Psykoterapi

Psykoterapi – også kaldet samtaleterapi - bruges til behandling af en lang række psykiske sygdomme.

I nogle tilfælde kan psykoterapi være den eneste form for behandling, man har brug for. I andre tilfælde kan psykoterapi indgå som en del af behandlingen på lige fod med fx medicin.

To hovedretninger

Der findes mange forskellige former for psykoterapi. Inden for behandling af voksne er der to hovedretninger: kognitiv adfærdsterapi og psykoanalytisk psykoterapi (i det følgende: kognitiv terapi og psykoanalytisk terapi). Begge former for terapi kan tilbydes som individuel terapi eller gruppeterapi.

Et behandlingsforløb med kognitiv terapi varer som regel kortere tid end et behandlingsforløb med psykoanalytisk terapi. Typisk får man 10-20 sessioner med kognitiv terapi, mens et forløb med psykoanalytisk terapi kan vare fra få måneder til flere år.

I kognitiv terapi arbejder du sammen med din terapeut på at forstå og ændre uhensigtsmæssige tanker og handlinger, som kan være med til at udvikle, forværre eller vedligeholde din sygdom. Kognitiv terapi er et fælles, undersøgende arbejde mellem dig og din terapeut.

Den kognitive terapi tager udgangspunkt i dine aktuelle problemer. Din terapeut kan dog godt spørge ind til hændelser fra tidligere i dit liv, som måske kan have betydning for, hvordan du har det i dag. Det er forskelligt, hvor meget man taler om oplevelser fra fortiden. Hos nogle fylder denne del af behandlingen ikke så meget.

Du vil typisk få tilbudt kognitiv terapi, hvis du har angst eller OCD.

Kognitiv terapi kan dog også bruges til behandling af andre psykiske sygdomme, fx depression, bipolar lidelse, personlighedsforstyrrelser, psykotiske sygdomme eller misbrug.

Den kognitive diamant er en model, man bruger i kognitiv terapi. Modellen viser, hvordan tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd påvirker hinanden i alle situationer. Det er som regel hensigtsmæssigt, men det kan også medføre problemer - som i eksemplet herunder:

Eksempel:

En mand med panikangst er bange for at få et hjerteanfald. Angsten opstår især i situationer, hvor han ikke lige kan komme væk. En morgen i bussen tænker han: ”Tænk, hvis jeg får et hjerteanfald”.

Denne tanke giver ham en følelse af angst samt kropslige symptomer som sveden, hjertebanken og trykken for brystet. Manden opfatter dette som et tegn på et hjerteanfald, hvilket gør både angsten og de fysiske symptomer værre, og det forstærker så igen tankerne om, at det kan være et hjerteanfald. Det ender med, at manden styrter ud af bussen flere stoppesteder før planlagt (adfærd).

Efterfølgende tør han ikke køre i bus. Der er mange andre ting, han heller ikke tør, fordi de giver de samme symptomer. 

At arbejde med den kognitive diamant

Med udgangspunkt i den kognitive diamant arbejder du sammen med din terapeut på at analysere aktuelle problemsituationer i dit liv.

Formålet med analysen er, at du bliver bedre til at identificere uhensigtsmæssige (negative) tanker og handlinger i bestemte situationer. Ud fra dette kan du så arbejde hen imod, at dine tanker bliver mere realistiske og hjælpsomme (alternative tanker), og at dine handlinger bliver mere hensigtsmæssige.

Når dine tanker og handlinger bliver mere hensigtsmæssige, vil dit psykiske og fysiske ubehag (symptomer) blive mindre. Dette sker automatisk, fordi tanker, handlinger, følelser og kropslige fornemmelser altid er tæt forbundet – som det ses på modellen for den kognitive diamant.

Kognitiv terapi kan foregå individuelt eller i gruppe. Når du starter i terapi, får du en fast terapeut, som vil følge dig gennem hele forløbet. Han eller hun vil typisk benytte sig af nogle af de metoder, der er beskrevet herunder.

