aktuelle tilstand, og om du får den nødvendige støtte fra dine omgivelser.

Det er en god idé at lære noget om bipolar lidelse, om symptomer og faser.

Det tager ofte tid at erkende og acceptere sygdommen. Hvis du har haft sygdommen i lang tid inden du fik stillet diagnosen, kan det i sig selv være en stor udfordring at skulle se tilbage og forsøge at skabe et overblik over de perioder, hvor du har været syg.

Det tager tid at lære at skelne mellem normale følelsesmæssige udsving og symptomer på mani/hypomani eller depression. Det kan være en udfordring at lære at balancere mellem på den ene side at være opmærksom på tegn på sygdom, og på den anden side ikke lade frygten for nye sygdomsepisoder fylde hele tiden.

Når du er i en stabil fase, kan du udarbejde en personlig forebyggelsesplan i samarbejde med din behandler og evt. dine pårørende.

For de fleste mennesker med bipolar lidelse tager det tid at finde balancen mellem at benægte og at overidentificere sig med sygdommen. Et væsentligt mål kan være at lære at definere sig selv på andre måder end kun gennem sygdommen.

Det er vigtigt at have fokus på hvilke aktiviteter, der skaber indhold i livet og giver mening i dagligdagen. Gør det der er godt for dig! Uanset om det er at tegne, strikke, gå ture i naturen, have kæledyr, styrketræne eller noget helt andet. Det er vigtigt, at du tager dig tid til de aktiviteter, der er gode for dig.

Hvis du er deprimeret, kan det måske hjælpe at udføre enkle og overkommelige aktiviteter, som kan være med til at gøre dit humør bedre. Det kan være at ringe og snakke med en ven, få en god kop kaffe eller gå en tur. Husk at tage hensyn til dit aktuelle energiniveau og din evne til at koncentrere dig.

Hvis du er sværere deprimeret, har du typisk brug for, at dine omgivelser hjælper dig med at lægge en dagsplan og med at gennemføre aktiviteter. Motion og bevægelse kan være med til at mildne tegn på depression.

Hypomani vil ofte føles som en positiv tilstand, hvor du kan have en stærk trang til at handle. Ofte har man mange ideer, og der er ikke langt fra tanke til handling.

Det kan være en hjælp at afveje fordele og ulemper ved nye ideer og drøfte dem med en eller to personer, som du har tillid til. Du kan også øve dig i at udsætte risikofyldte beslutninger, fx i tre dage.

Efter en periode med sygdom er man typisk mere sårbar. Måske kommer du til at gå for hurtigt i gang med gøremål og overser, at du ikke har så meget overskud og energi, som du plejer. Der kan komme dage med pludselige stemningsdyk eller opture. I nogle tilfælde er der behov for særlig opmærksomhed på, om tilstanden svinger over i den modsatte pol.

Et vigtigt mål kan være at justere eventuelle urealistiske høje forventninger til dig selv og lære at sige fra i forskellige sammenhænge. Det er ofte en lang og udfordrende proces at justere sine forventninger. Det kan være svært at acceptere, at man ikke længere kan præstere så meget, eller påtage sig så stort et ansvar, som man kunne tidligere.

Efter en sygdomsperiode kan du have problemer med opmærksomhed, overblik, hukommelse og initiativ. Det er vigtigt, at du tager hensyn til det og ikke overbelaster dig selv. Hvis du har overskud til det, er der en række ting, du kan gøre for at mindske eventuelle kognitive udfordringer.

En kalender kan være en god støtte, hvis du har problemer med overblik og planlægning. Hvis du fører aftaler og opgaver i kalenderen, bliver det nemmere at overskue, hvad der skal ske i løbet af ugen. Og hvor meget det er realistisk at nå på en dag eller en uge. Faste rutiner, bestemte systemer og brug af kalender kan hjælpe dig med at huske ting og aftaler.

Det er almindeligt, at man i perioder har svært ved at acceptere at skulle tage medicin. Drøft tvivl og overvejelser i forhold til medicinen med din behandler. Det er vigtigt, at du ikke stopper med medicinen, før du har talt med din behandler.

Forstyrrelser i døgnrytmen har stor betydning ved bipolar lidelse. Et vigtigt personligt mål kan derfor være at etablere daglige rutiner, faste sociale aktiviteter og et stabilt søvnmønster.

Det anbefales at have en fast døgnrytme, hvor man står op og går i seng nogenlunde samme tid hver dag. Sund og regelmæssig kost samt regelmæssig motion er også vigtigt. 

Nogle mennesker med bipolar lidelse har i perioder et øget forbrug af rusmidler. Det kan være i forbindelse med sygdomsepisoder, hvor man drikker mere eller begynder at ryge hash. Rusmidler kan udløse, forværre og vedligeholde symptomer på mani eller depression, lige som et misbrug på sigt kan påvirke hukommelse og indlæring negativt. Har du svært ved at styre dit forbrug, er det vigtigt at søge hjælp.

Hvor åben man skal være om sin sygdom er et tilbagevendende spørgsmål for de fleste mennesker med bipolar lidelse. Hvornår skal man fortælle andre, at man har en bipolar lidelse? Og hvornår skal man lade være?

Der er ikke noget klart svar på spørgsmålet, men som regel er det en god idé, at du overvejer fordele og ulemper på kort og på lang sigt. Tal med din behandler om det.