Skizofreni og skizotypi hos voksne

Psykiatrien i Region Midtjylland behandler skizofreni i disse teams:
- AUH Psykiatrien i Skejby: Afdeling for Psykoser - Psykiatrisk Klinik 1 og Psykiatrisk Klinik 2
- Regionspsykiatrien Horsens: Team for psykoser og Team for nyopdaget skizofreni
- Regionspsykiatrien Midt: Team for psykotiske lidelser (Viborg og Skive) og Psykoseteam (Psykiatriens Hus i Silkeborg)
- Regionspsykiatrien Randers: Psykiatrisk Klinik 2 og Psykiatrisk Klinik Rønde
- Regionspsykiatrien Gødstrup: Team for Psykotiske Lidelser
Hvad er skizofreni?
Skizofreni er en psykisk sygdom. Den er kendetegnet ved ændringer i måden at opfatte sig selv, andre og verden på.
Typiske tegn på skizofreni kan være, at man:
- Hører stemmer, som andre ikke kan høre
- Ser ting, andre ikke kan se
- Opfatter verden anderledes end andre
- Mangler energi
- Har svært ved at tage initiativ
- Har svært ved planlægge og udføre opgaver.
Herudover kan man i perioder have angst og tendens til depression. Sygdommen kan for nogle betyde, at det kan være svært at have et velfungerende studie-, arbejds- og familieliv. Der er dog også mennesker med skizofreni, som kommer sig og fungerer fint i en hverdag med familie og arbejde.
Sygdomsforløb - skizofreni
Perioden før sygdommen viser sig
Inden sygdommen bryder ud, er der ofte en periode, hvor man begynder at fungere dårligere. Det kan både være socialt og arbejdsmæssigt. Perioden kan vare fra måneder til år. Måske isolerer man sig og mister interessen for de ting, man ellers holdt af. Denne periode kaldes forvarselsfasen. Derefter kommer selve sygdomsudbruddet.
Selve sygdomsforløbet kan opdeles i tre faser:
- Den akutte fase
En fase præget af angst, kaos og psykotiske symptomer. Man kan have svært ved at få dækket sine basale behov for søvn, mad m.m. Man mangler måske overskud til at være sammen med andre, og man kan have svært ved at holde styr på sin økonomi. - Stabiliseringsfasen
Man begynder i behandling. Man kan gradvist vende tilbage til aktiviteter, som man tidligere har været i gang med. Man har fokus på at undgå stress og på at bruge mestringsstrategier til at håndtere sine vanskeligheder. - Vedligeholdelsesfasen
Man skal arbejde på at finde en balance mellem at udnytte sine ressourcer og tage hensyn til sin psykiske sårbarhed. Man har fokus på at forebygge tilbagefald.
Tilbagefald
Nogle patienter oplever tilbagefald. Ved et tilbagefald kommer man tilbage til den akutte fase. Det sker oftest, fordi man er stoppet med at tage sin medicin, på grund af stress eller på grund af misbrug. Det er derfor vigtigt, at du fortsætter med behandling for at forebygge flere psykoser. Hvis du bliver psykotisk igen, tager behandlingen ofte længere tid.
Hvad skyldes skizofreni?

Symptomer på skizofreni
Undersøgelse for skizofreni

Typer af skizofreni
Behandling af skizofreni

Indlæggelse
Hvis du har svære symptomer eller får det dårligere i perioder, kan du blive indlagt på et af vores sengeafsnit, indtil du har det bedre.
I Region Midtjylland kan du blive indlagt på disse sengeafsnit, der behandler skizofreni:
Aarhus (Skejby): Sengeafsnit 6
Aarhus (Skejby): Sengeafsnit 7
Aarhus (Skejby): Sengeafsnit 8
Aarhus (Skejby): Sengeafsnit 10
Herning (Gødstrup): Sengeafsnit 2
Horsens: Sengeafsnit O1
Horsens: Sengeafsnit O2
Randers: Sengeafsnit A
Viborg: Sengeafsnit for psykotiske lidelser (P0)
Indlæggelse med tvang
De fleste patienter med skizofreni er frivilligt i et velfungerende behandlingsforløb. Kun hvis din tilstand forværres alvorligt, kan en indlæggelse med tvang komme på tale.
Forværring sker oftest, fordi man ophører med at tage den nødvendige medicin eller pga. et stofmisbrug, der forværrer psykosen.

