Her kan du læse om OCD hos voksne.

Psykiatrien i Region Midtjylland behandler OCD i disse teams:

Hvad er OCD?

OCD er en forkortelse for obsessive-compulsive disorder. På dansk også kaldet obsessiv-kompulsiv tilstand. OCD er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. De fleste børn såvel som voksne, der har OCD, har både tvangstanker og tvangshandlinger. 

"Jeg forsøgte at kontrollere mine tvangstanker, men jo mere jeg forsøgte ikke at tænke på dem, jo mere fyldte de i mit hoved. Det var umuligt at styre mine tanker, og jeg blev mere og mere overbevist om, at jeg var ved at blive sindssyg."
Kathrine, 24

 

 

Hvorfor får nogle OCD?

Der findes ingen enkel forklaring på, hvorfor nogle mennesker får OCD. Årsagen er ofte et komplekst samspil mellem forskellige faktorer, herunder gener, medfødt sårbarhed og forskellige former for stress og belastende begivenheder.

Symptomer på OCD

 

 

"Jeg var bange for, at hvis jeg fortalte nogen om mine tanker om at skade andre med vilje, så ville de tage afstand fra mig. Og jeg var jo også bange for, om jeg virkelig var en voldelig person, når nu mine tanker kredsede om vold og voldtægt."
RASMUS, 42

Sådan bliver du henvist

Hvem kan henvise dig?

Kontakt din egen læge, hvis du har symptomer på psykisk sygdom. Din læge vil vurdere, om du skal have en henvisning til Psykiatrien i Region Midtjylland.

Lægevagten, privatpraktiserende psykiater eller fagfolk i kommunen (fx misbrugsrådgivere) kan også henvise til behandling i psykiatrien.

Hvis du bliver henvist

Når vi modtager din henvisning, vil vi vurdere, om du er i målgruppen for undersøgelse (udredning) eller behandling i Psykiatrien i Region Midtjylland. Hvis du er i målgruppen, vil du blive indkaldt til en samtale. Du får indkaldelsen med Digital Post.

Hvis du ikke er i målgruppen, får både du og den, der har henvist dig (fx egen læge), besked. Vi anbefaler, at du herefter tager kontakt til egen læge for at høre, hvilke andre tilbud og behandlingsmuligheder der kan være relevante for dig.

Undersøgelse for OCD

Samtale i psykiatrien

Diagnosen stilles på baggrund af samtaler med læge eller psykolog

Diagnosen OCD stilles på baggrund af grundige samtaler med læge eller psykolog og undersøgelse af den person, det drejer sig om. Ofte bruges bestemte spørgeskemaer, som er udarbejdet med henblik på at stille diagnosen OCD. I nogle tilfælde kan egen læge stille diagnosen.

I andre tilfælde kan det være en vanskelig opgave, som kræver henvisning til en speciallæge i voksenpsykiatri, psykolog, eller til en ambulant afdeling i psykiatrien med specialviden om dette område. Vanskelighederne kan skyldes, at den OCD-ramte har svært ved at fortælle om sine symptomer, men også at symptomerne kan være meget forskellige og kan ligne symptomer på andre psykiske lidelser.

Behandling af OCD

Der findes to former for dokumenteret effektiv behandling til OCD: Psykoterapi i form af kognitiv adfærdsterapi og medicinsk behandling. 

Læger, psykologer og andre med erfaring i at behandle OCD kan hjælpe med beslutningen om, hvilken form for behandling, der er mest hensigtsmæssig.

Det er vigtigt, at man, før man fravælger noget, får tilstrækkelig information om både medicinsk behandling og kognitiv adfærdsterapi. Så kan man træffe beslutningen på et informeret grundlag.

Derudover er det vigtigt at huske på, at man altid har et valg. Man er aldrig tvunget til at tage medicin eller indgå i et terapeutisk forløb. Og man kan altid trappe ud af behandlingen igen.

