Selvskadende adfærd - til pårørende

Selvskade er, når man bevidst skader sig selv og sin krop, uden nødvendigvis at have et klart ønske om at dø.

Det er forskelligt fra person til person, hvorfor man selvskader. Selvskade kan eksempelvis være at skære sig selv, at brænde sig eller slå sig selv. Det kan også være, når man får andre til at skade sig med vilje — fx ved at indgå i relationer eller situationer, hvor man bliver påført fysisk smerte.

Mange selvskader, fordi de ikke kan eller har svært ved at rumme svære følelser, tanker eller situationer. Det kan være en måde at få ”ro” i kroppen på, straffe sig selv eller som en måde at vise, at man har det svært.

Som pårørende kan det være svært at forstå, hvorfor ens nærmeste selvskader. Man kan blive meget forskrækket, når man opdager det, og man kan også blive ramt af følelser som frustration, vrede, skam, skyld eller nedtrykthed. Det kan være svært at begribe, at den, der selvskader, ikke bare kan holde op. 

Det er vigtigt at forstå, at selvskade er et symptom på mistrivsel eller psykiske vanskeligheder. Selvskade er altså et tegn på, at der er noget andet galt. For at håndtere selvskaden, må man derfor håndtere det, der ligger bagved. 

Gennem behandling kan den, der selvskader, lære at forstå, hvorfor vedkommende selvskader – og finde måder at rumme det svære på.  

Støt op om behandlingen

Hvis en af dine nærmeste er i behandling for selvskadende adfærd, er det vigtigt, at du som pårørende støtter op om behandlingen.

Få viden om selvskade

Det kan være en hjælp at få mere viden om selvskade, når man er pårørende. Derfor kan du med fordel opsøge viden (se tilbud nedenfor) eller tale med personalet dér, hvor din pårørende er i behandling.

Kend mestringsstrategierne

Er din nærmeste indlagt og i behandling for selvskadende adfærd, vil der typisk blive udarbejdet en mestringsstrategi. En mestringsstrategi er en plan for, hvad han eller hun kan gøre i stedet for at selvskade, når trangen melder sig. Som pårørende kan du med fordel tale med din nærmeste om planen. Og du kan støtte op ved at opfordre til at bruge strategierne, når trangen til selvskade opstår.

På siden til patienter med selvskadende adfærd kan du se en inspirationsliste til afledende og beroligende metoder ved trang til selvskade.

Vær opmærksom på sociale medier 

De fleste anvender sociale medier. Der findes mange gode fællesskaber på sociale medier, men desværre også en række mindre gode. Eksempelvis er der grupper, hvor man deler fotos af selvskade og/eller opfordrer hinanden til selvskade.  

Som pårørende kan du hjælpe ved at interessere dig for, hvordan de sociale medier anvendes, og tal med din nærmeste om de sociale medier har en rolle i den selvskadende adfærd.

Hvis du står i en situation, hvor den, du er pårørende til, er i gang med at selvskade - eller netop har selvskadet - kan du hjælpe ved at:

Forholde dig roligt

Selvom det kan være enormt svært, er det vigtigt, at du forsøger at bevare roen. Lad være med at gøre noget drastisk. Tal langsomt, bevæg dig roligt, og undgå i starten at stille for mange spørgsmål. 

Skal den fysiske skade behandles?

Hjælp din nærmeste med at vurdere den fysiske skade. I nogle situationer kan det være nødvendigt at tage på hospitalet, fx hvis et sår skal sys. I andre situationer kan I håndtere situationen derhjemme, fx med plaster eller et koldt omslag. Ring altid til egen læge eller lægevagten, hvis du er i tvivl om, hvordan skaden skal håndteres. Ved akut livsfare ring 112.   

Tal med vedkommende - vurder den psykiske tilstand

Prøv at bevare roen, vær forstående og spørg ind til, hvordan du kan hjælpe din pårørende. Spørg roligt og nænsomt, om han eller hun ved, hvad de har brug for lige nu? I nogle situationer kan der være behov for akut psykiatrisk hjælp. Ring til behandleren i psykiatrien, egen læge eller lægevagten, hvis du er i tvivl. Ved akut livsfare ring 112.   

Prøv at aflede og berolige

Trangen til selvskade kan ofte brydes gennem aflednings- eller beroligende metoder. Det kan fx være åndedrætsøvelser, kugledyne, at bide i en chili eller at slå på en boksebold.
Når trangen til at selvskade er aftaget, kan du hjælpe ved at foreslå beroligende aktiviteter. I kan fx spille et spil eller gå en tur sammen.    

Tilbud, foreninger og rådgivning til dig, der er pårørende til en med selvskadende adfærd.

SAFE-appen

I SAFE – Appen kan du finde flere metoder til afledning eller beroligelse samt musik og videoer.  

Video: Hvorfor skader unge sig selv?

Hvorfor skader unge sig selv? er produceret af DR i 2019.

Podcast: Selvskadens psykologi

Podcastserien Selvskadens psykologi er udgivet af Region Hovedstaden i 2024-2025. 

Bedre Psykiatri

Foreningen har en række gode råd til dig, der er pårørende til en ung, der skader sig selv 

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade rådgiver og støtter patienter og pårørende, der har brug for hjælp til at håndtere spiseforstyrrelser eller selvskade. Læs mere på deres hjemmeside om deres tilbud herunder samtalegrupper, undervisning til pårørende og individuelle forløb.