Her kan du læse om OCD hos voksne.

Psykiatrien i Region Midtjylland behandler OCD i disse teams:

Hvad er OCD?

OCD er en forkortelse for obsessive-compulsive disorder. På dansk også kaldet obsessiv-kompulsiv tilstand. OCD er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. De fleste børn såvel som voksne, der har OCD, har både tvangstanker og tvangshandlinger. 

Hvad er tvangstanker?

Hvad er tvangshandlinger?

Oplevelsen af at have OCD

"Jeg forsøgte at kontrollere mine tvangstanker, men jo mere jeg forsøgte ikke at tænke på dem, jo mere fyldte de i mit hoved. Det var umuligt at styre mine tanker, og jeg blev mere og mere overbevist om, at jeg var ved at blive sindssyg."
Kathrine, 24

OCD starter ofte i barndommen

Reaktioner fra pårørende og udenforstående

 

 

Hvorfor får nogle OCD?

Der findes ingen enkel forklaring på, hvorfor nogle mennesker får OCD. Årsagen er ofte et komplekst samspil mellem forskellige faktorer, herunder gener, medfødt sårbarhed og forskellige former for stress og belastende begivenheder.

Faktorer i hjernen

Genetiske faktorer

Andre faktorer

Symptomer på OCD

Mange forskellige tvangstanker og tvangshandlinger

 

 

Tvangstanker vedrørende snavs og smitte og tvangshandlinger i form af hygiejne og rengøring

Tjekkeadfærd

Aggressive og seksuelle tvangstanker

"Jeg var bange for, at hvis jeg fortalte nogen om mine tanker om at skade andre med vilje, så ville de tage afstand fra mig. Og jeg var jo også bange for, om jeg virkelig var en voldelig person, når nu mine tanker kredsede om vold og voldtægt."
RASMUS, 42

Religiøse eller moralske tvangstanker

Hoarding eller samlermani

Tvangstanker om symmetri eller nøjagtighed

Generende ufrivillige forestillinger

Tvangssymptomer vedrørende overtro

Somatiske tvangstanker

Gentagelsesritualer

Mentale tvangshandlinger

Bekræftelsessøgning

Andre former for tvangstanker og tvangshandlinger

Undersøgelse for OCD

Diagnosen stilles på baggrund af samtaler med læge eller psykolog

Samtale i psykiatrien

Behandling af OCD

Der findes to former for dokumenteret effektiv behandling til OCD: Psykoterapi i form af kognitiv adfærdsterapi og medicinsk behandling. 

Læger, psykologer og andre med erfaring i at behandle OCD kan hjælpe med beslutningen om, hvilken form for behandling, der er mest hensigtsmæssig.

Det er vigtigt, at man, før man fravælger noget, får tilstrækkelig information om både medicinsk behandling og kognitiv adfærdsterapi. Så kan man træffe beslutningen på et informeret grundlag.

Derudover er det vigtigt at huske på, at man altid har et valg. Man er aldrig tvunget til at tage medicin eller indgå i et terapeutisk forløb. Og man kan altid trappe ud af behandlingen igen.

Psykoterapi/samtaleterapi

Kognitiv adfærdsterapi tilrettelægges sammen med dig

Behandling med medicin

 

 

Gode råd til dig, der har OCD

Hvad kan du selv gøre, hvis du lider af OCD?

  • Du skal vide, at du ikke er alene. Et ud af ca. 50 mennesker lider af OCD i hele verden. Du kan møde andre der har OCD igennem f.eks. OCD-foreningen.

 

  • Du er ikke ved at blive skør, og det er ingen skam at have OCD. Desværre er mange pinligt berørte over deres symptomer og forsøger at holde dem skjult for deres omverden, og det er synd. For OCD er en lidelse, der kan behandles.

 

  • Lær din sygdom at kende. Mange har en forkert opfattelse af lidelsens årsag og vedligeholdende mekanismer. Det kan føre til, at forsøg på at bekæmpe tvangssymptomerne i stedet fører til en forværring af dem.

 

  • Søg behandling. Der findes i dag effektive behandlingsformer, så gå ikke rundt med ubehandlet OCD. Husk, du bliver aldrig tvunget til at starte i medicin eller til at lave eksponering og responshindring. Før du fravælger noget, så sørg for, at du har fået tilstrækkelig information om såvel medicinsk som terapeutisk behandling, så du kan tage en beslutning på et informeret grundlag.

