Angstlidelser kan forløbe forskelligt. Hos nogle udvikler angsten sig gradvist over år, for andre starter den brat med et voldsomt angstanfald. Hos nogle er angsten konstant til stede, hos andre er den svingende.

Angst kan blive kronisk, hvis den ikke behandles. Selv efter behandling, er der risiko for tilbagefald. Oplever man tilbagefald, kan man have brug for et kort behandlingsforløb, hvor man genopfrisker metoder til at håndtere angsten.

Arv spiller en rolle for, hvor sandsynligt det er, at man udvikler angst. Mange personer med angst har et familiemedlem, der lider af angst eller depression. Angst og depression er beslægtede sygdomme, som ses hyppigere i nogle familier.

Man arver ikke selve lidelsen, men en sårbarhed for at udvikle den. Hvis man har arvet denne sårbarhed, skal der kun kortvarig stress eller måske få stressende hændelser til, før det kan udløse angst.

Forskerne er stadig ikke helt sikre på, hvilke psykologiske og sociale forhold i barndommen, der kan øge risikoen for at få en angstlidelse. Men nogle faktorer kan være:

• Manglende kontrol
  En oplevelse af at have manglende kontrol kan øge risikoen for angst. Det kan fx være, hvis ens forældre på grund af alkoholmisbrug er uforudsigelige i deres reaktioner.
• Personlighedstræk
  Nogle personlighedstræk øger risikoen for at få angst. Det gælder især såkaldt ængsteligt-undgående træk (neuroticisme). Har man disse træk, er man forsigtig og nervøst anlagt og har tendens til at reagere kraftigt på negative hændelser.

Det er ofte ganske almindelige hændelser, der finder sted lige inden, at angsten bryder frem. Fx konflikter i familien, fysisk sygdom, dødsfald i familien og som den hyppigste: arbejdsudløst stress.

• Misbrug af alkohol, hash, amfetamin og andre misbrugsstoffer øger risikoen for at få en angstlidelse. Det forværrer også sygdomsforløbet.
• Misbrug gør det vanskeligt at udrede for samtidig angstlidelse, da mange misbrugsstoffer i sig selv giver angstsymptomer under eller efter rusen.
• Misbrug kan gøre det vanskeligt at modtage behandling, da ens motivation og evne til at løse problemer er nedsat.
• Endelig er misbrug sundhedsskadeligt. Og misbruget må stoppes, enten før eller samtidig med, at man får behandling for angst.

Følelser og adfærd er som regel styret af den forreste (frontale) del af hjernen. Men når man oplever angst, overtager de dybereliggende hjerneområder (amygdala-systemet) styringen.

Amygdala-systemet er udviklet til at reagere på fare. Derfor vil man opleve:

• at ens adfærd bliver mere irrationel og styret af følelser frem for fornuft
• at man føler frygt og automatisk søger at undgå det, der udløser angsten
• at kroppen forbereder sig på kamp eller flugt. Man oplever hjertebanken, åndenød og muskelspændinger.

Der er fysiske, følelsesmæssige, tankemæssige og adfærdsmæssige symptomer ved alle angstlidelser. 

Man kan opleve:

• Hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed.
• Åndenød, kvælningsfornemmelse, trykken for brystet, smerter i brystet, kvalme eller uro i maven.
• Muskelspænding eller smerte, rastløshed, vanskeligt ved at slappe af, psykisk anspændthed, synkebesvær.
• Svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, varme- eller kuldefølelse, prikkende eller sovende fornemmelser, tendens til at fare sammen, koncentrationsbesvær, irritabilitet eller svært ved at falde i søvn.

Følelsen af angst kan opleves i forskellige grader – lige fra ængstelighed, nervøsitet og bekymring til dødsangst og panik.

Man vil typisk have katastrofetanker omhandlende fare, hvis man står over for noget, som man regner med vil give en angst.

Et eksempel kan være, at man er angst for at køre med bussen. Hvis man så står og venter ved busstoppestedet, vil man typisk have katastrofetanker som "Jeg dør af angst" eller "Jeg klarer det aldrig".

En person med angst vil typisk forsøge at undgå det, der udløser angsten. Det kan være mindre ting i hverdagen eller det kan være større ting, som måske forhindrer en i at komme uden for hjemmet. Fx hvis man er angst for at tage bussen eller toget, eller for at være sammen med andre mennesker. I nogle tilfælde kan man sige, at angsten er begrænsende og i ekstreme tilfælde kan den være totalt invaliderende.

Det kan også være, at man udvikler en slags 'sikkerhedsadfærd'. Det vil sige, hvor man prøver at opnå tryghed ved at have særlige ting eller personer med sig. Det kan umiddelbart virke som en god idé. Fx hvis man – når man følges med en ven - godt tør tage bussen. Men i længden kan det gøre en afhængig af andre. Og det kan svække ens selvtillid. 

De fire aspekter af angst forstærker hinanden. Krop, følelser, tanker og adfærd spiller sammen og gør, at man nemt kommer til at vedligeholde sin egen angst. Det kalder man angstens onde cirkel.

Man vil ofte opleve angst før bestemte begivenheder. Det kaldes forventningsangst. Angstniveauet ved forventningsangst kan være meget højt. Det fører ofte til undgåelse af begivenheden. Fx kan man være på vej ned til bussen, men til sidst vende om pga. den stærke angst.

Hvis man lykkedes med at deltage i begivenheden (fx tage bussen), vil man også opleve angst i selve situationen.

Efterfølgende kan mange med angst have en tendens til at være meget kritiske over for sig selv. Man kan fx tænke "Hvorfor gjorde jeg nu sådan?" eller "Hvad tænker de andre passagerer mon"?