ADHD hos børn og unge

Her kan du læse om ADHD hos børn og unge.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling står for behandlingen af ADHD hos børn og unge i Region Midtjylland.
Hvad er ADHD og ADD?
Hvorfor får nogle ADHD?
Der er flere årsager til, at man udvikler ADHD. Især arv spiller en stor rolle. Det vil sige, at du har en større risiko for at udvikle ADHD, hvis der er andre i din familie, som også har det.
Miljø kan også medføre ADHD. Det vil sige, at omgivelserne påvirker dig. Fx kan det øge risikoen for, at et barn udvikler ADHD, hvis moren ryger under graviditeten.
Symptomer
Undersøgelse for ADHD
Der findes ikke en simpel test, som kan afgøre, om du har ADHD eller ADD. En diagnose kan kun stilles af en psykiater. Psykiateren vil foretage flere samtaler og undersøgelser.
For at få diagnosen skal vanskelighederne påvirke dig så meget, at du ikke trives. Der kan være mange grunde til, at man ikke trives. Det kræver derfor en grundig undersøgelse af dig og dine omgivelser for at udelukke andre grunde til, at du ikke har det godt.

En grundig undersøgelse
I undersøgelsen taler I blandt andet om dit helbred, og hvordan du har det i din familie og i skolen. Da ADHD er medfødt, spørger psykiateren også til din opvækst. Både du og dine pårørende vil blive spurgt herom.
Vanskelighederne ved ADHD/ADD kan påvirke mange forskellige situationer. Derfor indhenter din psykiater også oplysninger fra din skole/uddannelse og evt. fritidsinstitutioner. Den endelige diagnose stilles på baggrund af psykiaterens samlede vurdering.
Ledsagesygdomme
Behandling for ADHD

