Nogle gange kan symptomer på angst ligne symptomer på fysisk sygdom. Det kan fx være hjertebanken og svimmelhed. Derfor skal det altid udelukkes, at der er tale om en fysisk sygdom. Det undersøger din praktiserende læge.

Når det er blevet vurderet, at symptomerne ikke skyldes fysisk sygdom, bliver du undersøgt i børne- og ungdomspsykiatrien. Her vil en behandler tale med dig og dine forældre. Behandleren vil spørge om:

• Hvilke symptomer på angst du oplever
• I hvilke situationer angsten opstår
• Hvordan angsten har udviklet sig.

Behandleren vil også spørge dine forældre, hvordan du har udviklet dig fra helt lille af, og om du har andre vanskeligheder. I taler også om, hvorvidt der er andre i din familie, som lider af angst eller anden psykisk sygdom. På baggrund af den samlede undersøgelse stilles en diagnose.

Enkeltfobier (også kaldet specifikke fobier) er angst for helt bestemte ting. Du kan fx være bange for slanger, højde eller nåle. Har du en enkeltfobi vil du med al magt søge at undgå det, som skræmmer dig.

Separationsangst er angst for at blive adskilt fra dine helt nære omsorgspersoner. Oftest din mor. For mindre børn kan angsten kan vise sig i hjemmet, hvor barnet kan følge efter sine forældre rundt i huset.

Hvis du går i skole kan det være, at separationsangsten har vist sig i forbindelse med lejrskole eller sportsstævner. Her kan det at være væk hjemmefra over en længere periode give svær hjemve. Samtidig vil du ofte være voldsomt bekymret for, at der vil ske dine forældre noget, mens du er væk.

At opleve angst i mange forskellige situationer kaldes for generaliseret angst. Har du det, bekymrer du dig om stort og småt. Det kan fx være om:

• Præstationer i skolen eller til sport
• Du er god nok som ven, bror eller søster.
• Dit helbred
• Hvad du siger og gør
• Nyheder på tv.

Ofte er der behov for, at dine forældre gentagne gange forsikrer dig om, at alt nok skal gå.

Socialangst handler om at være ængstelig og bekymret i sociale situationer. Har du socialangst, er du bekymret for, at andre vil synes dårligt om dig. Du vil måske virke genert og hæmmet og ikke have lyst til at møde nye mennesker. Du vil sikkert også undgå at henvende sig til en ekspedient i en butik.

Du kan også være angst for at få synlige tegn på angst. Det vil sige, at du er bange for, at andre skal se dig rødme, ryste på hænderne eller kaste op.

Panikangst er en udpræget frygt for pludselig at få et panikanfald og blive totalt handlingslammet. Flere unge end børn får panikanfald. Anfaldet kommer ofte som ”et lyn fra en klar himmel” med voldsom hjertebanken, sved, svimmelhed og åndenød.

Har du oplevet panikanfald flere gange, kan du blive så bange for at få endnu et anfald, at du ikke længere har lyst til at tage hjemmefra, og i stedet isolerer dig.

Mange børn og unge har mere end én form for angst. Nogle har også andre psykiske sygdomme eller udviklingsforstyrrelser. Det kan fx være indlæringsvanskeligheder, ADHD eller autisme.