Gravide og kommende forældre
Team for Spædbørnspsykiatri i Skejby behandler kommende forældre med psykisk sygdom med fokus på forældrerollen.
Om teamet
Når I bliver indkaldt til Team for Spædbørnspsykiatri foregår det i Skejby. Teamet er en del af tilbuddet i Psykiatrisk Klinik for Småbørn. I skal have en henvisning for at komme i et forløb hos os.
I Team for Spædbørnspsykiatri tilbyder vi forløb til kommende forældre med psykisk sygdom.
Vi arbejder med at støtte jer, der snart skal være forældre. Det skal sikre, at I får en god fødsel og en god relation til barnet.
Her kan I læse om forskellige psykiske udfordringer, som børn kan have.
Hos os kan I møde:
- Pædagoger
- Læger
- Psykologer.
I kan læse mere om teamet i vores velkomstvejledning til kommende forældre.
I kan også læse mere om Team for Spædbørnspsykiatri her. Her undersøger og behandler vi børn fra 0-2 år med psykiske vanskeligheder sammen med deres forældre.
Jeres besøg
I bliver henvist til teamet af f.eks.:
- Et andet sted i psykiatrien
- Jeres egen læge
- Jeres sundhedsplejerske
- Jeres sagsbehandler.
Når vi har modtaget henvisningen, bliver I indkaldt til en afklarende samtale. I modtager indkaldelsesbrevet i jeres e-Boks. I skal begge deltage i samtalen, hvis I er to, der snart skal være forældre.
Samtalen skal hjælpe os med at vurdere, om et forløb hos os er det rette for jer. Vi får her et indtryk af, hvilke udfordringer og vanskeligheder I oplever.
Det er ikke sikkert, at det er relevant med et forløb hos os. Det er som regel, fordi et andet tilbud bedre kan hjælpe jer.
Vi vejleder om alternative muligheder, hvis det er tilfældet. Det kan f.eks. være et kommunalt tilbud.
Et forløb i klinikken
Tilbuddet i klinikken kan bl.a. bestå af:
- Samtaler
- Mulighed for fortsat kontakt, når barnet er født
- Netværksmøder med f.eks. sundhedsplejerske, jeres behandler i psykiatrien, sagsbehandler og egen læge.
Patientvejledninger
I klinikken har vi udarbejdet information om undersøgelser og behandlinger samt vejledninger inden for relevante emner.
Find vej
Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
Palle Juul-Jensens Boulevard 175, Indgang K
8200 Aarhus N
Video: Ankomst i Psykiatrien
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.