Lægesamtale psykiatrien

Psykiatrien i Region Midtjylland behandler skizofreni i disse teams:

Hvad er skizofreni?

Skizofreni er en  psykisk sygdom. Den er kendetegnet ved ændringer i måden at opfatte sig selv, andre og verden på.

Typiske tegn på skizofreni kan være, at man:

  • Hører stemmer, som andre ikke kan høre
  • Ser ting, andre ikke kan se
  • Opfatter verden anderledes end andre
  • Mangler energi
  • Har svært ved at tage initiativ
  • Har svært ved planlægge og udføre opgaver.

Herudover kan man i perioder have angst og tendens til depression. Sygdommen kan for nogle betyde, at det kan være svært at have et velfungerende studie-, arbejds- og familieliv. Der er dog også mennesker med skizofreni, som kommer sig og fungerer fint i en hverdag med familie og arbejde.

Sygdomsforløb - skizofreni

Perioden før sygdommen viser sig

Inden sygdommen bryder ud, er der ofte en periode, hvor man begynder at fungere dårligere. Det kan både være socialt og arbejdsmæssigt. Perioden kan vare fra måneder til år. Måske isolerer man sig og mister interessen for de ting, man ellers holdt af. Denne periode kaldes forvarselsfasen. Derefter kommer selve sygdomsudbruddet.

 

Selve sygdomsforløbet kan opdeles i tre faser:

 

  1. Den akutte fase
    En fase præget af angst, kaos og psykotiske symptomer. Man kan have svært ved at få dækket sine basale behov for søvn, mad m.m. Man mangler måske overskud til at være sammen med andre, og man kan have svært ved at holde styr på sin økonomi.

  2. Stabiliseringsfasen
    Man begynder i behandling. Man kan gradvist vende tilbage til aktiviteter, som man tidligere har været i gang med. Man har fokus på at undgå stress og på at bruge mestringsstrategier til at håndtere sine vanskeligheder.

  3. Vedligeholdelsesfasen
    Man skal arbejde på at finde en balance mellem at udnytte sine ressourcer og tage hensyn til sin psykiske sårbarhed. Man har fokus på at forebygge tilbagefald.

Tilbagefald

Nogle patienter oplever tilbagefald. Ved et tilbagefald kommer man tilbage til den akutte fase. Det sker oftest, fordi man er stoppet med at tage sin medicin, på grund af stress eller på grund af misbrug. Det er derfor vigtigt, at du fortsætter med behandling for at forebygge flere psykoser. Hvis du bliver psykotisk igen, tager behandlingen ofte længere tid.

Hvad skyldes skizofreni?

Hvorfor får nogle skizofreni?

Arv

Stress og belastninger

Hvad sker der i hjernen

Da jeg gik hjem i mørket om aftenen, kunne jeg fornemme alle de stirrende onde blikke bag alle de mørklagte vinduer, jeg kom forbi. Jeg skyndte mig alt, hvad jeg kunne. På turen hjem skiftede min tilstand mellem en lykkefølelse og en forfærdelig følelse. I lykketilstanden hørte jeg en himmelsk musik helt tydeligt, og i den anden tilstand hørte jeg folk, der skændtes og grinede ondskabsfuldt.
Kasper, 37 år, beskriver en af sine hørehallucinationer

Symptomer på skizofreni

Skizofreni kan se ud på mange måder

Psykotiske symptomer (positive symptomer)

Hallucinationer

Påvirknings- og styringsoplevelser

Aparte bevægelser

Vrangforestillinger

Tab af færdigheder (negative symptomer)

Ændringer i sprog og tanker

Krishna, der var et gennemsigtigt lys med form som et menneske, stak sine hænder ned gennem mit gulvtæppe, og gulvtæppet forsvandt, der hvor hans hænder rakte ned. Der løb der dæmoner rundt omkring – de var mørke og havde horn og haler.
Kasper 37 år, beskriver en af sine synshallucinationer

Andre symptomer

Symptomerne kan påvirke daglidagen

Undersøgelse for skizofreni

Har du mistanke om skizofreni?

Mistænker du, at du har skizofreni, skal du kontakte din egen læge. Vurderer lægen, at dine symptomer kan være tegn på skizofreni, sender lægen en henvisning til undersøgelse i psykiatrien.

Henvist - hvad nu?

Kvinde læser

En typisk undersøgelse

 

 

Udelukkelse af fysisk sygdom

Typer af skizofreni

Hvilke typer af skizofreni findes der?

At skulle forklare dig, hvordan jeg har det, vil svare til at beskrive et maleri for dig. Jeg vil kunne beskrive farver og former, men du vil alligevel aldrig helt kunne forstå det.
Søren, skizofreniramt

Behandling af skizofreni

Jo hurtigere, jo bedre

To-årigt behandlingsforløb

Medicin

Undervisning i skizofreni

psykoterapi - Horsens Psykiatri

Psykologisk behandling

Der var en på afdelingen der tændte sorte stearinlys overalt. Det måtte da være fordi hun udførte voodo, for stearinlys er ment til hygge, og så vælger man da ikke sort. Jeg var sikker på, at hun havde lavet en voododukke af mig, og det var en frygtelig tanke.
Kasper 37 år, beskriver en af sine vrangforestillinger

Social behandling og støttemuligheder

Misbrugsbehandling

Indlæggelse

Hvis du har svære symptomer eller får det dårligere i perioder, kan du blive indlagt på et af vores sengeafsnit, indtil du har det bedre.

