Medicin mod ADHD og ADD til børn og unge

Det er ikke alle børn og unge med ADHD eller ADD, der har brug for medicinsk behandling. En del vil blive afhjulpet af andre former for behandling som psykoedukation og pædagogiske tiltag.   

Hos børn, der har moderat til svær ADHD eller ADD, kan der være behov for, at der også behandles med medicin. Det er dog vigtigt, at der først afprøves med pædagogiske tiltag, og at de pædagogiske tiltag fortsætter efter, at der påbegyndes medicinsk behandling. Medicin er således en del af en samlet behandling og bør ikke stå alene. 

Inden opstart 

Når et barn får stillet diagnosen ADHD eller ADD, tages der stilling til: 

• om de pædagogiske tiltag er tilstrækkeligt afprøvede
• om barnets symptomer er så svære, at der er behov for medicin
• om barnet får tilstrækkelig støtte i skole og hjemmet.

Hvis der påtænkes medicin, indkaldes du som forælder sammen med dit barn til en opstartssamtale, hvor I får information om medicinen. 

Inden dit barn kan begynde i medicinsk behandling, skal barnet undersøges af en sygeplejerske eller en læge, der bl.a. spørger til barnets helbred, tjekker blodtryk og puls og måler højde og vægt. Nogle gange skal der også tages et elektrokardiogram (EKG) inden opstart. Det tager ganske kort tid og gør ikke ondt. 

Opstart 

Sygeplejersken eller lægen fortæller om den medicin, dit barn skal have, hvad den kan virke på, og hvilke bivirkninger man skal være opmærksom på. Der udleveres en optrapningsplan, og der aftales tid til opfølgning. 

Opfølgning 

Der aftales ofte opfølgning pr. mail eller telefon indenfor 4 uger, hvor du som forælder kan oplyse om bivirkninger og/eller begyndende effekt. Ved eventuelle bivirkninger justeres optrapningsplanen. 

Dit barn indkaldes til medicinkontrol efter 2-3 måneder, hvor der tages stilling til, om han eller hun tåler medicinen, og om der er effekt. Her lægges også vægt på, hvordan det går dit barn i skolen. 

Hvis dit barn tåler medicinen, og der er god effekt, vil han eller hun fortsætte behandlingen og indkaldes til medicinkontrol hvert halve år. Hvis ikke medicinen fungerer, laver behandleren justeringer eller udskifter lægemidlet. 

Når behandlingen har været stabil i en periode, kan dit barn ofte overgå til videre medicinopfølgning hos egen læge. Andre børn har behov for at blive fulgt i børne- og ungdomspsykiatrien i en længere periode. 

Nogle gange er der børn, der ikke tåler medicinen, eller ikke har nogen effekt af lægemidlerne, og hvor man må opgive medicinsk behandling eller evt. vente til, at barnet er lidt ældre og måske bedre kan tåle behandlingen. 

Hvorfor måles blodtryk og puls? 

• ADHD-medicin kan i nogle tilfælde give lidt højere blodtryk og puls. Det har normalt ingen betydning, men hvis det bliver for højt, eller barnet oplever symptomer, kan det blive nødvendigt at stoppe behandlingen, sætte dosis ned eller skifte medicin.

 Hvorfor måles højde og vægt? 

• ADHD-medicin kan give nedsat appetit, så det er vigtigt, at vi følger op på, at dit barn vokser som det skal, selvom det får medicin. 
• Hvis lægen finder en påvirkning af væksten, kan medicinen udskiftes eller stoppes.

Hvis dit barn har nedsat appetit, kan du finde gode til at øge energiindtaget i patientvejledningen Når appetitten er lille.

Man ved, at mennesker med ADHD og ADD har nedsat mængde og funktion af signalstofferne dopamin og noradrenalin nogle bestemte steder i hjernen. Den ubalance giver problemer med koncentration, impulsstyring og uro. ADHD-medicin går netop ind og øger mængden eller funktionen af dopamin og noradrenalin i bestemte områder i hjernen. 

Ikke-døgndækkende medicin 

Fælles for lægemidlerne i denne gruppe er, at de virker ca. 20-60 min. efter, at barnet tager pillen. De korttidsvirkende lægemidler virker 3-4 timer, og depotmedicinen virker fra 6-12 timer. 

Nogle børn har kun brug for at være dækket ind af medicin i skoletiden og klarer sig fint i fritiden eller hjemme uden medicin. Modsat har andre børn brug for også at være dækket senere på dagen. 

Samtidig er det meget forskelligt fra barn til barn, hvor hurtigt man omsætter medicinen. Derfor kan den samme medicin virke i længere tid hos nogle børn, mens andre børn ikke får en lige så langvarig effekt.  

Nogle børn har derfor brug for at tage medicin flere gange om dagen for at være ordentlig hjulpet, mens andre børn kan nøjes med en enkelt gang. 

Ikke-døgndækkende medicin: 

Korttidsvirkende (virker 3-4 timer) 

• Ritalin, Motiron, Medikinet
• Attentin

Depotmedicin 

• Ritalin Uno, Medikinet CR, Equasym (virker 6-8 timer)
• Concerta/Methylphenidate (virker 8-10 timer)
• Elvanse (virker 10-12 timer)

Døgndækkende medicin 

• Atomoxetine
• Intuniv/Guanfacin

Bivirkninger 

Der er forskel på bivirkningerne ved de forskellige lægemidler. Mange af lægemidlerne kan give mindre appetit og nogle gange kvalme.  

