ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Oversat til dansk betyder det, at man har problemer med at koncentrere sig og er ekstremt aktiv. 

Har du ADD har du også problemer med at koncentrere dig. Men du er ikke ekstremt aktiv. 

Uanset hvilke symptomer, der præger barnet/den unge, er de primære vanskeligheder de samme. I princippet er behandlingen derfor ens.

Det er meget forskelligt, hvordan ADHD kommer til udtryk. Nogle er mest generet af deres rastløshed. Andre har mest problemer med opmærksomheden. Nye undersøgelser viser dog, at symptomerne kan ændre sig over tid hos den samme person.

Selvom en person fx primært har problemer med hyperaktivitet og impulsivitet som barn, kan problemer med opmærksomheden sagtens være det tydeligste symptom i voksenlivet.

Der er flere årsager til, at man udvikler ADHD.  Især arv spiller en stor rolle. Det vil sige, at du har en større risiko for at udvikle ADHD, hvis der er andre i din familie, som også har det.

Miljø kan også medføre ADHD. Det vil sige, at omgivelserne påvirker dig. Fx kan det øge risikoen for, at et barn udvikler ADHD, hvis moren ryger under graviditeten.

Hos personer med ADHD taler man om tre “kernesymptomer”:

• Opmærksomhedsforstyrrelser 
  Man har svært ved at koncentrere sig og bliver let afledt
• Hyperaktivitet
  Man har svært ved at sidde stille og er måske omkringfarende
• Impulsivitet
  Man har tendens til at tale og handle, før man får tænkt sig om

De tre områder udgør tilsammen kernesymptomerne for ADHD. Personer med ADD har især problemer med opmærksomheden.

Symptomerne på ADHD/ADD kan variere meget fra person til person. De kan også ændre sig over tid. På samme måde har omgivelserne betydning for symptomerne. Symptomerne ses ofte tydeligst, når der ikke er faste rammer, eller situationen er ukendt. De ses mindre i små, velkendte, strukturerede sammenhænge.

Vores evne til at koncentrere os samt styre vores impulser bliver bedre med alderen. Et lille barn kan koncentrere sig i kortere tid. Det er ofte også mere impulsivt end større børn. Har et barn svært ved at koncentrere sig, må man derfor vurdere, om der er tale om symptomer på ADHD eller om barnets evner svarer til dets alder.

For at man kan tale om ADHD kræver det, at symptomerne har været til stede i længere tid. Symptomerne skal desuden have været til stede før 7-års alderen – både hjemme og i skolen. Samtidig skal symptomerne påvirke barnets dagligdag. Måske har det svært ved at koncentrere sig i skolen eller holde fast i venskaber.

Vores opmærksomhed spiller en vigtig rolle i vores dagligdag. En god opmærksomhed gør det muligt at forholde sig til det, man oplever gennem dagen.

Opmærksomhed kræver energi. I løbet af en dag svinger vores energiniveau. De fleste føler sig mest friske tidligt på dagen og trætte om aftenen. Krævende opgaver (som at lave lektier, læse en bog eller rydde op) er noget, de fleste børn og unge bedst kan klare, når de er udhvilede. Har man ADHD eller ADD bliver man hurtigere mentalt udtrættet og mister hurtigere opmærksomheden end andre. Man kan derfor have brug for pauser eller støtte til at holde fokus.

Symptomerne påvirker dagligdagen

Når man har ADHD eller ADD bliver man let afledt og forstyrret af uro, synsindtryk og egne tanker. Det gør det svært at holde fokus. Man kommer til at gøre noget andet end planlagt – fx at se ud af vinduet i stedet for at læse.

Man har ofte brug for at kunne fokusere på flere ting samtidig. Det kan fx være at være opmærksom på det man selv gør, samtidig med man er opmærksom på andres reaktioner. Det er vigtigt for at kunne fungere socialt. Det er ligeledes vigtigt at kunne:

• komme i gang med opgaver
• kunne fastholde fokus over tid
• få fuldført sine opgaver.

Disse dele af opmærksomheden har man svært ved, når man har ADHD eller ADD.

Desuden har hjernen svært ved at regulere energiniveauet, når man har ADHD eller ADD. Derfor kan man nogle gange være meget urolig. Andre gange kan man være meget sløv. Man kan virke doven, distræt, sjusket og glemsom. I virkeligheden er man mentalt på overarbejde for at holde opmærksomheden i sin hverdag.