Psykoterapi/samtaleterapi

Den psykoterapeutiske behandling vil oftest være i form af kognitiv adfærdsterapi. Kognitiv adfærdsterapi er den psykoterapeutiske behandling, der er bedst dokumentation for. Det anbefales til både børn, unge og voksne med OCD.

Nogle vil have behov for supplerende medicin, mens en stor del af OCD-ramte har god effekt af kognitiv adfærdsterapi.

Behandlingen indledes typisk med information om OCD. Dette led i behandlingen kaldes psykoedukation. Herigennem opnås en fælles forståelse for OCD-lidelsen og for de vedligeholdende mekanismer hos den enkelte person. Ligeledes præsenteres tanken bag de metoder, der anvendes i behandlingen. Det er vigtigt, at den OCD-ramte har en forståelse for, hvorfor behandlingen er udformet, som den er, fordi det kræver en indsats at få et godt udbytte af behandlingen.

I starten af behandlingen udarbejdes der sammen med behandleren en problem- og målliste, så der er en klar aftale om, hvad man ønsker at arbejde hen imod.

I behandlingen arbejder behandleren med en række kognitive metoder, der har til formål at udfordre den OCD-ramtes katastrofetænkning. I samtalerne afprøver den OCD-ramte, i samarbejde med behandleren, andre måder at tænke på – støttet af mindre hjemmeopgaver. 

Derudover arbejdes med adfærdsterapeutiske metoder, der har til formål at udfordre den uhensigtsmæssige tvangsadfærd (tvangshandlinger, undgåelsesadfærd m.v.), som den OCD-ramte ofte bliver indfanget i.

Mange oplever, at deres tvangshandlinger og undgåelsesadfærd er nødvendig for at kontrollere de ubehagelige tvangstanker og katastrofetanker, forhindre forfærdelige ting i at ske eller reducere ubehaget. Men i virkeligheden er tvangsadfærden med til at forstærke tvangstankerne og ubehaget og dermed vedligeholde symptomerne.

 

Eksponering og responshindring

De allervigtigste adfærdsterapeutiske metoder ved OCD er eksponering og responshindring. Ved eksponering udsætter den OCD-ramte sig gradvist og forsigtigt (og i små doser) for ting og situationer, der udløser tvangssymptomer. Dette gøres sammen med responshindring, der betyder, at man undlader at udføre tvangshandlinger.

Den OCD-ramte lærer herved dels at angsten eller ubehaget daler af sig selv uden brug af tvangsadfærd, dels får han eller hun konkret erfaring med at katastrofetankerne er overdrevne og urealistiske.

Kognitiv adfærdsterapi tilrettelægges sammen med dig

Nogle mennesker med OCD er bange for at opsøge kognitiv adfærdsterapi, fordi de ved, at det indebærer eksponering og responshindring. Det er vigtigt at vide, at behandlingen altid tilrettelægges i et samarbejde mellem den OCD-ramte og behandleren. Man bliver aldrig tvunget til at eksponere, og behandleren forhindrer aldrig en i at udføre tvangsadfærd.

Hjemmearbejde er en meget vigtig del af behandlingen. Her overfører man det, man har lært i behandlingen, til sin dagligdag. Man skal derfor fra starten indstille sig på at sætte god tid af til hjemmearbejde mellem sessionerne. Hjemmearbejde kan bestå af eksponerings- og responshindringsopgaver eller anvendelse af andre metoder.

Den OCD-ramtes symptomer kan have stor indflydelse på omgivelserne. Ofte er familien eller andre nærtstående personer blevet aktivt involveret i tvangshandlingerne. Derfor er det ofte vigtigt at inddrage hele familien, ægtefællen eller andre nærtstående personer i behandlingen.

Behandling med medicin

Man anbefaler typisk kognitiv adfærdsterapi som førstevalg til behandling af OCD. Men ved sværere OCD-tilstande, eller hvor kognitiv adfærdsterapi ikke har tilstrækkelig effekt, kan det være nødvendigt at kombinere samtaleterapien med medicinsk behandling.

Det er hovedsagelig antidepressiv medicin, der bruges og har effekt i behandlingen af OCD. Medicinen blev oprindeligt udviklet til behandling af depression. 

