Skizofreni og skizotypi hos voksne

Skizofreni kan have flere årsager. Forskning viser, at både biologiske, psykologiske og sociale faktorer har indflydelse på, om man udvikler skizofreni. Der findes derfor ikke én forklaring på, hvorfor man får skizofreni.

I dag forstås skizofreni ud fra stress-sårbarhedsmodellen. Det vil sige, at nogle mennesker er særligt sårbare. Derfor udvikler de lettere skizofreni, hvis de bliver udsat for belastninger, fx traumatiske hændelser.

Der er større risiko for at udvikle skizofreni, hvis man er er i familie med en person, som også har det. Risikoen er højere, hvis det er en nær slægtning – fx forældre eller søskende.

Vi ved, at risikoen for at udvikle skizofreni er:

• 1 % i den almene befolkning
• 4 % hos et barnebarn til en person med skizofreni
• 10 % hos søskende til en person med skizofreni
• 13 % hos børn af en person med skizofreni
• 46 % hos børn af to forældre med skizofreni

Der er flere gener, som man mener har betydning for sygdommens udvikling. Alt afhængig af hvilke gener man har, kan man have en større eller mindre sårbarhed overfor sygdommen.

Det er dog ikke sikkert, at man får skizofreni, selvom man har de gener, som giver en risiko for at udvikle sygdommen. Der skal som regel nogle belastninger til, før sygdommen viser sig.

Før sygdommen viser sig, er man ofte udsat for en form for stress. Stress kan være mange ting. Det er ikke bare at have for travlt.

Stress og belastninger kan være:

• Biologiske belastninger
  Kan opstå allerede i fostertilstanden, hvis moren fx ikke spiser sundt nok. Iltmangel under fødslen kan også øge barnets risiko for senere at udvikle skizofreni. I puberteten kan de store ændringer i hormoner også få sygdommen til at udvikle sig.
• Psykiske belastninger
  Kan fx være at slå op med en kæreste, dødsfald hos nære relationer, fysiske, psykiske og seksuelle overgreb.
• Sociale belastninger
  Kan være både positive og negative hændelser. Eksempelvis det at gå til eksamen, at begynde på et nyt arbejde eller at flytte hjemmefra.
  Sådanne belastninger er almindelige. Man kan kun udvikle skizofreni, hvis man samtidig har en særlig sårbarhed.

Hjernen består af milliarder af nerveceller. De sender signaler til hinanden ved hjælp af signalstoffer. Hos nogle mennesker med skizofreni kan man se forandringer i hjernens struktur og funktion. Man regner med, at forandringer i hjernens signalstof dopamin har en betydning. Man kan også se andre forandringer i hjernen hos nogle mennesker med skizofreni. De forandringer forsøger forskningen stadig at afklare betydningen af.

Sygdommen kommer som regel snigende. Den kan dog også starte meget pludseligt. Nogle har oplevet vanskeligheder allerede i barndommen. Det kan fx være, at man altid har haft svært ved at omgås andre.

Symptomerne kan være svære og invaliderende. Men de kan også være lette, så man næsten ikke mærker til dem i hverdagen. 

Nogle af symptomerne på skizofreni er:

• Hallucinationer
• Vrangforestillinger
• Forstyrrelser i sproget.

Dem og flere andre kan du læse mere om herunder.

Ved psykotiske symptomer opfatter man virkeligheden anderledes end de fleste andre mennesker. Det kaldes også positive symptomer, fordi der er kommet symptomer til, som ikke har været der før. Det kan fx komme til udtryk ved:

• Hallucinationer
• Påvirknings- og styringsoplevelser
• Vrangforestillinger.

Hallucinationer vil sige, at hjernen opfatter sanseindtryk, som ikke virkeligt er til stede.

Hallucinationer kan forekomme på alle sanser:

• Hørelsen
  Mange hører fx lyde, eller stemmer der taler om én
• Smagssansen
  Ting kan fx smage råddent eller af benzin
• Synssansen
  Man kan fx se mennesker eller ting, andre ikke ser
• Lugtesansen
  Man kan fx opleve at kunne lugte giftgas
• Følesansen
  Man kan fx have en oplevelse af, at nogen rører ved en.

