Skizofreni er en sygdom, som er kendetegnet ved psykoser og forstyrrelser af tanker, følelser og sanser. En psykose er en forestilling, som ikke deles af andre. Det kan fx være en forestilling om, at man bliver overvåget, eller at man kan styre andre mennesker ved tankens kraft.

Typiske tegn på skizofreni kan være, at man hører stemmer eller ser ting, andre ikke kan se. Andre tegn kan være, at man mangler energi eller har svært ved at overskue almindelige, daglige opgaver.

Skizofreni kan medføre passivitet, angst og depression. Sygdommen påvirker også ofte den måde, man er sammen med andre på. Skizoofreni kan desuden gøre det være svært for nogle børn og unge at passe skole og arbejde. På samme måde har mange svært ved at have et aktivt fritidsliv. 

Der findes ikke kun én forklaring på, hvorfor nogle børn og unge får skizofreni. I stedet kan mange faktorer påvirke, om man får skizofreni. I dag forstås skizofreni ud fra stress-sårbarhedsmodellen. Det vil sige, at nogle mennesker er særligt sårbare overfor belastninger. Det giver dem en større risiko for at udvikle skizofreni. Dem kan du læse om herunder.

Forskere har en teori om, at skizofreni er koblet til et større antal gener. Man kan derfor være født med en sårbarhed overfor sygdommen. Jo større sårbarheden er, jo mindre skal der til for at udløse sygdommen. 

Forskere regner med, at ca. 7% af alle mennesker i verden har gener, der giver øget sårbarhed overfor skizofreni. Man ved, at der er større risiko for at få sygdommen, hvis den findes i den nærmeste familie.

Biologiske risikofaktorer kan også opstå under graviditeten. De kan bl.a. opstå, hvis moderen under graviditeten har:

• lidt af diabetes
• været dårligt ernæret
• haft en alvorlig infektion.

Hvis fødselsforløbet har været meget vanskeligt, kan det også have betydning.

Der kan være mange forhold igennem opvæksten, som kan øge risikoen for at udvikle skizofreni. Det kan eksempelvis være kriser. Kriser er en naturlig proces i forhold til at blive voksen. Kriser kan fx være at komme i pubeteten, at få en kæreste og dødsfald i familien.

Hvordan man påvirkes af dem afhænger af, hvordan de håndteres af personen og de pårørende. Kan man fx reflektere over den og tale med sine nærmeste, om det der er svært? Eller forventes det, at man hurtigt kommer igennem den, og overhøres oplevelsen af familie og venner?

Der kan være mange sociale faktorer, som kan påvirke børn og unges trivsel. Det kan fx være:

• Flytning 
• For store krav på ens uddannelse
• Mobning 
• Forældres skilsmisse
• Misbrug

Symptomerne på skizofreni kan variere over tid fra person til person. Hos nogle børn og unge forsvinder symptomerne, så de kan leve deres liv på samme måde som deres jævnaldrende. Andre opnår et godt liv med medicinsk behandling. Nogle bliver syge i perioder og må indlægges. Andre igen vil være påvirkede af sygdommen hele livet.

Symptomer på skizofreni kan deles op i forskellige hovedgrupper:

Psykotiske symptomer
Symptomer, der ikke har været der før, men er kommet til, fx hallucinationer

Tab af færdigheder
Færdigheder man tidligere har haft, men er gået tabt, fx manglende initiativ

Kognitive forstyrrelser
Ændringer i tænkningen, fx koncentrationen

Grundsymptomer
Ændring i bevidstheden omkring hvem man selv og andre er

En hallucination vil sige, at hjernen fejlagtigt opfatter et sanseindtryk, som ikke er til stede. Det kan ske på alle sanser: 

Hørelsen
Mange unge hører stemmer, som siger til dem, at de skal skade sig selv

Smagssansen
Ting kan fx smage råddent eller af benzin

Synssansen
Man kan fx  se mennesker, der ikke er der i virkeligheden

Lugtesansen
Man kan fx opleve at kunne lugte giftgas

Følesansen
Man kan fx have en oplevelse af, at nogen rører ved en

Vrangforestillinger er forestillinger, som kun giver mening for barnet eller den unge. Det er ikke muligt at overbevise barnet eller den unge om, at forestillingen er forkert.

