Hvilke muligheder er der for forebyggelse?

Det er vigtigt at forebygge tilbagefald. Det er det især, fordi man ved, at jo flere tilbagefald man har, jo sværere er det at komme sig igen. Forebyggelse handler på mange måder om at mindske stimuli og krav efter en psykotisk episode.

Et vigtigt element i forebyggelse af tilbagefald er inddragelse af din familie i behandlingen. Din familie kan med viden om sygdommen være med til at sikre ro og stabilitet i dit liv.

Det er også vigtigt at inddrage resten af dit netværk. Fx på din uddannelse eller dit arbejde. Kravene til dig skal tilpasses, så der er taget de relevante hensyn.

Hvad kan du selv gøre, hvis du har skizofreni eller skizotypi?

• Opsøg viden
  Det er vigtigt at lære, hvordan du kan tackle dine symptomer. Det er en god idé at tage imod tilbud om undervisning i sygdommen.
• Vær bevidst om dine tidlige tegn
  Tegnene er personlige. Det betyder, at alle mennesker har forskellige tidlige tegn. Tidlige tegn på en ny psykose kan bl.a. være, at man før en forværring bliver mere irritabel, isolerer sig og sover mindre. Hvis du har skizotypi, kan et tegn på forværring af din psykiske tilstand være, at du oplever flere mikropsykoser eller isolerer dig mere end normalt.
• Lav en kriseplan
  I de gode perioder kan du sammen med din behandler nedskrive dine tidlige tegn. Så er du klar over, hvornår du skal søge læge eller anden hjælp. Det er også en god idé, at du sammen med dine nærmeste pårørende aftaler, hvem du taler med, hvis du bliver opmærksom på tegn. Det er her vigtigt, at dine pårørende kender de signaler, der tyder på, at du er i fare for at få et tilbagefald.
• Lav huskekort
  Notér hvad der virker godt for dig, når du har det skidt. På kortene kan der stå, hvad du skal gøre, når du er i en svær situation. Der kan fx. stå: ”Når jeg overvældes af stemmer, skal jeg gå en tur eller lytte til musik”. Det er en god ide, at du har kortene på dig hele tiden.
• Følg den medicinske behandling
  Det er vigtigt, at du følger den medicinske behandling i den tid, din behandler anbefaler. Hvis du har tvivl og overvejelser i forhold til din medicin, er det en god idé at tale med din behandler.
• Sørg for at få en god søvn og sund kost
  Det er vigtigt, at du får en stabil døgnrytme med god søvn og husker dine måltider. Husk at små forandringer gør en forskel. Det kan for eksempel være at spise lidt mere fedtfattigt, drikke lidt mindre cola og en daglig gåtur.
• Dyrk motion og andre aktiviteter, som interesserer dig
  Det kan være med til at aflede triste tanker og mindske stress og ubehag.
• Undgå alkohol i større mængder
  Det kan hindre behandlingen i at lykkes. På sigt kan et stort alkoholforbrug give leverskader.
• Læg pauser og hvile ind i din hverdag
  Det er en rigtig god idé, at du får en struktur i din hverdag, hvor der også er plads til pauser eller til aktiviteter og gode oplevelser, som ikke kræver ret meget af dig.
• Sæt dig mål, der er realistiske, så oplevelsen bliver positiv
  Tag et skridt ad gangen og øv dig i at skrue forventningerne ned og ikke have for travlt. Hav opmærksomhed på de små sejre, fx at opvasken er taget. Giv dig selv tid - vær tålmodig selvom det kan være hårdt.
• Brug tanketræning
  Du kan give dig selv tænkeopgaver med passende sværhedsgrad. Kan du ikke koncentrere dig om at læse i en bog, kan du måske se en film eller løse en Sudoku.

Som 18-årig fik Kasper stillet diagnosen paranoid skizofreni. I dag er han rask og arbejder på Regionspsykiatrien Gødstrup, hvor han hjælper andre, der er indlagt med psykoser. Se Kaspers historie (åbner via www.tvmidtvest.dk)

Videoen er produceret af TV Midtvest i 2023.