Dreng og pige spiller playstation

Her kan du læse om ADHD hos børn og unge. 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling står for behandlingen af ADHD hos børn og unge i Region Midtjylland.

Hvad er ADHD og ADD?

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Oversat til dansk betyder det, at man har problemer med at koncentrere sig og er ekstremt aktiv. 

Har du ADD har du også problemer med at koncentrere dig. Men du er ikke ekstremt aktiv. 

Symptomerne kan ændre sig over tid

 

 

Hvorfor får nogle ADHD?

Der er flere årsager til, at man udvikler ADHD.  Især arv spiller en stor rolle. Det vil sige, at du har en større risiko for at udvikle ADHD, hvis der er andre i din familie, som også har det.

Miljø kan også medføre ADHD. Det vil sige, at omgivelserne påvirker dig. Fx kan det øge risikoen for, at et barn udvikler ADHD, hvis moren ryger under graviditeten.

Symptomer

Kernesymptomer

Variation i symptomerne

Det er rart for mig at vide, at der er en forklaring på, hvorfor jeg synes, at det er svært at klare det, som mine kammerater bare ser som daglige gøremål.
Mads 16 år

Hvornår er symptomerne lig med en ADHD/ADD-diagnose?

Opmærksomhedsforstyrrelser

Hyperaktivitet

Inden jeg fik hjælp, skændtes jeg rigtig meget med mine forældre. Jeg var også tit uvenner med mine klassekammerater. Jeg kunne blive så hidsig, at jeg fik lyst til at eksplodere.
Sigrid, 14 år

Impulsivitet

Symptomerne gør børn og unge mere sårbare

Typiske ledsagevanskeligheder

Undersøgelse for ADHD

Der findes ikke en simpel test, som kan afgøre, om du har ADHD eller ADD. En diagnose kan kun stilles af en psykiater. Psykiateren vil foretage flere samtaler og undersøgelser.

For at få diagnosen skal vanskelighederne påvirke dig så meget, at du ikke trives. Der kan være mange grunde til, at man ikke trives. Det kræver derfor en grundig undersøgelse af dig og dine omgivelser for at udelukke andre grunde til, at du ikke har det godt.

Venterum Skejby

En grundig undersøgelse

I undersøgelsen taler I blandt andet om dit helbred, og hvordan du har det i din familie og i skolen. Da ADHD er medfødt, spørger psykiateren også til din opvækst. Både du og dine pårørende vil blive spurgt herom.

Vanskelighederne ved ADHD/ADD kan påvirke mange forskellige situationer. Derfor indhenter din psykiater også oplysninger fra din skole/uddannelse og evt. fritidsinstitutioner. Den endelige diagnose stilles på baggrund af psykiaterens samlede vurdering.

Ledsagesygdomme

Indlæringsvanskeligheder

Mange med ADHD/ADD har problemer med indlæring. Det kan give dem faglige problemer i skolen. De kan eksempelvis være ordblinde eller have svært ved at forstå opgaver med mange detaljer.

Tristhed og depression

Tendens til tristhed og egentlig depression ses hos mange børn og unge med ADHD/ADD. Det gælder især, hvis de ikke får behandling og relevant støtte for deres vanskeligheder.

Angst

Angst ses også oftere hos børn og unge med ADHD/ADD. Når barnet eller den unge får den rette behandling for ADHD/ADD, vil angsten ofte mindskes. Nogle gange kræver angst dog en selvstændig behandling.

OCD, tics og autisme

Andre psykiske vanskeligheder som OCD, tics og autisme ses oftere blandt børn og unge, der har ADHD/ADD.

Behandling for ADHD

Forståelse er lige så vigtig som behandling

Selvom symptomerne på ADHD/ADD i høj grad kan bedres, kan det oftest ikke kureres. Forståelse er derfor meget vigtig, så man kan indrette dagligdagen så den passer til barnet/den unge.

Flere af symptomerne på ADHD/ADD kan virke generende på andre mennesker. Fx at man er urolig og larmer. Mange tror, at folk med ADHD opfører sig sådan med vilje. Det er meget sjældent tilfældet.