De mest almindelige vrangforestillinger er paranoide forestillinger. Har man det, føler man sig overvåget og forfulgt. Man kan fx føle sig forfulgt af CIA, fordi man mener, at man har en eftertragtet viden.

Man kan også have selvhenførende forestillinger. Det vil sige, at man eksempelvis er overbevist om, at man har en mission, hvor man skal redde verden.

Nogle har desuden forestillinger om, at deres krop har ændret sig. Hovedet er måske ved at falde af, organer flytter rundt i kroppen, eller kroppen er ved at gå i opløsning.

Mange vrangforestillinger er præget af en bagvendt logik. Det vil sige, at alt bestyrker forestillingen. Enhver erfaring, som for andre ville afkræfte forestillingen, vil for den syge være et bevis på, at forestillingen er rigtig. Det kan derfor være meget svært at ændre på vrangforestillinger.

Måden, man tænker og taler på, kan ændres, så det kan blive svært for andre at følge med. Sproget kan blive mindre udtryksfuldt med ord, som kun giver mening for en selv. Fx kan man give ordene en ny mening eller danne ord, som ikke findes.

Sproget kan ændres så meget, at andre slet ikke kan forstå det, man siger. Man kan også opfatte andres udtalelser meget konkret. Hvis en person eksempelvis siger: ”Jeg dør af grin!”, kan det blive opfattet som om, at vedkommende rent faktisk dør. 

Tankeforstyrrelser

Mange unge, der lider af skizofreni, oplever tankeforstyrrelser. De påvirker den unges funktion i dagligdagen. Nogle beskriver, at de i perioder er fuldstændig tanketomme. De kan måske også have en oplevelse af, at tankerne ikke føles som deres egne. I stedet føles det som om, de er påført udefra af fx rumvæsner. Andre beskriver en følelse af, at folk kan høre deres tanker, hvis de fx kommer for tæt på.

Bevægeforstyrrelser kaldes også katatoni. De optrådte tidligere i alvorligere grad og oftere end i dag. Nogle kunne stå fastfrosset i forvredne stillinger i meget lang tid eller ligge helt ubevægelige i sengen.

I dag er de katatone symptomer mindre tydelige. Mange kan dog have en oplevelse af, at deres bevægelser er blevet langsommere, eller at de er blevet mere kropsligt urolige. Nogle har aparte små bevægelser. De kan fx gå på tæer, ae sig på hovedet på en bestemt måde eller have hævede øjenbryn hele tiden.

Flere oplever tab af tidligere færdigheder. Du kan altså ikke det samme, som du kunne før. De tab kan gøre det svært at få en normal dagligdag til at køre, bl.a. fordi du mangler overblik og overskud.

På hospitalet vil du måske høre din læge bruge ordene ’negative symptomer’. Det er blot et andet navn for at miste færdigheder. Det er vigtigt at huske på, at disse symptomer ikke er din personlighed. De er tegn på sygdom. Du er stadig det samme menneske, som før du blev syg. Men du kan blandt andet opleve:

Følelsesaffladigelse
Man kan opleve, at følelserne bliver mindre ”stærke”. Det kan fx være svært at føle rigtig glæde, sorg og vrede.

Initiativløshed og passivitet
Man kan have problemer med at tage initiativ og komme i gang med opgaver. Mange, der lider af skizofreni, får færre interesser og mindre energi.

”Aflæsning” af andre
Man kan få svært ved at forstå og læse andres intentioner og hensigter. Man kan fx tolke tavshed som fjendtlighed eller ikke opfatte, at en ven ønsker at tale om et problem

Isolation
Man kan begynde at holde sig mere for sig selv. Det kan blive svært at udvise og mærke nærhed med andre mennesker. Det kan fx blive ubehageligt at skulle give et andet menneske et knus.

Tvivl/ambivalens
Der kan opstå modsatrettede tanker og følelser, der kan medføre, at man bliver handlingslammet. Det ene øjeblik vil man måske gerne i biografen - det næste vil det være rædselsfuldt at skulle i biografen.

