Til Åbent Hospital i Psykiatrien i Gødstrup den 4. september kan du møde en række af vores medarbejdere, der kan fortælle om og vise, hvad der sker indenfor i Psykiatrien.

Heidi, oversygeplejerske i ambulatoriet 

"Jeg synes, jeg har et fantastisk job! Hver dag er fuld af spændende opgaver, de bedste medarbejdere og kollegaer. Den sjove lampe, vi har hængende ved indgangen til psykiatrien, gør jeg starter dagen med et smil."

Lykke, ergoterapeut

"Det bedste ved mit arbejde i psykiatrien, er at jeg hver dag får lov til at komme tæt på så mange fantastiske mennesker, og får mulighed for at støtte dem i at skabe glæde og meningsfuldhed i deres hverdag."

Poul, sygeplejerske på et sengeafsnit for unge

"Det bedste ved mit arbejde er, at jeg har en afvekslende hverdag med dygtige kolleger fra mange faggrupper, hvor vi sammen søger at hjælpe unge med svære udfordringer."

Kristina, sygeplejerske på et sengeafsnit i Voksenpsykiatrien

"Det bedste ved mit arbejde er, at jeg kan være med til at bidrage til at mennesker får mere ro, stabilitet og glæde i deres liv."

Maja, udviklingssygeplejerske

"Noget af det, jeg bedst kan lide ved mit arbejde, er at kunne medvirke til at forbedre og udvikle på arbejdsgange og -metoder målrettet behandling og pleje til patienterne, og få det til at give mening for patienter, pårørende og personalet."