Hop til hovedindhold

Her kan du læse om, hvad selvmordstanker er, og hvad du kan gøre som pårørende.

I klinikken har vi erfaring med, at mange af vores patienter i perioder har plagsomme selvmordstanker. Vi har også erfaring med, at det kan være belastende at være pårørende til en patient, der har tanker om selvmord.

Her kan du læse om, hvad selvmordstanker er, og hvad du kan gøre som pårørende.


Om selvmordstanker

Selvmordstanker er en almindelig reaktion, hvis man har en psykisk lidelse eller har været udsat for en svær belastning.

Tankerne handler ofte om håbløshed – at man tror, at fremtiden aldrig bliver bedre. De kan også skyldes, at man føler, at situationen er uudholdelig eller, at man føler sig hjælpeløs overfor problemerne. Tankerne kan også hænge sammen med, at man synes, at man er værdiløs og ikke har fortjent at leve.

Tankerne bliver ikke ved. De går oftest over igen, når man får behandling for sin psykiske lidelse og hjælp til at løse nogle af problemerne.

Når patienterne ser tilbage på deres selvmordstanker, kan mange fortælle, at de i virkeligheden ikke ønskede at dø. De havde mere brug for at komme væk fra en smerte eller, at det var et råb om hjælp.


Hvad kan du gøre?

Gode råd til dig, som er pårørende

Du skal tage det alvorligt, hvis du er pårørende til én, der taler om selvmord. Det er en farlig myte, at dem, som fortæller om deres selvmordstanker, ikke gør alvor af dem. Du må gerne spørge ind til tankerne. Det gør dem ikke værre. Hvis du er bekymret, så fortæl det til vedkommende.

Langt de fleste mennesker med selvmordstanker har på én og samme tid et ønske om at leve – og et ønske om at dø. Ønskerne kan skifte hurtigt frem og tilbage. Personen kan godt få det bedre igen ret kort tid efter en selvmordskrise. Omvendt kan selvmordstankerne let blusse op igen, hvis personen udsættes for nye belastninger. Som pårørende må du derfor være forberedt på, at tilstanden hos den selvmordstruede kan svinge i en periode.

Vi vil gerne inddrage dig som pårørende i vurderingen og behandlingen i det omfang, patienten tillader det. Du kan måske bidrage med vigtige oplysninger, være med til at støtte op om behandlingen eller løse nogle af problemerne.

Generelt skal du som pårørende ikke trøste for meget og komme med mange gode råd. Det kan få den selvmordstruede til at føle sig mere hjælpeløs. Almindeligt samvær og praktisk hjælp er ofte bedre.

Prøv om du kan være mere pårørende end behandler, selvom det kan være svært. Du skal ikke påtage dig mere ansvar, end du kan bære. Hvis det hele bliver for svært, skal du selv tale med nogen og opsøge hjælp.


Kontakt

Adresse

Klinik for Bipolar Sygdom og Klinik for Depression

Afdeling for Depression og Angst

Aarhus Universitetshospital Psykiatrien

Palle Juul Jensens Boulevard 175, Indgang K

8200 Aarhus N

Telefon, Klinik for Bipolar Sygdom 

7847 2300

Telefontid

Mandag: Kl. 8-15.30

Tirsdag: Kl. 8-17

Onsdag: Kl. 8-17

Torsdag: Kl. 8-15.30

Fredag: Kl. 8-15

Send sikker mail via borger.dk

Telefon, Klinik for Depression

7847 2310

Telefontid

Mandag: Kl. 8-15.30

Tirsdag: Kl. 8-17

Onsdag: Kl. 8-17

Torsdag: Kl. 8-15.30

Fredag: Kl. 8-14.30

Send sikker mail via borger.dk