Meningsfulde aktiviteter
En meningsfuld aktivitet kan for eksempel være:
- Personlig pleje: Skifte tøj, gå i bad, rede hår
- Praktiske gøremål i hjemmet: Vaske tøj, gøre rent, skifte sengetøj, lave mad
- Aktiviteter ud af huset: Købe ind, gå på apoteket, biblioteket
- Fritidsaktiviteter: Kreative ting, gåture i naturen, fysisk træning - f.eks. i træningscentre, spille basketball, fisketure, tur i svømmehal, vinterbadning
- Sociale aktiviteter: Besøg på væresteder, deltagelse i fællesaktiviteter
- Beskæftigelse: Arbejde, skole eller praktik
- Struktur på din dagligdag
- Tilfredshed med udførelse af aktiviteter.
Det er ikke alle aktiviteter, der kan udføres på sengeafsnittet, men ergoterapeuterne arbejder hen imod, at det skal fungere, når du bliver udskrevet herfra.
Det er individuelt, hvordan man muliggør aktiviteter. Ergoterapeuterne lægger en plan i samarbejde med dig. Planen kan fx indeholde aktiviteter som træning, guidning, støtte, taktik, hjælpemidler, planlægning osv.
Undersøgelser
Indenfor den første uge skal du have en samtale med en ergoterapeut fra dit team. Her planlægger I, hvilke undersøgelser du skal deltage i indenfor den første måned.
Eksempler på undersøgelser
- MoCA:
En kognitiv undersøgelse som skal hjælpe ergoterapeuterne med at finde den bedste måde at hjælpe dig på.
- COPM:
En samtale om hvilke ting du synes er udfordrende i din hverdag og om dine mål for fremtiden.
-
ADL-taxonomien:
En oversigt over dine hverdagsopgaver.
-
Sensory Profile:
Et spørgeskema, som viser på hvilken måde, du sanser og oplever dine omgivelserne.
-
AMPS:
En observation, som kan vise, hvilke styrker og eventuelle svagheder du har, når du udfører dagligdags opgaver.
Gå direkte til:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.
Vores forventninger til dig