 

Former for lægemidler

De mest brugte former er SSRI-præparater. SSRI står for selective serotonin reuptake inhibitor, på dansk kaldet selektive serotonin-genoptagelseshæmmere. Navnet stammer fra stoffets kemiske virkning.

Der findes flere forskellige typer SSRI-præparater. Hvis man ikke har tilstrækkelig effekt af ét lægemiddel, eller der er uacceptable bivirkninger, kan der være god grund til at forsøge sig med et andet lægemiddel.

Udover SSRI-præparaterne anvendes også klomipramin i behandlingen af OCD. Det er en ældre form for antidepressiv medicin.

Nogle gange kan et tillæg af en lille dosis antipsykotisk medicin være effektiv i kombination med antidepressiv medicin.

Det kan desværre tage lang tid, før medicinen virker. Det kræver tålmodighed at vente på effekten af behandlingen. Det er dog vigtigt at gennemprøve et lægemiddel, inden man eventuelt skifter til et andet. Det er også vigtigt, at man får en tilstrækkelig høj dosis. 

Det er sjældent, at medicinen medfører, at OCD-symptomerne forsvinder helt. Men mange beskriver, at deres tvangstanker bliver mindre påtrængende, og trangen til tvangsadfærd bliver mindre.

 

Bivirkninger

Nogle oplever bivirkninger ved medicinen, men langt fra alle. Mange bivirkninger forsvinder efter få ugers behandling, og resterende bivirkninger er oftest milde. 

Nogle oplever dog svære og vedvarende bivirkninger. Her kan et skift til et andet lægemiddel være nødvendig. Eventuelle bivirkninger forsvinder, når man holder op med medicinen. Hverken SSRI-præparaterne, antidepressiva eller antipsykotika fører til fysisk afhængighed.

Hvis der er effekt af den medicinske behandling, anbefaler man, at den fortsætter minimum et halvt til et helt år efter, at man har fået det bedre. Herefter kan man trappe langsomt ud af medicinen efter aftale med sin læge.

 

Udtrapning

Det er vigtigt, at udtrapning foregår efter aftale med læge. Og i en periode, hvor man har det godt, og ikke er udsat for ydre belastninger.

Nogle oplever tilbagefald i forbindelse med udtrapning af medicinen. Da kan det være en fordel at kende de kognitive adfærdsterapeutiske metoder og værktøjer. Så kan man bruge dem, hvis der er tegn på tilbagefald. For nogle kan det være nødvendigt med livslang medicinsk behandling.

 

 

Gode råd til dig, der har OCD

Hvad kan du selv gøre, hvis du lider af OCD?

  • Du skal vide, at du ikke er alene. Et ud af ca. 50 mennesker lider af OCD i hele verden. Du kan møde andre der har OCD igennem f.eks. OCD-foreningen.

 

  • Du er ikke ved at blive skør, og det er ingen skam at have OCD. Desværre er mange pinligt berørte over deres symptomer og forsøger at holde dem skjult for deres omverden, og det er synd. For OCD er en lidelse, der kan behandles.

 

  • Lær din sygdom at kende. Mange har en forkert opfattelse af lidelsens årsag og vedligeholdende mekanismer. Det kan føre til, at forsøg på at bekæmpe tvangssymptomerne i stedet fører til en forværring af dem.

 

  • Søg behandling. Der findes i dag effektive behandlingsformer, så gå ikke rundt med ubehandlet OCD. Husk, du bliver aldrig tvunget til at starte i medicin eller til at lave eksponering og responshindring. Før du fravælger noget, så sørg for, at du har fået tilstrækkelig information om såvel medicinsk som terapeutisk behandling, så du kan tage en beslutning på et informeret grundlag.

 

  • Vær åben og ærlig overfor din behandler. Det er vigtigt, at du taler om dine symptomer med din læge/psykolog for at sikre den bedste behandling.