Man kan opleve, at ens tanker kan høres af andre. Nogle føler også, at andre mennesker kan overføre deres tanker til én, og at man kan blive påført handlinger og tanker fra andre. Det giver en følelse af, at det ikke er ens egne handlinger og tanker – men andres.

Personer med skizofreni kan have mærkelige små bevægelser. Måske går man på tæer, aer sig på hovedet på en bestemt måde eller har konstant hævede øjenbryn. Symptomerne var tidligere hyppigere og mere alvorlige, end de er i dag.

Vrangforestillinger er forestillinger, som kun giver mening for én selv. De deles ikke af andre. Mange vrangforestillinger er præget af en bagvendt logik. Det vil sige, at alt bekræfter forestillingen. Enhver erfaring, som for andre ville afkræfte forestillingen, vil i en vrangforestilling være et bevis på, at forestillingen er virkelig.

Forskellige typer vrangforestillinger:

• Forfølgelsesforestillinger
  De mest almindelige vrangforestillinger. Det vil sige, at man oplever at være overvåget og forfulgt. Man kan fx føle sig forfulgt af CIA, fordi man mener, at man har en værdifuld viden.
• Storhedsforestillinger
  Man kan fx være overbevist om, at man har en mission, hvor man skal redde verden.
• Vrangforestillinger om kroppen
  Man kan have en forestilling om, at ens krop har ændret sig. Hovedet er måske ved at falde af, organer flytter rundt i kroppen, eller kroppen er ved at gå i opløsning. Man kan også få en ide om, at man lider af alvorlige sygdomme.

Flere oplever tab af tidligere færdigheder. Det kalder man også negative symptomer, fordi man mister noget, man tidligere har kunnet. Når man mister færdigheder, kan man ikke håndtere de samme krav, som man kunne før. Det kan gøre det svært at få en normal dagligdag til at fungere, bl.a. fordi man mangler overblik og overskud.

Det er vigtigt at huske på, at disse symptomer ikke er ens personlighed. Man er stadig det samme menneske, som før man blev syg.

Man kan blandt andet opleve:

• Følelsesaffladning
  Følelser bliver mindre ”stærke”. Det kan fx blive svært at føle glæde, sorg og vrede.
• Initiativløshed og passivitet
  Man kan have problemer med at tage initiativ og komme i gang med opgaver. Mange, der har skizofreni, får sværere ved at holde fast i interesser og har mindre energi.
• Forringelse af kontakt
  Man kan få svært ved at forstå og læse andres intentioner og hensigter.
• Isolation
  Man kan begynde at holde sig mere for sig selv. Det kan fx blive ubehageligt eller direkte skræmmende at skulle give et andet menneske et knus.
• Tvivl/ambivalens
  Der kan opstå modsatrettede tanker og følelser. Det kan betyde, at man får svært ved at beslutte sig. Det ene øjeblik vil man måske gerne i biografen - det næste vil det være rædselsfuldt at skulle i biografen.

Symptomerne er ikke tegn på dovenskab. Det er derimod sygdomstegn.

Måden, man tænker og taler på, kan ændre sig. Sproget kan blive mindre udtryksfuldt med ord og sætninger, som kun giver mening for en selv. Man kan give ordene en ny mening, eller danne nye ord, som ikke findes. Sproget kan blive så forstyrret, at andre slet ikke kan forstå det, man siger.

Man kan også opfatte andres udtalelser meget konkret. Hvis en person eksempelvis siger: ”Jeg dør af grin!”, kan det blive opfattet som om, at vedkommende rent faktisk dør.

Mange med skizofreni oplever også, at tankerne myldrer rundt i hovedet, og at det er svært at fastholde dem. Andre kan opleve, at tankerne pludselig går helt i stå.

Den tryghed, vi normalt har omkring hvem vi er, hvem andre er, og hvordan verden er, kan forsvinde. Fx kan fornemmelsen af sig selv, egen identitet og tid ændre sig.

75-80 % af mennesker der lider af skizofreni har kognitive problemer. Man kan blandt andet have problemer med:

• Opmærksomheden
  Det kan være svært at holde koncentrationen over længere tid. Fx kan man få problemer med at gå i skole. Man kan også lettere blive forvirret.
• Tempo
  Man har brug for længere tid til at udføre dagligdagsopgaver.
• Problemløsning
  Man kan have svært ved at planlægge, udføre og holde styr på fx madlavning, rejser og økonomi.
• Hukommelsen
  Man kan fx have problemer med at lære nye ting samt have svært ved at huske aftaler.

