Dreng læser

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling står for behandlingen af depression hos børn og unge i Region Midtjylland.

Hvad er depression?

Depression er en sygdom, der kan ramme alle – både voksne, børn og unge. Når man har en depression, har man i længere tid følt sig ked af det eller bare ikke rigtig glad. Man bliver nemmere træt og orker ikke det samme, som man plejer. Ofte har man også tanker om, at man ikke duer til noget, og at ingenting er sjovt længere. Måske har man også tanker om, at livet ikke længere er værd at leve.

Alle har dage, hvor man er ked af det og synes, alt er kedeligt. Man kan også have dage, hvor man ikke synes, at man særligt god til noget. Men hvis de triste tanker og følelser varer ved i længere tid, har du måske fået sygdommen depression. Og så har du brug for hjælp.

Jeg vidste ikke, hvad det [depression] var. Jeg var bare træt og syntes, alting var kedeligt.

Kan man blive rask igen?

Ja! Det er dog meget forskelligt, hvor længe en depression varer hos børn og unge. Nogle gange går depressionen over i løbet af måneder. Ofte varer en depression 9-12 måneder. I sjældne tilfælde kan en ubehandlet depression vare i flere år. Når depression behandles, går den hurtigere over.

Hvad skyldes depression?

Man ved ikke præcist, hvorfor nogle unge får en depression, og andre ikke gør. Forskning har vist, at børn og unge er i større risiko for at få en depression, hvis man:

  • Er i familie med en, der har eller har haft en depression
  • Har oplevet andre problemer i sit liv. Det kan være alvorlig sygdom eller dødsfald
  • Har andre vanskeligheder, som fx angst eller koncentrationsbesvær 
  • Har tendens til at have negative forventninger og altid tænker det værste
  • Er stresset i længere tid og bliver udsat for mere, end man kan klare. 

Som regel er der flere forskellige årsager til, at man får en depression. Andre gange er det svært overhovedet at finde en grund.

Symptomer på depression

Der findes forskellige tegn på, at man har en depression. Det er forskelligt fra person til person, hvilke og hvor mange symptomer, man oplever. Her kan du læse om de forskellige symptomer.

Tristhed eller dårligt humør

Dit humør er ikke, som det plejer. Du føler dig trist og i dårligt humør. Måske græder du mere, end du er vant til. Det kan også være, at du har svært ved at føle noget som helst – eller føler dig tom indeni. Du kommer måske også mere op at skændes med dine forældre eller kammerater.

Tab af glæde og interesser

Du kan miste lysten til at lave det, du ellers kan lide. Fritidsinteresser eller samvær med kammerater er ikke så sjovt eller hyggeligt, som det plejer. Du kan måske også blive hurtigt ked af det, efter du har haft en god oplevelse.

Mindre energi

Du kan føle dig mere træt og mangle energi til de ting, du ellers plejer at lave. Måske bliver du mere derhjemme og gider ikke rigtigt lave noget.

Mindre selvtillid

Måske synes du ikke, at du klarer noget godt. Det kan være, du ikke føler, at du duer til noget, i fx skolen sammenlignet med dine kammerater. Du tænker måske, at du ikke har betydning for nogen, og at du ikke er værd at elske.

Skyldfølelse

Du kan have mange tanker om, at du er skyld i ting, der går galt. Tankerne er svære at slippe, selvom andre forsikrer dig om, at det ikke er din skyld.

Søvnproblemer

Det kan være svært at falde i søvn om aftenen og svært at komme op og i gang om morgenen. Du føler dig mere træt igennem hele dagen. Måske får du byttet rundt på nat og dag, så du er vågen sent om natten og sover om dagen.

Spisevanskeligheder

Du kan miste appetitten og lysten til mad, så du måske spiser mindre og taber dig. Du kan også have det stik modsat, så du spiser for meget for at prøve at trøste dig selv.