Er man hyperaktiv, har man svært ved at holde sig i ro. Skal man sidde stille i længere tid, kan nogle få det ubehageligt i kroppen. For andre begynder det at ”krible”, så de bliver nødt til at rejse sig. Andre har en mere diskret uro. Den er mindre synlig udadtil. De vipper måske med fødderne eller piller ved deres tøj.

Hos børn og unge ser man ofte, at hyperaktiviteten kommer til udtryk ved, at de hele tiden er i bevægelse. Det kan dog også komme til udtryk, ved at man er meget snakkende eller laver lyde. Hyperaktiviteten kan blive mindre synlig med alderen. Så opleves den i stedet i form af indre uro og rastløshed. Men for nogle varer den ved hele livet.

Både børn, unge og voksne med ADHD eller ADD kan have svært ved at dæmpe impulser. Det er fordi de mangler noget af den stopklods, der almindeligvis udvikles i takt med, at man vokser op. Det kan resultere i, at man kommer til at handle, inden man får tænkt sig om. Derfor kan man komme til at sige eller gøre noget uovervejet, som man bagefter fortryder.

Impulsivitet kan være årsag til mange konflikter og anger. Det kan også medføre farlige situationer. Det kan fx være, hvis et barn impulsivt løber over vejen eller en ung impulsivt lader sig friste i nattelivet til at handle risikofyldt.

Andre tegn på impulsivitet i hverdagen er, at man:

• Kommer til at afbryde andres tale
• Har svært ved at vente på sin tur eller at stå i kø
• I skolen ivrigt svarer, inden spørgsmålet er stillet færdigt.

ADHD/ADD giver en nedsat stresstærskel. Alt afhængig af, hvilke ressourcer og støtte man ellers har, udvikler de fleste belastningssymptomer, når kravene bliver for store. Det kan fx vise sig i form af stress eller pirreligt humør.

Nogle børn med ADHD/ADD har allerede svært ved at følge med i de små klasser. De kan også have problemer med at omgås andre børn. Andre børn kan måske, med ekstra anstrengelse og hjælp, følge med i den tidlige skoletid. Først i de ældre klasser oplever de problemer, fordi kravene til selvkontrol, opmærksomhed og overblik stiger.

Det er grunden til, at ældre børn og unge ofte bliver henvist med andre symptomer end ADHD/ADD. De kan fx opleve tristhed, angst eller være særligt irritable. Andre unge får adfærdsvanskeligheder. De kan være mere frustrerede og måske ligefrem være voldelige. Fælles for mange af disse unge er, at de alle kan beskrive symptomer på ADHD gennem hele deres liv.

Ud over de tre kernesymptomer oplever mange med ADHD eller ADD ofte, at deres følelser svinger meget. Derfor kan de have svært ved at styre deres temperament. De kan hurtigt blive vrede eller meget kede af det, uden de selv eller omgivelserne helt forstår hvorfor. De mange følelser kan være forvirrende og belastende både for personen selv og omgivelserne.

Overbliksvanskeligheder

Mange med ADHD/ADD har svært ved at planlægge og overskue opgaver. Eksempelvis kan almindelige morgenritualer være svære at overskue, hvis man har ADHD. Det kan eksempelvis være svært at vurdere hvor lang tid, man skal bruge på at få tøj på, børstet tænder, spist morgenmad og pakket taske.

Korttidshukommelsen

Mange med ADHD/ADD har ofte problemer med korttidshukommelsen. Den bruger vi i hverdagen, når vi skal huske praktiske ting. Fx hue og vanter eller togtider.

Søvnproblemer

Mange med ADHD/ADD har fra de er helt små problemer med at sove. Søvnen kan blive bedre, hvis de får hjælp med deres ADHD. Men ofte er det også nødvendigt med særskilt pædagogisk eller medicinsk behandling af søvnen. Dårlig søvn kan i sig selv give symptomer, som ligner ADHD. Derfor er en god nats søvn meget vigtig.

