Behandling af angst hos voksne

Det er vigtigt, at du og dine pårørende får undervisning i årsager til angst, symptomer og sygdomsforløb samt medicin og psykoterapi. Det kalder man for psykoedukation.

Psykoedukation er en nødvendig del af behandlingen, for hvis man ikke har nogen særlig viden om angst, har man ofte en forkert opfattelse af sig selv. Man kan fx tro, at man har en fysisk sygdom eller at andre mennesker vil være meget kritiske over for en.

Derfor er det meget vigtigt, at du får undervisning i, hvad der karakteriserer den form for angst, du har. Det vil ofte have en beroligende effekt i sig selv.

Kognitiv adfærdsterapi er den form for psykologisk behandling, der har bedst dokumenteret effekt. Det er psykoterapi, som tager udgangspunkt i det, der er svært for dig lige nu. I kognitiv adfærdsterapi fokuserer du og din behandler på den uhensigtsmæssige tænkning og adfærd, som vedligeholder din angst.

Sammen med behandleren analyserer du aktuelle situationer, der giver dig angst. I aftaler øvelser, hvor du lærer at ændre din tænkning, så den bliver mere realistisk og selvunderstøttende.

Samtidig lærer du at ændre din adfærd ved gradvist at udsætte dig selv for angstprovokerende situationer - såkaldt eksponering.

Formålet med eksponering er dels at dine katastrofetanker afkræftes, fordi det, du frygter, ikke sker. Samtidig vil du vænne dig til, at dine angstsymptomer ikke er farlige. De aftager efterhånden, som du udsætter dig selv for det, som du er bange for.

Dig og din behandler vil også se på, om du har udviklet uhensigtsmæssige leveregler, der er med til at fastholde din angst. Fx "Jeg skal altid tænke på andre før mig selv" eller "Hvis jeg ikke er 100% perfekt, duer jeg slet ikke."

Du får altid hjemmeopgaver for at sikre, at ændringerne overføres fra terapilokalet til hverdagen. Det er vigtigt, at du arbejder med eksponering hver eneste dag.

Antidepressiv medicin

Behandlingen består primært af samme type medicin som anvendes mod depression (antidepressiv medicin), for den virker også mod angstlidelser.

Fakta: Antidepressiv medicin

• Medicinen virker på nogle af de kemiske processer i hjernen, der finder sted i forbindelse med en angstlidelse. Blandt andet normaliserer antidepressiv medicin mængden af hjernens signalstof serotonin.
• Medicin kan være den primære behandling, eller man kan få medicin, hvis man ikke oplever tilstrækkelig effekt af psykoterapi.
• Man vil ofte have behov for medicin, hvis man har svær eller langvarig angst, eller hvis man samtidig har en depression.
• Medicinen gør, at både angstanfald og angstsymptomer reduceres. Det gør det som regel nemmere at arbejde med eksponering, når man får psykoterapi.

Andre former for medicin

Hvis man har generaliseret angst og ikke får tilstrækkelig effekt af antidepressiv medicin, kan man i nogle tilfælde have god effekt af lægemidlet Pregabalin (Lyrica). Det er et middel mod epilepsi, som også kan have effekt ved angst.

Tidligere anvendte man ofte benzodiazepiner (angstdæmpende medicin, fx Stesolid) ved angstlidelser. Da lægemidlerne giver risiko for afhængighed, anbefaler man nu, at de kun anvendes i korte perioder – højst 4-6 uger. Fx ved akut forværring af angst eller søvnproblemer.

I nogle tilfælde kan det være relevant at anvende medicin mod psykoser (antipsykotika), som normalt anvendes ved psykotiske lidelser. Denne form for medicin kan i små doser have en angstdæmpende virkning uden at medføre afhængighed.

Alle slags medicin kan give bivirkninger. Når man starter i behandling, begynder man med små doser for at mindske risikoen for bivirkninger.

Mange bivirkninger er størst i starten af behandlingen. De forsvinder ofte, når kroppen har vænnet sig til stoffet. Bivirkningerne forsvinder helt, når man stopper med medicinen.

Det er vigtigt, at man i forbindelse med medicinsk behandling går til kontrol hos sin praktiserende læge eller psykiater. Hvis man har for lidt effekt eller for mange bivirkninger, vil det ofte være muligt at finde et andet lægemiddel, som virker bedre.

Læs mere på siden om medicin mod depression.