Tanker om død og selvmord

Du spekulerer måske mere over døden og kan have tanker om, at det ville være bedre, hvis du ikke levede mere. Måske har du tanker om at tage dit eget liv.

Koncentrationsproblemer

Du kan have svært ved at samle tankerne og koncentrere dig, fx i skolen. Du kan også have svært ved at træffe helt almindelige valg og beslutninger.

Uro og langsomt tempo

Nogle synes, det er svært at sidde stille og være i ro. Andre oplever, at de tænker langsommere eller bevæger sig og taler langsommere.

Smerter

Du får lettere hovedpine, mavepine eller andre smerter.

Angst

Du bliver lettere bekymret og kan blive bange for forskellige ting. Det kan eksempelvis være at være alene eller væk fra dine forældre.

Irritation og vrede

Du bliver lettere irriteret eller vred på andre og måske også dig selv. Måske går du mere for dig selv for at undgå konflikter. Nogle unge begynder også at pjække fra skole eller stjæle.

Sådan bliver du henvist

Hvem kan henvise dig?

Kontakt din egen læge, hvis du har symptomer på psykisk sygdom. Din læge vil vurdere, om du skal have en henvisning til Psykiatrien i Region Midtjylland.

Lægevagten, privatpraktiserende psykiater eller fagfolk i kommunen (fx PPR – Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) kan også henvise til behandling i psykiatrien.

Hvis du bliver henvist

Når vi modtager din henvisning, vil vi vurdere, om du er i målgruppen for undersøgelse (udredning) eller behandling i Psykiatrien i Region Midtjylland. Hvis du er i målgruppen, vil du blive indkaldt til en samtale. Du får indkaldelsen med Digital Post.

Hvis du ikke er i målgruppen, får både du og den, der har henvist dig (fx egen læge), besked. Vi anbefaler, at du herefter tager kontakt til egen læge for at høre, hvilke andre tilbud og behandlingsmuligheder der kan være relevante for dig.

Undersøgelse for depression

Samtale med behandler

Tal med en læge eller en psykolog

For at finde ud af om du har en depression, skal du tale med en læge eller psykolog, der har særligt forstand på depression hos børn og unge. Under mødet taler I om, hvordan du har det. Dine forældre skal også deltage i samtalen og fortælle, hvordan de oplever dig. De skal også fortælle om din udvikling, fra du var helt lille. 

Meningen med samtalerne er at finde ud af, hvilke tegn på depression du har. Det er også vigtigt at finde ud af, om du har andre vanskeligheder eller problemer, der presser dig. Alt efter hvilke og hvor mange symptomer du har, kan din behandler vurdere, om du har depression eller ej.

Behandling af depression

Uformel samtale i psykiatrien bua

Behandlingssteder

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling står for behandlingen af depression hos børn og unge i Region Midtjylland.

Behandling af depression

Psykoedukation

Når man lærer om sin sygdom, kaldes det psykoedukation. Det er vigtigt for alle unge med depression, og for deres forældre og nærmeste pårørende, at lære noget om hvad depression er.

I skal lære om:

  • Tegnene på depression
  • Hvad der er særligt svært for dig
  • Hvordan dine forældre kan hjælpe dig
  • Hvad du selv kan gøre for at blive rask igen.

Ved at lære om depression kan du og dine forældre lære, hvad der skal til for at støtte dig, så du efterhånden får det bedre.

Aflastning

Aflastning kan også hjælpe. Aflastning betyder, at du måske i en periode ikke skal leve op til de samme krav, som du plejer. Fx skal du måske gå kortere tid i skole, lave færre lektier eller have færre opgaver derhjemme. Meningen med aflastning er, at du sparer på dine kræfter og prøver at undgå oplevelser, du ikke kan klare, fordi du er træt og ked af det.

Aflastning betyder ikke, at du ikke skal lave noget som helst. Du skal stadig lave noget og have nogle opgaver. Det hjælper nemlig på en depression at holde sig selv lidt i gang. Det kan eksempelvis være med lettere korte skoleopgaver eller små jobs derhjemme. Måske er det uoverskueligt for dig at rydde op på dit værelse, men nemmere at tømme opvaskemaskinen.