Vanskeligheder i det sociale

Mange med ADHD/ADD kan have det svært socialt. Det viser sig blandt andet ved, at man kan have svært ved at følge med i samtaler. Man kan også have svært ved at være opmærksom på andres reaktioner. Det kan resultere i, at venner bliver trætte af ham/hende med ADHD, fordi man snakker for meget eller siger noget udenfor sammenhængen.

Belastningssymptomer

Mange med ADHD/ADD kan opleve lavt selvværd, tristhed eller irritabilitet og voldsom adfærd. Ofte skyldes det, at man er presset af sin ADHD. Det kan bedres, hvis man møder forståelse og får hjælp med sine vanskeligheder.

Hvem kan henvise dig?

Kontakt din egen læge, hvis du har symptomer på psykisk sygdom. Din læge vil vurdere, om du skal have en henvisning til Psykiatrien i Region Midtjylland.

Lægevagten, privatpraktiserende psykiater eller fagfolk i kommunen (fx PPR – Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) kan også henvise til psykiatrien.

Hvis du bliver henvist

Hvis du bliver henvist til psykiatrien, vil din henvisning bliver vurderet i Psykiatriens Centrale Visitation. Her ser man på, om du er i målgruppen for undersøgelse (udredning) eller behandling i Psykiatrien i Region Midtjylland. Hvis du er i målgruppen, vil du blive indkaldt til en samtale. Du får indkaldelsen med Digital Post (e-boks).

Hvis du ikke er i målgruppen, får både du og den, der har henvist dig (fx egen læge), besked. Vi anbefaler, at du herefter tager kontakt til egen læge for at høre, hvilke andre tilbud og behandlingsmuligheder der kan være relevante for dig.

Der findes ikke en simpel test, som kan afgøre, om du har ADHD eller ADD. En diagnose kan kun stilles af en psykiater. Psykiateren vil foretage flere samtaler og undersøgelser.

For at få diagnosen skal vanskelighederne påvirke dig så meget, at du ikke trives. Der kan være mange grunde til, at man ikke trives. Det kræver derfor en grundig undersøgelse af dig og dine omgivelser for at udelukke andre grunde til, at du ikke har det godt.

I undersøgelsen taler I blandt andet om dit helbred, og hvordan du har det i din familie og i skolen. Da ADHD er medfødt, spørger psykiateren også til din opvækst. Både du og dine pårørende vil blive spurgt herom.

Vanskelighederne ved ADHD/ADD kan påvirke mange forskellige situationer. Derfor indhenter din psykiater også oplysninger fra din skole/uddannelse og evt. fritidsinstitutioner. Den endelige diagnose stilles på baggrund af psykiaterens samlede vurdering.

Mange med ADHD/ADD har problemer med indlæring. Det kan give dem faglige problemer i skolen. De kan eksempelvis være ordblinde eller have svært ved at forstå opgaver med mange detaljer.

Tendens til tristhed og egentlig depression ses hos mange børn og unge med ADHD/ADD. Det gælder især, hvis de ikke får behandling og relevant støtte for deres vanskeligheder.

Angst ses også oftere hos børn og unge med ADHD/ADD. Når barnet eller den unge får den rette behandling for ADHD/ADD, vil angsten ofte mindskes. Nogle gange kræver angst dog en selvstændig behandling.

Andre psykiske vanskeligheder som OCD, tics og autisme ses oftere blandt børn og unge, der har ADHD/ADD.

Selvom symptomerne på ADHD/ADD i høj grad kan bedres, kan det oftest ikke kureres. Forståelse er derfor meget vigtig, så man kan indrette dagligdagen så den passer til barnet/den unge.

Flere af symptomerne på ADHD/ADD kan virke generende på andre mennesker. Fx at man er urolig og larmer. Mange tror, at folk med ADHD opfører sig sådan med vilje. Det er meget sjældent tilfældet.

Samtidig har folk med ADHD svært ved at se, hvordan de virker på andre. For mange kommer det som et chok, at andre mennesker er generet af deres adfærd. Det er derfor vigtigt, at omgivelserne forstår, at mennesker med ADHD ikke har de samme muligheder for at tage ved lære som andre.

Man kan ikke se på mennesker, om de har ADHD/ADD. Men det kan være afgørende for et barns udvikling, at skolen er orienteret om diagnosen. På den måde kan de tage relevante hensyn. Det er derfor en god ide at være åben omkring diagnosen. Den rette forståelse og pædagogiske støtte har stor betydning for at kunne hjælpe et barn eller en ung med en god udvikling.