Samtidig har folk med ADHD svært ved at se, hvordan de virker på andre. For mange kommer det som et chok, at andre mennesker er generet af deres adfærd. Det er derfor vigtigt, at omgivelserne forstår, at mennesker med ADHD ikke har de samme muligheder for at tage ved lære som andre.

Man kan ikke se på mennesker, om de har ADHD/ADD. Men det kan være afgørende for et barns udvikling, at skolen er orienteret om diagnosen. På den måde kan de tage relevante hensyn. Det er derfor en god ide at være åben omkring diagnosen. Den rette forståelse og pædagogiske støtte har stor betydning for at kunne hjælpe et barn eller en ung med en god udvikling.

Tilrettelæggelse af behandling

Hvis du får stillet diagnosen ADHD, vil din kontaktperson i psykiatrien tage stilling til, hvordan din behandling skal tilrettelægges.

Behandlingen kan bl.a. omfatte:

  • Psykoedukation
  • Samtaler/terapi
  • Sociale og pædagogiske støttemuligheder
  • Medicinsk behandling for ADHD og ledsagetilstande.

Psykoedukation

Undervisning i sygdommen kaldes psykoedukation. Psykoedukation er en vigtig del af behandlingen for ADHD/ADD. Det tilbydes både til dig og dine pårørende. Her vil I blive undervist i alle relevante forhold omkring ADHD/ADD. Der vil især blive lagt vægt på, hvordan I håndterer livet med ADHD/ADD.

Desuden vil I få viden om hvilke muligheder for støtte, der er i hjemmet eller på uddannelsen. Undervisningen kan foregå i grupper eller individuelt.

Sociale støttemuligheder

Ofte vil der være brug for støtte fra kommunen. Din kontaktperson i psykiatrien vil ofte kunne hjælpe med at kontakte kommunen. Der kan fx være behov for:

  • Hjælp til de daglige opgaver i hjemmet
  • Mentorordning på dit uddannelsessted eller din arbejdsplads
  • Handicapkompenserende SU, hvis man er under uddannelse

Ofte kan der også være brug for ændringer af de fysiske rammer på dit uddannelsessted eller arbejdsplads. Det kan fx være i form af afskærmning fra distraherende indtryk.

For børn i skolealderen er der behov for en specialpædagogisk tilgang i skolen. Det kan fx være afskærmning, mulighed for pauser samt hjælp til at skabe overblik over opgaver.

Medicinsk behandling

Hvis du har moderat til svær ADHD/ADD er medicin ofte nødvendig. Det er den behandlingsform, der har den bedst dokumenterede effekt.

Medicinen virker ved at øge mængden af signalstoffer i de områder af din hjerne, der er ramt. Medicin har generelt en god effekt på vanskeligheder med opmærksomheden.

Mange med ADHD/ADD oplever, at medicin hjælper dem til at:

  • Kunne koncentrere sig
  • Blive mere rolige
  • Reflektere

Der sker ofte en bedring af symptomer, når den rette medicin er fundet. Det kan tage tid, inden behandlingen er optimal. Det er bl.a., fordi alle mennesker reagerer forskelligt på medicin.

Læs mere om forskellige lægemidler, opstart i behandling mm. på vores side om Medicin mod ADHD til børn og unge.

 

 

Gode råd

Hvilke muligheder er der for forebyggelse?

Hvad kan du selv gøre, hvis du lider af ADHD?

 

 

Gode råd til pårørende

Som pårørende er det vigtigt at sætte sig ind i, hvad det vil sige at have problemer med at holde opmærksomheden. Der kan være mange udfordringer ved at være pårørende til et barn eller en ung med ADHD. I skal både kunne være rummelige og samtidig sætte tydelige rammer for jeres barn.

Mange forældre kan føle sig skamfulde og opleve, at de ikke slår til. Det er vigtigt at gøre sig klart, at der ikke er en perfekt opskrift på, hvordan I skal være som forældre til et barn med ADHD eller ADD. I dag findes der mange kurser og grupper, hvor man har mulighed for at få vejledning og udveksle erfaringer med andre familier.