Det er også meget vigtigt, at du foretager dig noget, som kan gøre dig gladere eller mere tilfreds. Måske kan du ikke klare en klassefest, men et besøg af en kammerat i nogle timer er okay. Det vigtige ved aflastning er, at du sammen med dine forældre finder frem til opgaver og aktiviteter, du kan klare og som kan give dig glæde.

Jeg ville gerne have min kammerat på besøg. Mine forældre hjalp mig med at bestemme, at besøgene skulle være korte. De havde også forslag til, hvad vi kunne lave.

Psykoterapi

Psykoterapi er et andet ord for samtalebehandling. Det betyder, at du taler med en behandler (som regel læge eller psykolog) om, hvordan du har det, og hvad du kan gøre for at få det bedre. Som regel er dine forældre også med i samtalerne – enten i hele samtalen eller dele af den. På den måde kan dine forældre også tale med dig og din behandler om, hvad der fungerer bedst for dig.

Medicin

Nogle unge, der har været deprimerede længe eller har mange selvmordstanker, har også brug for medicin for at blive raske igen. Medicinen er ikke et tryllemiddel, så du pludselig bliver glad igen. Men den kan hjælpe lidt på dit humør og give dig mere energi. Det kan tage 2-8 uger, før medicinen begynder at virke. Medicin kan have forskellig virkning fra person til person. Nogle unge oplever, at medicin ikke hjælper dem så godt.

Det er lægen, som sammen med dig og dine forældre beslutter, om medicin vil være en god idé. Inden du starter på at tage medicin, fortæller lægen om, hvordan den virker. Lægen fortæller også, hvilke bivirkninger, der kan være. Bivirkninger er ting, der sker i kroppen – ting, som man ikke ønsker, men som kan følge med, når kroppen bliver påvirket af medicinen.

Bivirkninger

Bivirkninger ved medicinen kan fx være mavepine eller problemer med at sove. Som regel går bivirkningerne over, når din krop har vænnet sig til medicinen. Men hos nogle fortsætter bivirkningerne. Sker det, må det aftales med lægen, om du skal stoppe med medicinen eller skifte til en anden slags medicin. Når du tager medicin, skal du især i begyndelsen jævnligt til samtaler med din læge. Lægen skal tjekke, om medicinen virker, og om der er bivirkninger.

Hvordan ved du, at depressionen er ved at gå over?

En depression går desværre ikke lige pludselig over. I stedet får man det bedre lidt efter lidt. På et tidspunkt vil du mærke, at du får mere energi og kan klare flere ting i længere tid ad gangen. Efterhånden bliver du gladere lidt oftere, og du har færre perioder, hvor du føler dig trist. Du tænker nok også mindre på, hvad du ikke synes, du duer til.

Hvis du har haft selvmordstanker, kommer tankerne sjældent eller holder helt op. Til sidst er du for det meste glad og kun ked af det en gang i mellem - ligesom det er almindeligt for alle mennesker, som ikke er ramt af sygdom.

Dreng spiller playstation på psykiatrisk afdeling

Gode råd til dig, der har en depression

Lav nogle af de ting, som plejer at gøre dig glad

Hvis du har en depression, er det en god idé, at du stadig prøver at gøre nogle af de ting, du plejer at kunne lide – måske bare i kortere tid. Du kan f.eks. mødes i kortere tid med din kammerat, se en film med familien eller dyrke lidt sport.

Kend dine egne grænser

Måske har du ikke energi eller kræfter til at gøre noget så længe ad gangen, men så kan du gøre det i kortere tid. Vær ærlig overfor dine omgivelser. Fortæl hvornår du kører træt og har brug for en pause eller for at stoppe.

Hvis det eksempelvis er for hårdt for dig at klare en hel skoledag, kan du sammen med dine forældre og lærere måske aftale, at du har kortere skoledage i en periode. Giv dig selv pauser i løbet af dagen til at slappe af.