Hvis du får stillet diagnosen ADHD, vil din kontaktperson i psykiatrien tage stilling til, hvordan din behandling skal tilrettelægges.

Behandlingen kan bl.a. omfatte:

• Psykoedukation
• Samtaler/terapi
• Sociale og pædagogiske støttemuligheder
• Medicinsk behandling for ADHD og ledsagetilstande.

Undervisning i sygdommen kaldes psykoedukation. Psykoedukation er en vigtig del af behandlingen for ADHD/ADD. Det tilbydes både til dig og dine pårørende. Her vil I blive undervist i alle relevante forhold omkring ADHD/ADD. Der vil især blive lagt vægt på, hvordan I håndterer livet med ADHD/ADD.

Desuden vil I få viden om hvilke muligheder for støtte, der er i hjemmet eller på uddannelsen. Undervisningen kan foregå i grupper eller individuelt.

Ofte vil der være brug for støtte fra kommunen. Din kontaktperson i psykiatrien vil ofte kunne hjælpe med at kontakte kommunen. Der kan fx være behov for:

• Hjælp til de daglige opgaver i hjemmet
• Mentorordning på dit uddannelsessted eller din arbejdsplads
• Handicapkompenserende SU, hvis man er under uddannelse

Ofte kan der også være brug for ændringer af de fysiske rammer på dit uddannelsessted eller arbejdsplads. Det kan fx være i form af afskærmning fra distraherende indtryk.

For børn i skolealderen er der behov for en specialpædagogisk tilgang i skolen. Det kan fx være afskærmning, mulighed for pauser samt hjælp til at skabe overblik over opgaver.

Hvis du har moderat til svær ADHD/ADD er medicin ofte nødvendig. Det er den behandlingsform, der har den bedst dokumenterede effekt.

Medicinen virker ved at øge mængden af signalstoffer i de områder af din hjerne, der er ramt. Medicin har generelt en god effekt på vanskeligheder med opmærksomheden.

Mange med ADHD/ADD oplever, at medicin hjælper dem til at:

• Kunne koncentrere sig
• Blive mere rolige
• Reflektere

Der sker ofte en bedring af symptomer, når den rette medicin er fundet. Det kan tage tid, inden behandlingen er optimal. Det er bl.a., fordi alle mennesker reagerer forskelligt på medicin.

Læs mere om forskellige lægemidler, opstart i behandling mm. på vores side om Medicin mod ADHD til børn og unge.

For de fleste er ADD eller ADHD noget, man skal leve med gennem hele livet. Man kan dog sagtens opleve perioder, hvor man har det bedre end normalt. Tilsvarende kan der også være mere vanskelige perioder. 

Det vil ofte være sådan, at svære belastninger i barnets/den unges liv vil forværre symptomerne. Der er heldigvis meget, man kan gøre for at undgå, at man bliver for belastet.

Der findes i dag mange forskellige støttemuligheder – både hvis du er under uddannelse, og hvis du er i arbejde. Det er kommunen, der har ansvaret for at etablere støtte til dig og din familie, hvis I har behov for det.

I folkeskolen er det Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som er med til at sørge for, at I får støtte og hjælp. På de videregående uddannelser kan du henvende dig til din studievejleder og til Statens Uddannelsesydelse (SU) for bl.a. SpecialPædagogiskStøtte (SPS).

Herunder kan du læse flere gode råd til at leve med ADD eller ADHD:

• Lær din ADD eller ADHD at kende
  Modtag tilbud om undervisning i samarbejde med dine forældre.
• Gør brug af din kontaktperson i psykiatrien
  Tal med din læge, sygeplejerske eller psykolog.
• Tal med dine nærmeste
  Det er vigtigt, at du taler med dine pårørende om de vanskeligheder, du har i forbindelse med din ADHD.
• Undgå alkohol i større mængder 
  Tænk over hvor meget du drikker til fester og i byen. Stor indtagelse af alkohol kan ofte forværre din ADHD.
• Få motion
  Det kan ofte være med til at mindske stress, indvendig uro og følelse af ubehag.
• Stil fornuftige krav til dig selv
  Mange med ADHD tror, at de kan nå meget mere, end de kan.
• Sørg for at planlægge din dag 
  Brug en ugekalender og et struktureret dagsskema. Udfyld kalenderen sammen med dine forældre eller andre, du stoler på.
• Sørg for at få en god søvn og sund kost
  Sluk computer og tv til faste tider. Det er vigtigt, at du kan opretholde din døgnrytme. Stil evt. en alarm til at gøre dig opmærksom på, hvornår du skal gå i seng.
• Vær åben om din ADD eller ADHD, når det er hensigtsmæssigt
  Det giver andre mulighed for at tage hensyn og hjælpe dig.

