Om teamet

I Team for Dobbeltdiagnoser i Skejby udreder vi dig, der er over 18 år og har symptomer på en dobbeltdiagnose. En dobbeltdiagnose betyder, at du har et misbrug og der også er mistanke om alvorlig psykisk sygdom. Misbruget gør, at det er svært at udrede dig.

Du kan blive henvist til os fra:

  • Din egen læge
  • Din kommunes rusmiddelcenter i samarbejde med din egen læge
  • Et andet sted i psykiatrien.

Du skal desuden bo i enten:

  • Aarhus Kommune
  • Samsø Kommune.

Dit forløb foregår uden indlæggelse. Når du kommer til os i klinikken, kan du bl.a. møde:

  • Læger
  • Psykologer
  • Recovery-mentorer, som er medarbejdere, der selv har eller har haft en psykisk sygdom
  • Sygeplejersker
  • Sekretærer.

Vi har også socialrådgivere, farmaceuter, farmakologer og fysioterapeuter, som du kan få kontakt til i klinikken.

Dit besøg

Når du har fået en henvisning til os, indkalder vi dig til en indledende samtale med en sygeplejerske. Du modtager indkaldelsesbrevet i din e-Boks.

Samtalen skal hjælpe os med at udrede dig, så du kan komme i den rette behandling.

Dit forløb vil i høj grad være på dine præmisser og i dit tempo. Det er vigtigt, at du ikke føler dig presset. Vi forstår din situation.

Vi lægger sammen en plan for din udrednin. Her tager vi udgangspunkt i dine aktuelle symptomer og problemer.

Din udredning vil typisk bestå af:

  • Samtaler
  • Undervisning om din diagnose og dit misbrug
  • Involvering af pårørende
  • Medicinsk behandling af din psykiatriske diagnose
  • Vejledning om din livsstil
  • Blodprøvetagning og EKG for at sikre, at du kan tåle evt. medicin
  • Fysisk undersøgelse, f.eks. måling af blodtryk, lytte på dit hjerte og urinprøver.

Det er meget forskelligt, hvor lang tid et forløb varer. Det afhænger af, hvordan din udredning forløber.

Når du er blevet udredt og har fået stillet en diagnose, vil du ofte have brug for at fortsætte din behandling et andet sted. Det kan f.eks. være:

  • Hos din egen læge
  • Et andet sted i psykiatrien
  • Hos dit misbrugscenter.

Vi vil gerne inddrage dine pårørende

Dine pårørende kan være vigtige, når vi skal finde ud af, hvordan vi giver dig den bedste udredning. Vi vil derfor gerne inddrage dem i dit forløb. Vi inddrager kun dine pårørende, hvis du ønsker det.

Til pårørende

Som pårørende er du vigtig. Vi vil derfor gerne involvere dig i behandlingen, da du kan være en støtte for patienten og en god samarbejdspartner for personalet. 

Du vil derfor ofte blive inviteret med til samtaler hos os. Vi tilbyder også samtaler med dig alene.

Vi er opmærksomme på dig, dine ressourcer og den situation, du som pårørende står i.

Det er ikke sikkert, at patienten har lyst til, at du er involveret i behandlingen. I det tilfælde er vi nødt til at respektere deres ønske og kan ikke fortælle om behandlingen.

Du er dog altid velkommen til at ringe til os og fortælle om din oplevelse af patientens sygdom. Hvis de ikke ønsker at inddrage dig, vil vi stadig gerne hjælpe og rådgive dig som pårørende på et generelt plan.

Vær opmærksom på at behandleren har journalpligt – også når du ringer.

Læs mere om psykiatriens tilbud og informationer til pårørende her.

Find vej

Adresse og kort

Parkering

Offentlig transport

Café og kiosk

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Kontakt

Telefon

7847 1830

Telefontid

Mandag: Kl. 8-15.30

Tirsdag: Kl. 8-17

Onsdag: Kl. 8-17

Torsdag: Kl. 8-15.30

Fredag: Kl. 8-15

Send mail via borger.dk

Adresse

Team for Dobbeltdiagnoser

Psykiatrisk Klinik 2

Afdeling for Psykoser

Aarhus Universitetshospital Psykiatrien

Palle Juul Jensens Boulevard 175, Indgang K

8200 Aarhus N

Akut hjælp

Se hvem du kan kontakte, hvis du har akut brug for hjælp