Tourette Ambulatoriet i Team 2, Klinik for Skolebørn i Skejby står for hovedparten af tics behandlinger i Region Midtjylland.

Tics er ufrivillige bevægelser eller lyde, som opstår pludseligt. Det kan være bevægelser, som at hoppe eller lave grimasser. Det kalder man for bevægelsestics (motoriske tics). Det kan også være lyde, som at rømme sig, hoste eller sige ord eller sætninger. Det kalder man for lydtics (vokale tics).

Tics kan være meget hæmmende for ens evne til at fungere i hverdagen.

Nogle tics er forbigående og varer under et år. Andre er kroniske, dvs. de varer over et år.

Man taler om Tourettes syndrom, når man både har bevægelsestics og lydtics i over et år.

Hvorvidt et barn udvikler tics, afhænger både af den genetiske arv, man er født med, og hvilke belastninger, man kommer ud for.

Arv

Man kan være arveligt disponeret for at udvikle tics. Det vil sige, at man er født med nogle gener, som øger ens risiko for at udvikle tics. Tics forekommer derfor oftere i nogle familier. Der er også en sammenhæng med andre psykiske sygdomme som OCD og ADHD. Det kan f.eks. være, at et barn, der har tics, har en forælder med ADHD eller OCD.

Belastninger

Hvis man er arveligt disponeret for tics og samtidig oplever noget belastende, kan lidelsen komme til udtryk. En belastning kan f.eks. være at blive mobbet i skolen, at ens forældre bliver skilt, eller at man er i sorg, f.eks. på grund af dødsfald i familien. Også infektioner (f.eks. halsbetændelse) kan udløse tics hos nogle. Ofte finder man dog ikke en klar årsag til, hvorfor et barn eller en ung udvikler tics eller Tourettes Syndrom.

Mange vil opleve bevægelsestics i 4-8 års alderen. Det kan for eksempel være at blinke med øjet, rynke på næsen eller bevæge munden. I de følgende år kan man få mere komplekse tics, hvor man for eksempel bevæger armen eller slår nakken tilbage. I 9-11 års alderen får mange også lydtics. Man vil for eksempel snøfte, hoste eller rømme sig. Lydtics kan også blive komplekse, hvor man for eksempel siger hele sætninger.

Tics er typisk mest udbredte i 10-14 års alderen. For mange aftager de herefter. Når tics aftager, handler det formentlig om, at hjernen udvikler sig og bliver bedre til at hæmme unødvendige impulser.

Rigtig mange børn vil opleve at have tics på et tidspunkt i barndommen. Helt op mod en ud af fem børn. Hvis man ikke er plaget af sine tics og i øvrigt trives, er det fint blot at se tiden an. For langt de fleste vil tics forsvinde af sig selv. 

Hos nogle bliver ticene dog konstante. De forsvinder ikke, men kan tværtimod tiltage i både hyppighed og styrke. Hvis du eller dit barn har vedvarende tics, som påvirker livskvaliteten, er det vigtigt at søge hjælp og blive undersøgt.  

Det kan være relevant med en undersøgelse, hvis man f.eks. på grund af sine tics har muskelsmerter eller problemer med at sove. Det kan også være, at man har svært ved at koncentrere sig i skolen, eller at man er ked af, at man kommer til at forstyrre undervisningen med sine tics. Hvis man bliver drillet på grund af sine tics, eller hvis man har negative tanker om sig selv (jeg er mærkelig, jeg er udenfor), er det også vigtigt at søge hjælp.

Hvis du eller dine forældre har en mistanke om, at du kan have tics, skal I gå til din praktiserende læge eller til skolepsykologen på din skole. Lægen og skolepsykologen kan vurdere, om du skal henvises til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling.

Afklarende samtale

I første omgang bliver I indkaldt til en afklarende samtale på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Her skal I tale med en behandler. Det er typisk en sygeplejerske, psykolog eller læge. Behandleren vil vurdere, om du skal undersøges nærmere for tics, eller om der kan være andre fysiske eller psykiske sygdomme, som du først skal undersøges for.

Udvidet samtale med behandler

Efter den afklarende samtale bliver du og dine forældre indkaldt til en udvidet samtale i Tourette Ambulatoriet.

Til samtalen får du og dine forældre mulighed for at fortælle om dine tics, hvornår de opstår, og hvor svære de er. Behandleren vil spørge ind til din udvikling siden fødslen, din skolegang, og hvordan du har det i din fritid. Behandleren vil også spørge, om du har andre vanskeligheder, f.eks. om du har svært ved at koncentrere dig, om du fungerer godt socialt m.m.

Du skal også udfylde et spørgeskema om dine tics og sværhedsgraden af dem.

Måske vil din behandler bede om en videooptagelse hjemmefra, hvor man kan se dine tics.

På baggrund af den udvidede samtale, vil din behandler vurdere, om du skal starte i behandling for tics eller om der er brug for flere undersøgelser, f.eks. hvis du oplever andre vanskeligheder.

Andre undersøgelser

Der kan være behov for en lægeundersøgelse eller en psykologisk test. Det kan også være, at dine forældre og din behandler skal deltage i et netværksmøde med f.eks. lærerne fra din skole. Nogle gange er det på skolen, at du først skal have hjælp. Det kan f.eks. være hjælp til at komme i gang med en opgave eller til at strukturere en opgave og få mere overblik. Det kan også være at få en mere egnet plads i klassen, hvor der er mindre larm og støj, eller at få indlagt pauser i løbet af skoledagen.

Diagnosen stilles

På baggrund af den udvidede samtale med din behandler og eventuel yderligere undersøgelser kan du få stillet diagnosen tics eller Tourettes syndrom.

Det kan også være, at din behandler finder frem til, at du har symptomer på en anden psykisk sygdom. I så fald kan du blive indkaldt til en ny undersøgelse for det eller afsluttet til at undersøgelsen skal foregå et andet sted. Det kan f.eks. være hos skolepsykologen eller en privatpraktiserende psykolog

Tics ses meget ofte sammen med andre psykiske sygdomme. Af de børn og unge, der har Tourettes, er det kun 13%, der ikke også har en anden psykisk sygdom eller udfordring.

Psykiske sygdomme

• 40% af børn og unge med Tourettes, har også OCD
• 60-80% af børn og unge med Tourettes, har også ADHD.

Særligt OCD og ADHD ses ofte sammen med tics eller Tourettes. Der er også nogle, som foruden tics eller Tourettes har autisme, depression eller tristhed. Nogle oplever indlæringsvanskeligheder.

Søvnproblemer

Mange med tics eller Tourette har søvnforstyrrelser, f.eks. fordi de har tics i søvne. De kan også have svært ved at falde i søvn eller gå i søvne. Søvnmangel kan give flere tics.

Smerter

Mange får muskelsmerter som konsekvens af tics, f.eks. nakkesmerter, rygsmerter eller kæbesmerter.

Tics kan forveksles med høfeber

Tics, der er forbundet med næse og hals, f.eks. at rømme sig eller hoste, kan nogle gange forveksles med høfeber, allergi eller polypper.

Funktionelle tics er en anden bevægeforstyrrelse. Funktionelle tics kan opstå efter belastninger. Funktionelle tics opstår typisk senere i livet end øvrige tics. Der er en overvægt af piger, som får funktionelle tics.

Tics og Tourettes behandles typisk med:  

• psykoedukation til børn og forældre
• terapeutisk forløb (23 uger)
• medicin
• netværksmøder med fokus på støtte og rammer.

• De fleste oplever god effekt af behandlingen. Man bliver bedre til at styre sine tics, og man får en forståelse for tics, som gør en til ekspert i sin egen lidelse.
• Cirka tre ud af fire vil opleve, at deres tics aftager efter behandling.

Psykoedukation er undervisning i tics. Her deltager du og dine forældre. Igennem undervisningen vil I lære, hvad tics er, hvorfor de opstår, og hvordan man (uden at ville det) kan komme til at vedligeholde tics.

Funktionsanalyse (en del af psykoedukation)

En funktionsanalyse foregår sammen med dig og dine forældre. I funktionsanalysen har man fokus på, hvad der forværrer dine tics, og hvad man kan gøre for at afhjælpe dem.

For nogle bliver tics f.eks. forværret, når de er ude at handle. For andre kan det være træthed eller stress, der forværrer tics. Det kan også være, at man har flere tics, når man er rigtig spændt (f.eks. juleaften). For mange bliver tics også værre, hvis andre kommenterer på dem.

Hvad der kan afhjælpe tics er forskelligt fra person til person. Men det kan f.eks. være at tage et varm bad eller at hoppe på trampolin.

Igennem funktionsanalysen finder I frem til, hvad der forværrer netop dine tics, og hvad du og dine forældre kan gøre for at afhjælpe dem

HRT (Habit Reversal Therapy)

HRT er en terapiform, hvor man fokuserer på et enkelt tic af gangen. Her arbejder man på at finde en modbevægelse, som så at sige kan blokere ticet.

Hvis man f.eks. har et tic, hvor skulderen skal løftes op, så øver man sig i at holde armen tæt ind til siden, så skulderen ikke kan løftes. Altså en modbevægelse. Det kan også være, at man har et tic, hvor man blinker med øjet. Her træner man så i at blinke regelmæssigt, mens man ser på en bestemt plet. Det vil sige, at man øver sig i at blinke mere systematisk, som en modbevægelse til det ustyrlige tic.

I HRT handler det om at blive ved og ved med at træne modbevægelsen. Med tiden vil trangen til at tice blive mindre eller forsvinde helt.

ERP (Exposure Response Prevention)

I ERP - eksponering og responsforebyggelse - arbejder man med alle sine tics på en gang. Man øver sig i at mærke trangen til at tice i kroppen (prætic), og man øver sig i at acceptere trangen til at tice. Man holder sine tics tilbage, men øver sig i at forholde sig neutralt til dem.

23 ugers træning

Et terapeutisk forløb ved Tourette Ambulatoriet omfatter træning i begge metoder: både HRT og ERP. Ticstræningen forløber typisk over 9 sessioner fordelt på 23 uger. Der er udarbejdet en manual til træningen i Tourette Ambulatoriet

Man behandler som regel tics og Tourette med psykoedukation og terapi. I nogle særligt svære tilfælde kan medicin dog også komme på tale. Medicin mod tics eller Tourette vil typisk omfatte den medicin, man anvender mod psykoser (antipsykotika), da det også kan virke mod tics. Bivirkninger kan blandt andet være træthed, tristhed og øget vægt.

Mange børn og unge med tics har andre psykiatriske lidelser, f.eks. ADHD, og nogle får medicin mod det.

Netværksmøder, hvor de voksne omkring barnet mødes (forældre, behandlere of f.eks. lærere eller pædagoger) kan være en del af behandlingen.

På mødet taler man om, hvordan de voksne bedst kan støtte barnet i hverdagen. Man ved, at tics er meget påvirkelige af belastninger og pres. Derfor er det vigtigt at kunne støtte på den rigtige måde baseret på de vanskeligheder, man er udfordret af.

Pas på din søvn

Din søvn er vigtig, så prøv om du kan slappe af før sengetid. Drik måske et glas varm mælk, lyt til en lydbog eller hør noget musik, der virker beroligende. Det er en god ide at undgå skærme, inden du skal sove. Hvis du har meget svært ved at falde i søvn, kan en kugledyne måske være en hjælp.

Vær fysisk aktiv

Mange børn og unge med tics eller Tourettes oplever en positiv effekt af motion og fysisk aktivitet. Kør på cykel, hop på trampolin eller vær aktiv på en anden måde. Det kan sandsynligvis give dig færre tics og bedre søvn.

Søg hjælp og støtte

Søg støtte til det, der belaster dig. Har du f.eks. svært ved at komme i gang med en opgave, så spørg dine forældre eller din lærer om hjælp. Det kan også være, du har brug for at blive skærmet fra forstyrrelser f.eks. i klassen. Sig det til din lærer, så han eller hun kan hjælpe dig.

Overblik og struktur

Hvis du har svært ved at få overblik over alt, det du skal i din hverdag eller dine lektier, kan du have brug for, at nogen hjælper dig f.eks. med at få en kalender, få struktur over en opgave eller andet. Søg hjælp – det er meget bedre end selv at blive presset.

Vær åben om dine tics

Mange oplever, at det er hjælpsomt, hvis ens venner ved, at det "bare" er tics. Så kan det være, at man undgår f.eks. drilleri eller en masse spørgsmål. Det kan dog være svært at få fortalt om sine tics, og måske du skal have hjælp af en voksen til det.