 

  • Vær åben og ærlig overfor din behandler. Det er vigtigt, at du taler om dine symptomer med din læge/psykolog for at sikre den bedste behandling.

 

  • Følg behandlingen – også selvom bivirkninger af medicinen specielt i starten kan være generende, og selvom kognitiv adfærdsterapi kan medføre ubehag en overgang.

 

  • Prøv at være aktiv og deltag i aktiviteter sammen med andre. Jo mere du konfronterer dig med din angst og prøver at afholde dig fra at udføre tvangshandlinger, jo mere kontrol vil du få over dine symptomer.

Gode råd til dig, der er pårørende

Er du pårørende til en voksen med OCD?

  • Som pårørende er det godt at opsøge viden om OCD, da det giver mulighed for at aflive eventuelle myter, og at undgå skyldfølelse, selvbebrejdelser og bebrejdelser fra den OCD-ramte. Det er vigtigt at huske, at tvangssymptomer ikke har noget at gøre med svag vilje. Det kan være befriende at tænke på OCD som en ubuden gæst, som ingen, heller ikke den OCD-ramte, har inviteret ind.

  • Det er vigtigt, at du som pårørende ikke bliver involveret i den OCD-ramtes tvangstanker og tvangshandlinger og ikke tilpasser din egen adfærd til lidelsen. Pårørendes tilpassende adfærd er, ligesom den OCD-ramtes egne tvangshandlinger, med til at vedligeholde og forstærke lidelsen. Prøv i stedet at fokusere på normale ting i samværet med den OCD-ramte for at mindske tvangssymptomernes indflydelse.

  • Som pårørende kan du støtte den OCD-ramte ved at opmuntre til at søge behandling. Nogle OCD-ramte vil ikke indse, at de har et problem eller nægter at få behandling. I så fald er man nødt til at acceptere, at det er deres eget valg, og man må selv forsøge at leve et så normalt liv som muligt. Man kan ikke tvinge nogen til at komme i behandling, men man kan som pårørende stoppe sin egen tilpassende adfærd, så man ikke på uhensigtsmæssig vis er en del af de vedligeholdende mekanismer i lidelsen.

  • Hvis den OCD-ramte har børn, der på den ene eller anden måde er påvirket af forælderens OCD, så hjælp så vidt muligt barnet, så det bliver mindst muligt påvirket. Inddrag eventuelt en professionel i form af en læge eller psykolog, der kan være med til at støtte barnet. 

  • Det er vigtigt, at du passer på dig selv og tilgodeser dine egne behov. Det kan være udfordrende at være pårørende til et menneske, der lider af OCD. Tvangssymptomer går ofte direkte eller indirekte ud over venner og familie, og det kan være ubehageligt og frustrerende at være vidne til, at en man holder af lider. Bevar en så normal hverdag som muligt, og fortsæt med at leve dit eget liv med normale aktiviteter og sociale relationer. Hvis ikke man som pårørende passer på sig selv, er der en fare for, at man selv udvikler en belastningsreaktion eller en behandlingskrævende depression. Hvis dette er tilfældet, så opsøg professionel hjælp. Nogle kan have gavn af at tale med andre pårørende. Det kan ske gennem OCD-foreningen og andre patientforeninger, der har tilbud om netværksgrupper til såvel OCD-ramte som pårørende.

Børn i familien

Foreninger og tilbud til børn og unge

Mindhelper - guider unge gennem hårde tider

Råd og vejledning til unge mellem 13-20 år
www.mindhelper.dk


Snak om det

Inspiration til snak med børn om sindet og psykiske lidelser
www.snakomdet.dk 


Som andre - når mor eller far har en psykisk lidelse

www.somandre.dk


En som mig - når søskende eller forældre har en psykisk sygdom

For unge mellem 12-17 år.
Ensommig.net


Headspace

Rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år
www.headspace.dk

Rådgivningstelefonen

Den Psykiatriske Rådgivningstelefon

Du kan døgnet rundt ringe anonymt til Psykiatrisk Rådgivningstelefon og få rådgivning på 78 47 04 70. Her sidder psykiatriske medarbejdere, der kan give dig vejledning.

Rådgiverne kan ikke yde behandling og du kan ikke blive indlagt via Rådgivningstelefonen.

Tekst på denne side er opdateret august 2021.

Senest revideret af: Mikkel Arendt, specialpsykolog i psykiatri, Klinik for PTSD og Angst, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

Direkte link til denne side: www.print.ocd2.ps.rm.dk