Her kan du læse om ADHD hos voksne.

Psykiatrien i Region Midtjylland behandler ADHD i disse teams:

Hvad er ADHD?

Har du ADHD er dit liv præget af en række psykiske symptomer. De kan give dig problemer med at fungere i dagligdagen.

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Oversat til dansk betyder det, at man har problemer med at holde opmærksomheden og er hyperaktiv. Nogle specialister beskriver ADHD som en reguleringsforstyrrelse. Det vil sige, at man har svært ved at regulere tanker, følelser, handlinger og døgnrytme.

ADHD opstår i barndommen. Der er tre kernesymptomer:

  • Forstyrrelser i opmærksomheden
    Betyder, at man har svært ved at planlægge og arbejde struktureret og vedholdende. Man har også let ved at blive distraheret af udefra- og indefrakommende stimuli. Det kan fx være tanker eller lyde. Man har også en tendens til at glemme aftaler og forlægge sine ting.

  • Hyperaktivitet
    Viser sig ved en nærmest konstant ydre og indre uro. Man kan fx have svært ved at sidde stille selvom situationen kræver det. Eksempelvis til et møde.

  • Impulsivitet
    Kan vise sig ved uhensigtsmæssige, impulsive handlinger og ytringer. De kan have negative konsekvenser.

Livet med ADHD

Hvorfor får nogle ADHD?

Der er flere sandsynlige årsager til, at man udvikler ADHD.  Især arvelige forhold spiller en stor rolle. Miljømæssige faktorer kan også medføre ADHD.

Arv

Tvillingestudier har vist, at ca. 80% af årsagerne til, at man udvikler ADHD har forbindelse til arv. Risikoen for at du udvikler ADHD er altså større, hvis du har forældre eller søskende med ADHD.

Miljø

Hvis moderen ryger eller drikker alkohol under sin graviditet, er der større risiko for, at det ufødte barn senere vil udvikle ADHD. På samme måde ser det ud til, at lav fødselsvægt også øger risikoen.

Iltmangel under fødslen og hjerneinfektioner i de første leveår kan sandsynligvis også være medvirkende årsager til ADHD. Belastninger som dødsfald, overgreb og mobning kan forværre symptomerne. Men de er formentlig ikke i sig selv årsag til symptomerne.

Undersøgelser af hjernen hos personer med ADHD

Jeg fik intet ud af min skolegang. Jeg kunne ikke sidde stille og blev tit smidt udenfor døren. Jeg fik tit at vide: "Sid stille og tag dig sammen!". Tit havde jeg det indtryk, at jeg nok både var dum og doven. 
Michael 24 år

Symptomer

Kernesymptomer

Opmærksomheds-forstyrrelser

Hyperaktivitet/motorisk uro

 

 

Impulsivitet

Korttidshukommelse

Tidsfornemmelse

Følelsesmæssig regulering

Der er aldrig ro i mit hoved. Der kører altid 6-7 forskellige tankespor, og jeg når ikke at tænke den ene tanke til ende, før den næste er der. Jeg ville ønske, at jeg havde en kontakt, hvor jeg kunne slukke for tankerne og få ro - specielt når jeg skal sove.
25-årig mand

 

 

Tankeuro

Søvnforstyrrelser

Symptomernes påvirkning på dit liv

Symptomerne kan variere i sværhedsgrader

Sådan bliver du undersøgt for ADHD

Kriterier for at diagnosen ADHD kan stilles

Lægesamtale psykiatrien

ADHD er en klinisk diagnose

Oplysninger fra pårørende

Vurdering af egne vanskeligheder

Psykiske symptomer, som ikke skyldes ADHD

 

 

Undertyper af ADHD

Tre undertyper af ADHD

Ledsagesygdomme

ADHD og ledsagesygdomme

Hvordan behandler man ADHD?

Det er din kontaktperson i psykiatrien, der sammen med dig tager stilling til, hvordan din behandling skal tilrettelægges. Det sker på baggrund af en faglig vurdering samt i nogle tilfælde samtaler med læge eller psykolog.

Herunder skriver vi om forskellige behandlingsformer. Du vil ikke altid få tilbudt alle former for behandling. Medicin vil typisk være en central del af behandlingen.

Behandlingsmuligheder

Medicinsk behandling

Medicin mod ADHD og andre former for medicin

Medicinsk behandling for ADHD kan kombineres med medicinsk behandling for andre psykiske og fysiske lidelser. Det kan f.eks. være medicin mod angst eller depression.

Medicindepot

Hvis du har andre sygdomme

Det kan være, du skal have behandling for anden fysisk eller psykisk sygdom, før du kan få behandling for din ADHD. Hvis du har et misbrug, skal der måske også tages hånd om det, før du kan få ADHD-behandling.

Undervisning om ADHD

 

 

Samtaler

Psykoterapi

Sociale støttemuligheder

 

 

Gode råd til dig, der har ADHD

Hvilke muligheder er der for forebyggelse?

Hvad kan du selv gøre, hvis du lider af ADHD?

 

 

 

 

Gode råd til dig, der er pårørende

Hvad kan du som pårørende gøre for dig selv?

Hvad kan pårørende gøre?

Tekst på denne side er opdateret i 2022.

Senest revideret af: Simon Hjerrild, overlæge på Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og Charlotte Emborg Mafi, ledende overlæge på Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

Direkte link til denne side: www.print.adhd2.ps.rm.dk