Få frisk luft og spis sundt

Det hjælper ofte lidt på humøret at bevæge sig og få frisk luft hver dag, selvom du måske ikke har så meget lyst eller energi til det. Det giver også kræfter at spise dine daglige måltider (hverken mindre eller større portioner), selvom du måske ikke har så meget lyst til mad eller har mere lyst til usunde ting.

Gå i seng og stå op på nogenlunde faste tidspunkter

Hvis du har svært ved at falde i søvn om aftenen, er det alligevel bedst ikke at gå for sent i seng. Det gør det sværere at komme op igen næste morgen. Hvis du er træt i løbet af dagen og har brug for et hvil, så sov ikke for længe – ellers er det svært at falde i søvn igen om aftenen.

"Jeg var bange for, at mine kammerater ville tro, at jeg pjækkede, hvis de så mig ude, og jeg ikke havde været i skole. Det hjalp, at min klasselærer fortalte dem, at vi havde en aftale om, hvornår jeg skulle gå i skole."

Vær åben overfor dine forældre

Fortæl dine forældre, når du har det særligt svært, så I kan være lidt sammen. Måske kan I snakke eller finde på noget at lave sammen, som kan få dig lidt væk fra dine triste tanker. Hvis man er ked af det, føles det som regel værre, hvis man er alene med det.

Har du ikke forældre, du kan betro dig til, så forsøg at finde nære relationer at betro dig til. Det kan fx være en bedsteforælder eller en anden voksen i din familie, som du er tryg ved. Det kan måske også være din skolelærer eller en pædagog.

Fortæl også, hvis du har selvmordstanker eller selvmordsplaner. Dine forældre eller nære vil hjælpe dig igennem de svære perioder, så der ikke sker dig noget.

Hold kontaken ved lige med dine nærmeste kammerater

Det er en god idé stadig at have kontakt med dine kammerater - måske med ham eller hende, du er tættest på. Selvom du måske er for træt til besøg, kan I stadig skrive sammen.

Fortæl dine nærmeste kammerater, at du har en depression eller få hjælp til at fortælle det. Fortæl dem, at du lige nu ikke kan klare det, som du plejer, eller ikke har lyst til så meget af det, som du plejer. Måske kan dine forældre hjælpe dig.

Det er også bedst, at dine forældre giver din lærer og klasse besked, så de kan tage hensyn til dig, og du ikke behøver at lade som om, du har det bedre, end du har.

Skriv de ting ned, du skal huske

Hvis du har svært ved at koncentrere dig, kan du prøve at skrive de ting ned, du skal huske.

Det skal du huske

Depression er en sygdom og ikke nogens skyld. Langt de fleste depressioner går over, når du får behandling. 

Brug tilbud til børn og unge med depression

Der findes både telefonrådgivning og andre tilbud til børn og unge med depression. På Mindhelper kan du se, hvilke forskellige tilbud, der findes.

Gode råd til dig, der er pårørende

Hvad kan forældre gøre?

I har stor betydning i forhold til at hjælpe jeres barn med depression. Jeres barn har behov for:

  • at I kan lytte
  • være nærværende
  • hjælpe med at gøre hverdagen lettere.

Fordi I kender jeres barn, kan I bidrage væsentligt til forståelsen af, hvad der kan belaste ham/hende. Dermed ved I også, hvad der kan aflaste og give positive oplevelser.

Jeres barn har brug for at mærke og blive bekræftet i, at han/hun på trods af sin egen selvopfattelse og selvbebrejdelser er elsket og værdsat. I kan holde håbet oppe for jeres barn og fx minde om, at depression er en sygdom, der går over, eller huske på de fremskridt, der sker.

Når I taler med jeres barn er det vigtigt, at I ikke prøver at modbevise eller korrigere hans/hendes opfattelse eller oplevelse.  I stedet skal I lytte med omsorg, og når det er relevant, præsentere jeres alternative og mere positive syn.