 

  • Følg behandlingen – også selvom bivirkninger af medicinen specielt i starten kan være generende, og selvom kognitiv adfærdsterapi kan medføre ubehag en overgang.

 

  • Prøv at være aktiv og deltag i aktiviteter sammen med andre. Jo mere du konfronterer dig med din angst og prøver at afholde dig fra at udføre tvangshandlinger, jo mere kontrol vil du få over dine symptomer.

Gode råd til dig, der er pårørende

Er du pårørende til en voksen med OCD?

  • Som pårørende er det godt at opsøge viden om OCD, da det giver mulighed for at aflive eventuelle myter, og at undgå skyldfølelse, selvbebrejdelser og bebrejdelser fra den OCD-ramte. Det er vigtigt at huske, at tvangssymptomer ikke har noget at gøre med svag vilje. Det kan være befriende at tænke på OCD som en ubuden gæst, som ingen, heller ikke den OCD-ramte, har inviteret ind.
  • Det er vigtigt, at du som pårørende ikke bliver involveret i den OCD-ramtes tvangstanker og tvangshandlinger og ikke tilpasser din egen adfærd til lidelsen. Pårørendes tilpassende adfærd er, ligesom den OCD-ramtes egne tvangshandlinger, med til at vedligeholde og forstærke lidelsen. Prøv i stedet at fokusere på normale ting i samværet med den OCD-ramte for at mindske tvangssymptomernes indflydelse.
  • Som pårørende kan du støtte den OCD-ramte ved at opmuntre til at søge behandling. Nogle OCD-ramte vil ikke indse, at de har et problem eller nægter at få behandling. I så fald er man nødt til at acceptere, at det er deres eget valg, og man må selv forsøge at leve et så normalt liv som muligt. Man kan ikke tvinge nogen til at komme i behandling, men man kan som pårørende stoppe sin egen tilpassende adfærd, så man ikke på uhensigtsmæssig vis er en del af de vedligeholdende mekanismer i lidelsen.
  • Hvis den OCD-ramte har børn, der på den ene eller anden måde er påvirket af forælderens OCD, så hjælp så vidt muligt barnet, så det bliver mindst muligt påvirket. Inddrag eventuelt en professionel i form af en læge eller psykolog, der kan være med til at støtte barnet. 
  • Det er vigtigt, at du passer på dig selv og tilgodeser dine egne behov. Det kan være udfordrende at være pårørende til et menneske, der lider af OCD. Tvangssymptomer går ofte direkte eller indirekte ud over venner og familie, og det kan være ubehageligt og frustrerende at være vidne til, at en man holder af lider. Bevar en så normal hverdag som muligt, og fortsæt med at leve dit eget liv med normale aktiviteter og sociale relationer. Hvis ikke man som pårørende passer på sig selv, er der en fare for, at man selv udvikler en belastningsreaktion eller en behandlingskrævende depression. Hvis dette er tilfældet, så opsøg professionel hjælp. Nogle kan have gavn af at tale med andre pårørende. Det kan ske gennem OCD-foreningen og andre patientforeninger, der har tilbud om netværksgrupper til såvel OCD-ramte som pårørende.

Børn i familien

Foreninger og tilbud til børn og unge

Mindhelper - guider unge gennem hårde tider

Råd og vejledning til unge mellem 13-20 år
mindhelper.dk

Snak om det

Inspiration til snak med børn om sindet og psykiske lidelser
snakomdet.dk

Headspace

Rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år
headspace.dk

Rådgivningstelefonen

Den Psykiatriske Rådgivningstelefon

Du kan døgnet rundt ringe anonymt til Psykiatrisk Rådgivningstelefon og få rådgivning på 78 47 04 70. Her sidder psykiatriske medarbejdere, der kan give dig vejledning.

Rådgiverne kan ikke yde behandling og du kan ikke blive indlagt via Rådgivningstelefonen.

Tekst på denne side er opdateret august 2021.

Senest revideret af: Mikkel Arendt, specialpsykolog i psykiatri, Klinik for PTSD og Angst, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

Direkte link til denne side: www.print.ocd2.ps.rm.dk