Selvmordstanker er en almindelig reaktion, hvis man har en psykisk lidelse eller har været udsat for en svær belastning.

Tankerne handler ofte om håbløshed – at man tror, fremtiden aldrig bliver bedre. De kan også skyldes, at man føler, situationen er uudholdelig, eller at man føler sig hjælpeløs overfor problemerne. Tankerne kan også hænge sammen med at man synes, man er værdiløs og ikke har fortjent at leve.

Tankerne bliver ikke ved. De går oftest over igen, når man får behandling for sin psykiske lidelse og hjælp til at løse nogle af problemerne.

Når de ser tilbage på deres selvmordstanker, kan mange patienter fortælle, at de i virkeligheden ikke ønskede at dø. De havde mere brug for at komme væk fra en smerte – eller det var et råb om hjælp.

Selvmordsforsøg handler heller ikke altid om et ønske om at dø. Det kan også være et råb om hjælp. Eller en måde at prøve at slippe ud af en svær situation på.

De fleste, som forsøger selvmord, fortryder bagefter.

I Klinik for Depression arbejder vi først og fremmest ud fra en accept af, at selvmordstanker kan opstå i perioder. Det er ikke det samme som at sige, at selvmord er den bedste løsning.

Vores behandlere er uddannet til at tale med personer med selvmordstanker. Behandlerne samarbejder med patienterne om at prøve at forstå, hvad selvmordstankerne handler om, og med at finde en anden vej ud af problemerne.

Mange patienter får i samarbejde med deres behandler opstillet en sikkerhedsplan. Det er en skriftlig oversigt over ting, man selv kan gøre, hvis man får påtrængende selvmordstanker mellem samtalerne.

Planen indeholder også aftaler om, hvor man kan henvende sig, hvis man får selvmordstanker, man ikke selv er i stand til at styre.

Du skal tage det alvorligt, hvis du er pårørende til én, der taler om selvmord. Det er en farlig myte, at dem, som fortæller om deres selvmordstanker, ikke gør alvor af dem. Du må gerne spørge ind til tankerne. Det gør dem ikke værre. Hvis du er bekymret, så fortæl det til vedkommende.

Langt de fleste mennesker med selvmordstanker har på én og samme tid et ønske om at leve – og et ønske om at dø. Ønskerne kan skifte hurtigt frem og tilbage. Personen kan godt få det bedre igen ret kort tid efter en selvmordskrise. Omvendt kan selvmordstankerne let blusse op igen, hvis personen udsættes for nye belastninger. Som pårørende må du derfor være forberedt på, at tilstanden hos den selvmordstruede kan svinge i en periode.

Vi vil gerne inddrage dig som pårørende i vurderingen og behandlingen i det omfang, patienten tillader det. Du kan måske bidrage med vigtige oplysninger, være med til at støtte op om behandlingen eller løse nogle af problemerne.

Generelt skal du som pårørende ikke trøste for meget og komme med mange gode råd. Det kan få den selvmordstruede til at føle sig mere hjælpeløs. Almindeligt samvær og praktisk hjælp er ofte bedre.

Prøv, om du kan være mere pårørende end behandler, selvom det kan være svært. Du skal ikke påtage dig mere ansvar end du kan bære. Hvis det hele bliver for svært, skal du selv tale med nogen og opsøge hjælp.

Hvis du er pårørende til en person, der mellem samtalerne får påtrængende selvmordstanker, vedkommende ikke kan styre, skal personen i dagtimerne ringe til klinikken og bede om at tale med sin behandler.

Personen skal fortælle behandleren, hvad der er sket, og hvordan vedkommende har det.

Man kan også ringe til Livslinien på tlf. 70 201 201. Det er en frivillig telefonrådgivning specielt til mennesker med selvmordstanker. Man kan også skrive til eller chatte med Livslinien på www.livslinien.dk.

Hvis situationen er akut, skal man ringe til vagtlægen på tlf. 70 113 131.