Hvorfor selvskader man?
Det er forskelligt fra person til person, hvorfor man selvskader.
Selvskade kan eksempelvis være at skære sig selv, at brænde sig eller slå sig selv. Det kan også være, når man får andre til at skade sig med vilje — fx ved at indgå i relationer eller situationer, hvor man bliver påført fysisk smerte.
Mange selvskader, fordi de ikke kan eller har svært ved at rumme svære følelser, tanker eller situationer. Det kan være en måde at få ”ro” i kroppen på, straffe sig selv, eller som en måde at vise, at man har det svært.
Hvordan arbejder vi med selvskadende adfærd?
Vi ser selvskadende adfærd som en uhensigtsmæssig strategi, og når vi behandler mennesker med selvskadende adfærd, har vi fokus på at forstå, hvorfor man selvskader, hvilke følelser og tanker der ligger bag, og hvordan man kan finde måder at håndtere det svære på.
Hvis du er i behandling hos os, opfordrer vi dig til ikke at skjule din selvskade, men i stedet fortælle os, når du mærker trang til selvskade, eller hvis du har selvskadet.
Hvis du er indlagt
Hvis du selvskader, mens du er indlagt, vil vi som udgangspunkt ikke gribe ind fysisk for at forhindre selvskaden, medmindre du er til akut fare for dig selv eller andre.
Vi har fokus på at skabe ro og støtte dig i situationen. Når det er muligt, vil vi gerne tale med dig om, hvad der kan have udløst selvskaden, og hvordan trangen kan håndteres på en anden måde fremover.
Målet er, at du med tiden selv bliver i stand til at genkende og håndtere trangen til selvskade, før den udvikler sig. Det kræver tid og øvelse.
Inspirationsliste
Sådan kan du aflede eller berolige dig selv, hvis du føler trang til selvskade:
Afstresning
- Yoga
- Åndedrætsøvelser
- Guidet afspænding
- Massagestol
- Fodbad
- Kugledyne
- Tangles
- Ball Stick
- Krammebamser
- Kolde bade
- Varme bade.
Aktiviteter
- Kortspil
- Tegne
- Musik
- Lytte til lydbog
- Lytte til podcast
- Forskellige spil på mobil
- Bagning
- Læse historier eller tekst højt for sig selv.
Sansning
- Holde om isterninger
- Chili – bide i chili
- Knuse is med tænderne
- Spise rå hvidløg
- Bide i citron
- Dufte til klud med ex. lavendelolie eller rosenolie
- Dufte til the.
Fysiske aktiviteter
- Slå på boksebold
- Bordtennis
- Gåtur
- Løbetur
- Sjippe
- Gå med bare tæer.
SAFE-appen
I SAFE-appen kan du finde flere metoder til afledning eller beroligelse samt musik og videoer.
Gå direkte til:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.
Hvad er selvskade?
Foreninger og støtte til dig, der selvskader