Det er vigtigt at huske på, at disse symptomer ikke er tegn på dovenskab eller manglende vilje til at være social. Det er derimod tegn på sygdom.

75-80% af børn og unge der lider af skizofreni, har tydelige forstyrrelser i de kognitive funktioner. Det vil sige, at de kan have problemer med:

Opmærksomheden
Man kan ikke koncentrere sig i lang tid ad gangen. Fx kan man få problemer med at gå i skole. Man kan også lettere blive forvirret.

Reaktionstid
Man kan fx have brug for længere tid til at udføre opgaver.

Problemløsning
Man kan fx have svært ved at holde styr på sin økonomi eller planlægge en rejse.

Hukommelsen
Man kan fx have problemer med at lære nye ting, og man kan glemme at holde aftaler.

Grundsymptomer

Grundsymptomer er en række symptomer, som dækker over, at oplevelsen af verden, andre eller ”jeg selv” ændrer sig. Den tryghed vi sædvanligvis har omkring, hvem vi er, hvem andre er og hvordan verden er, kan forsvinde.

Man kan være overbevist om, at alle andre mennesker er skuespillere, der kun er ude på at narre en. Man kan også opleve, at ting ændrer farve og udseende. Fornemmelsen af tid kan også ændre sig.

Alle disse symptomer kan vanskeliggøre mange ting i hverdagen. Fx kan det blive svært at fastholde en uddannelse, og det kan blive svært at være sammen med andre mennesker. Nogle kan også have svært at få dækket basale behov, som mad, søvn og hygiejne.

Man kan have et mildt forløb, eller man kan have et svært og livslangt forløb. Den egentlige sygdomsfase begynder ved den første psykotiske episode. For nogle udvikler sygdommen sig stadig, mens de er tilknyttet ungdomspsykiatrien. Derfor kan det være svært at spå om forløbet.

Forskningen viser, at cirka:

• 20% af dem, der får diagnosen skizofreni,  ikke får nye psykoser. Det kan også være, at symptomerne er så milde, at de ikke overordnet påvirker hverdagen. 
  
  
• 30% får tilbagevendende psykotiske symptomer. Men de kan ved hjælp af behandling klare hverdagens krav.
  
  
• 30% har mange psykotiske episoder uden, at der er symptomfrihed imellem.
  
  
• 20% vil have en psykose, som konstant er til stede, og de behandlingsformer der findes, kan ikke forbedre tilstanden.

Man kan godt have mange psykotiske symptomer og være i stand til at gennemføre skole eller en ungdomsuddannelse. Det modsatte kan dog også være tilfældet; at man med få symptomer ikke er i stand til at gennemføre skole og uddannelse. Det afhænger bl.a. af medicinens effekt, og det afhænger af, hvor meget ens kognitive funktioner er påvirket.

Ofte fortæller unge, at de fx ryger hash for at få ro på tankerne. Skizofreni og misbrug er dog et dårligt makkerpar. Rusmidler forværrer psykosen. Mange unge beskriver, at de første psykotiske oplevelser kom i forbindelse med misbrug. 

I forhold til alkohol er det sjældent, at ungdomspsykiatrien møder børn og unge med et alkoholmisbrug. Dog er der stor grund til at være opmærksom på brugen af alkohol. Alkohol kan gøre dig mere impulsiv og forstærke dine følelser. Et stort alkoholmisbrug samtidig med medicinsk behandling kan desuden give leverskader, da leveren kommer på dobbeltarbejde med at udskille både medicin og alkohol.

Før diagnosen skizofreni kan stilles, skal det udelukkes, at der er en fysisk årsag til dine symptomer. Det kan fx være epilepsi eller misbrug.

Hvis du før har haft kramper, hjernerystelser eller lignende, vil man ved de første undersøgelser derfor scanne dit hoved.

Diagnosen stilles af en speciallæge i psykiatri, og dine symptomer skal have varet mindst en måned. Derudover har sammensætningen af symptomerne stor betydning, når diagnosen skal stilles.