Psykoedukation

Psykoedukation er som regel første del af din behandling. I psykoedukation lærer du om din sygdom. Du bliver klogere på sygdommens årsager, dine symptomer, dit sygdomsforløb og dine behandlingsmuligheder.

Problem– og målliste

Efter psykoedukation vil du typisk lave en problem- og målliste i samarbejde med din terapeut. Listen skal indeholde dine mest generende problemer og symptomer. Ud fra listen fastsætter I nogle konkrete mål for terapien. Målene skal være realistiske i forhold til den tid, I har til rådighed. Og de skal medføre, at dine problemer bliver væsentligt mindre. Hovedformålet med problem- og mållisten er, at du og din terapeut har en fælles forståelse af, hvad I arbejder hen imod. Når du har nogle konkrete mål, er det også nemmere at se de forbedringer, som sker undervejs.

Eksempel:

En mand, der på grund af panikangst undgår at køre med bus, kan have som mål, at han igen skal begynde at tage bussen om morgenen.

Registrering

I starten af terapien arbejder du og din terapeut på at få et overblik over omfanget af de problemer, I vil arbejde med. I kan for eksempel registrere, i hvilke situationer dine problemer opstår, og hvordan du reagerer i de situationer. Det giver et godt udgangspunkt for at planlægge det videre forløb.

Analyse og omstrukturering

Analyse og omstrukturering er en af de grundlæggende metoder i kognitiv terapi. Formålet er, at du i bestemte situationer skal lære at identificere og skelne mellem dine tanker, din adfærd, dine kropslige fornemmelser og dine følelser. Ofte viser det sig, at dine tanker er overdrevent negative og pessimistiske. Du kan derfor arbejde med at ”omstrukturere” dine negative tanker til mere realistiske og hjælpsomme (alternative) tanker. Hvis du ændrer dine tanker, vil du – som  vist på den kognitive diamant – også kunne ændre din adfærd. På den måde får du også færre ubehagelige følelser og kropslige fornemmelser (symptomer).

Mange af vores tanke- og adfærdsmæssige mønstre har været til stede siden barndommen og er derfor meget indgroede. Den slags mønstre kan man ikke ændre fra den ene dag til den anden. Det kræver ofte, at man arbejder intensivt med dem i en længere periode.

Eksempel:

En ung kvinde med depression er overbevist om, at hendes venner ikke kan lide hende mere. Når hun er sammen med dem, fokuserer hun kun på tegn på, at de er trætte af hende. Dette fokus gør, at hun slet ikke ser vennernes støtte og omsorg for hende. Hun bliver endnu mere trist og begynder at isolere sig. Ved at omstrukturere sine tanker og begynde at fokusere på, at hendes venner gerne vil hjælpe hende, kan kvinden bedre se tegnene på dette. Hun kan bedre tage imod hjælp fra vennerne og undgå at isolere sig. På den måde kan ændringen af tankerne gøre, at kvinden bliver mindre trist.

Hjemmearbejde

Når du går i kognitiv adfærdsterapi, vil du opleve at få hjemmearbejde i mellem terapisessionerne. Hjemmearbejdet udspringer som regel af de ting, du har arbejdet med i terapien. Hjemmearbejdet giver dig ny viden, som du kan bruge i din næste terapisession.

Eksponering og responshindring

Eksponering og responshindring er en metode som især bruges ved angstlidelser og OCD. Når man udsætter sig for de ufarlige situationer, som giver angst, reagerer kroppen helt automatisk sådan, at angsten aftager, hvis man bliver i situationen. Samtidig med dette får man afkræftet tankerne om, at der er tale om en farlig situation.