Det er også væsentligt, at I spørger og lytter til jeres barns eventuelle selvmordstanker, og at I også her udtrykker omsorg for hans/hendes smerte og samtidig forsikrer ham/hende om jeres hjælp og beskyttelse.

Som forældre til et barn med depression har I også en væsentlig opgave i at hjælpe ham/hende med - i videst muligt omfang - at opretholde en normal døgnrytme og et normalt spisemønster samt motivere til aktiviteter, bevægelse og frisk luft.

Generelt skal I i familien forsøge at begrænse mængden af kritik, vredesudbrud og konflikt, da børn og unge med depression bliver særligt negativt påvirket af dette. I bør stille krav til jeres barn eller irettesætte i en neutral eller opmuntrende tone.

Når man er forældre til et barn eller ung med depression, er det nemt at blive overinvolveret. Det er en vigtig balancegang at respektere jeres barns grænser, samtidigt med at I tilbyder hjælp og støtte.

Børn og unge med depression har ofte svært ved at opretholde kontakt med kammerater og netværk. Her kan I være til stor hjælp ved fx:

  • at hjælpe jeres barn med at arrangere korte besøg
  • at holde netværket orienteret (efter aftale med jeres barn),
  • støtte op om, at venner og veninder fortsat sender hilsener til jeres barn - selvom han/hun ikke selv i en periode magter at svare eller have besøg.
Bare vi havde opdaget det tidligere. Når vi tænker tilbage, kan vi se, at han har haft det svært i lang tid. Vi troede mest, det var et pubertetstegn, at han hele tiden trak sig tilbage på sit værelse. Når vi spurgte til ham, sagde han jo, at alt var okay.

Gode råd til forældre

  • Husk, at depression er en sygdom og ikke nogens skyld
  • Husk, at de fleste depressioner kan behandles med et godt resultat
  • Sæt dig ind i, hvad depression er, og støt dit barn i behandlingen
  • Lyt til dit barn og vis omsorg, men forsøg ikke at diskutere eller overbevise
  • Accepter, at dit barn er ked af det
  • Undlad kritik og bebrejdelser
  • Sænk dine forventninger til dit barn
  • Hjælp dit barn til at opretholde normal døgnrytme og spisemønster
  • Understøt kontakten mellem dit barn og dit barns netværk
  • Vær åben – aftal med dit barn, hvad andre kan få at vide om dit barns depression
  • Søg støtte og giv dig selv pauser
  • Accepter, at du ikke selv kan løse alle problemerne, og fokuser på de områder, hvor du kan gøre en forskel
  • Vær tålmodig – også med dig selv.

Særligt for søskende

Foreninger og tilbud til børn og unge

Mindhelper - guider unge gennem hårde tider

Råd og vejledning til unge mellem 13-20 år
mindhelper.dk

Snak om det

Inspiration til snak med børn om sindet og psykiske lidelser
snakomdet.dk

Headspace

Rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år
headspace.dk

BørneTelefonen

Rådgivningstilbud til børn. Man kan ringe, skrive eller chatte med BørneTelefonen.
bornetelefonen.dk 
Telefon: 116 111

Rådgivningstelefonen

Den Psykiatriske Rådgivningstelefon

Du kan døgnet rundt ringe anonymt til Psykiatrisk Rådgivningstelefon og få rådgivning på 78 47 04 70. Her sidder psykiatriske medarbejdere, der kan give dig vejledning.

Rådgiverne kan ikke yde behandling og du kan ikke blive indlagt via Rådgivningstelefonen.

Tekst på denne side er opdateret december 2021 (version 1.03).

Forfatter: Katie Powell, specialpsykolog, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. 

Senest revideret af: Merete Juul Sørensen, ledende overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

Direkte link til vores sider om depression hos børn og unge:
www.dep1.ps.rm.dk

Direkte link til denne side: www.print.dep1.ps.rm.dk