Diagnosen er dine behandleres arbejdsredskab. Den bruges til at finde den bedste behandling for dig. Det er vigtigt at huske på, at diagnosen ikke er dig. Den er et øjebliksbillede af den sygdom, der er til stede.

Henvist - hvad nu?

Hvis du bliver henvist til udredning på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afsnit, bliver du inviteret til samtaler hos to behandlere. Det foregår enten hos Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium eller i specialteamet OPUS. Du kan læse mere om OPUS her.

Til samtalerne bliver du spurgt om dine symptomer. Derudover skal du også beskrive, hvordan du oplever hverdagen, og de udfordringer der er. Dine forældre bidrager ved at beskrive din udvikling og opvækst – fra graviditet til nu.

Det sker, at et ungt menneske bliver henvist til udredning i psykiatrien med mistanke om en anden psykiatrisk lidelse end skizofreni. Det kan eksempelvis være depression, angst, eller OCD. Derfor kan man af og til se, at den behandling den unge tidligere har fået, ikke har haft effekt. Eksempelvis fordi årsagen var skizofreni og ikke fx OCD. Man kan dog godt have flere psykiske sygdomme samtidig.

Der er forskellige typer af skizofreni:

Paranoid skizofreni
Ved denne type føler barnet eller den unge sig ofte forfulgt, der ses også ofte hørehallucinationer.

Hebefren skizofreni
Ved denne type er adfærden forandret. Der ses uforudsigelige udsving i humør og formålsløs adfærd og/eller tale.

Kataton skizofreni
Ved denne type er bevægeforstyrrelser fremherskende.

Udifferentieret (blandet) skizofreni
Ved denne type ses træk fra én eller flere af de andre typer, uden at de er tilstrækkelige til én af disse diagnoser. Diagnosen anvendes ofte, når unge får en skizofrenidiagnose. Det kan være, at symptomerne over tid forandrer sig og bedre passer ind i en af de andre typer.

Simpel skizofreni
Ved denne type ses ingen hallucinationer, vrangforestillinger mm.  I stedet ses en langsomt svigtende evne til at klare samfundets krav pga. nedsat funktionsniveau. Dette er en meget svær og omdiskuteret diagnose, fordi der kan være så mange andre faktorer, der spiller ind.

Hvilken type skizofreni der er tale om afhænger af de dominerende symptomer.

Skizofreni er en kompleks og alvorlig sygdom, men du kan godt blive rask. Jo tidligere behandlingen starter, jo bedre er forløbet, og jo mindre risiko er der for tilbagefald.

I Region Midtjylland er et af de tilbud, du kan modtage et intensivt forløb på to år. Målet med behandlingen er, at du får et forløb med lettere, færre og kortere sygdomsepisoder og indlæggelser.

Når du har fået din diagnose, starter man ofte med medicinsk behandling. Medicinen kaldes antipsykotisk medicin.  Formålet med medicinen er at dæmpe eller fjerne dine hallucinationer og vrangforestillinger. Derudover bruges medicinen til at dæmpe angst, uro og aggressioner.

Medicinen virker ved at normalisere mængden af signalstofferne dopamin og serotonin i hjernen. Forskningen viser, at disse to stoffer spiller en vigtig rolle i forhold til skizofreni.

Medicinen er ofte med til at mindske de psykotiske symptomer. Desværre er det ofte sværere at mindske symptomer som initiativløshed og manglende overblik med medicin.

Kan ikke hjælpe alle

Det skal understreges, at medicin ikke kan hjælpe alle. Nogle vil opleve at medicinen ingen effekt har. Det kan være, I skal afprøve flere typer medicin, før I finder det, der virker bedst for dig. Det kan tage noget tid, da der ofte skal gå flere måneder, inden man kan afgøre, om medicinen har effekt.

Al medicinsk behandling kan have bivirkninger. Heldigvis er det ikke alle, der får det. De forskellige præparater kan have forskellige bivirkninger. Fx kan man blive meget træt eller rastløs. Nogle tager også på, fordi de mister evnen til at føle sig mæt.

