Hvad er OCD?

OCD er en forkortelse for obsessive-compulsive disorder. På dansk også kaldet obsessiv-kompulsiv tilstand. OCD er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. De fleste børn såvel som voksne, der har OCD, har både tvangstanker og tvangshandlinger. 

Hvad er tvangstanker?

Tvangstanker er:

  • uønskede tanker, impulser eller forestillingsbilleder
  • ofte skræmmende og handler om forfærdelige ting, der kan ske
  • ubehagelige og opleves som påtrængende. De medfører ofte angst eller væmmelse.

Hvad er tvangshandlinger?

Tvangshandlinger er:

  • gentagne handlinger (f.eks. håndvask eller tjekkeadfærd) eller mentale ritualer (f.eks. at bede, tælle eller gentage ord), som man føler sig tvunget til at udføre.
  • handlinger, der udføres med det formål at reducere ubehag eller for at undgå, at noget frygteligt skal ske.

Hos nogle mennesker med OCD er der ingen tvangstanker bag handlingerne, men de oplever et stærkt ubehag, hvis de ikke kan komme til at udføre deres tvangshandlinger.

Oplevelsen af at have OCD

De fleste OCD-ramte kan med deres fornuft godt se, at deres tvangstanker og tvangshandlinger er overdrevne eller urimelige – i hvert fald noget af tiden. Men når de står midt i en OCD-udløsende situation, føles tvangstankerne ofte realistiske og tvangshandlingerne nødvendige.

Der er også en mindre del af OCD-ramte, der er overbeviste om rigtigheden af deres tanker og mener, deres tvangshandlinger er fornuftige. De kan ikke rationelt tage afstand fra tankerne.

OCD rammer 2-3 % af befolkningen i hele verden. Symptomerne varierer fra person til person. De fleste med OCD vil opleve at sygdommen påvirker deres livskvalitet.

Mange med OCD opfatter deres tvangstanker og tvangshandlinger som absurde og pinagtige. De synes derfor, at det er pinligt at afsløre dem over for andre. En del går derfor rundt i årevis med tvangssymptomer, der holdes skjult for andre. Det gør, at mange med OCD ikke får den rigtige diagnose og dermed den rigtige hjælp.

OCD starter ofte i barndommen

OCD starter ofte i barndom eller tidlig voksenalder. Cirka 80 % får OCD før de fylder 25 år.

Udviklingen af symptomerne sker ofte gradvist. Det vil sige at lette tvangssymptomer gradvist tiltager i sværhedsgrad. Andre gange opstår symptomerne pludseligt, nærmest fra den ene dag til den anden. 

Reaktioner fra pårørende og udenforstående

Mange pårørende og udenforstående kan have svært ved at forstå, at den OCD-ramte ikke blot ”kan tage sig sammen” og lade være med at udføre tvangshandlingerne. Men at gå imod tvangssymptomerne giver ofte så meget angst og ubehag, at de fleste har opgivet kampen, når de kommer til undersøgelse og behandling.

Video: Hvad er OCD?

Åbner i nyt vindue via YouTube.

I denne video kan du blive klogere på, hvad OCD er. Videoen er produceret af DR Nyhederne i 2019.

Hvorfor får nogle OCD?

Der findes ingen enkel forklaring på, hvorfor nogle mennesker får OCD. Årsagen er ofte et komplekst samspil mellem forskellige faktorer, herunder gener, medfødt sårbarhed og forskellige former for stress og belastende begivenheder.

Faktorer i hjernen

I dag betragter man OCD som en neuropsykiatrisk lidelse, hvor en forstyrrelse i hjernens signalstoffer, hovedsageligt serotonin, spiller en vigtig rolle. Ved virksom behandling kan man se, at denne forstyrrelse normaliseres. Visse områder og strukturer i hjernen har gennem hjernescanninger vist sig ofte at være påvirket. I sjældne tilfælde kan OCD skyldes hjerneinfektioner.

Genetiske faktorer

Mange mennesker med OCD har en arvelig disposition for at udvikle lidelsen. Der er en højere risiko for at udvikle OCD, hvis nogen i familien har det – især, hvis lidelsen starter tidligt.

Nogle mennesker med OCD har specielle personlighedstræk i form af udpræget ordenssans, nøjagtighed eller overdreven forsigtighed. Men en stor del af de OCD-ramte har ikke disse personlighedstræk. 

Andre faktorer

Selvom OCD efter alt at dømme er en overvejende genetisk, biologisk og neurologisk lidelse, spiller sociale og psykologiske faktorer også en rolle. Forskellige former for stress kan være medvirkende til, at man udvikler OCD. Stress kan også forværre de symptomer, man allerede har.

F.eks. kan uheldige kommunikationsmønstre eller negativ stemning i familien være med til at vedligeholde eller endda forstærke symptomerne. Det er derfor ofte vigtigt også at inddrage sociale og psykologiske aspekter i behandlingen og involvere familien og andre nøglepersoner.

"Jeg forsøgte at kontrollere mine tvangstanker, men jo mere jeg forsøgte ikke at tænke på dem, jo mere fyldte de i mit hoved. Det var umuligt at styre mine tanker, og jeg blev mere og mere overbevist om, at jeg var ved at blive sindssyg."

Symptomer på OCD

Mange forskellige tvangstanker og tvangshandlinger

Hos mennesker med OCD ses mange forskellige tvangstanker og tvangshandlinger.

Nogle OCD-ramte har én type symptomer, men de fleste har flere forskellige typer. Over tid kan tvangssymptomerne skifte indhold og karakter.

For at der er tale om OCD, skal symptomerne medføre lidelse eller påvirke dagligdagsfunktioner. Tvangstankerne kan have mange forskellige temaer, og tvangshandlingerne har mange forskellige former. Herunder kan du læse om nogle af de mest hyppige. 