Som pårørende er det vigtigt at sætte sig ind i, hvad det vil sige at have problemer med at holde opmærksomheden. Der kan være mange udfordringer ved at være pårørende til et barn eller en ung med ADHD. I skal både kunne være rummelige og samtidig sætte tydelige rammer for jeres barn.

Mange forældre kan føle sig skamfulde og opleve, at de ikke slår til. Det er vigtigt at gøre sig klart, at der ikke er en perfekt opskrift på, hvordan I skal være som forældre til et barn med ADHD eller ADD. I dag findes der mange kurser og grupper, hvor man har mulighed for at få vejledning og udveksle erfaringer med andre familier.

Hvad kan du som pårørende gøre for dig selv?

Deltag i behandlingstilbud

Du kan få en større forståelse for ADHD, hvis du deltager i undervisning (psykoedukation) sammen med dit barn. Det dæmper ofte følelsen af ikke at slå til, som mange har.

Søg hjælp

Du kan også få hjælp til at håndtere de daglige udfordringer i hjemmet på den bedste måde. Du kan melde dig ind i en patient- og pårørendeforening, fx ADHD-foreningen eller SIND’s pårørenderådgivning. Foreningerne afholder møder og kurser og har telefonrådgivning.

Tænk på dig selv

Det er også vigtigt, at du giver dig selv lov til at pleje dine egne behov. Du kan ikke have overskud til at hjælpe og være den ansvarlige hele tiden. Måske kan jeres familie have behov for at få ekstra støtte fra kommunen? Det kan kontaktpersonen i psykiatrien som regel hjælpe med.

Vær opmærksom på, om du er overbelastet

Hvis du udvikler udtalt angst eller depressive symptomer, bør du opsøge din egen læge for at få hjælp og støtte. I nogle tilfælde er det muligt at få en henvisning til praktiserende psykolog med sygesikringstilbud.

Vær opmærksom på søskende

Hvis barnet/den unge med ADHD/ADD har søskende, kræver det særlig opmærksomhed på deres behov og reaktioner.

Hvad kan du som pårørende gøre for at hjælpe barnet/den unge med ADHD?

Støt op om behandlingen

• Det vigtigste er at have viden om sygdommen og behandlingen
• Det er en god idé regelmæssigt at deltage i samtaler med kontaktpersonen i psykiatrien.

Skab struktur i dagligdagen

• Hjælp den unge med at planlægge og igangsætte konkrete gøremål
• Støt den unge i at åbne e-mails og forholde sig til indholdet
• Støt i den unge i at holde styr på sin økonomi
• Gentag vigtige informationer. Skriv dem evt. ned
• Hjælp jeres barn med at opretholde en stabil døgnrytme. I kan bl.a. gøre brug af tekniske hjælpemidler som kalendere, mobiltelefoner og ugeplaner.

Hjælp med at bevare håbet

• Undgå skæld ud. Al forskning peger på, at det ikke kan få nogen til at ændre adfærd
• Ros og beløn god opførsel.

Så tag et kig på vores side om at være barn i en familie med psykisk sygdom. Her er vigtig viden og gode råd til dig, der har en søskende med en psykisk sygdom.

Mindhelper - guider unge gennem hårde tider

Råd og vejledning til unge mellem 13-20 år
mindhelper.dk

Snak om det

Inspiration til snak med børn om sindet og psykiske lidelser
snakomdet.dk

Headspace

Rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år
headspace.dk

BørneTelefonen

Rådgivningstilbud til børn. Man kan ringe, skrive eller chatte med BørneTelefonen.
bornetelefonen.dk 
Telefon: 116 111