Alle disse symptomer kan gøre mange ting i hverdagen sværere. Det kan fx blive svært at fastholde et job og at være sammen med andre mennesker. Nogle kan have svært at få dækket selv de basale behov, som mad, søvn og hygiejne.

Det, at blive ramt af sygdom, kan medføre, at nogle får tanker om, at det ville være nemmere ikke at være til. Måske får man også tanker om at tage sit eget liv. Hvis der opstår selvmordstanker, er det vigtigt at søge hjælp, så man kan få det bedre igen. Du kan søge hjælp her.

Er du henvist til undersøgelse for skizofreni, skal du:

• afvente en indkaldelse fra en af vores afdelinger i din e-boks eller postkasse
• deltage i en afklarende samtale - gerne sammen med en pårørende
• være forberedt på, at du måske skal igennem flere forskellige undersøgelser, før man kan sige, om du har skizofreni.

Det er altid ud fra en faglig vurdering, vi tager stilling til, hvilke undersøgelser og samtaler, du kan have brug for. Der er dog nogle ting, der går igen.

Du starter med en samtale med en læge, psykolog eller sygeplejerske. Her vil du blive bedt om at beskrive dine symptomer. Hvis du har familie eller andre pårørende med til samtalen, kan de også hjælpe med at fortælle om symptomerne.  

Du kan have brug for yderligere undersøgelser, da skizofreni er en kompliceret diagnose, der er meget forskellig fra person til person.

For at diagnosen skizofreni kan stilles, skal dine symptomer have været til stede i mindst en måned. Diagnosen er psykiatriens arbejdsredskab. Den bliver brugt til at finde den bedste behandling til netop dig. Det er vigtigt at huske på, at du ikke er din diagnose. Diagnosen er et øjebliksbillede af de symptomer, der er til stede.

Før diagnosen skizofreni kan stilles, skal det udelukkes, at der er en fysisk årsag til dine symptomer. Det kunne fx være epilepsi.

Hvis du før har haft kramper eller alvorlige hovedskader, vil man derfor være særlig opmærksom på, om det kan være årsagen til symptomerne. Det kan man blandt andet udelukke ved hjælp af scanninger af dit hoved

Der er forskellige typer af skizofreni alt efter hvilket symptom, der er det dominerende:

• Paranoid skizofreni, hvor der især ses forfølgelsesforestillinger og også ofte hørehallucinationer
• Hebefren skizofreni, hvor især adfærden er forandret med uforudsigelige stemningssvingninger, formålsløs og usammenhængende adfærd og/eller usammenhængende tale
• Kataton skizofreni, hvor bevægeforstyrrelserne er fremherskende
• Udifferentieret (blandet) skizofreni, hvor der er træk fra én eller flere af ovenstående typer, uden at de er tilstrækkelige til en af disse diagnoser

Simpel skizofreni, hvor der ikke er psykotiske symptomer, men en langsomt svigtende evne til at klare samfundets krav og med nedsat funktionsniveau.

Jo hurtigere, du kommer i behandling, jo større er chancen for, at dit forløb bliver godt. Behandlingen skal medvirke til, at du får et forløb med lettere, færre og kortere sygdomsepisoder og indlæggelser.

I Region Midtjylland bliver man som udgangspunkt tilbudt to års intensiv behandling.

Behandlingen varetages af et tværfagligt team, der benytter sig af en bred vifte af behandlingsformer. Behandlingen bliver tilpasset til dig. Der vil blandt andet blive fokuseret på, at du:

• får en tryg kontakt til en fast behandler
• får tilbud om medicin mod psykose
• får undervisning i skizofreni og i forebyggelse af tilbagefald
• får støttende samtaler med fokus på, hvordan du kan mestre dine vanskeligheder
• får støtte til aktivering/uddannelse/beskæftigelse
• får mulighed for at inddrage dine pårørende som samarbejdspartnere.