Alle der får antipsykotisk medicin, skal løbende til kontrol. Nogle bivirkninger er sjældne og mærkes ikke med det første. Men de kan blive alvorlige, hvis de ikke opdages. Til kontrollen får du taget blodprøver og målt vægt og blodtryk. Du taler desuden med en læge om medicinens effekt og bivirkninger.

For at undgå tilbagefald er det vigtigt, at du fortsætter med den medicinske behandling, der er aftalt med din psykiater. Cirka 75% vil få tilbagefald inden for et år, hvis de stopper med medicinen. Hvis du tager medicinen som aftalt, er risikoen for tilbagefald kun 20%.

En tommefingerregel er, at behandlingen skal fortsætte 1-2 år efter første psykotiske episode er overstået. Hvis der har været flere psykotiske episoder, anbefales det, at behandlingen fortsætter i minimum 5 år efter den sidste psykotiske episode. Udtrapning af medicin skal ske langsomt og i samråd med læge.

Undervisning i relevante forhold om psykisk sygdom kaldes for psykoedukation. Undervisningen foregår ofte i grupper. Her får du sammen med en fast behandler viden om symptomer, behandling og tidlige advarselstegn. Det er vigtigt at få denne viden, fordi skizofreni er omfattet af mange myter. Undervisningen skal øge din forståelse for din sygdom og være med til at skabe realistiske forventninger til din fremtid.

I Region Midtjylland vil alle unge med skizofreni blive tilbudt et to-årigt behandlingstilbud. Her vil du kunne møde andre unge med samme diagnose. Men der vil også være unge med skizotypi og skizoaffektiv psykose. Du får desuden en fast behandler. Der vil i opstartsfasen blive indkaldt til samtale med læge og sygeplejerske. Der vil også blive indkaldt til samtale med en socialrådgiver og til undersøgelse ved en fysioterapeut.

I løbet af de to år vil du blive tilbudt undervisning i sygdommen sammen med andre unge. Dine forældre og/eller nærtstående pårørende vil blive tilbudt undervisning i grupper med andre pårørende. Du og din familie vil desuden blive tilbudt et 10 måneders forløb i en fler-familie-terapigruppe sammen med 6-8 andre familier.

Der vil være samtaler om medicin med fast interval. I den forbindelse tages blodprøver og EKG (hjertekardiogram). Der bliver også målt blodtryk, puls, højde og vægt. Eventuelle psykotiske symptomer vil desuden blive vurderet. Du vil også få foretaget en psykologisk undersøgelse for at udrede det kognitive funktionsniveau. Det kan være vigtigt i forhold til skole og uddannelse.

Ofte vil der blive afholdt netværksmøder. Til disse deltager socialrådgivere, skolepsykologer og uddannelsesvejledere ofte. Netværksmøder kan være med til at sikre, at der tages hensyn til de behov for støtte, du har. Det kan fx være i forhold til ungdomsuddannelse. Her vil man også drøfte en eventuel placering på et bosted, hvis det er den bedst mulige støtte dig og din familie.

Hvis du kommer i en akut psykotisk fase, kan du blive indlagt på ungdomspsykiatrisk afdeling. I Region Midtjylland er det i Herning eller Skejby. Du kan også blive indlagt i forbindelse med ændringer i din medicin.

For mange vil det være frivilligt at blive indlagt. Men for andre kan det være, at det bliver med tvang. I psykiatrien kan man tvinge nogen til indlæggelse, hvis man vurderer, at personen er til fare for sig selv eller andre. Man kan blive indlagt på gul eller rød tvang.

Gul tvang bruges ofte af egen læge, hvis lægen mener, at du er til fare for dig selv. Dine forældre har så en uge til at motivere dig til en frivillig indlæggelse. Rød tvang anvendes ofte, hvis der opstår en akut forværring. Ved rød tvang er det en læge og politiet, der tager beslutning om indlæggelse.

Når du er indlagt, har du naturligvis rettigheder. Er du under 15 år, er det lægerne og dine forældre, der tager beslutninger om behandlingen sammen (forældremyndighedsloven). Er du over 15 år, kan lægerne bestemme behandlingen (psykiatriloven).