Tvangstanker vedrørende snavs og smitte og tvangshandlinger i form af hygiejne og rengøring

Her har man typisk en overdreven frygt for at blive snavset eller at pådrage sig sygdomme. Det kan også være frygt for ved et uheld at komme til at sprede snavs eller bakterier til andre personer.

Det medfører ofte tvangshandlinger i form af overdreven hygiejne eller rengøring.

Tjekkeadfærd

Tjekkeadfærd er en form for tvangshandling, der kan forekomme ved næsten alle former for tvangstanker. 

En OCD-ramt med tjekkeadfærd tjekker igen og igen bestemte ting. Det kan for eksempel være dørlåse, elektriske apparater, om han/hun har glemt/tabt noget, om andre er kommet til skade osv.

For nogle kan det betyde, at det kan være næsten umuligt at forlade lejlighed eller hus, fordi man ikke kan afslutte sine kontrolritualer.

Aggressive og seksuelle tvangstanker

Mange med OCD har angst for at komme til at skade andre eller sig selv, enten med vilje eller på grund af uforsigtighed. Andre er plaget af tvangstanker om seksuelle handlinger, som de opfatter som umoralske eller frastødende.

Ofte forsøger OCD-ramte, der er plaget af disse tvangstanker, at undgå situationer, hvor tankerne bliver udløst.

Langt de fleste har mentale ritualer. Det kan for eksempel være at forsøge at kontrollere tankerne eller at forsøge at tvinge tankerne ud af hovedet.

Mange frygter at komme til at handle på tankerne, og mange holder dem hemmelige, fordi de skammer sig over at have disse tanker. 

Religiøse eller moralske tvangstanker

Her styres den OCD-ramte af overdrevne, strikse og rigide regler for, hvad der er religiøst og etisk korrekt. Ofte vil man forsøge at undgå selv den mindste afvigelse fra reglerne.

Hoarding eller samlermani

Hoarding eller samlemani er kendetegnet ved at den OCD-ramte i overdreven grad samler på ting eller har svært ved at smide ting ud. Det kan f.eks. være ting med sentimental værdi, som man måske kunne få brug for en dag. 

Tvangssymptomer vedrørende overtro

Det kan f.eks være overdreven undgåelsesadfærd eller ritualer i forbindelse med kontakt med overtroiske fænomener. F.eks. sorte katte, kirkegårde, bestemte datoer, tal og lignende.

Tvangstanker om symmetri eller nøjagtighed

Tvangstanker om symmetri eller nøjagtighed er kendetegnet ved en overdreven trang til at opstille ting symmetrisk eller efter en bestemt orden.

Nogle mærker et stærkt ubehag, hvis tingene ikke står rigtigt. Andre har tvangstanker om, at der eksempelvis vil ske dem selv eller deres nærmeste noget slemt, hvis tingene ikke står rigtigt.

Generende ufrivillige forestillinger

Mange OCD-ramte plages af påtrængende ubehagelige forestillingsbilleder eller "indre film" med ubehagelige billedsekvenser. 

Somatiske tvangstanker

Somatiske tvangstanker er overdrevne tanker om fysisk sygdom.

Det medfører ofte, at den OCD-ramte i overdreven grad opsøger læge, tjekker kroppen for tegn på sygdom, eller i overdreven grad søger viden på nettet om pågældende sygdom.

"Jeg var bange for, at hvis jeg fortalte nogen om mine tanker om at skade andre med vilje, så ville de tage afstand fra mig. Og jeg var jo også bange for, om jeg virkelig var en voldelig person, når nu mine tanker kredsede om vold og voldtægt."

Gentagelsesritualer

Gentagelsesritualer indebærer gentagelser af almindelige dagligdagshandlinger. F.eks. at tænde og slukke lyset, åbne og lukke døren eller gå frem og tilbage over dørtrinnet.

Nogle gentager handlingerne et bestemt antal gange. Andre gentager handlingerne indtil det føles rigtigt. 

Mentale tvangshandlinger

Mentale tvangshandlinger er tvangshandlinger, der udføres inde i hovedet, og som ikke er synlige for omverdenen. Det kan f.eks. være at bede bønner, sige remser, forsøge at fortrænge eller ændre uønskede tanker eller tælleritualer.

Bekræftelsessøgning

Bekræftelsessøgning anvendes ofte af OCD-ramte for at opnå bekræftelse fra andre om, at det, de frygter, ikke vil ske, eller at det, de har gjort, er godt nok. Ofte er det de samme spørgsmål, der stilles igen og igen. Denne form for tvangshandling kan være en stor belastning for de pårørende.

Andre former for tvangstanker og tvangshandlinger

Tvangstanker kan også have andre temaer, og tvangsadfærden kan antage andre former end dem, der er nævnt her.

Næsten enhver form for tanke eller adfærd kan udvikle sig til at blive et tvangssymptom. Inden for de forskellige typer af symptomer kan sygdommen præsentere sig på vidt forskellige måder for den enkelte person.

Nogle OCD-ramte bliver socialt isolerede, fordi det er svært for dem at være sammen med andre mennesker. De skal måske vaske hænder mange gange om dagen og er konstant i tvivl om, om de har vasket sig grundigt nok.

Andre har svært ved at forlade deres hjem af angst for at komme til at gøre ting, de er bange for, eller fordi de er bange for at komme til at afsløre nogle af de tvangssymptomer, som de ellers forsøger at holde skjult. 

Tekst på denne side er opdateret august 2021.

Senest revideret af: Mikkel Arendt, specialpsykolog i psykiatri, Klinik for PTSD og Angst, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

Direkte link til vores sider om OCD hos voksne: www.ocd2.ps.rm.dk