Behandlingen vil altid tage udgangspunkt i dine behov, og hvordan du bedst bliver hjulpet. Samtidig vil vi forsøge at kigge på helheden. For hvis ikke de basale forhold er i orden (fx bolig og økonomi), kan det være næsten umuligt at fokusere på at få det bedre.

Formålet med medicinsk behandling er at dæmpe eller fjerne dine symptomer. Det drejer sig især om de psykotiske symptomer. Medicinen bruges også til at dæmpe angst, uro og aggressioner. Man behandler skizofreni med en type medicin, der kaldes antipsykotika. Der findes forskellige typer antipsykotika.

Det er forskelligt fra person til person, hvilken type medicin, der virker bedst og samtidigt giver færrest bivirkninger. Det kan derfor være nødvendigt at skifte medicin for at opnå den bedste effekt og de færrest mulige bivirkninger.

Undervisning om psykiske sygdomme kaldes også for psykoedukation. Her modtager du og dine pårørende undervisning om skizofreni.

Undervisningen foregår ofte i grupper. Her får du, sammen med andre, der lider af sygdommen, viden om symptomer, årsager, behandling, sociale tilbud og tidlige tegn på tilbagefald.

Undervisningen skal øge din forståelse for dine egne tanker og handlinger og være med til at skabe realistiske forventninger til din fremtid.

Kognitiv terapi er oftest grundlaget for den psykologiske behandling af skizofreni. I kognitiv terapi fokuserer din behandler - sammen med dig - på at undersøge og afprøve alternative måder at tænke og handle på i givne situationer. Her identificerer I dine problemområder - de tanker og følelser, der forbinder sig til problemerne - og I arbejder på at finde nye løsningsmodeller og strategier.

I den kognitive behandling udarbejdes blandt andet en kriseplan. Den indeholder aftaler om, hvad du kan gøre, hvis du får det dårligt. Samtidig arbejder I med, hvordan du kan håndtere tegn på tilbagefald.

Endelig er der i behandlingen opmærksomhed på, i hvilket omfang tidligere traumer har indflydelse på dine symptomer og adfærdsmønstre. 

Social behandling kan omfatte inddragelse af din familie, arbejdsplads, uddannelsessted og kommunale sagsbehandlere. Det er de kommunale sagsbehandlere, der afgør, hvilke støttemuligheder du evt. kan have brug for. Det kan fx være behov for hjælp til at klare praktiske opgaver i hjemmet, hjælp til at overskue din økonomi eller støtte til at komme ud blandt andre mennesker.

Mange, der har skizofreni, har også et misbrug. Misbruget består oftest af alkohol eller hash. Men mange anvender også andre rusmidler, eksempelvis amfetamin eller kokain.

Rusmidlers betydning for behandlingen

Rusmidler modarbejder den medicin, der bruges i behandlingen af skizofreni. Rusmidler forværrer desuden psykosen. Det gør de fx ved at øge dopaminens effekt i hjernen. Samtidig kan rusmidlerne være en måde at glemme sine vanskeligheder på. For nogle er misbrugsmiljøet måske det eneste sted, man føler sig velkommen, uanset de problemer man har.

• Følelser virker mindre stærke
  Man har svært ved at mærke sine følelser eller ens følelser kan virke mindre stærke. Man kan også være i tvivl om, hvad man egentlig mærker. Og om sin egen identitet i det hele taget (hvem er jeg?). Man kan virke mindre begejstret end normalt, uengageret eller følelseskold.
• Svært ved at indgå i sociale sammenhænge
  Man kan have svært ved at indgå i relationer med andre. Man er i tvivl om, hvordan man skal opføre sig, og man har en tendens til at overanalysere alt. Mange vil begynde at isolere sig, da det kræver mange ressourcer at være sammen med andre.
• Tankeforstyrrelser
  Man kan opleve tankemylder eller tankestop. Koncentrationen kan være svækket, man kan fx have svært ved at finde de rigtige ord. Måden, man tænker på, kan være anderledes. Man begynder måske at sætte ord sammen på en ny måde, der kun giver mening for en selv.

• excentrisk, sær eller aparte opførsel eller udseende
• sære ideer eller magisk tænkning
• mistroiske eller paranoide ideer
• Gentagende tanker, der kan minde om tvangstanker, men hvor man ikke i samme grad kæmper imod. Tankerne kan fx have aggressivt indhold.
• Stærke sanseoplevelser: man kan fx opleve at almindeligt dagslys pludselig blænder én eller at lyde omkring en forstærkes voldsomt.