Eksempel:

En kvinde med OCD er bange for at blive smittet med bakterier. Når hun har været ude, skifter hun alt sit tøj og tager et langt bad, så snart hun kommer hjem. Hun får den hjemmeopgave, at hun skal forlade sit hjem mindst en gang hver dag (eksponering). Når hun kommer hjem, skal hun efterhånden lære at undlade tøjskift og bad (responshindring). Dette kan gøres gradvist, sådan at hun efterhånden gør badet kortere og lader være med at skifte tøj. Efterhånden vil hun opleve, at hendes angst og ubehag ved at undlade badet bliver mindre og mindre. Det vil også medføre, at hun bliver i stand til at færdes mere frit udenfor hjemmet.

Videre forløb

Ved terapiens afslutning arbejder du og din terapeut med forebyggelse af tilbagefald af symptomer. I laver et resume af, hvad I har arbejdet med, og hvilke ændringer og mål, du har opnået. På baggrund af dette kan I lave en plan for, hvad du skal arbejde videre med på egen hånd, og hvad du kan gøre, for at undgå tilbagefald af symptomer.

Psykoanalytisk terapi er samtaleterapi, hvor en fri og åben dialog mellem dig og din terapeut danner grundlag for mere viden om dig.

Formålet med terapien er at opnå en dybere indsigt i de mønstre, tanker, følelser og handlinger, som ligger bag de vanskeligheder (symptomer), som du har. Herved får du gradvis større forståelse for årsagerne til dine følelser og handlinger. Når du først forstår, hvorfor du tænker og handler, som du gør, kan du bedre arbejde på at forandre de tanker, følelser og handlinger, som ikke er hensigtsmæssige for dig.

Du kan få tilbudt psykoanalytisk terapi, hvis du har en personlighedsforstyrrelse. Det vil sige, hvis du fx er gennemgribende præget af følelsesmæssig ustabilitet og impulsivitet, eller hvis du gennemgribende har vanskeligt ved at tolerere, at andre mener noget andet end dig og opfører sig anderledes end dig. Psykoanalytisk terapi kan også være en hjælp, hvis du fx gennemgribende har svært ved at acceptere, at du selv eller andre begår fejl o. lign., hvor disse vanskeligheder giver dig problemer med at få dit liv til at fungere.

Psykoanalytisk terapi kan også bruges til behandling af angst, depression, bipolar sygdom og forskellige former for psykoser.

Målet med et psykoanalytisk terapiforløb kan være forskelligt og vil ofte afhænge af, hvilken grundlidelse man har, og dermed hvilke problemstillinger, der står i vejen for, at man kan få sit liv til at fungere tilfredsstillende.

Det terapeutiske arbejde vil ofte have fokus på at forstå og rumme sit eget følelsesliv, således at kontakten både med andre og med sig selv bliver lettere og mere fri.

Vidste du…

..at det er en speciallæge i psykiatri eller en psykolog, der vurderer, hvilken behandling der vil være mest effektiv for dig?

Psykoanalytisk terapi kan både tilbydes som individuel terapi og som gruppeterapi. Dertil vil psykoedukation blive tilbudt som en del af behandlingen. Behandlingen vil typisk vare mellem 1-2 år, men det kan variere.

Individuel terapi

I individuel terapi er det op til dig at tage det op, som du synes giver dig problemer. Sammen med din terapeut vil du forsøge at undersøge og forstå, hvorfor og hvordan det bliver et problem. Din terapeut vil undervejs kunne hjælpe dig til at se noget af det, du selv er blind for, og som er med til at fastholde dig i problemet.

Hvis du "taler udenom", altså ikke taler om det, der giver dig problemer, vil du sammen med din terapeut kunne undersøge, hvordan du på den måde selv kommer til at bidrage til, at der ikke sker nogen forandring.

Man vil typisk arbejde med at lære sit følelsesliv bedre at kende og blive bedre til at udholde og være med svære og frustrerende følelser.

Mange tror fejlagtigt, at individuel psykoanalytisk terapi handler om at fokusere på barndommen og traumer, men det handler meget mere om, hvordan man lever sit liv her og nu, og hvilke problemer det giver en.