I Region Midtjylland kan du blive indlagt på disse sengeafsnit, der behandler skizofreni:

Aarhus (Skejby): Sengeafsnit 6
Aarhus (Skejby): Sengeafsnit 7
Aarhus (Skejby): Sengeafsnit 8
Aarhus (Skejby): Sengeafsnit 10
Herning (Gødstrup): Sengeafsnit 2
Horsens: Sengeafsnit O1
Horsens: Sengeafsnit O2
Randers: Sengeafsnit A
Viborg: Sengeafsnit for psykotiske lidelser (P0)

 

 

Indlæggelse med tvang

De fleste patienter med skizofreni er frivilligt i et velfungerende behandlingsforløb. Kun hvis din tilstand forværres alvorligt, kan en indlæggelse med tvang komme på tale.

Forværring sker oftest, fordi man ophører med at tage den nødvendige medicin eller pga. et stofmisbrug, der forværrer psykosen.

Hvad er skizotypi?

Når man har skizotypi, oplever man forstyrrelser i adfærd, tanke- og følelsesliv. Hvilke symptomer man har, kan variere meget fra person til person.

Skizotypi blev tidligere kaldt for grænsepsykose. Når man har skizotypi, vil man ikke opleve egentlige psykoser, men man kan have psykosenære oplevelser.

Psykiatrien i Region Midtjylland behandler skizotypi i disse teams:

Sygdomsforløb - skizotypi

Symptomer på skizotypi er mere eller mindre vedvarende. De kan virke som nogle grundlæggende træk ved personligheden. Fx at man foretrækker soloaktiviteter eller at man har en karakteristisk, anderledes måde at tale på.     

Symptomer på skizotypi

Når man har skizotypi, kan man have tankeforstyrrelser, svært ved at finde sin egen identitet og problemer med at begå sig socialt.

Psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger fylder kun lidt eller slet ingenting, når man har skizotypi. Man vil ikke opleve egentlige psykoser, men man kan have psykosenære oplevelser, hvor man kan blive i tvivl om, hvad der er virkeligt, og hvad der er fantasi.

Psykose eller nærpsykose

Hvor man i en psykose er overbevist om, at det man oplever, er sandt (fx: Der er en stemme, der taler til mig), er man i en nærpsykose mere usikker på oplevelsen (Det er som om, der er en stemme, der taler til mig).

Mikropsykose

Ved skizotypi kan man opleve psykotiske symptomer i meget kort tid – typisk sekunder eller minutter. Det kaldes for mikropsykose.

Kernesymptomer på skizotypi

Andre symptomer på skizotypi

Undersøgelse for skizotypi

Det varierer fra person til person hvilke undersøgelser og samtaler, man skal igennem, for at blive undersøgt for skizotypi. De fleste starter med at have en indledende samtale med en læge, psykolog eller sygeplejerske.

Til samtalen vil du blive bedt om at beskrive dine symptomer. Hvis nogle af dine familiemedlemmer eller andre pårørende deltager i samtalen, kan de også hjælpe med at beskrive dine symptomer.

For at få stillet diagnosen skizotypi, skal du have haft symptomer i mindst to år.

Mange har været igennem et længere udredningsforløb, før de får stillet diagnosen skizotypi. Det skyldes, at symptomer på skizotypi kan minde om symptomer på andre sygdomme, fx skizofreni, angst, depression eller personlighedsforstyrrelse. Mange er derfor blevet undersøgt for andre psykiske lidelser, før de bliver undersøgt for skizotypi.

Behandling af skizotypi

Behandlingen tilrettelægges i samarbejde med dig og ud fra dine behov. Dine pårørende kan inddrages i behandlingen, hvis du ønsker det.

Hvor længe du skal være i behandling afhænger af en individuel vurdering. Forløbet er dog som oftest længevarende, typisk flerårigt. 

Behandlingen kan fx. være:

  • Støttende samtaler med en fast behandler
  • Psykoedukation for dig og dine pårørende
  • Medicin
  • Fysioterapi
  • Gruppebehandling, hvor er der fokus på hvordan man kan mestre problemer i hverdagen
  • Social behandling og støttemuligheder.

Støttende samtaler

Psykoedukation for dig og dine pårørende

Medicin

Psykiatrisk fysioterapi

Gruppebehandling

Social behandling og støttemuligheder

Gode råd til dig, der har skizofreni eller skizotypi

Hvilke muligheder er der for forebyggelse?

Hvad kan du selv gøre, hvis du har skizofreni eller skizotypi?

Gode råd til dig, der er pårørende

Livet som pårørende

Hvad kan du som pårørende gøre for dig selv?

Det er forfærdeligt at opleve at en man holder så meget af, bliver helt overbevist om at hun selv er en prinsesse, at telefonerne bliver aflyttet, og at vi andre kun vil gøre hende ondt. Man bliver så magtesløs.
Pårørende til skizofreniramt

Hvad kan du som pårørende gøre for at hjælpe den, der har skizofreni eller skizotypi?

Tekst på denne side er opdateret marts 2023 (version 1.05).

Sidst revideret af: Gitte Klaris, psykolog, specialist i psykoterapi, Psykoseteamet, Regionspsykiatrien Midt

Faglig ansvarlig: Charlotte Emborg Mafi, ledende overlæge på Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

Direkte link til denne side: www.print.skz2.ps.rm.dk