Du skal tage det alvorligt, hvis du er pårørende til én, der taler om selvmord. Det er en farlig myte, at dem, som fortæller om deres selvmordstanker, ikke gør alvor af dem. Du må gerne spørge ind til tankerne. Det gør dem ikke værre. Hvis du er bekymret, så fortæl det til vedkommende.
Langt de fleste mennesker med selvmordstanker har på én og samme tid et ønske om at leve – og et ønske om at dø. Ønskerne kan skifte hurtigt frem og tilbage. Personen kan godt få det bedre igen ret kort tid efter en selvmordskrise. Omvendt kan selvmordstankerne let blusse op igen, hvis personen udsættes for nye belastninger. Som pårørende må du derfor være forberedt på, at tilstanden hos den selvmordstruede kan svinge i en periode.
Vi vil gerne inddrage dig som pårørende i vurderingen og behandlingen i det omfang, patienten tillader det. Du kan måske bidrage med vigtige oplysninger, være med til at støtte op om behandlingen eller løse nogle af problemerne.
Generelt skal du som pårørende ikke trøste for meget og komme med mange gode råd. Det kan få den selvmordstruede til at føle sig mere hjælpeløs. Almindeligt samvær og praktisk hjælp er ofte bedre.
Prøv, om du kan være mere pårørende end behandler, selvom det kan være svært. Du skal ikke påtage dig mere ansvar end du kan bære. Hvis det hele bliver for svært, skal du selv tale med nogen og opsøge hjælp.