Hvad er skizotypi?
Når man har skizotypi, oplever man forstyrrelser i adfærd, tanke- og følelsesliv. Hvilke symptomer man har, kan variere meget fra person til person.
Skizotypi blev tidligere kaldt for grænsepsykose. Når man har skizotypi, vil man ikke opleve egentlige psykoser, men man kan have psykosenære oplevelser.
Psykiatrien i Region Midtjylland behandler skizotypi i disse teams:
- AUH Psykiatrien i Skejby: Afdeling for Psykoser - Psykiatrisk Klinik 1 og Psykiatrisk Klinik 2
- Regionspsykiatrien Horsens: Team for psykoser og Team for nyopdaget skizofreni
- Regionspsykiatrien Midt: Team for psykotiske lidelser (Viborg og Skive) og Psykoseteam (Psykiatriens Hus i Silkeborg)
- Regionspsykiatrien Randers: Psykiatrisk Klinik 2 og Psykiatrisk Klinik Rønde
- Regionspsykiatrien Gødstrup: Team for Psykotiske Lidelser
Sygdomsforløb - skizotypi
Symptomer på skizotypi
Når man har skizotypi, kan man have tankeforstyrrelser, svært ved at finde sin egen identitet og problemer med at begå sig socialt.
Psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger fylder kun lidt eller slet ingenting, når man har skizotypi. Man vil ikke opleve egentlige psykoser, men man kan have psykosenære oplevelser, hvor man kan blive i tvivl om, hvad der er virkeligt, og hvad der er fantasi.
Psykose eller nærpsykose
Hvor man i en psykose er overbevist om, at det man oplever, er sandt (fx: Der er en stemme, der taler til mig), er man i en nærpsykose mere usikker på oplevelsen (Det er som om, der er en stemme, der taler til mig).
Mikropsykose
Ved skizotypi kan man opleve psykotiske symptomer i meget kort tid – typisk sekunder eller minutter. Det kaldes for mikropsykose.
Undersøgelse for skizotypi
Det varierer fra person til person hvilke undersøgelser og samtaler, man skal igennem, for at blive undersøgt for skizotypi. De fleste starter med at have en indledende samtale med en læge, psykolog eller sygeplejerske.
Til samtalen vil du blive bedt om at beskrive dine symptomer. Hvis nogle af dine familiemedlemmer eller andre pårørende deltager i samtalen, kan de også hjælpe med at beskrive dine symptomer.
For at få stillet diagnosen skizotypi, skal du have haft symptomer i mindst to år.
Mange har været igennem et længere udredningsforløb, før de får stillet diagnosen skizotypi. Det skyldes, at symptomer på skizotypi kan minde om symptomer på andre sygdomme, fx skizofreni, angst, depression eller personlighedsforstyrrelse. Mange er derfor blevet undersøgt for andre psykiske lidelser, før de bliver undersøgt for skizotypi.
Behandling af skizotypi
Behandlingen tilrettelægges i samarbejde med dig og ud fra dine behov. Dine pårørende kan inddrages i behandlingen, hvis du ønsker det.
Hvor længe du skal være i behandling afhænger af en individuel vurdering. Forløbet er dog som oftest længevarende, typisk flerårigt.
Behandlingen kan fx. være:
- Støttende samtaler med en fast behandler
- Psykoedukation for dig og dine pårørende
- Medicin
- Fysioterapi
- Gruppebehandling, hvor er der fokus på hvordan man kan mestre problemer i hverdagen
- Social behandling og støttemuligheder.
Gode råd til dig, der har skizofreni eller skizotypi
Gode råd til dig, der er pårørende
Direkte link til denne side: www.print.skz2.ps.rm.dk