Nogle børn kan få påvirket humør eller opleve aggression, mens andre børn får bedre humør og mindsket aggression. Ligeledes kan noget medicin forværre angst, og andet kan mindske angst. Nogle børn kan få påvirket deres søvn af medicinen, mens andre børn sover bedre, når de er i behandling. 

Børn, der har tendens til tics, kan nogle gange opleve at få flere og mere udtalte tics. Modsat kan ticsene også blive færre, når man kommer i behandling. Blodtryk og puls kan øges en smule, men det er oftest uden betydning.  

Døgndækkende medicin 

Det døgndækkende lægemiddel Atomoxetine påvirker i mindre grad appetitten. Intuniv er helt forskellig fra de andre lægemidler: den sætter puls og blodtryk lidt ned og giver ofte øget appetit. 

Ofte aftager bivirkningerne, når barnet vænner sig til behandlingen, men andre gange kan det være nødvendigt at skifte medicin pga. bivirkninger. 

Obs: Kontakt behandleren i disse tilfælde: 

• Skriv eller ring til barnets behandler, hvis I er usikre på, om medicinen virker som den skal.
• Kontakt altid behandleren, hvis jeres barn oplever svære bivirkninger. 

Oftest starter man op med et af de ikke-døgndækkende lægemidler. Disse lægemidler er de mest velkendte, og nogle af dem er billigst. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man som udgangspunkt starter med bestemte typer af ikke-døgndækkende medicin. 

Nogle gange kan man vælge Atomoxetin først. Det er især hos børn med meget angst eller tics eller hos børn, der har brug for døgndækning, at man starter ud med Atomoxetin. 

Der skal således en individuel vurdering til hver gang ift. hvilket lægemiddel, behandleren vurderer vil være bedst for det enkelte barn. 

Nogle af lægemidlerne er piller. Andre er kapsler, der kan åbnes, hvor indholdet drysses ud på mad eller væske, og nogle helt tredje lægemidler findes i flydende form. 

Man kan få tilskud fra Lægemiddelstyrelsen til medicinen. Behandlende læge ansøger om tilskud inden opstart af behandlingen. 

Noget af den medicin, som bruges til behandling af ADHD, kan misbruges, hvis man tager det i meget større doser, end lægen har ordineret. Da medicinen kan misbruges, kontrollerer myndighederne nøje, hvor meget der udskrives til den enkelte patient. Det er vigtigt, at I som forældre opbevarer medicinen forsvarligt, indtil jeres barn selv bliver gammel nok til at administrere det. 

Nogle forældre frygter, at medicin mod ADHD kan skabe en senere afhængighed af alkohol eller stoffer hos deres barn. Det er der intet, der tyder på. Mange undersøgelser viser faktisk, at medicinsk behandling af ADHD kan være med til at mindske risikoen for, at man senere udvikler et misbrug af stoffer eller alkohol. 

ADHD og alkohol 

ADHD-medicin kan i visse tilfælde påvirke effekten af alkohol. Unge, der får medicin mod ADHD, bør derfor være ekstra forsigtige med at drikke alkohol. 

Mange kan have brug for medicin også når de bliver unge og voksne. Andre kan vokse fra behovet for medicin. 

Ved opfølgningssamtalerne taler man om, hvorvidt der stadig er brug for medicin. Hvis en ung gerne vil prøve, om han kan klare sig uden medicin, eller hvis forældrene tænker, at de gerne vil se, hvordan barnet har det uden medicin, anbefales det, at man drøfter det med sin behandler. 

Ofte vil man aftale en medicinpause på 1-2 måneder og sammen vurdere, hvordan det går. 

Når I skal ud at rejse, så husk at bestille medicin i god tid, så I har nok med på turen. Når I rejser udenfor Danmark, skal I ved det meste ADHD-medicin kunne dokumentere, at medicinen er til eget brug. 

• Rejser I til et Schengenland, skal I medbringe et såkaldt pillepas. Alle landets apoteker udsteder pillepas gratis. Det er en fordel at henvende sig der, hvor I køber medicinen. Medbring barnets pas for at få pillepasset. Du kan bestille pillepas på www.apoteket.dk/pillepas.  
• Rejser I til et land uden for Schengen-samarbejdet, anbefales I at henvende jer til ambassaden for det land, som I rejser til for at høre, hvilke krav der er gældende. Gældende praksis er som regel, at egen læge skal skrive en attest på engelsk med hvad barnet behandles for, hvilken medicin barnet får og i hvilken dosis. Attesten skal underskrives af lægen. Det er en god ide at bestille attesten i god tid.  
• Vær opmærksom på, at der er lande som ikke tillader bestemte lægemidler. 

Schengenlande: 

Tyskland, Italien, Portugal, Danmark, Frankrig, Sverige, Letland, Polen, Belgien, Tjekkiet, Malta, Grækenland, Luxembourg, Spanien, Østrig, Slovenien, Finland, Estland, Litauen, Slovakiet, Ungarn, Nederlandene, Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein.