Samtale under gåtur

Her kan du læse om PTSD hos voksne. 

Psykiatrien i Region Midtjylland behandler PTSD i disse teams:

Hvad er PTSD?

PTSD står for for Post Traumatic Stress Disorder – på dansk posttraumatisk belastningsreaktion.

PTSD er en psykisk lidelse. Den kan ramme alle, der har været udsat for voldsomme oplevelser. Det kan både være noget, man har været vidne til, eller noget man selv været udsat for. Typiske oplevelser, der kan medføre PTSD er biluheld, krig, tortur, voldtægt, overfald og brand.

Fælles for oplevelserne er, at de har været så voldsomme, at man har følt sig truet på livet. Nogle har reelt været i livsfare, mens andre har haft følelsen af at være det. Det er ikke afgørende. Det afgørende er i stedet, hvordan faren føltes, og hvordan hjernen har reageret.

 

 

Typiske kendetegn ved PTSD

Hvorfor får nogle PTSD?

Nogle mennesker har større risiko for at få PTSD end andre. Selvom to venner oplever det samme traume, er det ikke sikkert, at begge udvikler PTSD. Der findes ingen enkel forklaring på hvorfor.

Traumets karakter, omfang og varighed har betydning. Men også den enkelte persons tolkning, sårbarhed og håndtering af traumet påvirker risikoen for, om man får PTSD eller ej.

Både biologiske, psykologiske og sociale forhold påvirker, hvor sårbar man er. Jo mere sårbar man er, jo mindre skal der til for at udløse PTSD.  Som barn kan overgreb, mobning og svære tab øge sårbarheden. I voksenlivet kan sårbarheden stige, hvis man tidligere har oplevet mange traumatiske begivenheder.

Fakta om PTSD:

  • 20-50 % af befolkningen (afhængig af hvilket land de bor i), vil i løbet af deres liv opleve mindst et svært traume. Langt fra alle udvikler dog PTSD. 

  • Danske soldater, som har været i krig, kan udvikle PTSD. Ca. 8 % af de udsendte mænd og 20 % af kvinderne rammes.

  • Mange flygtninge, som kommer til Danmark, er traumatiserede som følge af krig, forfølgelse, eller tortur.

  • Visse brancher har særlig stor risiko for at få på PTSD. Det er bl.a. socialrådgivere, politi og brandfolk.
  • I privatlivet er voldtægt og hustruvold den hyppigste årsag til PTSD

Hvordan er forløbet ved PTSD?

Jeg husker det som var det i går. Episoden har frarøvet mig meget – Ikke mindst min tro på det gode i mennesket. Nu er det efterhånden tre år siden overfaldet skete. Terapi, hospitalsophold og medicin har fået mig tilbage på rette kurs. Alligevel er mit følelsesregister brændt sammen…
37-årig kvinde, voldtægtsoffer

Hvad sker der i hjernen?

For at forstå PTSD er det nødvendigt at vide lidt om hjernen. Hjernen er hjemsted for både tænkning og følelser. At tænke og forstå ting er unikt for mennesker. Men den del af hjernen, som er bosted for følelser, har vi tilfælles med dyrene. Den del kaldes krybdyrhjernen.

Krybdyrhjernen sikrer vores overlevelse. Den fortæller os, hvornår noget er rart, og hvornår noget er farligt.

Det, der kendetegner en traumatisk oplevelse er, at man føler, at man er truet på livet og ikke kan gøre noget for at hindre det. Det afgørende er altså ikke, om man reelt er truet, men hvordan oplevelsen føles.

Trusler på livet handler om overlevelse. Derfor går alarmen direkte til krybdyrhjernen. Der er ikke tid til logiske overvejelser, når der skal handles inden for få sekunder. Ved alarmen udløses stresshormoner. De sikrer, at kroppen kan løbe stærkt, hvis den skal flygte, eller slå hårdt, hvis fjenden skal bekæmpes.

Som mennesker var vi tidligere meget afhængige af dette system. Vores forgængere levede som jægere og måtte jage for at sikre vores overlevelse eller bekæmpe trusler, der kunne dræbe os. Her var det gavnligt hurtigt at kunne aktivere energi. De vilde dyr lever hele tiden med disse instinkter. Som oftest udløser dyrene energien gennem kamp eller flugt – altså gennem voldsom fysisk aktivitet.

Er det ikke muligt at flygte eller kæmpe, har nervesystemet en tredje strategi, nemlig at "spille død". Det jagede dyr går i en slags lammet tilstand og stivner. Den indre speeder – hormonproduktionen – fortsætter, men bremsen holder reaktionen tilbage. Først når, der ses en udvej, frigives den opsparede energi, og dyret kan flygte med ekstra kraft.

Hvad er afgørende for, om man bliver traumatiseret efter en voldsom oplevelse?

Overdreven vagtsomhed

Symptomer på PTSD

Ikke alle rammes på samme måde af PTSD. Man kan blive påvirket på følelser, krop, tænkning, adfærd og motivation. Nogle bliver påvirket i lettere grad og vil opleve enkelte gener i dagligdagen.

Andre kan blive svært invaliderede og selvmordstruede. Alt efter symptomernes antal, karakter og sværhedsgrad inddeles PTSD i let, moderat og svær PTSD. Symptomerne på PTSD kan være:

  • Påtrængende erindringer og flashbacks

    Et af de mest markante symptomer på PTSD er, at man ufrivilligt føres tilbage til oplevelsen af den traumatiske begivenhed. Det kan ske pludseligt og uden større foranledning. For eksempel kan en lugt eller en lyd, som forbindes med traumet, lede tankerne tilbage til den voldsomme begivenhed og fremkalde billeder for det indre blik. 

  • Hukommelses- og koncentrationsbesvær

    Nogle oplever, at hukommelsen og koncentrationen bliver dårligere, bl.a. fordi alle kræfter er fokuserede på ”liv, død og overlevelse”. Det er ekstremt trættende konstant at være på vagt over for lyde og andre ting, der kan få traumet til at vende tilbage. Man glemmer dagligdagens vigtige rutiner, kan ikke huske aftaler, har svært ved at planlægge.

  • Søvnproblemer og mareridt

    Man kan have svært ved at falde i søvn, vågne mange gange og meget tidligt. Mange vågner med hovedet fyldt med tanker, der kværner rundt. Dertil kommer mareridt, ofte flere gange hver nat. Uanset hvor meget man sover, er man stadig træt og uoplagt.

  • Depression

    Depression ledsages ofte af skyldfølelse og skam. Selvværdet er lavt, og man tænker negativt om sig selv. Mange med PTSD får en moderat depression. Andre rammes i svær grad. Depressionen kan øge tendensen til isolation og gøre det endnu svære at slås mod sygdommen. Selvmordstanker er også ofte til stede.

  • Vagtsomhed og undgåelse

    Mange oplever angst. Angsten kan spænde fra let fremkaldt ængstelse til vedvarende svær angst. Har du PTSD kan du have tendens til at fare sammen ved den mindste lyd. Derfor er grænsen for, hvor meget støj og larm man kan tåle, meget lav. Det kan give en kort lunte.

  • Forandringer i personligheden

    Mange oplever, at deres personlighed forandres efter sygdommen er brudt ud. Det viser sig bl.a. ved anfald af vrede, irritation eller angst, som man ikke kan kontrollere. Anfaldene kan virke meget umotiverede og upassende i styrke, og derfor kan det være vanskeligt for den PTSD-ramte at omgås andre. Man kan miste lysten til at lave det, man ellers holdt af. Dertil kommer manglende sexlyst.

  • Dissociative forstyrrelser og hallucinationer

    Dissociative forstyrrelser er en følelse af uvirkelighed. Kroppen kan f.eks. føles uvirkelig. Andre handler i trance, hvor de pludselig vågner op et ukendt sted uden at vide, hvordan de er kommet derhen. Man kan også opleve hallucinationer, hvor man hører stemmer fra folk, der deltog i den traumatiske begivenhed. Andre glemmer helt eller delvist den traumatiske begivenhed. Man har gjort alt for at fortrænge begivenheden og har nu tabt evnen til at huske den. Men selvom der umiddelbart er ”lagt låg på”, er angsten stadig i kroppen.

  • Kropslige symptomer

    Ofte ses svære kropslige symptomer, som kan være vanskelige at diagnosticere. De medfører derfor mange undersøgelser hos egen læge og evt. speciallæger. Traumetilstanden og den langvarige anspændthed belaster kroppen og kan have vidtgående konsekvenser. Ofte plages man af hjertebanken, brystsmerter, synkebesvær, mavebesvær og smerter fra kroppen. Desuden er der øget risiko for sukkersyge, forhøjet blodtryk og gigtsygdomme.

  • Misbrugsproblemer

    Misbrug – især af alkohol eller angstdæmpende medicin – er ret hyppigt. Det vanskeliggør behandlingen, da evnen til at løse problemer bliver meget ringere. Misbrug er desuden dokumenteret sundhedsskadeligt.
"Jeg fik PTSD efter min tur til Afghanistan. Nu kan jeg ikke sove om natten."
Erik, veteran

Undersøgelse for PTSD

Psykisk belastning af livstruende og katastrofeagtig karakter

Specialiseret diagnosticering og behandling

Behandling af PTSD

Hvordan behandler man PTSD?

Psykoedukation

Psykoterapi

Før var jeg glad og udadvendt – og havde masser af venner. Jeg kunne godt lide at tage i byen og var altid festens midtpunkt. Nu har jeg kun et par venner. Jeg ruller gardinerne ned, når jeg er hjemme. Jeg er bange, altid på vagt og slapper aldrig af. Det giver mig mange smerter i kroppen...
45-årig tidligere soldat

Fysioterapi

Afspænding - fysioterapi

Medicin

Gode råd til dig, der har PTSD

Hvilke muligheder er der for at forebygge tilbagefald?

Hvad kan du selv gøre, hvis du lider af PTSD?

Gode råd til dig, der er pårørende

Hvad kan pårørende gøre?

Tekst på denne side er opdateret december 2021 (version 1.03).

Senest revideret af: Mette Brinck-Jensen, ledende psykolog i Klinik for PTSD og Angst, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.