Behandling af angst hos børn og unge

Psykoedukation er en form for undervisning i angst, som bliver tilbudt til både dig og dine forældre. Her får I viden om:

Hvad angst er
Hvordan sygdommen opstår
Hvilke symptomer der er
Hvordan angst typisk udvikler sig.

I får også information om behandling med medicin og psykoterapi.

Du kan blive tilbudt en række individuelle samtaler med en behandler, oftest er der også fællessamtaler, hvor dine forældre er med.

Det kan også være, at du bliver tilbudt at deltage i gruppebehandling. Her deltager I sammen med en række andre familier med børn eller unge, der har angst. Sammen med din behandler finder du og dine forældre ud af hvilken terapiform, der passer bedst til dig.

Kognitiv adfærdsterapi giver ofte gode resultater. Kognitiv adfærdsterapi går i korte træk ud på, at du gradvist, systematisk og efter aftale gør netop det, som du er bange for. Når du langsomt udfordrer det, du er bange for, vil du med tiden erfare, at det er mindre farligt, end du troede.

Eksempel

Hvis du fx er bange for at drukne, når du svømmer på dybt vand, skal du starte med at gå ud i det lave vand, hvor du kan bunde, og hvor du tør være. Herefter skal du langsomt bevæge dig ud på lidt dybere vand og arbejde med også at være tryg her. Sådan fortsætter du – trin for trin – til du er helt ude på det dybe vand.

Undervejs arbejder du både med tanker og følelser. Et eksempel på tanker, der kan hjælpe dig, kunne være:

Jeg mærker, at jeg bliver bange for at drukne. Men jeg ved, at det kun er følelser og ufarlige kropslige fornemmelse. Når jeg ikke længere kan bunde, begynder jeg at svømme. Jeg skal huske mig selv på, at jeg godt kan svømme på lavt vand. Det er det samme, jeg skal gøre, når jeg er på dybt vand.

Min angst blev meget mindre, da jeg kom til psykolog. Det var så befriende, da jeg opdagede, at mine grimme katastrofetanker ikke var virkelighed. Jeg lærte at sige til mig selv: Maiken, du kan forestille dig rigtig mange grimme ting, der kan ske, men husk, det er kun tanker, og tanker er heldigvis ikke virkeligheden. Du kunne jo også begynde at tænke gode tanker om hvad, der kunne ske i stedet.

Maiken, 13 år

Aflastning vil sige, at man fritages fra de ting i dagligdagen, som belaster én. Fx kan man i en periode blive fritaget for nogle timer i skolen, hvis det gør det lettere at komme igennem dagen.

Se videoen og prøv én øvelse, som måske kan hjælpe dig, næste gang du mærker angsten.

Videoen er produceret i 2021 af Region Midtjylland.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Nogle gange kan det være nødvendigt at supplere terapi med medicin. Du vil typisk få tilbudt medicin, hvis du har svær eller langvarig angst, hvor terapi ikke har hjulpet nok. Medicinen gør, at graden af angst reduceres. Derefter bliver det ofte lettere at arbejde terapeutisk med din angst.

Når du skal starte på medicin, sker det i samråd med en læge. Lægen vil lægge en plan for, hvordan du skal tage medicinen. For at undgå bivirkninger, er det vigtigt, at du starter med en mindre dosis medicin, som så kan trappes langsomt op til fuld dosis.

Man bruger som regel antidepressiv medicin af typen SSRI til behandling af angst. SSRI står for selektiv serotonin genoptagelseshæmmere. Serotonin er et signalstof, som virker på nogle af de kemiske processer i hjernen, der finder sted ved en angstlidelse. Lægemidler af typen SSRI anvendes både til behandling af depression og angst.

Det er altid en psykiater, der vurderer, hvilken behandling der passer til dig. Under din behandling kan du møde både læger, psykologer, sygeplejersker og andre faggrupper.

Bivirkninger

Når du får medicin, skal du gå til kontrol ved din læge. Lægen vil vurdere, om behandlingen virker som den skal, og om du får den rette dosis. Lægen vil snakke med dig om bivirkninger og overveje, om du kan have gavn af at skifte til et andet lægemiddel.

Medicin mod angst kan ligesom alle andre lægemidler give bivirkninger. Det er ikke alle, der oplever bivirkninger. Hvis man gør, er det som regel kun i starten af behandlingen.

Nogle af de hyppigste bivirkninger er kvalme, søvnbesvær, og uro i kroppen. I meget sjældne tilfælde har unge (med depression) fået nye eller forværrede selvmordstanker i den første tid med medicinen.

Hvis man ikke har nogen særlig viden om angst, har man ofte en forvrænget opfattelse af sin tilstand. Man kan tro, at man er fysisk syg, fordi man har hjertebanken, uro i maven m.m.

Man kan også tro, at andre mennesker synes, at man gør noget mærkeligt, eller at man ser mærkelig ud, og at de i det hele taget vil være meget kritiske overfor en.

Det er derfor vigtigt, at både du og dine forældre modtager psykoedukation og får undervisning i, hvilken form for angst du har. Alene det, at du lærer at dine symptomer skyldes en velbeskrevet psykisk lidelse (som kan behandles), kan være med til at berolige dig.

Tekst på denne side er opdateret december 2021 (version 1.02).

Forfatter: Anette Damsgaard Nielsen, psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

Senest revideret af: Merete Juul Sørensen, overlæge på Børne – og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

Behandling af angst hos børn og unge

Behandling af angst hos børn og unge

Psykoedukation

Terapi

Eksempel

Aflastning

Øvelse: Knyt hænderne

Medicin

Bivirkninger

Kend din angst

Læs mere om angst hos børn og unge

Psykiatrien i Region Midtjylland