Når du er tilknyttet en klinik i Psykiatrien i Region Midtjylland, får du en fast kontaktperson, som du har løbende samtaler med. Sammen med din kontaktperson aftaler du, hvor ofte samtalerne skal finde sted. Det afhænger af dit behov.

Samtalerne tager udgangspunkt i kognitiv terapi og vil være af støttende karakter. I samtalerne er der fokus på de problemstillinger, som fylder for dig lige nu. Dig og din kontaktperson vil undersøge, hvordan du kan håndtere problemerne.

Du og dine pårørende bliver tilbudt undervisning i skizotypi. Det kan enten foregå i grupper eller som individuelle samtaler. Psykoedukation er en vigtig del af behandlingen. Her kan du få viden og forståelse for dine vanskeligheder samt vejledning i, hvordan du kan mestre dine symptomer.

Det er ikke alle med skizotypi, som får medicin. En læge vil i samarbejde med dig vurdere, om du kan have gavn af medicin.

Der er sammenhæng mellem krop og psyke. For nogle kan fysioterapi derfor være en del af behandlingen.

Behandling i grupper kan være givende. Her kan du møde andre, som har skizotypi, og I kan udveksle erfaringer.

Social behandling kan omfatte inddragelse af familie, arbejdsplads, uddannelsessted og kommunale sagsbehandlere. Det er de kommunale sagsbehandlere, som afgør, hvilke støttemuligheder du kan have brug for.

Der kan fx være behov for hjælp til at klare praktiske opgaver i hjemmet, hjælp til at overskue din økonomi eller støtte til at komme ud blandt andre mennesker.

Det er vigtigt at forebygge tilbagefald. Det er det især, fordi man ved, at jo flere tilbagefald man har, jo sværere er det at komme sig igen. Forebyggelse handler på mange måder om at mindske stimuli og krav efter en psykotisk episode.

Et vigtigt element i forebyggelse af tilbagefald er inddragelse af din familie i behandlingen. Din familie kan med viden om sygdommen være med til at sikre ro og stabilitet i dit liv.

Det er også vigtigt at inddrage resten af dit netværk. Fx på din uddannelse eller dit arbejde. Kravene til dig skal tilpasses, så der er taget de relevante hensyn.

• Opsøg viden
  Det er vigtigt at lære, hvordan du kan tackle dine symptomer. Det er en god idé at tage imod tilbud om undervisning i sygdommen.
• Vær bevidst om dine tidlige tegn
  Tegnene er personlige. Det betyder, at alle mennesker har forskellige tidlige tegn. Tidlige tegn på en ny psykose kan bl.a. være, at man før en forværring bliver mere irritabel, isolerer sig og sover mindre. Hvis du har skizotypi, kan et tegn på forværring af din psykiske tilstand være, at du oplever flere mikropsykoser eller isolerer dig mere end normalt.
• Lav en kriseplan
  I de gode perioder kan du sammen med din behandler nedskrive dine tidlige tegn. Så er du klar over, hvornår du skal søge læge eller anden hjælp. Det er også en god idé, at du sammen med dine nærmeste pårørende aftaler, hvem du taler med, hvis du bliver opmærksom på tegn. Det er her vigtigt, at dine pårørende kender de signaler, der tyder på, at du er i fare for at få et tilbagefald.
• Lav huskekort
  Notér hvad der virker godt for dig, når du har det skidt. På kortene kan der stå, hvad du skal gøre, når du er i en svær situation. Der kan fx. stå: ”Når jeg overvældes af stemmer, skal jeg gå en tur eller lytte til musik”. Det er en god ide, at du har kortene på dig hele tiden.
• Følg den medicinske behandling
  Det er vigtigt, at du følger den medicinske behandling i den tid, din behandler anbefaler. Hvis du har tvivl og overvejelser i forhold til din medicin, er det en god idé at tale med din behandler.
• Sørg for at få en god søvn og sund kost
  Det er vigtigt, at du får en stabil døgnrytme med god søvn og husker dine måltider. Husk at små forandringer gør en forskel. Det kan for eksempel være at spise lidt mere fedtfattigt, drikke lidt mindre cola og en daglig gåtur.
• Dyrk motion og andre aktiviteter, som interesserer dig
  Det kan være med til at aflede triste tanker og mindske stress og ubehag.
• Undgå alkohol i større mængder
  Det kan hindre behandlingen i at lykkes. På sigt kan et stort alkoholforbrug give leverskader.
• Læg pauser og hvile ind i din hverdag
  Det er en rigtig god idé, at du får en struktur i din hverdag, hvor der også er plads til pauser eller til aktiviteter og gode oplevelser, som ikke kræver ret meget af dig.
• Sæt dig mål, der er realistiske, så oplevelsen bliver positiv
  Tag et skridt ad gangen og øv dig i at skrue forventningerne ned og ikke have for travlt. Hav opmærksomhed på de små sejre, fx at opvasken er taget. Giv dig selv tid - vær tålmodig selvom det kan være hårdt.
• Brug tanketræning
  Du kan give dig selv tænkeopgaver med passende sværhedsgrad. Kan du ikke koncentrere dig om at læse i en bog, kan du måske se en film eller løse en Sudoku.