Forståelse er lige så vigtig som behandling
Selvom symptomerne på ADHD/ADD i høj grad kan bedres, kan det oftest ikke kureres. Forståelse er derfor meget vigtig, så man kan indrette dagligdagen så den passer til barnet/den unge.
Flere af symptomerne på ADHD/ADD kan virke generende på andre mennesker. Fx at man er urolig og larmer. Mange tror, at folk med ADHD opfører sig sådan med vilje. Det er meget sjældent tilfældet.
Samtidig har folk med ADHD svært ved at se, hvordan de virker på andre. For mange kommer det som et chok, at andre mennesker er generet af deres adfærd. Det er derfor vigtigt, at omgivelserne forstår, at mennesker med ADHD ikke har de samme muligheder for at tage ved lære som andre.
Man kan ikke se på mennesker, om de har ADHD/ADD. Men det kan være afgørende for et barns udvikling, at skolen er orienteret om diagnosen. På den måde kan de tage relevante hensyn. Det er derfor en god ide at være åben omkring diagnosen. Den rette forståelse og pædagogiske støtte har stor betydning for at kunne hjælpe et barn eller en ung med en god udvikling.
Tilrettelæggelse af behandling
Psykoedukation
Undervisning i sygdommen kaldes psykoedukation. Psykoedukation er en vigtig del af behandlingen for ADHD/ADD. Det tilbydes både til dig og dine pårørende. Her vil I blive undervist i alle relevante forhold omkring ADHD/ADD. Der vil især blive lagt vægt på, hvordan I håndterer livet med ADHD/ADD.
Desuden vil I få viden om hvilke muligheder for støtte, der er i hjemmet eller på uddannelsen. Undervisningen kan foregå i grupper eller individuelt.
Sociale støttemuligheder
Ofte vil der være brug for støtte fra kommunen. Din kontaktperson i psykiatrien vil ofte kunne hjælpe med at kontakte kommunen. Der kan fx være behov for:
- Hjælp til de daglige opgaver i hjemmet
- Mentorordning på dit uddannelsessted eller din arbejdsplads
- Handicapkompenserende SU, hvis man er under uddannelse
Ofte kan der også være brug for ændringer af de fysiske rammer på dit uddannelsessted eller arbejdsplads. Det kan fx være i form af afskærmning fra distraherende indtryk.
For børn i skolealderen er der behov for en specialpædagogisk tilgang i skolen. Det kan fx være afskærmning, mulighed for pauser samt hjælp til at skabe overblik over opgaver.
Medicinsk behandling
Hvis du har moderat til svær ADHD/ADD er medicin ofte nødvendig. Det er den behandlingsform, der har den bedst dokumenterede effekt.
Medicinen virker ved at øge mængden af signalstoffer i de områder af din hjerne, der er ramt. Medicin har generelt en god effekt på vanskeligheder med opmærksomheden.
Mange med ADHD/ADD oplever, at medicin hjælper dem til at:
- Kunne koncentrere sig
- Blive mere rolige
- Reflektere
Der sker ofte en bedring af symptomer, når den rette medicin er fundet. Det kan tage tid, inden behandlingen er optimal. Det er bl.a., fordi alle mennesker reagerer forskelligt på medicin.
Læs mere om forskellige lægemidler, opstart i behandling mm. på vores side om Medicin mod ADHD til børn og unge.
Gode råd
Gode råd til pårørende
Som pårørende er det vigtigt at sætte sig ind i, hvad det vil sige at have problemer med at holde opmærksomheden. Der kan være mange udfordringer ved at være pårørende til et barn eller en ung med ADHD. I skal både kunne være rummelige og samtidig sætte tydelige rammer for jeres barn.
Mange forældre kan føle sig skamfulde og opleve, at de ikke slår til. Det er vigtigt at gøre sig klart, at der ikke er en perfekt opskrift på, hvordan I skal være som forældre til et barn med ADHD eller ADD. I dag findes der mange kurser og grupper, hvor man har mulighed for at få vejledning og udveksle erfaringer med andre familier.
Hvad kan du som pårørende gøre for dig selv?
Deltag i behandlingstilbud
Du kan få en større forståelse for ADHD, hvis du deltager i undervisning (psykoedukation) sammen med dit barn. Det dæmper ofte følelsen af ikke at slå til, som mange har.
Søg hjælp
Du kan også få hjælp til at håndtere de daglige udfordringer i hjemmet på den bedste måde. Du kan melde dig ind i en patient- og pårørendeforening, fx ADHD-foreningen eller SIND’s pårørenderådgivning. Foreningerne afholder møder og kurser og har telefonrådgivning.
Tænk på dig selv
Det er også vigtigt, at du giver dig selv lov til at pleje dine egne behov. Du kan ikke have overskud til at hjælpe og være den ansvarlige hele tiden. Måske kan jeres familie have behov for at få ekstra støtte fra kommunen? Det kan kontaktpersonen i psykiatrien som regel hjælpe med.
Vær opmærksom på, om du er overbelastet
Hvis du udvikler udtalt angst eller depressive symptomer, bør du opsøge din egen læge for at få hjælp og støtte. I nogle tilfælde er det muligt at få en henvisning til praktiserende psykolog med sygesikringstilbud.
Vær opmærksom på søskende
Hvis barnet/den unge med ADHD/ADD har søskende, kræver det særlig opmærksomhed på deres behov og reaktioner.
Hvad kan du som pårørende gøre for at hjælpe barnet/den unge med ADHD?
Støt op om behandlingen
- Det vigtigste er at have viden om sygdommen og behandlingen.
- Det er en god idé regelmæssigt at deltage i samtaler med kontaktpersonen i psykiatrien.
Skab struktur i dagligdagen
- Hjælp den unge med at planlægge og igangsætte konkrete gøremål
- Støt den unge i at åbne e-mails og forholde sig til indholdet
- Støt i den unge i at holde styr på sin økonomi
- Gentag vigtige informationer. Skriv dem evt. ned
- Hjælp jeres barn med at opretholde en stabil døgnrytme. I kan bl.a. gøre brug af tekniske hjælpemidler som kalendere, mobiltelefoner og ugeplaner.
Hjælp med at bevare håbet
- Undgå skæld ud. Al forskning peger på, at det ikke kan få nogen til at ændre adfærd.
- Ros og beløn god opførsel.
Særligt for søskende
Har din søster eller bror en psykisk sygdom?
- så tag et kig på vores side om at være barn i en familie med psykisk sygdom. Her er vigtig viden og gode råd til dig, der har en søskende med en psykisk sygdom.
Foreninger og tilbud til børn og unge
Mindhelper - guider unge gennem hårde tider
Råd og vejledning til unge mellem 13-20 år
www.mindhelper.dk
Snak om det
Inspiration til snak med børn om sindet og psykiske lidelser
www.snakomdet.dk
Som andre - når mor eller far har en psykisk lidelse
En som mig - når søskende eller forældre har en psykisk sygdom
For unge mellem 12-17 år.
Ensommig.net
Headspace
Rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år
www.headspace.dk
Rådgivningstelefonen
Den Psykiatriske Rådgivningstelefon
Du kan døgnet rundt ringe anonymt til Psykiatrisk Rådgivningstelefon og få rådgivning på 78 47 04 70. Her sidder psykiatriske medarbejdere, der kan give dig vejledning.
Rådgiverne kan ikke yde behandling og du kan ikke blive indlagt via Rådgivningstelefonen.
Direkte link til denne side: www.print.adhd1.ps.rm.dk