Det var en stor hjælp at få sat et navn på vores drengs vanskeligheder. Vi har fået mange gode råd til, hvordan vi bedre kan støtte ham i hverdagen.
Line, mor til søn på 10 år med ADHD

Hvad kan du som pårørende gøre for dig selv?

Deltag i behandlingstilbud

Du kan få en større forståelse for ADHD, hvis du deltager i undervisning (psykoedukation) sammen med dit barn. Det dæmper ofte følelsen af ikke at slå til, som mange har.

Søg hjælp

Du kan også få hjælp til at håndtere de daglige udfordringer i hjemmet på den bedste måde. Du kan melde dig ind i en patient- og pårørendeforening, fx ADHD-foreningen eller SIND’s pårørenderådgivning. Foreningerne afholder møder og kurser og har telefonrådgivning.

Tænk på dig selv

Det er også vigtigt, at du giver dig selv lov til at pleje dine egne behov. Du kan ikke have overskud til at hjælpe og være den ansvarlige hele tiden. Måske kan jeres familie have behov for at få ekstra støtte fra kommunen? Det kan kontaktpersonen i psykiatrien som regel hjælpe med.

Vær opmærksom på, om du er overbelastet

Hvis du udvikler udtalt angst eller depressive symptomer, bør du opsøge din egen læge for at få hjælp og støtte. I nogle tilfælde er det muligt at få en henvisning til praktiserende psykolog med sygesikringstilbud.

Vær opmærksom på søskende

Hvis barnet/den unge med ADHD/ADD har søskende, kræver det særlig opmærksomhed på deres behov og reaktioner.

Hvad kan du som pårørende gøre for at hjælpe barnet/den unge med ADHD?

Støt op om behandlingen

  • Det vigtigste er at have viden om sygdommen og behandlingen.
  • Det er en god idé regelmæssigt at deltage i samtaler med kontaktpersonen i psykiatrien.

Skab struktur i dagligdagen

  • Hjælp den unge med at planlægge og igangsætte konkrete gøremål
  • Støt den unge i at åbne e-mails og forholde sig til indholdet
  • Støt i den unge i at holde styr på sin økonomi
  • Gentag vigtige informationer. Skriv dem evt. ned
  • Hjælp jeres barn med at opretholde en stabil døgnrytme. I kan bl.a. gøre brug af tekniske hjælpemidler som kalendere, mobiltelefoner og ugeplaner.

Hjælp med at bevare håbet

  • Undgå skæld ud. Al forskning peger på, at det ikke kan få nogen til at ændre adfærd.
  • Ros og beløn god opførsel.

Da vores datter fik diagnosen ADHD, var det tydeligt for os, at vi skulle tænke meget mere over, hvordan vi opdrager og hjælper hende. Vi er blevet klar over, at de ting hun gør, ikke altid er med vilje.
Forælder til pige på 15 år med ADHD

Særligt for søskende

Har din søster eller bror en psykisk sygdom?

- så tag et kig på vores side om at være barn i en familie med psykisk sygdom. Her er vigtig viden og gode råd til dig, der har en søskende med en psykisk sygdom.

Foreninger og tilbud til børn og unge

Mindhelper - guider unge gennem hårde tider

Råd og vejledning til unge mellem 13-20 år
www.mindhelper.dk


Snak om det

Inspiration til snak med børn om sindet og psykiske lidelser
www.snakomdet.dk 


Som andre - når mor eller far har en psykisk lidelse

www.somandre.dk


En som mig - når søskende eller forældre har en psykisk sygdom

For unge mellem 12-17 år.
Ensommig.net


Headspace

Rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år
www.headspace.dk

Rådgivningstelefonen

Den Psykiatriske Rådgivningstelefon

Du kan døgnet rundt ringe anonymt til Psykiatrisk Rådgivningstelefon og få rådgivning på 78 47 04 70. Her sidder psykiatriske medarbejdere, der kan give dig vejledning.

Rådgiverne kan ikke yde behandling og du kan ikke blive indlagt via Rådgivningstelefonen.

Tekst på denne side er opdateret januar 2022 (version 1.03).

Senest revideret af: Overlæge Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

Direkte link til denne side: www.print.adhd1.ps.rm.dk