Det er en vigtig del af behandlingen at inddrage dig som pårørende, så du kan være en støtte for den, der er syg. Samtidig er det vigtigt, at du som pårørende passer på dig selv. For det kan være belastende at være pårørende til en, der har skizofreni eller skizotypi. Alle følelser kan komme i spil. Både vrede, skyld, skam, frygt og afmagt. Som pårørende er det en god ide at deltage i undervisning om sygdommen (psykoedukation), hvor man kan få viden og forståelse for de vanskeligheder, skizofreni og skizotypi kan medføre. 

• Opsøg viden. Jo mere viden du har, jo bedre kan du hjælpe på den rigtige måde.
• Deltag i pårørendeundervisning eller pårørendeseminarer. Her kan du få et fællesskab med andre pårørende til mennesker med skizofreni eller skizotypi.
• Undgå overinvolvering. Det er vigtigt at respektere hinanden som selvstændige mennesker og undgå at overskride den andens grænser.
• Accepter, at du ikke altid har overskud til at hjælpe, som der måske er behov for. Vi har alle en grænse for, hvad vi magter.
• Husk at passe på dig selv. Giv dig tid og lov til at finde nogle steder eller aktiviteter, hvor du som pårørende kan ”lade op”.

Støt op om behandlingen

• Giv støtte til behandlingen og behandleren. Er der noget du ikke forstår, så spørg. Deltag evt. i en af samtalerne med behandleren for at høre, hvad der arbejdes med.
• Hold øje med tidlige tegn på tilbagefald. Lav evt. en aftale med din kære om, at du må kontakte behandleren, hvis der opstår tegn på forværring.
• Giv plads, giv slip og øv dig i blot at være pårørende og lad de professionelle varetage resten.

Vær tålmodig

• Fokuser på de områder, hvor du kan gøre en forskel og accepter, at du ikke kan løse alle problemer. Du kan ikke klare alt! Hjælp der hvor du kan. Det kan fx være med praktiske opgaver. Accepter, at hverken du eller andre kan gøre det perfekt.
• Løs problemerne trin for trin, og sænk forventningerne. Rom blev ikke bygget på en dag. Forandringer tager tid og tålmodighed er vigtig. Hellere små skridt i den rigtige retning end at forsøge med store ændringer, der ender med at mislykkes.
• Giv støtte. Du skal forsøge at undgå at kræve for meget. Udtryk dine egne holdninger og følelser i stedet for at kritisere. Husk også at rose og støt din kære i at holde fast i behandlingen.

Vær opmuntrende

• Husk: Skizofreni og skizotypi er ikke nogens skyld. Selvbebrejdelser eller bebrejdelser mod andre forandrer intet. Se fremad i stedet.
• Hold fast i håbet. Støt din kære i at tro på, at han/hun får det bedre.
• Undlad bebrejdelser. Ingen vokser af at blive bebrejdet, det man ikke magter.
• Nogle med skizofreni har kun en lille eller ingen erkendelse af at være syg. I sådanne perioder er det vigtigt ikke at prøve at overbevise ham eller hende om det modsatte. Støt evt. bare til fortsat kontakt til behandleren.