Læs om børns rettigheder i psykiatrien (0-14 år) her.

Læs om unges rettigheder i psykiatrien (15-18 år) her.

Skizofreni kan opstå meget hurtigt. Det vil sige i løbet af få måneder. Men sygdommen kan også have et længerevarende forløb. Der kan gå flere år, inden sygdommen bryder ud. I den periode ses ofte stigende mistrivsel socialt såvel som fagligt. Man kan fx have svært ved at følge med i skolen eller isolere sig socialt. Den periode kaldes for prodromalfasen.

Selve sygdomsforløbet kan opdeles i tre faser:

Den akutte fase
En fase præget af angst, kaos og psykotiske symptomer.

Stabiliseringsfasen
Når man er startet på behandling indledes stabiliseringsfasen. Man begynder at genvinde nogle af de sociale funktioner. Samtidig skal man til at erkende, at man har en sygdom og lære at leve med den.

Vedligeholdelsesfasen
I denne fase skal man arbejde på at vedligeholde de gode resultater, man har opnået.

Tilbagefald

Desværre får nogle tilbagefald af sygdommen. Ved et tilbagefald havner man igen i den akutte fase. De fleste tilbagefald skyldes, at man:

• er holdt op med at tage sin medicin
• kommer ud for en stor belastning
• starter på et misbrug.

Recovery

Det er vigtigt, at man fortsætter behandlingen. Det er med til at forebygge psykoser. Får man et tilbagefald vil behandlingen ofte tage længere tid, og der er risiko for, at man ikke kommer sig helt igen. 

Begrebet recovery bliver brugt mere og mere. Recovery betyder helbredelse gennem den forståelse, man får for sin sygdom. Det er ikke nødvendigvis et mål, at man slipper helt af med sine symptomer. I stedet skal man lære at takle dem, så de fylder mindst muligt i dagligdagen. Det er vigtigt at huske på, at livskvalitet og funktionsniveau ikke nødvendigvis følges ad. Man kan godt have et godt liv, selvom funktionsniveauet måske ikke er så højt som, hvis man var rask.

Lær din sygdom at kende

Det er vigtigt at lære om, de symptomer du har, og hvordan du kan takle dem. Alle unge der diagnosticeres med skizofreni modtager tilbud om undervisning i sygdommen. 

Vær bevidst om dine tidlige tegn

Du kan selv være med til at forebygge tilbagefald (en ny psykose) ved at være bevidst om de tidlige tegn på en psykose. Tegnene er personlige. Det betyder, at de er forskellige fra person til person.

Tidlige tegn kan bl.a. være, at man op til en psykose bliver mere irritabel, isolerer sig mere, sover mindre, og bliver mere trist. Det kan være uoverskueligt at skulle huske tilbage på, hvordan man havde det op mod tiden, hvor en psykose brød ud. Men du kan sammen med din behandler udfylde skemaer, hvor symptomer er beskrevet. Skemaerne kan hjælpe dig til at blive klar over, hvad der gik forud for psykosen.

Lav en aftale med dine pårørende

Det er en god idé, at du sammen med dine forældre og nærmeste pårørende laver en aftale om, hvem du taler med, hvis du bliver opmærksom på tegn på et tilbagefald. Det er også vigtigt, at dine forældre og pårørende ved, hvilke personlige tegn du udviser, hvis du er i fare for at få et tilbagefald. Nogle unge ønsker ikke at deres forældre skal informeres, og de ønsker ikke at forældrene skal kende til deres symptomer. I så fald er det vigtigt, at der er andre personer, som du kan have tillid til.

Notér, hvad der virker godt for dig, når du har det skidt

Du kan skrive ned, hvad der er godt for dig at gøre i situationer, hvor du har det skidt. Det kan fx være at være sammen med andre mennesker, at være alene, at gå en tur eller at se en film. Skriv gerne huskekort eller brug din kalender eller mobil, så du altid kan have noterne med dig.

Følg den medicinske behandling

Det er vigtigt at følge den medicinske behandling i den tid, som din behandler anbefaler. Hvis du har tvivl og overvejelser ift. din medicin, er det en god idé at tale med din behandler. 

