Om tilbuddet

I Gruppeanalytisk Behandlingstilbud (GAB) i Skejby behandler vi dig, der er over 18 år, som:

  • har svære problemer med dine følelser og relationer
  • ønsker at arbejde med din personlighed
  • er indstillet på et længere forløb på mellem tre og fem år.

De fleste patienter i gruppen har psykiske lidelser, som f.eks. angst, depression eller spiseforstyrrelser.

For at starte i et forløb hos os, skal du have en henvisning fra enten:

  • Din egen læge
  • En privatpraktiserende psykolog
  • Et andet sted i psykiatrien.

Dit forløb foregår uden indlæggelse. Du mødes med gruppen én gang om ugen. Møderne foregår i hverdagene i et af følgende tidsrum:

  • Kl. 13.30-15
  • Kl. 16-17.30.

Gruppelederen er en læge eller psykolog, der har mindst fire års uddannelse i behandlingsmetoden.

Dit besøg

Når du har fået en henvisning, beder vi dig om at skrive et brev til os, hvor du fortæller om:

  • din baggrund og aktuelle problemer
  • evt. tidligere behandling eller terapi
  • dine forventninger til dit forløb hos os. 

Efter det indkalder vi dig til to forsamtaler, hvor vi tager udgangspunkt i dit brev. Vi taler om dine problemstillinger, og hvordan du tror, de vil vise sig i gruppen.

Du er velkommen til at tage en pårørende og/eller din kommunale støtteperson med. De kan støtte, lytte og bidrage til din behandling.

Vi vurderer efter samtalerne, om vores tilbud er det rigtige for dig.

Det er ikke sikkert, at vi kan tilbyde dig et forløb. Det er som regel, fordi et andet tilbud er mere relevant for dig. Hvis det er tilfældet, vejleder vi dig om alternative muligheder, f.eks. et kommunalt tilbud.

Der går ca. tre måneder, fra vi modtager din henvisning, til du kan starte i gruppen. 

Din behandling

Der er plads til otte deltagere i en gruppe. Du får en plads i gruppen, når en af de andre patienter slutter sit forløb.

Du skal altså være indstillet på, at:

  • du træder ind i en gruppe, hvor de andre deltagere har været med i et stykke tid
  • der løbende kommer nye deltagere i gruppen
  • nogle af deltagerne forlader gruppen under dit forløb.

I starten kan det føles frustrerende at deltage i gruppen. Der er ikke faste punkter til møderne. Ordet er frit, og derfor er det vigtigt, at du har lyst til at fortælle om dig selv, dine egne følelser og tanker.

Når du er i gruppen, er det vigtigt, at du er indforstået med, at vi ikke kan rådgive eller hjælpe dig med medicin. Det skal du tale med din egen læge om.

Du kan læse mere om Gruppeanalytisk Behandlingstilbud her.

Når dit forløb hos os slutter

Du vælger selv, hvornår du vil stoppe dit forløb. Vi anbefaler dog, at du er hos os i mindst et år.

Når du beslutter dig for at stoppe dit forløb, er det vigtigt, at du fortæller det til gruppen i god tid. Meget gerne tre til seks måneder før du stopper.

Patientvejledninger

I klinikken har vi udarbejdet information om undersøgelser og behandlinger samt vejledninger inden for relevante emner. 

Til pårørende

Som pårørende kan du være en vigtig person. Du kan være en støtte for patienten og er en vigtig ressource og samarbejdspartner for personalet, fordi du:

  • har stor viden om vedkommende, der er i behandling
  • ved, hvad der er gået forud for kontakten til Psykiatrien
  • ved, hvordan patienten er som person – både i gode og dårlige perioder
  • ved, hvor længe symptomerne har været der, og måske hvad der kan virke dæmpende eller kan fremprovokere en forværring
  • ved, om der er noget særligt i patientens liv, som vi skal være opmærksomme på.

Samtidig har vi selvfølgelig respekt for dig, dine ressourcer og den situation, du som pårørende står i.

Vi kan kun inddrage dig i behandlingen, hvis patienten giver samtykke til det. Hvis der ikke er samtykke, vil vi gerne hjælpe og rådgive dig som pårørende på et generelt plan.

Læs mere om psykiatriens tilbud og informationer til pårørende her.

Find vej

Adresse og kort

Klik på billedet for at se vores interaktive oversigtskort med parkeringsmuligheder (via www.m.rm.dk)

Aarhus Universitetshospital Psykiatrien

Palle Juul-Jensens Boulevard 175, Indgang K

8200 Aarhus N

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Kontakt

Telefon

7847 2150

Telefontid

Mandag: Kl. 8-15.30

Tirsdag: Kl. 8-17

Onsdag: Kl. 8-17

Torsdag: Kl. 8-15.30

Fredag: Kl. 8-15

Send mail via borger.dk

Adresse

Gruppeanalytisk Behandlingstilbud

Afdeling for Depression og Angst

Aarhus Universitetshospital Psykiatrien

Palle Juul Jensens Boulevard 175, Indgang K

8200 Aarhus N

Akut hjælp

Se hvem du kan kontakte, hvis du har akut brug for hjælp