Typiske problemstillinger kan være oplevelser af ikke at være noget værd, opleve at andre konstant "er ude efter dig" og/eller ikke forstår dig, oplevelser af at være forkert, at være bange for at blive ladt alene og derfor klynge sig til andre, eller have behov for at kunne kontrollere eller styre sig selv og sine omgivelser.

Gruppeterapi

I gruppeterapi er der fokus på, hvordan dit eget besvær kommer til at vise sig i den måde, du har med andre mennesker at gøre.

I gruppeterapi kan du møde andre med nogle af de samme vanskeligheder, som du har. Det kan derfor være en stor hjælp for dig, at du kan bruge gruppen til tale om dine vanskeligheder og dine følelser.
Ved at lytte til de andre i gruppen, og ved at opdage og undersøge de reaktioner, som du aktiverer i andre - og de aktiverer i dig - kan du måske få øje på noget, som du ikke tidligere har været opmærksom på.

Formålet med både gruppeterapi og individuel terapi er, at du får mulighed for at blive klogere på dig selv og dit forhold til andre.

Psykoedukation

Psykoedukation er en vigtig del af behandlingen. I psykoedukation får du mulighed for at blive klogere på din diagnose, på baggrunden for dine vanskeligheder og problemer, og hvordan de kommer til udtryk. Du bliver ligeledes klogere på, hvad den psykoanalytiske behandling går ud på.

Inden behandlingsstart

Inden du starter i et psykoterapeutisk forløb er det vigtigt, at du taler med din terapeut om, hvad det er for problemer og vanskeligheder, du oplever i dit liv. Ofte vil der være brug for at afdække, hvor omfattende dine problemer er, og hvor længe de har stået på.

Typisk vil du også gennemgå et diagnostisk interview med henblik på at afdække og få et mere præcist billede af din diagnose og dine vanskeligheder. Dette sker for at sikre, at psykoanalytisk terapi er det rigtige tilbud til dig.

Det er vigtigt, at du afgør, om du er parat til at indgå i den type behandling.

For at få en god effekt af psykoanalytisk terapi, er det vigtigt, at du er motiveret for at arbejde med dig selv.

Hvis I finder frem til, at du skal starte et forløb med psykoterapi, vil I som regel også aftale det tidsmæssige omfang og hvad rammerne er, fx vigtigheden af mødestabilitet, afbud, statussamtaler o. lign.

Første terapisession

Det er naturligt, hvis du er lidt nervøs forud for din første terapisession, men prøv at møde op med så åbent et sind som muligt.

I de første samtaler vil du og din terapeut tale om de vanskeligheder og problemer, du synes, at du har. Måske er din terapeut den samme, som du har haft de indledende samtaler med, og I vil i så fald allerede have et fælles billede af, hvad dine vanskeligheder og problemer er.

I de første terapisamtaler vil formålet være, at du og din terapeut bliver mere klar over, hvordan dine vanskeligheder og problemer viser sig, og hvordan I kan arbejde med dem.

Videre forløb

Igennem terapiforløbet er du selv med til at udforske dine problemer og undersøge, hvordan du kan arbejde på at løse dem. Terapeutens rolle er at hjælpe dig til at se nogle af de sider, du selv er blind for, at du kan komme til at bidrage med til at vedligeholde dine problemer. Hvis du fx ikke kan mødes med folk, du oplever ikke forstår dig, så kan du med dine handlinger komme til at bidrage til at vedligeholde dine vanskeligheder.

I starten af terapien vil du typisk føle lettelse over at blive lyttet til og forstået. Men efterhånden som forløbet skrider frem, kan det være, at det bliver svært eller måske endda skræmmende for dig, at du skal arbejde så meget med dig selv.

Sammen med din terapeut vil du måske få øje på mønstre i dig selv, som det kan tage tid at acceptere, forstå og ændre på. Det er hårdt arbejde. Men hvis du overvinder vanskelighederne, kan det til gengæld være en stor befrielse for dig.

Du vil sikkert opleve, at energi og kræfter, som tidligere har været bundet til problemer i dit liv, nu endelig kan sættes fri.