Sørg for at få en god søvn og sund kost

Det er vigtigt, at du får en stabil døgnrytme med regelmæssig søvn og husker dine måltider. Når overskuddet ikke er så stort, bliver man måske også nemmere fristet til at spise fast-food, men det er vigtig at have sunde spisevaner.

Dyrk motion og andre aktiviteter, som interesserer dig
Det kan være med til at aflede triste tanker og reducere stress og ubehag. 

Undgå alkohol i større mængder

Det kan hindre behandlingen i at lykkes og øge risikoen for flere symptomer. På sigt kan et stort alkoholforbrug sammen med medicinen give leverskader. 

Læg pauser og hvile ind i din hverdag

Det er en rigtig god idé, at du får en struktur i din hverdag, hvor der også er plads til pauser eller til fritidsaktiviteter og andre positive oplevelser.

Det er vigtigt at forebygge tilbagefald af sygdommen - især fordi forskning har vist, at jo flere tilbagefald man har, jo sværere er det at komme sig igen. 

Der er flere ting, man kan gøre for at forebygge tilbagefald:

Skær ned på forventninger og mød den unge, der hvor den unge er
Det er vigtigt at mindske presset på den unge, der ofte har nok gøre med at forholde sig til sin sygdom.

Skab struktur og rutiner i dagligdagen
Strukturen kan være mere eller mindre detaljeret alt afhængigt af den unges behov. Det giver tryghed at vide, hvad der skal ske hvornår, så man kan nå at forberede sig.

Sørg for at den unge har mulighed for at slappe af
Skab en dagligdag uden for meget stress og med indlagte pauser.

Giv mulighed for at være alene
Det kræver meget energi af et ungt menneske med skizofreni at være til stede, nærværende og på lige fod med andre.

Prioriter den medicinske behandling
I Region Midtjylland er den antipsykotiske medicin gratis de første to år. Det er for at sikre, at den unges økonomi ikke hindrer behandlingen.

Botilbud kan være forebyggende

At få en plads på et psykiatrisk bosted kan også være forebyggende. Det kan være en skræmmende tanke, fordi det stiller spørgsmålstegn ved vores forhold til hinanden. Både unge og forældre kan begynde at spekulere i, om de har gjort noget forkert.

Et bosted kan være en støtte til begge parter, når det bliver for svært at være sammen. Både forældre og børn kan have mange forestillinger om skyld og skam i forhold til sygdommen, og det kan blive problematisk, hvis hensynene til hinanden bliver de forkerte. Det kan fx være, at den unge synes, at det er svært at være hjemme, men vælger ikke at sige noget af hensyn til forældrene, som måske vil blive kede af det.

På et bosted vil både den unge og forældrene få råd og vejledning omkring samvær. Den unge vil også få hjælp til at genoptræne mistede færdigheder i det omfang, det er muligt. På mange bosteder er der også mulighed for skolegang og aktiviteter i dagligdagen.

Inddragelse af familien

Familien kan med information og viden om sygdommen være med til at sikre ro i den unges liv. Det kan forebygge tilbagefald. Familien kan lære om kommunikation med den unge så misforståelser undgås, og man nemmere kan tale om svære emner. Det kan være, at forældre skal have hjælp til ikke at være så involverede i sygdommen.

De kan også have brug for hjælp til, hvordan de kan takle de udtalelser, der kommer fra deres barn, hvis det er psykotisk. Mange forældre er usikre på, hvad de kan sige til deres barn, hvis han eller hun fortæller om stemmer eller andre hallucinationer.

Det er også vigtigt at inddrage netværket. Det gælder både for pårørende og skole eller ungdomsuddannelse. Kravene til den unge i fx skolen skal tilpasses, så der er taget de hensyn der måtte være relevante. Det kan fx være, at der skal søges om en personlig mentor, der kan vejlede i forhold til faglige udfordringer.

De pårørende er utroligt vigtige i behandlingsforløbet. Der er videnskabeligt bevis for, at inddragelse af pårørende betyder meget for prognosen, og at sygdomsforløbet bliver lettere.Det er vigtigt, at man som pårørende først og fremmest tager vare på sig selv. Man kan ikke hjælpe andre, hvis ikke man selv har det godt. 

