Skizofreni er en kompleks og alvorlig sygdom, men du kan godt blive rask. Jo tidligere behandlingen starter, jo bedre er forløbet, og jo mindre risiko er der for tilbagefald.

I Region Midtjylland er et af de tilbud, du kan modtage et intensivt forløb på to år. Målet med behandlingen er, at du får et forløb med lettere, færre og kortere sygdomsepisoder og indlæggelser.

Når du har fået din diagnose, starter man ofte med medicinsk behandling. Medicinen kaldes antipsykotisk medicin.  Formålet med medicinen er at dæmpe eller fjerne dine hallucinationer og vrangforestillinger. Derudover bruges medicinen til at dæmpe angst, uro og aggressioner.

Medicinen virker ved at normalisere mængden af signalstofferne dopamin og serotonin i hjernen. Forskningen viser, at disse to stoffer spiller en vigtig rolle i forhold til skizofreni.

Medicinen er ofte med til at mindske de psykotiske symptomer. Desværre er det ofte sværere at mindske symptomer som initiativløshed og manglende overblik med medicin.

Kan ikke hjælpe alle

Det skal understreges, at medicin ikke kan hjælpe alle. Nogle vil opleve at medicinen ingen effekt har. Det kan være, I skal afprøve flere typer medicin, før I finder det, der virker bedst for dig. Det kan tage noget tid, da der ofte skal gå flere måneder, inden man kan afgøre, om medicinen har effekt.

Al medicinsk behandling kan have bivirkninger. Heldigvis er det ikke alle, der får det. De forskellige præparater kan have forskellige bivirkninger. Fx kan man blive meget træt eller rastløs. Nogle tager også på, fordi de mister evnen til at føle sig mæt.

Kontrol af bivirkninger

Alle der får antipsykotisk medicin, skal løbende til kontrol. Nogle bivirkninger er sjældne og mærkes ikke med det første. Men de kan blive alvorlige, hvis de ikke opdages. Til kontrollen får du taget blodprøver og målt vægt og blodtryk. Du taler desuden med en læge om medicinens effekt og bivirkninger.

For at undgå tilbagefald er det vigtigt, at du fortsætter med den medicinske behandling, der er aftalt med din psykiater. Cirka 75% vil få tilbagefald inden for et år, hvis de stopper med medicinen. Hvis du tager medicinen som aftalt, er risikoen for tilbagefald kun 20%.

En tommefingerregel er, at behandlingen skal fortsætte 1-2 år efter første psykotiske episode er overstået. Hvis der har været flere psykotiske episoder, anbefales det, at behandlingen fortsætter i minimum 5 år efter den sidste psykotiske episode. Udtrapning af medicin skal ske langsomt og i samråd med læge.

Undervisning i relevante forhold om psykisk sygdom kaldes for psykoedukation. Undervisningen foregår ofte i grupper. Her får du sammen med en fast behandler viden om symptomer, behandling og tidlige advarselstegn. Det er vigtigt at få denne viden, fordi skizofreni er omfattet af mange myter. Undervisningen skal øge din forståelse for din sygdom og være med til at skabe realistiske forventninger til din fremtid.

Behandlingstilbud i OPUS

I Region Midtjylland vil alle unge med skizofreni blive tilbudt et to-årigt behandlingstilbud. Her vil du kunne møde andre unge med samme diagnose. Men der vil også være unge med skizotypi og skizoaffektiv psykose. Du får desuden en fast behandler. Der vil i opstartsfasen blive indkaldt til samtale med læge og sygeplejerske. Der vil også blive indkaldt til samtale med en socialrådgiver og til undersøgelse ved en fysioterapeut.

I løbet af de to år vil du blive tilbudt undervisning i sygdommen sammen med andre unge. Dine forældre og/eller nærtstående pårørende vil blive tilbudt undervisning i grupper med andre pårørende. Du og din familie vil desuden blive tilbudt et 10 måneders forløb i en fler-familie-terapigruppe sammen med 6-8 andre familier.

