Nyt sengeafsnit O3 er indviet i Regionspsykiatrien Horsens
Der er langt imellem, at vi åbner et nyt sengeafsnit. Derfor var det også en meget stor begivenhed, da vi fornyligt havde fornøjelsen.
Indvielse af nyt almenpsykiatrisk sengeafsnit
Med bobler, taler og snoreklip blev vores nye almenpsykiatriske sengeafsnit O3 officielt indviet i sidste uge.
O3 er et nyt afsnit med 12 sengepladser fordelt på cirka 900 kvadratmeter. Sengeafsnittet har også egen gårdhave med flot beplantning og små åndehuller for patienterne.
To varme taler
Under indvielsen var der først et formelt program med bobler, velkomst og to taler. Anders Kühnau var på som første taler.
Jannie Falk Bjerregaard, sygeplejefaglig direktør i Psykiatrien var på som anden taler, og hun fremhævede i sin tale, at det nye afsnit er et vigtigt skridt for Psykiatrien.
- Det er en særlig dag, som jeg har glædet mig til siden 2019, hvor vi traf politisk beslutning om, at Regionspsykiatrien i Horsens skulle udvides med et nyt sengeafsnit.
- Vi har et kæmpe ansvar for at skabe gode rammer og sammenhængende forløb for vores patienter.
Rundvisning i de nye faciliteter
Efter de obligatoriske taler erklærede regionrådsformand Anders Kühnau sengeafsnittet for formelt indviet inden, at de inviterede gæster fik en grundig rundvisning i de nye flotte lokaler i regionspsykiatrien.
Fakta om det nye sengeafsnit
Det nye sengeafsnit er etableret i et område, hvor der tidligere har været sengeafsnit.
Samtidig med etableringen af det nye sengeafsnit er der lavet en cirka 650 kvadratmeter stor tilbygning til ambulatorium og administration på 1. sal. Derudover har Regionspsykiatrien Horsens også fået et nyt område til TMS- og ECT-behandling.