Der er ingen tvivl om, at det er meget udfordrende at være forælder til et sygt barn. Det bringer mange følelser i spil, som tristhed, angst og afmagt. Det kan være svært at stå ved siden af og se sit barn have det svært. Samtidig har nogle forældre en oplevelse af, at hjælpen mangler eller kommer meget sent. Som forælder har man måske andre børn at tage hensyn til, og man har et arbejde at passe.

Forældre kan belastes i en sådan grad, at de udvikler depression. Forældre og pårørende kan få hjælp gennem deres egen læge, der kan henvise til psykologsamtaler via sygeforsikringen. De kan også henvende sig til patient- og pårørendeforeninger som f.eks. SIND eller Bedre Psykiatri. Disse foreninger afholder ofte kurser omkring specifikke sygdomme, og de tilbyder som regel rådgivning.

Forældre og pårørende vil ofte, hvis den unge giver samtykke til det, kunne hente konkrete råd og vejledning i, hvordan den unge støttes bedst i hverdagen hos behandleren i psykiatrien. Der kan laves fælles samtaler mellem behandler, den unge og de pårørende. 

Det er vigtigt at huske på, at søskende også er pårørende. Der findes forskellige tilbud til søskende, bl.a. i SIND og i psykiatrien. I ungdomspsykiatrien kan søskende deltage i psykoedukation sammen med deres forældre og eventuelle bedsteforældre, hvis de har en alder, hvor de kan modtage og forstå den samme undervisning som forældrene. Søskende kan også tilbydes enkelte afklarende samtaler hos den faste behandler efter samtykke fra den unge med skizofreni.

Støt op om behandlingen

• Opsøg viden om sygdommen. Jo mere viden du har, jo bedre kan du hjælpe.
• Støt behandlingen og behandleren. Er der noget du ikke forstår, så spørg.
• Giv plads, giv slip. Det kan være svært at turde give slip og stole på, at andre vil kunne hjælpe dit barn på den rigtige måde. Men det er vigtigt at jeres relation kan blive ”normaliseret”, og at hjælperrollen overgår til behandleren og andre professionelle. Det vil give både dig og dit barn et frirum fra sygdom.
• Fokuser på de områder, hvor du kan gøre en forskel og accepter, at du ikke kan løse alle problemer.
• Hold øje med advarselstegn

Vær tålmodig

• Løs problemerne trin for trin med gradvise forandringer
• Sænk forventningerne
• Rom blev ikke bygget på en dag! Forandringer tager tid og tålmodighed er vigtig.

Bevar håbet

• Lav evt. en aftale med dit barn om, at du må kontakte behandleren, hvis der opstår symptomer på sygdommen.
• Husk skizofreni er ikke nogens skyld! Selvbebrejdelser eller bebrejdelser mod andre forandrer intet. Se fremad i stedet.
  Hold fast i håbet - Hjælp dit barn til at tro på, at han eller hun får det bedre.
• Støt dit barn. Udtryk dine egne holdninger og følelser i stedet for at kritisere. Husk også at rose og støtte dit barn i at holde fast i behandlingen.

Husk på: Mange med skizofreni har ringe eller ingen erkendelse af at være syg. I disse perioder er det vigtigt ikke at prøve at overbevise dit barn om det modsatte. Støt derimod til fortsat kontakt til behandleren.

• Bliv fortrolig med sygdommen, opsøg viden.
• Deltag i pårørendeundervisning eller pårørendeseminarer, hvor du kan få et fællesskab med andre pårørende til mennesker med sygdommen skizofreni.
• Undgå overinvolvering. Det er vigtigt at respektere hinanden som selvstændige mennesker og undgå at overskride dit barns grænser.
• Accepter, at du ikke altid har overskud til at yde så megen hjælp, som der måske er behov for – vi har alle en grænse for, hvad vi magter.
• Husk at passe på dig selv. Giv dig tid og lov til at finde nogle steder eller aktiviteter, hvor du som pårørende kan få ”ladet op” og få nye kræfter.