Der vil være samtaler om medicin med fast interval. I den forbindelse tages blodprøver og EKG (hjertekardiogram). Der bliver også målt blodtryk, puls, højde og vægt. Eventuelle psykotiske symptomer vil desuden blive vurderet. Du vil også få foretaget en psykologisk undersøgelse for at udrede det kognitive funktionsniveau. Det kan være vigtigt i forhold til skole og uddannelse.

Ofte vil der blive afholdt netværksmøder. Til disse deltager socialrådgivere, skolepsykologer og uddannelsesvejledere ofte. Netværksmøder kan være med til at sikre, at der tages hensyn til de behov for støtte, du har. Det kan fx være i forhold til ungdomsuddannelse. Her vil man også drøfte en eventuel placering på et bosted, hvis det er den bedst mulige støtte dig og din familie.

Indlæggelse

Hvis du kommer i en akut psykotisk fase, kan du blive indlagt på ungdomspsykiatrisk afdeling. I Region Midtjylland er det i Herning eller Skejby. Du kan også blive indlagt i forbindelse med ændringer i din medicin.

For mange vil det være frivilligt at blive indlagt. Men for andre kan det være, at det bliver med tvang. I psykiatrien kan man tvinge nogen til indlæggelse, hvis man vurderer, at personen er til fare for sig selv eller andre. Man kan blive indlagt på gul eller rød tvang.

Gul tvang bruges ofte af egen læge, hvis lægen mener, at du er til fare for dig selv. Dine forældre har så en uge til at motivere dig til en frivillig indlæggelse. Rød tvang anvendes ofte, hvis der opstår en akut forværring. Ved rød tvang er det en læge og politiet, der tager beslutning om indlæggelse.

Når du er indlagt, har du naturligvis rettigheder. Er du under 15 år, er det lægerne og dine forældre, der tager beslutninger om behandlingen sammen (forældremyndighedsloven). Er du over 15 år, kan lægerne bestemme behandlingen (psykiatriloven).

Læs om børns rettigheder i psykiatrien (0-14 år) her.

Læs om unges rettigheder i psykiatrien (15-18 år) her.

Skizofreni kan opstå meget hurtigt. Det vil sige i løbet af få måneder. Men sygdommen kan også have et længerevarende forløb. Der kan gå flere år, inden sygdommen bryder ud. I den periode ses ofte stigende mistrivsel socialt såvel som fagligt. Man kan fx have svært ved at følge med i skolen eller isolere sig socialt. Den periode kaldes for prodromalfasen.

Selve sygdomsforløbet kan opdeles i tre faser:

Den akutte fase

En fase præget af angst, kaos og psykotiske symptomer.

Stabiliseringsfasen

Når man er startet på behandling indledes stabiliseringsfasen. Man begynder at genvinde nogle af de sociale funktioner. Samtidig skal man til at erkende, at man har en sygdom og lære at leve med den.

Vedligeholdelsesfasen

I denne fase skal man arbejde på at vedligeholde de gode resultater, man har opnået.

Tilbagefald

Desværre får nogle tilbagefald af sygdommen. Ved et tilbagefald havner man igen i den akutte fase. De fleste tilbagefald skyldes, at man:

• er holdt op med at tage sin medicin
• kommer ud for en stor belastning
• starter på et misbrug.

Recovery

Det er vigtigt, at man fortsætter behandlingen. Det er med til at forebygge psykoser. Får man et tilbagefald vil behandlingen ofte tage længere tid, og der er risiko for, at man ikke kommer sig helt igen. 

Begrebet recovery bliver brugt mere og mere. Recovery betyder helbredelse gennem den forståelse, man får for sin sygdom. Det er ikke nødvendigvis et mål, at man slipper helt af med sine symptomer. I stedet skal man lære at takle dem, så de fylder mindst muligt i dagligdagen. Det er vigtigt at huske på, at livskvalitet og funktionsniveau ikke nødvendigvis følges ad. Man kan godt have et godt liv, selvom funktionsniveauet måske ikke er så højt som, hvis man var rask.